Alle billeder tagget med TLT, Tallinn
Der er 13 billeder med dette tag:
TLT 2217 på Sõle, Tallinn, Estland
Da Connex i 2002 overtog bybuskørslen i Esbjerg fra Ri-Bus, indsatte man en serie nye Scania OmniLink-bybusser. Kilderne er lidt uenige om, om disse busser blev samlet i Silkeborg, hvor Scania havde afhændet den gamle DAB-fabrik tidligere samme år, eller i Katrineholm i Sverige. Men i serien indgik bus 2874, som forblev bybus i Esbjerg i syv år. I den periode skiftede Connex navn til Veolia, men hele Connex' danske busvirksomhed overtoges i 2007 af Arriva, som benyttede bussen resten af dens aktive tid i Danmark. Efter ophøret i Esbjerg i 2009 flyttede Arriva bussen til Gladsaxe, og den kørte herefter på forskellige linjer i og ved København et par år, indtil den i december 2011 hensattes. I sommeren 2013 kom den i trafik under fremmede himmelstrøg, nemlig hos bybusselskabet TLT i Tallinn i Estland, der havde en vis tradition for at køre med brugte Scania-bybusser fra Danmark. I Tallinn fik bussen nummer 2217 og TLTs grønne og hvide design. Den kørte til 2021 og opnåede således en ganske pæn alder. Maj 2018 kunne den opleves i drift på linje 26, hvor den her ses i krydset Sõle/Kopli.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2018.
TLT 3407 ved Teatri väljak, Tallinn, Estland
Tallinna Linnatranspordi (TLT) vogn 3407 opsamler passagerer ved Teatri väljak i det centrale Tallinn. Bussen kører på linje 68 ud til betonforstaden Priisle, som har mange forbindelser med ledbusser til og fra byen. Fra anden halvdel af 1990'erne og omkring tyve år frem var der god chance for at køre med en tidligere dansk bus på netop disse linjer. Bus 3407 har da også dansk fortid, idet den i 1995 blev nyleveret til Århus Sporveje som vogn 434. Det er en Volvo B10MA-55/Säffle fra 1995, som i 2008 kom til den estiske hovedstad, hvor den var i trafik til 2017.
Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2013.
Ex. Aarhus Sporveje 113 på Ussimäe tee i Priisle, Tallinn, Estland
Bybusselskabet i Estlands hovedstad Tallinn - som indtil 2012 hed Tallinna Autobussikoondise (TAK) og nu går under navnet Tallinna Linnatranspordi (TLT) - fik brugte danske busser i midten af 1990'erne. Det var især Volvo- og Scania-busser fra HT, og efterhånden fik selskabet en vognpark bestående i meget høj grad af netop disse mærker. De gamle HT-vogne forsvandt dog i løbet af 00'erne, men "nye" brugte busser blev købt ind, herunder både Volvo- og Scania-busser fra Aarhus Sporveje. Blandt købene var de Scania OmniLink-busser, sporvejene fik leveret i 2001 som et nyt forsøg på at introducere lavt gulv på Aarhus' bybusser. De faldt (heller) ikke i sporvejenes smag, og man fortsatte med at købe højgulvsbusser endnu en håndfuld år, alt imens Scania OmniLink-busserne blev kategoriseret som "lavkapacitetsbusser" i den jyske hovedstad! I 2011 blev de da også sendt på tidlig pension og solgt til Tallinn. Ex. Aarhus Sporveje nr. 113, nu i skikkelse af TLT nr. 3422, nærmer sig endestationen for linje 31 i Tallinn-forstaden Priisle. Bussen blev udrangeret fra Tallinn i 2020.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 427 i Tallinn, Estland
Ex. Århus Sporveje 427, Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus årg. 1994, på Tallinns bybuslinje 28 på Eduard Vilde tee i det vestlige Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2018.
Ex. De Blaa Omnibusser 4019 i Tallinn, Estland
Ex. De Blaa Omnibusser 4019, Volvo B12BLE-59/Säffle årg. 2004, på bybuslinje 26 i Tallinn. Bussen kørte 2015-20 i den estiske hovedstad.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 433 i Tallinn, Estland
Ex. Århus Sporveje 433, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 1995, som linje 28 på Tondi i Tallinn, Estland.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 112 i Tallinn, Estland
Ex. Århus Sporveje 112, Scania OmniLink årg. 2001, på linje 22 på Vabaduse väljak i Tallinn, Estland.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 398 i Tallinn, Estland
Ex. Århus Sporveje 398, Scania OmniLink årg. 2001, på Pae i det østlige Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. De Blaa Omnibusser 4022 i Tallinn, Estland
Ex. De Blaa Omnibusser 4022, Volvo B12BLE-59/Säffle årg. 2004, på en busopstillingsplads i Tallinn-forstaden Priisle.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 104 i Tallinn, Estland
Ex. Århus Sporveje 104, Scania OmniLink årg. 2001, ved Seli-endestationen i Priisle-forstaden til Tallinn, Estland. I baggrunden ses Tallinna teletorn, TV-tårnet i Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 420 i Tallinn, Estland
Ex. Århus Sporveje 420, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 1994, som linje 36 i Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 9. maj 2018.
Ex. Århus Sporveje 318 i Tallinn, Estland
TLT 2394 alias Århus Sporveje 318, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1996, som linje 48 på Viru väljak i Tallinn i juli 2013.
Foto: Thomas de Laine, 24. juli 2013.
Ex. Århus Sporveje 433 i Tallinn, Estland
Ex. Århus Sporveje 433, Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus årg. 1995, på Ehitajate tee i Tallinn, Estland, i maj 2018. Bussen er TLT (tidl. TAK) vogn 1442. Ultimo 2020 er der efter ca. 30 år ikke længere brugte danske busser i brug i den estiske hovedstad, men bussen på dette billede er bevaret i Estland et sted, der hedder Järva-Jaani Vanatehnika Varjupaik.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2018.