Myldretid

Menu

Billeder

Museal mandag: HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Optaget 8. august 2011 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 8. maj 2023.   Se billedteknik
Kamera: NIKON D90   Brændvidde: 55 mm (~ 82 mm)   Lukkertid: 1/250 s.   Blænde: ƒ/8   ISO: 1000 - kan være redigeret og beskåret - Skjul

Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 8. august

Tags:

Aabenraa (busproducent) Volvo Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 2011 Bevaret materiel Museal mandag