Alle billeder tagget med Museal mandag
Der er 28 billeder med dette tag:
Københavns Sporvejes slibevogn S1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Køretøjer drevet af strøm fra batterier er blevet helt almindelige de seneste år. Men skruer vi tiden tilbage til omkring forrige århundredeskifte, var man i København i færd med at elektrificere hele sporvejsnettet, således at den dyre og besværlige hestedrift kunne ophøre. Den form for elektrificering, der løb af med sejren verden rundt, var strømforsyning fra luftledninger, selvom der også fandtes andre systemer. I København valgte man også denne løsning, men forinden nåede man at afprøve vogne, der fik strøm fra datidens batteriteknologi. Det var de såkaldte akkumulatorvogne, og vognen på dette billede var oprindeligt en sådan, bygget af Schultz og Siemens & Halske i 1900. Den blev allerede i 1902 konverteret til luftledningsdrift. Vognen var oprindeligt også dobbeltdækker, men blev ombygget til enetagesvogn i 1924. Den blev endnu engang ændret radikalt i 1952, hvor sporvejene lod den ombygge til slibevogn, og den fik da nummeret S1 og den særlige grønne og hvide arbejdsvognsbemaling. Efter sporvognsdriftens ophør i 1972 overgik vognen til Sporvejshistorisk Selskab, og den er i dag museumsvogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Normalt står den blot udstillet, men 30. juli 2022 gjorde den også en tur ud til Eilers Eg. Vognen i baggrunden er Haag-sporvogn nr. 824 fra 1929, som er blandt driftsvognene på Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.
Bedford YMT/Plaxton Supreme III på Skjoldenæsholm
I årene cirka 1975-80 kom der en mængde busser med engelske Plaxton-karosserier til Danmark. Den engelske fabrik var grundlagt af Frederick William Plaxton i 1907, men det er altså kun produkter fra en kort periode af fabrikkens liv, der nåede dansk jord. De fleste busser med Plaxton-karosseri til Danmark var bygget på Ford- eller Bedford-chassiser, men også enkelte ældre Volvo B655- og B755-busser blev rekarosseret hos Plaxton i midten af 1970'erne. Bussen her er en Bedford YMT med Plaxton Supreme III-karosseri fra 1975. Dens livsforløb kendes desværre ikke, udover at den marts 2012-august 2015 tilhørte Fårup Skovhus Klubben i Nordjylland, og siden august 2023 har været indregistreret til privat buskørsel på DT 97 753. Bussen gæstede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm for en enkelt dag 11. maj 2024, hvor museet havde besøg af en mængde veteranbiler. Den tilhører med andre ord ikke museet. Bygningen i baggrunden er Valby Gamle Remise, der blev genopført på Sporvejsmuseet i midten af 1990'erne.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.
Nordsjællands Veterantog med Nordisk Jernbane-Klubs BM86-motortog i Klampenborg
Nordsjællands Veterantog kørte i weekenden 25.-26. november 2023 juletog mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør med norsk BM86-motorvognstog fra 1954. Toget består mere præcist af de norske statsbaners motorvogn BM 86.28 og styrevogn BDFS 86.76, der begge blev bygget af Strømmen Værksted i 1954. De norske statsbaner anskaffede i alt 35 motor- og styrevogne af typen; dels nogle stykker før anden verdenskrig og dels en serieleverance i efterkrigsårene, og togene medvirkede til at afvikle dampdriften på sidebanerne i Norge. Nogle af styrevognene fik postkupé og brevsprække i vognsiden. Nordisk Jernbane-Klub overtog i 1989 BM 86.28 og BDFS 86.76, og vognene har siden været anvendt ved talrige af klubbens kørsler i de nordiske lande. Men når Nordisk Jernbane-Klub ikke selv bruger toget, opbevares det i Danmark, hvor det i en årrække boede i Gedser, men nu står det i Græsted hos Nordsjællands Veterantog, som desuden har mulighed for at køre med toget. Her afgår motortoget fra Klampenborg mod Hovedbanegården efter at have afsat passagerer og være blevet overhalet af en dobbeltdækker fra Helsingør. Styre- og postvognen er forrest.
Foto: Thomas de Laine, 25. november 2023.
Bus Danmark 1950 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Det er efterhånden en del år siden, vi passerede det punkt, hvor lavgulvsbusser begyndte at dukke op på museer. DAB serie 15 mk. III var ikke en af de første typer lavgulvsbusser, der kom i brug i løbet af 1990'erne, men dog blandt de forholdsvis tidlige. Denne variant af serie 15-bussen, som ellers var blevet introduceret i 1992, kom første gang på gaden i september 1995. 25 af slagsen blev nemlig leveret til oprettelsen af HTs linje 350S mellem Ballerup, Nordvest, Nørrebro, København City, Amager og Dragør. Det var samtidig den første busanskaffelse, Bus Danmark foretog. Bus Danmark var "busselskabsdelen" af det gamle HT, som et halvt års tid forinden var blevet udskilt som et selvstændigt aktieselskab. Busserien nummereredes 1946-1970 og var dermed også nogle af de sidste med ægte "HT-busnumre", for efter bus 1999 måtte man begynde "forfra" fra nummer 1001. Endvidere var de nye busser til linje 350S fra den periode, hvor S-busser på forskellig vis stadig var indrettet lidt mere eksklusivt end almindelige busser. Derfor fik busserne bl.a. tonede sideruder og stik til høretelefoner, så siddende passagerer kunne høre radio undervejs! Det sidste var måske en inspiration fra DSBs succesfulde IC3-tog, som havde samme service. Markeringen med blå og hvide "bolsjestriber" i tagkanten kompletterede billedet. Én af busserne fra serien, nr. 1950, overgik efter udrangering i 2000'erne til bevaring hos Busbevarelsesgruppen Danmark, som fra 2011 overlod samlingen af busser fra "sporvejsbyerne" til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her ses 1950 i en jubilæumsparade på museet i juni 2015. Bus 1950 repræsenterer både en bestemt bustype, S-buskonceptet og Bus Danmark - eller med andre ord de sene 1990'ere i København.
Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2015.
"Irma-sporvogn" KS 257 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
I januar 2023 meddelte Coop offentligheden, at den mere end 100 år gamle Irma-supermarkedskæde skulle lukkes. Nogen kan måske huske, at det også 30 år tidligere blev besluttet at lukke Irma-kæden, hvor flere butikker nåede at blive ændret til f.eks. Fakta'er, før beslutningen blev omgjort. Men denne gang mener man det tilsyneladende. Det var formentlig i den anledning, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm havde valgt at stille sin "Irma-sporvogn" frem foran Remise 3 i sommeren 2023. Vognen, der hos Københavns Sporveje var nr. 257, var et tidligt eksempel på totalreklame på københavnske transportmidler, men den har ikke for alvor været i trafik i dette udseende. Faktisk kørte den blot en enkelt dag på linjerne 2 og 5. Irma købte imidlertid senere denne vogn og en bivogn, og i en årrække stod de to vogne i Irma-kaffeposebemaling som blikfang foran Irmas hovedkvarter i Rødovre. Det kan man i øvrigt se mere om i en af årets bogudgivelser fra Sporvejshistorisk Selskab. På Sporvejsmuseet står de to Irma-vogne normalt gemt væk i depot. Når det en dag måtte blive deres tur til en istandsættelse, er det langt fra sikkert, Irma-reklamerne bevares.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.
Tejn Turistfart vogn 6 på Danmarks Busmuseum, Skælskør
Leyland-DAB byggede sin navnkundige serie II-model helt frem til 1975, selvom den mere moderne serie III allerede kunne fås fra 1973. Men i slutningen af 1990'erne var der vel nærmest flere serie II'ere tilbage i brug, end der var overlevende serie III'ere. Blandt de sidste serie II i aktiv tjeneste var Tejn Turistfarts vogn 6, som var blevet bygget til Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel i 1975. Den kørte hele sin karriere på Bornholm, nemlig også hos Ole Kofoed i Vestermarie og Allinge Turistfart. Da den trods alt blev udrangeret i 1999, overgik den til bevaring hos Bushistorisk Selskab, hvorfra den i 2016 fulgte med ind i Danmarks Busmuseums vognpark. Bussen har også som museumsbus været indregistreret og brugt til udflugter, ligesom den har deltaget i mindst ét veteranrally. Siden august 2014 har den således båret nummerpladen XT 93 598. Dette billede er taget på Danmarks Busmuseum i Skælskør.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.
NESA 62 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
NESA i Gentofte svor i nogle år til de tyske Büssing-dieselbusser, som var med til at erstatte trolleybuskørslen nord for København. NESAs vogn 62 var af en serie Büssing Senator 12D-busser leveret i 1963. Bussen var den nyeste, som ikke nåede med ind i HTs vognpark 1. oktober 1974, hvor det nye trafikselskab overtog trafik og vognpark fra alle de offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet, herunder NESA. Vogn 63-65, der også var Büssing'er, kom nemlig med til HT, som dog ikke brugte dem meget og hurtigt udrangerede dem. Vogn 62 endte derimod hos Sporvejshistorisk Selskab, og den kan 40 år senere ses i bushallen på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.
Pariserbussen i Skælskør
Renault TN-busserne var i mange år et fast indslag i det parisiske gadebillede. En serie forskellige versioner byggedes over omkring 40 år fra begyndelsen af 1930'erne. Der var tale om en frontmotorbus med et karosseri bygget af Société des transports en commun de la région parisienne (STCRP), altså byens offentlige trafikselskab. Et 1934-eksemplar af TN6-typen, ex. Paris vogn 2847, kom efter udrangering fra Paris til Ringsted Karosserifabrik, og den er siden bevaret. I 2013 overgik den til Bushistorisk Selskab, og fra 2016 er den hos Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor dette billede er taget. Ligheden med den jævnaldrende Triangel-bus fra Københavns Sporveje, som findes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, er slående. Også sporvejene byggede selv karosseriet på Triangel'en.
Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.
HT 1501 og resterne af HT 1057 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
HT anskaffede i årene 1976-86 små 400 Leyland-DAB-busser, som alle var til by- og forstadskørsel i Storkøbenhavn, når der ses bort fra et fåtal ledbusser, som bl.a. blev brugt på motorvejsbuslinje 75E (forgængeren til linje 150S). Meget naturligt er der da også bevaret en HT-Leyland på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, nemlig bus 1501, som er af typen 6-1-TL11/5, altså en serie 6 med bybusopbygning, TL11-motor og Voith-automatgear. Denne bus kørte fra leveringen i efteråret 1982 og frem til udgangen af marts 1992 for HT. Linjebus overtog i forbindelse med privatiseringerne 1. april 1992 en mængde af HTs kørsel fra driftsområderne Roskilde, Hørsholm og Frederiksværk. Til kørslen købte Linjebus over 30 nye busser, men også 28 brugte Leyland-busser fra HT - heriblandt 1501, som frem til 1995 kørte hos Linjebus som bus 8604, senere 6604. Efter udrangering solgtes den til Ståling i Viborg, hvor den stod intakt helt frem til foråret 2006, hvor Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm erhvervede den. Den er herefter flot sat i stand og tilbageført til sit HT-udseende. Til reservedele anskaffede museet også HT 1057, en Leyland-DAB LS 575-690/5 fra 1979, som hidtil havde været bevaret privat, og det er resterne af den, der ligger til højre for 1501, mens den står foran Sporvejsmuseets Remise 3.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.
Bedford A5 i Aakirkeby
Der har i mange år været en vis efterspørgsel fra familier og turister m.fl. efter en køretur i gammeldags snudebusser. Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel kunne i en årrække opfylde dette ønske, idet man havde "Tina" indregistreret på BK 99 718 mellem maj 2004 og oktober 2013. Bussen er en Bedford A5 med Ørum-P.-karosseri fra 1956, der som ny kom til Lauritsen i Skjern, men senere kørte hos Snitgaard i Højer. Her ses den ved Aakirkeby Turist- og Selskabskørsels garage.
Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.
Opel Blitz fra "Ude på noget" i Vanløse
I 1984 viste DR børneserien "Ude på noget", hvor hovedpersonerne Palle, Polle og Ruth over 13 afsnit lod sig transportere rundt i en gammel, rød snudebus. Der var tale om denne Opel Blitz med et 14-personers Næsby-karosseri fra 1953, som oprindeligt kørte hos De forenede Vognmænd (DfV), som senere var de første brugere af navnet Vikingbus for turistbuskørslen. Omkring 1965 kom bussen til Aage Sørensen i Gilleleje, der bl.a. brugte den til at køre arbejdere fra Nordsjælland til Bjørnbaks Konvolutfabrik på Østerbro i København. Den blev afmeldt cirka 1980, og veteranbilsamleren Viklit Graa Jørgensen i Nordsjælland overtog bussen i 1982. I forbindelse med tv-optagelserne blev den på flere måder bygget om og delvist skåret op, og efterfølgende henstod den i midten af 1980'erne på en tankstation i Måløv. Det var dér den nuværende ejer, som i dag bor i Vanløse, fik øje på den og købte den. Den har været indregistreret siden 2011 og kan af og til ses parkeret på Grøndals Parkvej i Vanløse, hvor dette billede også er taget.
Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2023.
Tylstrup Rutebiler 18 i Tinglev
To af de første serie 7-busser, der rullede ud fra Leyland-DAB i Silkeborg, havde 1979-stelnumre og formelt typebetegnelsen Leyland-DAB 6-6-TL11/4 - altså serie 6 type 6! Begge disse var "turistbusser" med bagagerum under gulvet, og de kom på gaden i foråret 1982. Den ene blev leveret til Nyborg Rejser, mens den anden kom til Lauritzen i Tønder for dog allerede i 1984 at blive solgt til Tylstrup Rutebiler, i hvis bemaling den har fremstået siden. Tylstrup brugte bussen, vogn 18, helt frem til 2010, hvorefter den nogle måneder kørte hos Gotschalk Rejser i Ryomgård. Derpå har den stået stille, men i 2015 gik den til Bushistorisk Selskab med bevaring for øje, og herfra fulgte den med resten af foreningens samling til Danmarks Busmuseum i Skælskør i 2016. Mens bussen var i brug af Gotschalk Rejser, kørte den en fotosafari i de sydlige dele af Jylland for en samling busentusiaster, og undervejs blev den fotograferet på Bajstrup Rejsers garageanlæg i Tinglev, ikke specielt langt fra sin oprindelige hjemegn. Bemærk i øvrigt midterdøren, som svingede "bagud" på denne og et mindre antal andre serie 7'ere.
Foto: Thomas de Laine, 10. april 2010.
Fiat/Ringsted fra Jensens Turisttrafik på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Ringsted Karosserifabrik byggede over nogle år i 1970'erne et karosseri, der forfra til forveksling kunne ligne Aabenraa Karrosserifabriks samtidige design for busser med motoren under gulvet. Det var det fælles brug af den tyske VÖV-forrude og meget ens udformning af frontdestinationsskiltet, der gav den store lighed, men det er nok fair at sige, at samlekvaliteten bestemt ikke var den samme. Derudover byggede Ringsted på Fiat-chassis mod Aabenraas "finere" Volvo B58-chassiser. Blandt køberne af Fiat/Ringstedbusser med "Aabenraa-front" var De Gule Busser i Glostrup og De Hvide Busser/Strandvejsbussen i Hørsholm, men også Ringsteds lokale bybusselskab Jensens Turisttrafik aftog en bus i kort udgave på Fiat 418AL-chassis og med enkeltdøre til kørsel på bybuslinjen. Netop denne bus, der er leveret i 1975, overgik i 1997 til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. I samme periode begyndte der for alvor at komme gang i busbevaringen på museet inklusive aktiv veteranbuskørsel, hvor man en overgang også kørte i Ringsted by. Bussen bruges ikke længere som kørende veteranbus af museet, men den kan beses i bushallen på Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2018.
SNNB M4 og VNJ M2 i Høng
I weekenden 13.-14. maj markerede Vestsjællands Veterantog under Dansk Jernbane-Klub 125-året for Slagelse-Værslev-banen. En DSB MO fra Jernbanemuseet aflagde visit i samme anledning, men Vestsjællands Veterantog kørte også med eget tog i weekenden, nemlig to Triangel-motorvogne koblet "ryg mod ryg". Her ses toget (bagfra) i Høng ved forgreningen mellem Værslev- og Tølløsebanen. Nærmest (dvs. bagest) er det M4, der blev bygget i 1929 til Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) og var i trafik her frem til Stubbekøbingbanens nedlæggelse i 1966. Den har været hos Vestsjællands Veterantog i Høng siden 2018. I den anden ende er det M2 fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ, eller bare "Vestbanen"), hvortil den leveredes i 1926. Den blev taget ud af drift i 1960, og har siden 2011 været i folden hos Vestsjællands Veterantog. Triangel-motorvognene var i 1920'erne med til at udbrede brugen af motorvogne i mindre tog landet over, hvor de bidrog til at rationalisere driften væsentligt i forhold til damplokomotiverne. Vi skal dog frem til efter krigen, før motorvogne og -lokomotiver var i stand til at afløse damplokomotiverne i store og hurtige tog.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DSB MO 1846 afgår fra Gørlev
Jernbanen mellem Slagelse og Værslev øst for Kalundborg har 125-årsjubilæum i maj 2023. Banen åbnede 1. maj 1898 og gav, sammen Næstved-Slagelse-banen, en slags tværgående forbindelse på Syd- og Vestsjælland mellem de radiale hovedbaner, der strålede ud fra København. I Værslev-enden fortsatte togene ad Nordvestbanen til Kalundborg. Slagelse-Værslev var dog blandt de mange DSB-sidebaner, som måtte lade livet i 1971, så maj 2023 er også 52-året for DSBs indstilling af persontrafikken på banen, ligesom strækningen mellem Gørlev og Værslev helt blev nedlagt. Sporet fik dog lov at ligge i en årrække. Mellem Høng og Slagelse overtog Høng-Tølløse Jernbanes skinnebusser persontrafikken, og ellers var det rutebiler. Mellem Høng og Gørlev fortsatte DSB med at køre godstog. 125-årsjubilæet markeredes i weekenden 13.-14. maj 2023 af Vestsjællands Veterantog i Høng med kørsel Slagelse-Høng-Gørlev. Man indsatte dels eget tog bestående af Triangel-motorvogne, og dels var der besøg af DSB MO 1846, Frichs 1954, fra Jernbanemuseet i Odense. Netop MO-vognene var helt almindelige på Slagelse-Værslev og mange andre sidebaner. De var i nogen grad med til at slå disse baner ihjel, idet de tunge MO-vogne var hårde ved sporene, og samtidig var de tomandsbetjente og dermed dyre i drift. Slagelse-Værslev havde nok været bedre tjent med enmandsbetjente skinnebusser i lighed med f.eks. Tølløsebanens, men skinnebusser havde DSB en stærk aversion overfor...! Her afgår DSB MO 1846 fra Gørlev. I baggrunden anes banens gamle station i Gørlev, som i dag anvendes til privat beboelse.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DSB MO 1846 i Høng
DSBs MO-motorvogne er en ægte klassiker, og de satte deres præg på den danske jernbane fra leveringen af de første i 1935 til udrangeringen af de sidste i 1984. Førkrigsserierne af litra MO udgjorde 49 motorvogne bygget 1935-40, nemlig MO nr. 551-599, hvoraf de fleste senere blev omnummereret til 1951-1999. Efterkrigsserien bestod af 90 motorvogne bygget 1951-58, nummereret MO 1801-1890. Mange MO-tog blev erstattet af de nye, tyskbyggede MR-tog, mens andre så at sige blev erstattet af rutebiler i forbindelse med bl.a. de omfattende sidebanenedlæggelser i 1971. På Sjælland gik man mere over til lokomotivtrukne regionaltog med styrevogne, ligesom man på Hareskovbanen i stedet fik S-tog. Således blev antallet af MO stærkt reduceret i løbet af 1970'erne, og i 1984 forsvandt de sidste MO-tog hos DSB, da Hillerød-Helsingør overgik til betjening med lynetter af privatbanetypen. Flere MO-vogne er heldigvis overgået til bevaring, og et flot eksemplar er MO 1846, bygget af Frichs i 1954, som tilhører Jernbanemuseet i Odense. Vognen udløber imidlertid af revision i november 2023, og fortsat kørsel vil indebære, at vognen i høj grad må skilles ad og samles igen. Det ønsker Jernbanemuseet ikke, idet man vil bevare vognen, som den fremstod efter den modernisering, vognen fik som driftsvogn i 1970 - hvilket ikke ville overleve en adskillelse og gensamling. Derfor overgår vognen i 2023 til at være "museumsgenstand", og den vil derfor kun være udstillet og ikke længere på skinnerne som veterantog. Da vognen 13.-14. maj 2023 gæstede Slagelse-Værslev-banen i anledning af strækningens 125-årsjubilæum, var det derfor også et af flere afskedsarrangementer for MO 1846, som finder sted i løbet af 2023, ikke mindst mellem Odense og Fruens Bøge. På dette billede afgår MO 1846 fra Høng mod Slagelse, og den var ganske velbesøgt.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DSB MO 1846 ved Gørlev st.
DSB MO 1846, bygget 1954 på Frichs, er ankommet til Gørlev, hvor Vestsjællands Veterantog har indrettet sin egen særlige perron med bl.a. borde til servering en lille smule syd for den "rigtige" Gørlev station. I baggrunden knejser sukkerfabrikkens siloer. Netop Gørlev Sukkerfabrik var årsag til, at strækningen mellem Høng og Gørlev ikke blev nedlagt i 1971, da DSB ellers indstillede trafikken på Slagelse-Værslev-banen. Man fortsatte på dette stykke som godsbane, og selvom gods på bane ikke længere er, hvad det har været, så er det heldigt for Vestsjællands Veterantog i Høng, at strækningen blev bibeholdt, så man i dag kan køre på banen. MO 1846 tilhører dog Jernbanemuseet i Odense, men gæstede banen i anledning af dens 125-årsjubilæum.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.
Foto: Thomas de Laine, 8. august 2011.
Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør
I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
Århus Sporveje 452 og 3 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
To ret forskellige udgaver af Århus Sporveje mødes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms forplads. Til venstre bus 452, Volvo B10MA-55/Säffle årg. 2000, som siden 2012 har tilhørt museet. Sporvejene fik leveret i alt 34 ledbusser fra Volvo i årene 1994-2000, og nr. 452 blev den sidste. Da man efter en årrække igen købte ledbusser, blev det af Solaris-typen. Til højre er det en af de motorvogne, der byggedes i midten af 1940'erne til Århus Sporveje, dengang det rent faktisk var en sporvej. Sporvejene fik ødelagt sin vognpark ved en Schalburgtage-aktion i august 1944, og ny serie vogne måtte derfor anskaffes. Den første af de nye vogne var bygget af Københavns Sporveje og i nogen grad baseret på hovedstadens såkaldte scrapvogne, som byggedes af forhåndenværende materialer for at få flere sporvogne på gaden under krigen, hvor passagertallene steg kraftigt. Efterfølgende serieproducerede Scandia typen til Århus Sporveje, og heri indgik vogn 3, der byggedes i 1945. Vognene kørte helt til omstillingen til busdrift, der i Aarhus fandt sted i 1971. Vogn 3 blev overtaget af Sporvejshistorisk Selskab allerede i 1973, og da Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm første gang slog dørene op i maj 1978, var det typisk netop Århus-vognen, der modtog gæsterne, idet man som det første havde anlagt en metersporet strækning fra museets hovedindgang og parkeringsplads til forpladsen og remisen, foran hvilken nr. 3 står. Aarhus Sporveje havde nemlig meterspor i modsætning til sporvejene i København og Odense. Museet har også nogle metersporede vogne fra udenlandske sporveje, der sammen med Århus-vognen stadig i 2023 byder museets gæster velkommen.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.
Københavns Sporveje 772 på Københavns Rådhusplads
8. februar 1965 regnes normalt for datoen for Sporvejshistorisk Selskabs formelle stiftelse. Selskabets 50-årsjubilæum markeredes blandt andet med en stor udstilling på Københavns Rådhus i februar 2015. Ude på selve Rådhuspladsen stod Københavns Sporvejes bus 772 parkeret som blikfang. Bussen er en Leyland Royal Tiger med DAB-karosseri bygget i 1963, og den var af sporvejenes kombinerede én- og tomandsbetjente type. Når den kørte tomandsbetjent, var der indstigning bagest med betaling hos konduktøren. Kørte den enmandsbetjent, skulle man stige ind foran hos chaufføren. På fronten sad et skilt, der kunne klappes op og ned, som indikerede indstigningen - her for tomandsbetjent kørsel.
Foto: Thomas de Laine, 21. februar 2015.
KS 322 på Enghavevej, København
I oktober 2019 blev den historiske linje 3 mellem Nordhavn st. og Valbyparken via Indre Nørrebro og Frederiksberg nedlagt. Linjen kunne føre sin historie tilbage til sporvognenes tid, men blev omstillet til busdrift i april 1968. Fra december 2003 havde den fået føjet et 'A' til linjenummeret, men var ellers stadig bare den samme gamle linje. Men efter åbningen af metrocityringen blev 3'eren erstattet af linje 1A; på de yderste dele dog af linjerne 14 og 9A. Fredag 11. oktober - linjens næstsidste driftsdag - blev nedlæggelsen markeret med veteranbuskørsel, idet Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kørte nogle dobbeltture på linjen med KS 322, en Leyland-DAB serie II fra 1968. Bussen befinder sig på Enghavevej lidt syd for Enghave Plads og er på vej mod Østerbro. Den er autentisk skiltet, idet buslinjerne 3, 9 og 18 i årene 1968-84 havde fælles endestation i en lille busterminal på Melchiors Plads nær krydset mellem Nordre Frihavnsgade og Strandboulevarden.
Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2019.
MZK Koszalin 1144 på Jana Pawla II, Koszalin, Polen
DAB-busser har været ganske udbredte i Polen, men er nu mest historie. Faktisk er de nu så meget historie, at de er blevet museumsbusser! Bybusselskabet MZK Koszalin har i alt haft 28 DAB-busser - de første fik man i 1991, og DAB indgik i driftsvognparken i omkring 30 år. Flertallet af busserne fik man brugte, men også enkelte fabriksnye DAB serie 12 kom til MZK Koszalin. Tilmed var disse bygget lokalt i byen, hvor DAB på det tidspunkt forsøgte et etablere polsk busproduktion. En af de lokaltbyggede, fabriksnye busser er vogn 1144, DAB-Silkeborg 12-1200B årgang 1994, som selskabet har beholdt som museumsvogn. Den er nu blandt de busser, som trafikerer Koszalins linje 17, hvor et bestemt løb køres med en ældre højgulvsbus - som ikke nødvendigvis lige er nr. 1144 den enkelte dag. Man vil gerne etablere en egentlig turistmuseumsbuslinje i stedet for de særlige ture på 17'eren, sådan som man f.eks. har det i Warszawa, men det har endnu ikke været muligt, da der ikke er køreklare museumsbusser nok. I september 2019 var bus 1144 den ene af tre DAB-bybusser tilbage i drift i byen, og her ses den i morgenmyldretiden som linje 18 på Jana Pawla II. Bussen har beholdt sine oprindelige, sorte nummerplader frem til i dag, og MZK Koszalin 1144 er faktisk ikke engang den eneste danske bus, der er bevaret i udlandet. Blandt andet er en Volvo B59, som HT donerede til Riga i 1992, blevet bevaret i Letland, ligesom man i Ukraine gemte en ReBUS-renoveret HT-bybus, hvis nutid og fremtid nok må betegnes som usikker. Også i England findes der DAB-busser i bevaring.
Foto: Thomas de Laine, 16. september 2019.
Scania BF86 med Ørum-Petersen-karosseri på Danmarks Busmuseum i Skælskør
En vigtig fabrik i dansk bushistorie var "Ørum-P." i Herning. Den var opkaldt efter Julius Ørum-Petersen, som i 1904 overtog et smedeværksted i Herning, som senere kom til at blive en væsentlig producent af buskarosserier. Faktisk har den i perioder været den største danske producent og var kendt for sin kvalitet, men senere blev den sejlet kraftigt agterud af fabrikkerne i Silkeborg og Aabenraa. Det hjalp nok heller ikke på fremtidssikringen, at man så sent som i 1976 kunne få leveret en bus som på billedet fra Ørum-P.: Et forholdsvis old-school karosseri påbygget et Scania BF86-54-frontmotorchassis! Til gengæld giver det god mening, at en sådan bus er bevaret. Bussen her er leveret i foråret 1976 til Simon Andersen, Hanstholm, men kørte senere hos Hans Clausen, Glejbjerg, Løjt Kirkeby Buslinier og Frederik Andersen i Nybøl. Den har været museumsbus siden 1999 og befinder sig i dag hos Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her er fotograferet. Den har siden 2017 igen været på nummerplader.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.