Billeder ➜
Landflygtig lørdag: TLT 2217 på Sõle, Tallinn, Estland
Optaget 11. maj 2018 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 3. august 2024. Se billedteknik
Kamera: NIKON D7200 Brændvidde: 62 mm (~ 93 mm) Lukkertid: 1/640 s. Blænde: ƒ/8 ISO: 500 - kan være redigeret og beskåret - Skjul
Da Connex i 2002 overtog bybuskørslen i Esbjerg fra Ri-Bus, indsatte man en serie nye Scania OmniLink-bybusser. Kilderne er lidt uenige om, om disse busser blev samlet i Silkeborg, hvor Scania havde afhændet den gamle DAB-fabrik tidligere samme år, eller i Katrineholm i Sverige. Men i serien indgik bus 2874, som forblev bybus i Esbjerg i syv år. I den periode skiftede Connex navn til Veolia, men hele Connex' danske busvirksomhed overtoges i 2007 af Arriva, som benyttede bussen resten af dens aktive tid i Danmark. Efter ophøret i Esbjerg i 2009 flyttede Arriva bussen til Gladsaxe, og den kørte herefter på forskellige linjer i og ved København et par år, indtil den i december 2011 hensattes. I sommeren 2013 kom den i trafik under fremmede himmelstrøg, nemlig hos bybusselskabet TLT i Tallinn i Estland, der havde en vis tradition for at køre med brugte Scania-bybusser fra Danmark. I Tallinn fik bussen nummer 2217 og TLTs grønne og hvide design. Den kørte til 2021 og opnåede således en ganske pæn alder. Maj 2018 kunne den opleves i drift på linje 26, hvor den her ses i krydset Sõle/Kopli.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Fra samme lokalområde Optaget 11. maj