Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Dyssells Busser

Der er 10 billeder med dette tag:

Dyssells Busser 113 ved Høje Taastrup st.

Dyssells Busser 113 ved Høje Taastrup st.

Pendlerne på Frederikssundbanen fik en varm sommer i 2018, hvor S-togstrafikken til Frederikssund i en lang periode var erstattet af busser. Årsagen var en større fornyelse, hvor bl.a. skinner og sveller mellem Valby og Frederikssund skulle udskiftes, ligesom ni broer på strækningen blev renoveret. Der blev i stedet indsat togbusser og muliggjort kørsel via andre banefingre. "Brun togbus" kørte f.eks. Egedal-Stenløse-Veksø-Høje Taastrup. Blandt de mange busselskaber, der deltog i kørslen, var Dyssells Busser, som kørte med denne Volvo B12MA-55/Säffle-ledbus fra 2008. Bussen blev nyleveret til Nilsbuss i Vimmerby i Sverige, men kørte 2018-22 hos Dyssells Busser som vogn 113 (vognnummeret 2, som endnu ses på bussen, hidrører fra Nilsbuss). Det fine køretøj ankommer på dette billede til Høje Taastrup st. som "Brun togbus".

Foto: Thomas de Laine, 24. august 2018.

Dyssells Busser 101 "Alma" ved Køge st.

Dyssells Busser 101 "Alma" ved Køge st.

Togbusser er bestemt ikke noget sjældent syn, men særligt sommeren er sæson for store sporarbejder, hvor længere strækninger betjenes med togbusser over adskillige uger. I sommeren 2015 var S-togene mellem Solrød Strand og Køge erstattet med busser, og blandt det lidt mere usædvanlige materiel, der kunne opleves, var nogle Volvo B12MA/Säffle-ledbusser (8500A) med fortid hos Busslink (Keolis) i Stockholm. Busserne ejedes nu af Dyssells Busser, men var stadig i Storstockholms Lokaltrafiks røde design. Her er det vogn 101 med navnet "Alma", som hviler ud ved Køge st. Bussen havde internt vognnummer 1260 i Stockholm, og den er bygget i 2006. Dyssell havde også to søstervogne, nr. 102 med navnet "Viggo" og 103, der hed "Luna". De farverige busser er alle tre blevet taget ud af drift i løbet af 2021 og 2022.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2015.

Dyssells Busser 101 på Jersie Strandvej

Dyssells Busser 101 på Jersie Strandvej

Som 40 år tidligere kunne der i 2015 opleves Stockholm-ledbus på strandvejene langs Køge Bugt. Denne gang var det som togbus, hvor det i 1975 var for at afprøve kørsel med ledbus i det hele taget. Dyssells Busser vogn 101, navngivet "Alma", kører ad Jersie Strand som togbus E3 uden stop mod Køge. Bussen er en Volvo B12MA/Säffle-ledbus fra 2006 med fortid hos Busslink alias Keolis i Stockholm.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2015.

Dyssells Busser 104 som togbus på Frederiksberg

Dyssells Busser 104 som togbus på Frederiksberg

Dyssells Busser vogn 104 "Clara" på hjørnet af Dalgas Boulevard og Peter Bangs Vej på Frederiksberg i brug som "gul togbus" undervejs fra Valby st. til Flintholm st. Bussen er en Volvo B7R (8700) årg. 2005, der oprindeligt er bygget til Schøyens Bilsentraler i Norge.

Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2018.

Brugt X-bus hos Dyssells Busser, Herlev

Brugt X-bus hos Dyssells Busser, Herlev

Dyssells Busser i Herlev har for nylig anskaffet et par brugte Volvo B12M-65/Aabenraa med en historie som X-busser i Jylland. Her ses den ene ud for firmaets garageanlæg i Herlev. Bussen er leveret til Connex som nr. 9065 i juni 2002.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Dyssells garageanlæg, Herlev

Dyssells garageanlæg, Herlev

Et kig ud over Dyssells Bussers garageanlæg i Herlev. Vognparken er en god blanding: her ses fire styk Volvo/Aabenraa og enkelt Setra.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Tidligere DSB-bus hos Dyssell, Herlev

Tidligere DSB-bus hos Dyssell, Herlev

Denne bus har Dyssell i nogle år anvendt til skolebuskørsel. Bussen er nu afmeldt, formentlig fordi firmaet ikke genvandt en del af kørslen. Der er tale om en Volvo B10M-55/Aabenraa fra 1987, som i sin tid leveredes til DSB som nr. 077 (senere 2077). Den kom til Dyssell i 2001. Dyssells garageanlæg i Herlev.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Tidligere X-bus hos Dyssell

Tidligere X-bus hos Dyssell

En af Dyssells seneste anskaffelser: en Volvo B12M-65/Aabenraa (13,7 m), tydeligvis med en fortid som X-bus i Jylland. Den er i sin tid bygget til Connex, vogn 2846, og er indregistreret første gang i april 2002. Foto på Dyssells garageanlæg i Herlev.

Foto: John Bodholdt Nielsen, 5. februar 2008.

Dyssells amerikanske skolebus

Dyssells amerikanske skolebus

Dyssells Busser har en "amerikansk skolebus" i form af denne International fra 1987. Bussen har været hos Dyssell siden omkring 1996 og er her fanget på garageanlægget i Herlev. Rent faktisk har vognmanden to af slagsen, nemlig den her viste med 44 pladser og en lille med 20 pladser.

Foto: Jeppe Steensgaard, 20. april 2006.

Dyssell-bus som skolebus på Kokkedal st.

Dyssell-bus som skolebus på Kokkedal st.

Dyssells Busser kører bl.a. en del skolebuskørsel i Nordsjælland. En af de busser, der anvendes, er denne Volvo B10M-55/Aabenraa-bus fra 1987. Som det nok kan gættes, har bussen en fortid hos DSB/DSB busser/Combus som vogn 077/2077. Bussen kom til Dyssell i 2001 og har i øvrigt dørarrangement 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2005.