Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Rusland

Nøgleord: Rusland

Busser, sporvogne, tog og andet godt fotograferet i Rusland.

48 billeder

Ex. HT 1344 i Togliatti, Rusland Et antal af HTs 1100- og 1300-nærtrafikbusser blev midt i 1990'erne solgt til den russiske by Uljanovsk. Denne by er i øvrigt opkaldt efter Vladimir Uljanov, bedre kendt som Lenin, der er født i byen. I sommeren 2004 var der kun én af busserne tilbage, og den kørte visse ugedage på rutebilruten mellem Togliatti og Uljanovsk. Bussen, der er identisk med HT 1344, var en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1981, og ses her på en rutebilstation i Togliatti. Bemærk de ændrede midterdøre og bussens reklamer! Myldretid ønsker alle en glædelig jul og et godt Tub...

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2004

Ex. DSB 852 og HT 1446 i Satka, Rusland To næsten jævnaldrende Volvo B10M-busser med henholdsvis DAB- og Aabenraa-karrosseri. Bussen til venstre er ex. DSB 852, mens bussen til højre er ex. HT 1446. Begge busser var sommeren 2004 i brug hos et busselskab i Satka i Rusland, og ses her på det ene af selskabets garageanlæg. Der er et stykke til Hundige Centervej, som der står på skiltet af 1446...

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2004

Ex. DSB 852 i Satka, Rusland DSB fik leveret et større antal Volvo B10M med DABs serie 6-karrosseri, både med dørarrangement 1-1-0 og med det særlige DSB-dørarrangement 2-1-0. Bus 852 fra 1981 var en 1-1-0'er, og den blev i 1998 eksporteret til et busselskab i Satka i Ural-bjergnene, Rusland. Her optager den passagerer, der skal køres hjem fra en fabrik, mellem to Liaz 677-busser (der formentlig begge er nyere end 852!).

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2004

Ex. Bus Danmark 1311 i Satka, Ural, Rusland Danske eksporterede busser har i mange tilfælde ikke fået nogen lang levetid hos deres nye russiske ejere. Men i minebyen Satka i Ural-bjergene har man efterhånden i en årrække kunnet møde tidligere HT-busser. En af busserne er nr. 1311, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1981. Bussen kørte hos HT i Køge fra leveringen og helt frem til 1999, hvor hele vognparken i Køge udskiftedes som følge af udbuddet af kørslen. Undervejs nåede bussen at køre under både Busdivisionens og senest Bus Danmarks navn. Bussen havde oprindeligt dørarrangement 2-2-0, men fik indbygget bagdør som en del af ReBUS-programmet, hvorunder den blev renoveret i 1993.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2004

Tidligere Kruse-bus i Skt. Petersborg, Rusland Kruse i Nakskov har kørt med en del Bova Futura-turistbusser i tidens løb. Her ses en af dem i Skt. Petersborg, Rusland, i brug hos et russisk busselskab.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2004

Godstog et sted mellem Yekaterinburg og Zlatoust, Rusland Ved Tjeljabinsk på østsiden af Ural-bjergene findes et større område, der blev forurenet af radioaktivt nedfald i forbindelse med en ulykke på et militært anlæg i 1957. Det betyder bl.a., at der er store golde arealer, hvor der ikke kan gro græs! I udkanten af dette område - et sted på vejen mellem Yekaterinburg og Zlatoust - slynger dette spor sig, og det lille godstog har netop passeret en niveauskæring med landevejen.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2004

Passagertog med VL10-lokomotiv på Satka station, Rusland Et passagertog bestående af dobbeltlokomotiv litra VL10 nr. 484 og fire passagervogne kører ind på stationen i Satka. Bemærk godsvognenes størrelse i forhold til lokomotivet. Type VL10 er bygget af Tbilisi fra 1961 til 1977 i mere end 1900 eksemplarer. Nr. 484 er tidligst bygget i 1967.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2004

Interiør af kupe på 1. kl. i russisk tog Det kan være svært at se ud for flasker med vand og flere lag gardiner. Men 1. kl. i et russisk indenrigstog er fin transport, hvor to mand deler en kupe. Der er sågar tv i kupeerne i denne vogn.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004

Interiør af sidegang på 1. kl. i russisk tog Sidegangen i en russisk togvogn. Således ser der ud på 1. kl.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004

ChS2-lokomotiv på et depot i Samara, Rusland ChS2 487 med en makker og en passagervogn på et depot i Samara i Rusland. Skoda byggede 942 lokomotiver af denne type i årene 1962-65 (prototyper dog 1958-62).

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2004

TEM1 1751 på det tekniske museum i Togliatti, Rusland På det tekniske museum i Togliatti har man bevaret dette rangerlokomotiv af litra TEM1, nr. 1751. TEM1 er et rangerlokomotiv, der byggedes af Bryansk i årene 1958-68. Man valgte at masseproducere TEM1 for hurtigere at kunne afvikle damprangering.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

TEM1 1751 set forfra på det tekniske museum i Togliatti, Rusland Her ses TEM1 1751 forfra. Lokomotivet er opstillet på det tekniske museum i Togliatti, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

Tre forskellige damplokomotiver på det tekniske museum i Togliatti, Rusland Tre damplokomotiver på det tekniske museum i Togliatti. Til venstre E*R 765 06, i midten Ye*A 2441 og til højre TE 4844.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

E*R-lokomotiv på det tekniske museum i Togliatti, Rusland Litra E*R var et sovjetisk godstogslokomotiv, der byggedes af flere forskellige fabrikker i knap 3000 eksemplarer fra 1932 til 1957. E-typen, der findes i flere varianter, skulle ifølge en bog om sovjetiske lokomotivtyper tegne sig for over 11.000 maskiner og dermed være verdens talrigeste damplokomotivtype. E*R 765 06 er opstillet på det tekniske museum i Togliatti i Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

E*R 765 06 på det tekniske museum i Togliatti, Rusland E*R 765 06 set fra siden på det tekniske museum i Togliatti, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

Ye*A-lokomotiv på det tekniske museum i Togliatti, Rusland Godstogslokomotivet type Ye*A er bygget i noget over 2000 eksemplarer fra 1944 til 1947 af Alco og Baldwin. Nummer 2441 ses her på det tekniske museum i Togliatti.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

TE-lokomotiv på det tekniske museum i Togliatti, Rusland De sovjetiske TE-godslokomotiver byggedes af 17 forskellige fabrikker i Tyskland, Østrig, Polen og andre lande i 1942-45. I alt er der bygget omkring 6.700 lokomotiver af typen. Her er det nr. 4844 på det tekniske museum i Togliatti.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

SO-lokomotiv på det tekniske museum i Togliatti, Rusland Type SO blev opkaldt efter Politburo-medlemmet Sergei Ordzhonikidze og bygget på flere forskellige fabrikker mellem 1934 og 1951. SO var et godstogslokomotiv, og det blev til omkring 4.400 maskiner samt maskiner til industribaner. SO 17-715 på det tekniske museum i Togliatti.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

Ikarus 280-ledbus i Togliatti, Rusland En af verdens mest serieproducerede busser er den ungarske busfabrik Ikarus' 200-serie. Disse busser er leveret i meget stort tal til østblokken. Her ses typen eksemplificeret ved en 280-ledbus på linje 18 i den russiske by Togliatti i sommeren 2004.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

Tatra T3-sporvogn i Yekaterinburgs bymidte, Rusland Tatra-sporvognene kører i store dele af den gamle østblok, som eksempelvis i Ruslands fjerdestørste by Yekaterinburg. På byens linje 13 ses her to Tatra T3-motorvogne koblet sammen forlade et større sporvejsstoppested i midtbyen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2004

Ex. Bus Danmark 1424 i Satka, Ural, Rusland Ex. Bus Danmark 1424 slår i dag sine folder i den russiske mineby Satka i Ural-bjergene. Her opsamler den passagerer på Satkas linje 2 ved rutebilstationen i sommeren 2004. Bus 1424 er en Volvo B10M-60/Aabenraa-bybus fra 1981, der i 1994 er renoveret hos ReBUS i Frederikssund. Efter udrangering hos Bus Danmark sidst i 1990'erne blev den eksporteret til Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2004

Ex. HT 1727 i Satka, Ural, Rusland Den store version af billedet er et videoklip
Den gamle HT 1727, der var en Volvo B10M-bybus med Aabenraa-karrosseri, er blevet eksporteret til Satka i Ural-bjergene, Rusland. På klippet ses den køre ned ad en bakke mod bymidten en sommeraften i 2004. Kommentatoren var lykkeligt uvidende om, at der blev filmet!

Type og størrelse: WMV, 1.02 MB
Længde: 34 sek.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2004

Ex. HT 1757 i Satka, Ural, Rusland HUR-områdets bus nr. 1757 tilhører måske nok en helt ny Optare Solo. Men den "rigtige" bus 1757 eksisterer stadig! Den kører nemlig rundt i Satka, en mineby i Ural-bjergene i Rusland. Her ses den på busselskabets garage. På sine gamle dage har bussen bl.a. fået bagperron, idet der er fjernet nogle sæder bag i, men ellers er den jo til at genkende. I HT-tiden kørte bussen hos Driftsområde Køge - de første år som fast vogn på linje 121.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2004

Jelcz-bybus i Zlatoust, Rusland Jelcz-busser har også fundet vej til Rusland. Her er det en bybus, der sandsynligvis er nyleveret til Rusland. Den ses her i Zlatoust, Ural, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2004

PMTZ LVS 86-sporvogn i Skt. Petersborg, Rusland Sporvogn 8198 på linie 14 i Skt. Petersborg. Typen hedder LVS 86 og bygges på byens egen fabrik PMTZ.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2004

UKVZ KTM-5-sporvogn i Zlatoust, Rusland Denne sporvognstype kører i Zlatoust i Ural, Rusland. Bemærk de meget brede skydedøre. Det er en KTM-5 bygget hos UKVZ i Ust Katav.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2004

AKSM-101-trolleybus i Skt. Petersborg, Rusland Trolleybus nr. 1781 på linie 17 i Skt. Petersborgs centrum. Denne bustype er en hviderussisk kopi af ZIU 9-trolleybussen, der er meget udbredt. Typen hedder AKSM-101 og produceredes hos Belcommunmash i Minsk.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2004

Liaz 677 i Satka, Rusland Denne Liaz 677-bus kører i Satka i Ural-bjergene i Rusland. Bussen er blevet efterudstyret med skilteruller fra en HT-bus. At dette er muligt skyldes, at busselskabet i Satka har købt et antal gamle HT-busser.

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2004

Liaz 677 i Yekaterinburg, Rusland Liaz 677-bus på vej i garage i Yekaterinburg, Rusland. De fleste vogne af typen i denne by var i den her viste orange bemaling.

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2004

Liaz 5256-bus i Togliatti, Rusland Den nyere Liaz-model, der hedder 5256, ligner noget tysk Mercedes eller Neoplan. Denne her kører på linie 24 i Togliatti, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

Laz 600-bus i Yekaterinburg, Rusland Laz-bybus af 695-typen ved en busgarage i Yekaterinburg, Rusland. Bussen bærer internnr. 1 og en rød og hvid lakering, der er meget almindelig på Laz 600-busser.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2004

Laz 600-bus i Togliatti, Rusland Laz-rutebil eller -turistbus af 600-serien på rutebilstationen i Togliatti, Rusland. Den lyseblå og hvide bemaling er meget hyppig på Laz 600-busserne.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2004

Nyere Laz-bus i Yekaterinburg, Rusland Der findes også en ny Laz-type, som er denne noget mere moderne udseende model. Denne vogn er fotograferet på rutebilstationen i Yekaterinburg, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2004

Maz 103 i Skt. Petersborg, Rusland I Skt. Petersborg, Rusland, kører en del lavgulvsbusser af denne type kaldet Maz 103. Maz-fabrikken ligger i Hviderusland.

Foto: Thomas de Laine, 1. juli 2004

Maz 104 i Satka, Rusland Denne Maz 104 var eneste vogn af typen i Satka i Ural-bjergene i Rusland. Bussen trafikerer her linie 22, der er en af Satkas bybuslinier.

Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2004

Paz-bus i Yekaterinburg, Rusland Paz-bus med 0-1-1-døre i Yekaterinburg, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2004

Paz-bus i Togliatti, Rusland Paz-bus med 0-1-0-døre i Togliatti, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2004

Paz 672-bus i Yekaterinburg, Rusland Paz 672-bus ved en busgarage i Yekaterinburg, Rusland. Denne bustype er benzindreven, og busserne tankes ved en tankstation beliggende som nærmeste nabo til garagen!

Foto: Thomas de Laine, 2. juli 2004

Kavz-bus i Ural-bjergene, Rusland Disse Kavz-snudebusser produceres utroligt nok stadig og anvendes som rutebiler. Her ses et eksemplar i Arriva-lignende bemaling ved en smuk sø i Ural-bjergene i Rusland. (Søen bliver du altså snydt for på dette billede.)

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2004

Autosan-regionalbus i Togliatti, Rusland På ruten mellem Togliatti og Samara i Rusland kører denne Autosan-regionalbus. Der skulle køre mindst ca. 200 eksemplarer af racen i Samara-området. Rutebilstationen i Togliatti.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2004

Ikarus 260-bybus i Togliatti, Rusland Den 11 meter lange Ikarus 260-bybus optræder ikke så forfærdelig ofte i Togliatti i Rusland. Her er der dog fanget et eksemplar.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2004

Ikarus 283-ledbus i Yekaterinburg, Rusland Yekaterinburg købte i 1990'erne et antal Ikarus 283-ledbusser for lånte penge. Busserne præger i dag bybilledet i Ruslands fjerdestørste by med ca. 1 million indbyggere.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2004

Ikarus 280-ledbus i Togliatti, Rusland Ikarus 280-ledbybus på en garageopstillingsplads i Togliatti, Rusland, beliggende nær Volga-floden.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2004

Ikarus 256-bus i Yekaterinburg, Rusland Denne Ikarus 256-regionalbus er netop ankommet til rutebilstationen i Yekaterinburg, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2004

Ikarus 250-bus i Togliatti, Rusland Ikarus 250-regionalbus på ruten mellem Togliatti og Uljanovsk ses her på rutebilstationen i Togliatti, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2004

ZIU-trolleybus i Yekaterinburg, Rusland ZIU 9-trolleybus fra fabrikken Engels nr. 517 som totalreklame for Nikon i Yekaterinburg, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 3. juli 2004

ZIU-trolleyledbus i Togliatti, Rusland ZIU 10-trolleyledbus nr. 2442 kører arbejdere hjem fra Lada-fabrikken i Togliatti, Rusland.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2004

Gaz Gazelle-minibus i Togliatti, Rusland Gaz Gazelle-minibus, der følger linie 93s rute i Togliatti, Rusland. Karrosseriet er et licensbygget Ford Transit-karrosseri.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2004

Se flere billeder af busser i Rusland på B10R.com.

Der er flere billeder af sporvogne og tog i The European Railway Picture Gallery's Rusland-sektion.

Nøgleord med lignende billeder:   2004   Togliatti   Satka   Yekaterinburg   Godstog   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
24. december 2006

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.