Alle billeder tagget med Riga
Der er 6 billeder med dette tag:
Tatra T6B5SU-vogntog i Riga, Letland
Et Tatra T6B5SU-vogntog kører igennem en slags markedsplads i Riga, Letland. Rigas sporveje er bredsporede med den russiske sporvidde 1524 mm. Sporvejene i byen er grundlagt i 1882, og kan således fejre 125 års jubilæum i 2007.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.
Tatra-sporvogn nr. 3-2057 i Riga, Letland
Tatra T3SU-sporvogn nr. 3-2057 tager et sving i Riga, Letland.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.
Ikarus-bus nr. 11258 i Riga, Letland
Denne lille midibustype er en Ikarus E91. I den lettiske hovedstad Riga findes et antal af typen, og her ses vogn 11258 i midtbyen som linje 3A.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.
Skoda-trolleybus 1-107 i Riga, Letland
Med til trolleybusdrift hører stangafspring! Føreren af Rigas Skoda 14Tr-trolleybus 1-107 trækker i en sikkerhedsvest for at få sin bus på strøm igen. Centrum af Riga, Letland.
Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2005.
Nordeka 64 på rutebilstationen i Riga, Letland
Ex. HT 1741 levede i juli 2005 endnu som rutebil hos busselskabet Nordeka i Riga som vogn 64. Bussen har, som det ses, fået fjernet midterdørene og har desuden fået ny bestoling. 1741 er en Volvo B10M-60/Aabenraa med Voith-gear og leveredes til HT i 1986. Efter udrangering fra Bus Danmark i 1997 kom bussen sammen med flere søskende til Nordeka. Nordeka var i øvrigt i nogle år delvist ejet af det estiske busselskab Eesti Buss, som en driftig dansker opbyggede og efterfølgende gik konkurs med. Eesti Buss forsvandt ved den lejlighed, mens Nordeka altså fortsat eksisterer.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.
ER2- eller ER9M-togsæt i Riga, Letland
Et tog, der sandsynligvis er et RVZ-bygget ER2- eller ER9M-tog, er på vej over broen over floden Daugava i Riga, Letland.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.