Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Duewag

Der er 81 billeder med dette tag:

Oslo-sporvogn 112 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Oslo-sporvogn 112 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Oslo-sporvogn nr. 112 af SL79-typen, leveret fra Strømmens Værksted ved Oslo i 1983, foran remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vognen ankom i april 2024 til museet efter udrangering fra driften i Oslo, og den køreklare vogn ventes senere på året godkendt til at køre med passagerer på museet. Den er dog kun museets næstyngste vogn - nyeste vogn er Prag-vognen, Tatra T3 nr. 7079, som står til højre for Oslo-vognen på dette billede.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.

Oslo-sporvogn 112 ved Majorstuen, Oslo

Oslo-sporvogn 112 ved Majorstuen, Oslo

Oslo-sporvogn 112, som i april 2024 er tilgået Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, i krydset ved Majorstuen, august 2019. Vognen ankommer som linje 11 eller 19 og er skiltet om til at afgå som linje 12 via Aker Brygge, Jernbanetorget, Storo og Disen til Kjelsås. Vognen er fra den første serie SL79'ere, der havde en enkelt dør bagest i vinduessiden, som dog ikke benyttedes til passagerudveksling. Der er tale om en Duewag-sporvognstype, men vognen er bygget i Norge på Strømmens Værksted uden for Oslo. SL79'erne blev bestilt, da det i løbet af 1970'erne stod klart, at sporvejene i Oslo alligevel ikke skulle nedlægges, som det ellers havde været planlagt. I første omgang kom der 25 vogne, nr. 101-125, som leveredes i 1982-83, og de blev i 1989-90 efterfulgt af endnu 15 vogne, kaldet SL79/II med numrene 126-140. Alle Oslos hidtidige sporvogne har været under udrangering siden 2022, hvor indsættelsen af nye CAF-lavgulvsvogne begyndte.

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2019.

Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16 alias "Heden" ved Harboøre st.

Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16 alias "Heden" ved Harboøre st.

Det sidste sted i landet, man i 2023 endnu kan møde Y-tog, er Lemvigbanen, altså Midtjyske Jernbaners strækning mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. Det er også nogle af de sent byggede Y-tog, der kører her, men det nærmer sig slutningen for de hyggelige, aldrende "lynetter". Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16, der også lyder navnet "Heden", kører ind på Harboøre station i retning fra Thyborøn mod Lemvig. Togsættet er bygget hos Duewag i Uerdingen i 1983 og blev i 2005 købt brugt fra Nordjyske Jernbaner. Oprindeligt er toget anskaffet af Hirtshalsbanen, hvor det kørte som Ym 35-Ys 69. Nær fotostedet havde "Heden" i øvrigt en kollission med en bil i en jernbaneoverskæring i januar 2022.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.

Lokaltog Lm 24 øst for Ravnholm st.

Lokaltog Lm 24 øst for Ravnholm st.

Nærumbanen har udskiftet hele sin materielpark på én gang tre gange i banens snart 125-årige historie, nemlig i 1952, 1968 og 1999. Banens fire nuværende Duewag RegioSprintere, Lm 22-25, blev indsat i februar 1999, hvor de erstattede banens solokørende Y-togsmotorvogne. Om nogle år gentager historien sig måske, idet Lokaltog har et udbud af batteritog i gang, som bl.a. skal afløse RegioSprinter-materiellet. Der er i øvrigt kun bygget temmelig få RegionSprintere i alt, og der er nærmest tale om en slags dieselsporvogn, som i Zwickau i Tyskland faktisk kører helt ind i byen på et spor, som deles med en af sporvognslinjerne. Nærumbanen har på papiret været elektrificeret flere gange, og en sammenkobling med den under anlæg værende Ring 3-letbane har været overvejet, men indtil videre kører den hyggelige, lille bane videre i isolation. Banen forbandt oprindeligt Lyngby på Nordbanen med Vedbæk på Kystbanen, men strækningen mellem Nærum og Vedbæk blev nedlagt i begyndelsen af 1920'erne som den første egentlige jernbanenedlæggelse i landet. I 1936 og 1954 blev først den sydlige og dernæst den nordlige endestation tillige flyttet. RegioSprinter Lm 24 er på dette billede på vej mod Nærum lige øst for Ravnholm station. Til venstre ligger den tidligere Ravnholm Papirfabrik, som engang havde betydning for banen som godskunde med sidespor til fabrikken.

Foto: Thomas de Laine, 30. april 2023.

KS 838 på H.C. Andersens Boulevard, København

KS 838 på H.C. Andersens Boulevard, København

Københavns Sporvejes ledvogn 838 svinger fra Rysensteensgade ud på H.C. Andersens Boulevard for at tage turen over Langebro en gang i begyndelsen af 1960'erne. Vognen, der blev leveret i 1962, er indsat på linje 13.

Foto: Torben Liebst, ukendt dato.

Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Rheinische Bahngesellschaft 2412 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Københavns Sporveje prøvekørte i 1958 denne Düwag-ledvogn fra Rheinische Bahngesellschaft. Det førte til anskaffelsen af 100 Düwag-ledvogne i 1960'erne, KS nr. 801-900. Efter udrangering af prøvevognen i Tyskland kom den til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor den kan opleves i drift på museets normalsporede strækning. Vognen havde hos Rheinische Bahngesellschaft nummeret 2412, hvilket hos KS gav anledning til navnet "Juleaften".

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Nærumbanen Sm 13 og Lm 23 på Nærum st.

Nærumbanen Sm 13 og Lm 23 på Nærum st.

1. september 1952 indsatte Nærumbanen (LNJ) de sølvfarvede skinnebusser i driften. I anledning af 60-årsdagen udførte Nordsjællands Veterantog i weekenderne 25.-26. august og 1.-2. september 2012 et antal dobbeltture på Nærumbanen med én af skinnebusserne fra dengang, som klubben har bevaret: Sm 13. Søndag 26. august måtte nogle af de planlagte ture dog udgå pga. et nedbrud. Her ses Sm 13, leveret 1952, i selskab med vore dages Nærumbane-tog, nemlig RegioSprinteren Lm 23, leveret 1999, på Nærum station.

Foto: Thomas de Laine, 26. august 2012.

KS 888 i Formosavej-sløjfen, Sundbyøster

KS 888 i Formosavej-sløjfen, Sundbyøster

Københavns Sporvejes ledvogn 888 som linje 5 i Formosavej-sløjfen i Sundbyøster omkring marts 1972 - ikke lang tid før linjen omstilledes til busdrift som sidste sporvognslinje i København.

Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.

KS 889 på Brønshøj Torv

KS 889 på Brønshøj Torv

KS-ledvogn 889 i endestationssløjfen på Brønshøj Torv cirka februar 1967. Vognen er i selskab med én af de 8 "Dukkelise"-vogne (serien 701-708) fra 1950'erne, som kun kørte på linje 2.

Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.

KS 871 på Frederikssundsvej, Brønshøj

KS 871 på Frederikssundsvej, Brønshøj

Københavns Sporvejes ledvogn 871 som linje 7 på Frederikssundsvej ved Brønshøjparken cirka 1970.

Foto: John Kåre Bjørnson, ukendt dato.

Odderbanen med Y-tog på Århus H

Odderbanen med Y-tog på Århus H

Et af Midtjyske Jernbaners Y-tog ankommer til Århus H fra Odder. Dette syn vil snart være en saga blot, idet DSB i slutningen af 2011 overtager trafikken på Odderbanen med Siemens Desiro-tog. Derefter kan Y-tog kun opleves i drift på Midtjyske Jernbaners anden bane, Lemvigbanen, og på Vestbanen, som dog er lukningstruet.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 10. juli 2008.

Midtjyske Jernbaner med tovognstog ved G. Clausens Vej trinbræt

Midtjyske Jernbaner med tovognstog ved G. Clausens Vej trinbræt

Midtjyske Jernbaner med et tovogns-Y-tog (Ym 34 er bagest) på vej ind til G. Clausens Vej trinbræt ved Århus.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 31. marts 2009.

Midtjyske Jernbaner med trevognstog ved G. Clausens Vej trinbræt

Midtjyske Jernbaner med trevognstog ved G. Clausens Vej trinbræt

Midtjyske Jernbaner med et trevogns-Y-tog lige nordøst for trinbrættet G. Clausens Vej i Viby industrikvarter ved Århus.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. marts 2009.

Midtjyske Jernbaner Ym 36 m.fl. forlader Rosenhøj station

Midtjyske Jernbaner Ym 36 m.fl. forlader Rosenhøj station

Midtjyske Jernbaners trevogns-Y-tog bestående af Ym 36 (nærmest)-Yp 55-Ym 35 forlader Rosenhøj station i retning mod Århus.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 31. marts 2009.

To af Odderbanens Y-tog i Odder

To af Odderbanens Y-tog i Odder

To af Odderbanens Y-tog på stationen i Odder. Banen indgik senere i Midtjyske Jernbaner, men var i sommeren i 2006 endnu selvstændig.

Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. juni 2006.

KS 890 og 887 på Christianshavns Torv, København

KS 890 og 887 på Christianshavns Torv, København

På linje 2's sidste dag som sporvogn mødtes ledvognene 890 (tv.) og 887 (th.) på Christianshavns Torv. Vognene skulle om natten blive de to sidste sporvogne nogensinde på linje 2.

Foto: Torben Liebst, 18. oktober 1969.

Personale og sporvogne foran Sundby Remise, København

Personale og sporvogne foran Sundby Remise, København

Sundby Remises personale, bogiemotorvogn 508 og ledvogn 887 inden lukningen af Sundby Remise, der ophørte med at være driftsremise ved linje 2's omstilling til busdrift i oktober 1969.

Foto: Torben Liebst, 18. oktober 1969.

KS 887 som sidste linje 2-sporvogn på Københavns Rådhusplads

KS 887 som sidste linje 2-sporvogn på Københavns Rådhusplads

KS-ledvogn nr. 887 som sidste sporvogn mod Brønshøj Torv på linje 2 ved Rådhuspladsen natten til 19. oktober 1969. Næste dag tog busserne over.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS 887 bagfra på Rådhuspladsen, København

KS 887 bagfra på Rådhuspladsen, København

KS 887 bagfra på Rådhuspladsen på den sidste tur som linje 2 mod Brønshøj.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS 890 på Amagerbrogade, København

KS 890 på Amagerbrogade, København

KS 890 på Amagerbrogade ud for Sundby Remise ved ankomsten på sin sidste tur på linje 2.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS 890 på Brønshøj Torv

KS 890 på Brønshøj Torv

KS 890 på Brønshøj Torv inden afgang som linje 2 mod Sundby Remise natten til 19. oktober 1969 - en af de sidste sporvognsafgange på linje 2 fra Brønshøj Torv.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

KS 887 på Brønshøj Torv, København

KS 887 på Brønshøj Torv, København

KS-ledvogn 887 som sidste sporvogn fra Brønshøj Torv som linje 2.

Foto: Torben Liebsts arkiv, 19. oktober 1969.

KS 887 fra vinduessiden på Brønshøj Torv, København

KS 887 fra vinduessiden på Brønshøj Torv, København

Sidste afgang med sporvogn på linje 2 fra Brønshøj Torv blev kørt af ledvogn nr. 887.

Foto: Torben Liebsts arkiv, 19. oktober 1969.

KS 890 på Rådhuspladsen, København

KS 890 på Rådhuspladsen, København

Sidste sporvogn på linje 2 blev ledvogn nr. 890, der her ses på Rådhuspladsen natten til 19. oktober 1969.

Foto: Torben Liebst, 19. oktober 1969.

Forreste del af KS 890 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Forreste del af KS 890 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

KS-ledvogn nr. 890 blev i 2001 hentet fra Egypten og hjem til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Den er nu under renovering, og man er længst med forvognen, der bl.a. har fået sine gamle KS-farver igen. Billedet er taget i museets Remise I, hvor meget restaureringsarbejde foregår.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 21. oktober 2009.