Der er 2.189 billeder med dette tag:

Ex. Combus 5139 i Maribor, Slovenien

Da Combus i 1998 overtog Storkøbenhavns linje 200S fra Unibus, anskaffede man en serie Volvo B10BLE med Säffle-byggede karosserier. Busserne adskilte sig lidt fra de mange andre Volvo B10BLE-busser, Combus indsatte i HT-området i 1997-98, ved at have air-condition og de lidt mere komfortable S-busstole. Busserne kørte på linje 200S hele kontrakten igennem, dog fra 2001 for Connex, men blev arbejdsløse, da City-Trafik i 2004 vandt linje 200S. Hele serien fandt dog allerede senere samme år vej til bybusserne i Maribor i Slovenien, hvor enkelte fortsat var i drift i foråret 2016. Dette er Marproms bybus 758 alias Combus 5139 på Mlinska ulica i Maribor.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2016.

Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.

Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.

Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.

Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.

Arriva 1050 som linje 66 ved Vesterport st.

Gennem 15 år var linje 66 en ikke helt ubetydelig linje i København. Den blev nærmest oprettet som en slags eftertanke til de mange linjeændringer, der i 2002 og 2003 var foretaget som følge af de første metroåbninger i byen. Man havde dels en kort linje 48, som var resterne af den gamle linje 8, der kørte mellem Rådhuspladsen, Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen, og dels savnede man linje 69 på Lygten og Tagensvej. Linje 69 var nemlig blevet omlagt ad Frederiksborgvej i stedet for Lygten-Tagensvej til erstatning for den nedlagte linje 16 og havde desuden fået korte ture, som kun gik mellem Rådhuspladsen og Emdrup Torv. 17. oktober 2004 blev der ryddet op, idet linje 48 og de korte ture på linje 69 faldt bort, og linje 69 fik sin rute ad Lygten og Tagensvej tilbage. I stedet kom en ny linje 66 fra Emdrup Torv ad Frederiksborgvej til Nørrebro st. og ad Rantzausgade mv. til Vesterport st., Hovedbanegården, Christiansborg, Christianshavn og Refshaleøen. Da Opereen åbnede nogle måneder efter oprettelsen, fik linjen i forbindelse med forestillinger ført enkelte ture via Operaen, indtil endestationen ved maj-køreplansskiftet 2005 flyttedes til Operaen, og Refshaleøen blev overladt til den daværende linje 47. Herefter skete der ikke det store, før 24. marts 2013, hvor den nye linje 9A overtog betjeningen mellem Hovedbanegården og Operaen. Linje 66 førtes i stedet gennem bl.a. Holbergsgade til endestation ved Kvæsthusbroen og Sankt Annæ Plads. Det pudsige herved var, at der faktisk 1982-91 havde eksisteret en linje 66 mellem Hovedbanegården og Kvæsthusbroen, som gav forbindelse fra og til Bornholmsfærgen og havde fået linjenummer som en slags reference til Dampskibsselskabet af 1866 (ligesom Gråhundbus' Bornhomerbus med rutenummer 866 og en lokal buslinje 566, nu linje 106, mellem Køge st. og Bornholmsfærgens senere færgeleje i Køge). Den sene linje 66 fortsatte frem til 13. oktober 2019, hvor den forsvandt, og et nyt busnet tilpasset den netop åbnede Metrocityring blev indført. Linje 66 blev i hele sin levetid kørt af Arriva - først med blandede dieselbusser, men fra efteråret 2005 delvist med DAB-gasbusser, som efter et udbud blev enerådende på linjen pr. oktober 2006. Gasbusserne blev tre år senere erstattet af en serie fabriksnye Volvo B7RLE-busser, som kørte linjen de resterende ti år af dens levetid. En af disse, Arriva 1050, ses her ved Vesterport st. i retning mod Kvæsthusbroen, Sankt Annæ Plads og det relativt nye skuespilhus.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2017.

Arriva 1668 ved Lergravsparken st., København

Lergravsparken metrostation åbnede sammen med første etape af den københavnske metro i oktober 2002. Samtidig omlagdes bustrafikken på Amager, så den nye linje 2A kom forbi i stedet for den historie linje 5, som indtil da havde kørt på Østrigsgade, beliggende mellem Lergravsparken og Sundpark Skole. Linje 2A erstattede linje 5 mellem Amagerbrogade/Holmbladsgade og Øresundsvej lige ved Lergravsparken, hvorfra den fortsatte ad primært den tidligere linje 9-rute mod Kastrup. Sløjfen på hjørnet af Østrigsgade og Øresundsvej, som var en gammel sporvognssløjfe, var fra oktober 2002 uændret endestation for den hedengange linje 100S, men det blev fra december 2003 til oktober 2019 i stedet S-bussens erstatning, nemlig linje 4A, der boede i sløjfen. Den blev ved næste store metroåbning i 2019 udskiftet med buslinje 18, samtidig med at linje 2A blev erstattet af buslinje 31 på Østrigsgade. Herudover har bl.a. linje 12 og 77/78 betjent Lergravsparken st. Arriva 1668 (ex. Nettbuss 8468), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, som linje 2A på Østrigsgade ved Lergravsparken st. - en tidligere linje 5A-bus.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2019.

Vikingbus 428 som togbus ved Nykøbing Falster st.

Nogle måneder i foråret og sommeren 2021 kørte der ingen tog mellem Orehoved, Nykøbing Falster og Rødby. I stedet fyldte togbusserne godt op på Nykøbing Falster stations busterminal. Vikingbus stillede bl.a. med denne 14 meter lange Volvo B11R (9900) fra 2019, som ses i Nykøbing Falster før en tur mod Rødby Færge. Bussen blev nyleveret til Vedde Turistfart som vogn 28, men blev i 2020 til Vikingbus nr. 428.

Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.

Arriva 1268 ved Roskilde st.

Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.

BAT 717 på Vang Havn

I 2009 løb Iversen Busser, der bl.a. havde regionalrutekørslen på Bornholm, ind i så store økonomiske problemer, at driften ikke kunne fortsætte, og løsningen blev i det bornholmske tilfælde, at trafikselskabet BAT selv overtog kørslen. Til formålet erhvervedes en mængde brugte busser fra Århus Sporveje, som de næste cirka tre år satte deres præg på øens landeveje. BAT 717 er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1999, der tidligere kørte i Aarhus som bus 367, men her passerer Vang Havn. Bussen blev taget ud af drift hos BAT i løbet af 2012, hvor man fik leveret nye Irisbus Crossway LE-busser, men den kørte frem til 2020 for Bornholms Frie Idrætsskole.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.

Gråhundbus 28 i Ystad, Sverige

Danske busser i udlandet har i visse tilfælde også form af danskdrevne (fjern)busruter, der krydser landegrænser. 1981-2023 stod Gråhundbus i Ballerup bag "Bornholmerbussen" alias rute 866 mellem Københavns Hovedbanegård og Ystad med færgeforbindelse til Rønne. Ruten kørte i mange år med ledbusser på en del af afgangene, og Gråhundbus har derfor ejet en del sådanne. Bus 28 var således en nyleveret Volvo B12MA-55-ledbus med Jonckheere-karosseri fra 2007, som kørte små 9 år hos Gråhundbus, ikke mindst på Bornholmerbussen. Omstigningen til færgen i Ystad så de senere år således ud.

Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.

Arriva 1037 som linje 11 på Kettegård Alle, Hvidovre

Linje 11 har eksisteret mere end en håndfuld gange i den københavnske bus- og sporvejshistorie. Den nuværende 11'er opstod 27. juni 2021, hvor man opfyldte ønskerne hos en gruppe af tidligere linje 1A-passagerer, som efter omlægningen af busnettet ved Metrocityringens åbning i efteråret 2019 havde mistet den direkte forbindelse mellem Hvidovre og City. Løsningen bestod i at opdele buslinje 10, så delen mellem Rådhuspladsen, Toftegårds Plads i Valby og Vigerslev blev forlænget via Hvidovre Hospital og ad Kettevej til den gamle linje 10-bussløjfe på hjørnet af Kettevej og Avedøre Byvej, mens delen fra Brønshøj Torv til Vigerslev førtes ned til Gl. Køge Landevej og Åmarken st. Linjen mellem Rådhuspladsen og Avedøre Byvej fik linjenummer 11, selvom denne del egentlig havde et vist slægtsskab med tidligere tiders linje 10, hvorimod den tværgående linje mellem Brønshøj Torv og Åmarken beholdt nummeret 10. Arriva kørte fortsat begge linjerne med de Volvo B7RLE-busser, der tilbage i 2009 var blevet leveret til netop linje 10, men december samme år overtog Umove kørslen med nye Yutong-elbusser. Arriva 1037, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, på Kettegård Alle i Hvidovre på premieredagen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.

City-Trafik 2514 som Copenhagen Historic Grand Prix-ekstrabus i Hillerødgade, København

"Temporær tirsdag" har tidligere vist en af de ekstrabusser, der hvert år kører mellem Flintholm st. og Copenhagen Historic Grand Prix-løbet på Bellahøj. Ekstrakørslen har, i hvert fald nogle år, formelt været ekstrakørsel på linje 21. I sommeren 2013 kørte City-Trafik ekstrabusserne, hvor også de ordinære linje 21-busser optrådte. Her bus 2514, Volvo B10BLE-60/Vest årg. 2002, på Hillerødgade. Udover ekstrakørslen giver løbet også anledning til en mængde afspærrede gader med deraf følgende busomlægninger.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2013.

Arriva 1035 ved Åmarken st.

Åmarken station åbnede i 1972 sammen med Køge Bugt-banens første etape fra Dybbølsbro til Vallensbæk. Stationen er beliggende lige øst for Gl. Køge Landevej umiddelbart syd for kommunegrænsen mellem Københavns og Hvidovre kommuner. Stationen har aldrig været banens travleste, og de fleste togrejsende stifter kun rigtigt bekendtskab med den i forbindelse med større driftsuregelmæssigheder eller sporarbejder, idet stationen er den eneste mellem Dybbølsbro og Vallensbæk, hvor sporforholdene egner sig til at vende tog. Derfor har Åmarken ofte været skiftepunktet mellem S-tog og togbusser! Ordinær busdrift har stationen haft mindre af, når der ses bort fra de almindelige busstoppesteder på Gl. Køge Landevej ud for stationen. I april 1989 blev Åmarken dog endestation for den nye linje 23 mellem Hellerup, Nordvest, Vanløse, Valby, Vigerslev og altså Åmarken station. Linjen var en variant af den ældre linje 21 med anderledes rute i sydenden. Selvom linje 23 bestod til efteråret 1997, forsvandt den dog fra Åmarken st. allerede i oktober 1990, hvor den omlagdes, så den fra Vigerslevvej drejede mod nord i stedet mod syd ad Gl. Køge Landevej og fik endestation sammen med makkeren, linje 21, på Toftegårds Plads i Valby. Efter næsten 31 år blev Åmarken st. igen endestation for en rigtig buslinje fra 27. juni 2021, hvor omlægninger i bustrafikken mellem København og Hvidovre medførte, at buslinje 10 ikke længere skulle køre ind til byen, men i stedet føres ned til Åmarken st. Linjen kører mellem Brønshøj Torv, Flintholm st., Ålholm Plads og Åmarken st. og har på hele stykket fra Damhussøen til Åmarken st. i øvrigt samme ruteføring, som linje 23 i sin tid havde. Den nye tværforbindelse, som opstod med omlægningen, har ikke tiltrukket tonsvis af passagerer, men hvis man f.eks. fra Vanløse gerne vil have forbindelse med Køge Bugt-banen og ikke føler for at skifte tog på Folkesundshedsprojekt Ny Ellebjerg, kan man da bruge linje 10 ned til Åmarken... Siden december 2022 kører også Hvidovres servicebuslinje 134 via Åmarken st.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.

Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge

Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.

Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.

PKS Walcz ZWA 65JR i Czarnkow, Polen

Polen var i 90'erne og 00'erne storaftager af brugte danske busser, men det var langt oftere DAB-busser end Volvo/Aabenraa, der blev købt. Rutebilselskabet PKS Walcz havde da også en stribe Leyland-DABbusser, men i vognparken indgik også enkelte Volvo B10M og desuden et par Bova'er med fortid på de danske veje. Denne bus, som er fotograferet på rutebilstationen i Czarnkow, er en Volvo B10M/Aabenraa nyleveret til DSB i Rønne og rutebilkørsel på Bornholm. Den er fra 1993 og havde hos DSB nr. 347, senere 2347. Linjebus overtog bussen sammen med regionalrutekørslen på Solskinsøen i 1999, og bussen forblev i brug her, til kontrakten måtte overlades til Iversen i 2006. Linjebus, som nu hed Veolia, flyttede da bussen til Jylland, hvor den blev benyttet et par år. Den fik desuden Veolias eget busdesign i grå og hvid med en rød stribe. Det var et temmelig konservativt, men nydeligt design, som bussen beholdt hos sin polske ejer, hvortil den kom i 2009. PKS Walcz benyttede bussen til selskabets bitre ende, og den blev hugget op i 2022.

Foto: Thomas de Laine, 18. september 2019.

Arriva 1051 som erstatning for Metrocityringen ved Østerport st., København

Over to uger i januar 2020 måtte Metrocityringen, der var åbnet kun få måneder tidligere, erstattes fuldt ud af busser, fordi man skulle forberede åbningen af metrogrenen til Nordhavnen, som åbnede i slutningen af marts samme år. Der kørte tre forskellige metrobuslinjer: Linje 111M erstattede metroen i kørselsretning med uret, mens linje 222M kørte mod uret. Gennem City og ud ad Østerbrogade til Svanemøllen st. kørte i begge retninger en linje 444M. Trafikken var omfattende, men som med så megen anden togbuskørsel, valgte mange metropassagerer at søge helt andre ruter. Derfor var busserne ikke specielt fyldte, men det var jo bare en smagsprøve på den Corona-pandemi, der snart fulgte... Arriva stod for kørslen på linje 111M, hvor bus 1051, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, her gør holdt på Oslo Plads ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 26. januar 2020.

Nobina 6038 afgår som linje 400S fra Hundige st.

Linje 400S mellem Lyngby, Bagsværd, Ballerup, Høje Taastrup, Ishøj og Hundige stationer var den ene af de tre første S-buslinjer, som åbnede 21. oktober 1990. Selve ruten er ikke ændret meget i linjens snart 33-årige historie, men frekvensen blev sat op i flere omgange i forhold til det oprindelige kørselsomfang. Linjen blev indtil 1996 kørt af Busdivisionen/Bus Danmark i Ballerup, hvorefter linjen kom i udbud og blev vundet af Unibus. Ved samme lejlighed fik den Volvo B10L-lavgulvsbusser. I 1999 var Arriva dog blevet ejer af både Unibus og Bus Danmark, som nu samledes under Arriva-navnet, og Arriva genvandt desuden linje 400S for årene 2002-2006. B10L'erne udskiftedes da med Volvo B10BLE-busser. Da linjen på ny kom i udbud, løb Concordia Bus med den som del af dette foretagendes første buskontrakt på dansk jord. Der blev ved den lejlighed leveret en stor serie Volvo B12BLE-busser til linje 300S og 400S, og i serien indgik bus 6038, som her afgår fra Hundige station mod Lyngby som linje 400S. Concordia skiftede snart navn til Nobina og kører stadig linje 400S, som dog i 2014 fik udskiftet busserne nok engang, nemlig til Mercedes-Benz O530LE Citaro-busser. Den nyeste udvikling er optræk til, at dele af linjen kan udbygges til BRT-standard.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2013.

Keolis 704 på Boulevarden, Aalborg

Det ene år en trivialitet, det andet år historie: Volvo-rutebusser til Danmark er i en årrække typisk blevet samlet i Wroclaw i Polen, efter at både fabrikken i Säffle i Sverige og den i Aabenraa er lukket. I første kvartal 2024 vil også Volvos polske fabrik stoppe produktionen, og Volvo-rutebusser til Europa skal derefter forsynes med "fremmede" karosserier. Keolis 704 er en Volvo B8RLE af 8900LE-serien, der er samlet i Wroclaw. Den blev leveret til bybusserne i Aalborg i 2014 og ses her i drift som linje 12 på Boulevarden i den indre by. Men også dette hverdagssyn er - næsten - blevet historie, for det meste af Aalborgs bybuspark blev i august 2022 udskiftet med fabriksnye elbusser fra Van Hool og Golden Dragon i det nye "fesne" NT-design. Indtil Plusbussen med nye dobbeltledbusser fra Solaris senere kommer i gang, kører Keolis' afløser som bybusoperatør, Tide Bus, dog videre med nogle overtagne Keolis-busser bygget i Wroclaw. En af dem er Keolis nr. 704, som siden august 2022 lyder nummeret 6525.

Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2021.

DitoBus 4780 ved Gørlev st.

DitoBus 4780, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, krydser tracéet for den nedlagte Værslevbane på Østerled i Gørlev - lige ved den tidligere Gørlev station. Da slagsmålet om den kommende banes linjeføring udspillede sig i 1890'erne, ønskede man fra Kalundborgs side, at den skulle gå via Ulstrup, mens Slagelse ønskede en vestligere linjeføring gennem Gørlev. Slagelse (og Gørlev!) vandt, men i 1971 blev persontrafikken på banen indstillet, og godstrafikken blev kun opretholdt fra Gørlev og sydpå. Sporet fra Gørlev til Værslev - som altså lå nærmest præcis i samme position som det vejbump, bus 4780 på billedet forcerer - fik lov at blive liggende i omkring 20 år, men nu er tracéet i stor udstrækning udlagt som en sti, der begynder netop til venstre for bussen. Linje 570, der på denne tur har endestation i Gørlev, er i øvrigt på sin vej hertil kørt gennem Ulstrup.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

DitoBus 4772 som linje 430R ved Høng st.

Busruten mellem Kalundborg, Høng og Slagelse har eksisteret i årtier og fungerer stort set som erstatning for den i 1971 nedlagte Slagelse-Værslev-bane. I nordenden har busruten dog en vestligere linjeføring via Ugerløse og Svallerup i stedet for banens via Værslev, Jerslev og Store Fuglede. Ruten bar nummer 23 i det gamle Vestsjællands Trafikselskab, men fik det noget længere linjenummer 430R, da Movia indførte trecifrede linjenumre på regionalruterne uden for Hovedstadsområdet, og R-nettet blev lanceret. Nogen vil dog hævde, at når alle de tidligere tocifrede rutenumre nu blot ender på '0R', så er der jo stadig kun to betydende cifre i nummeret! DitoBus 4772, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) årg. 2013, som rute 43 mod Slagelse optager passagerer ved Høng st.

Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.

Arriva 1045 på Borups Allé, København

Et vejarbejde i foråret 2023 medfører, at de københavnske linjer 68 og 250S ikke som normalt kan køre fra Bellahøj mod Hareskovvej i nordvestlig retning. I stedet er linjerne omlagt gennem Frederikssundsvejstunnelen under Bellahøj. På Arriva 1045, Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) årg. 2009, viser skiltet "Lyngby st. via Utterslev Torv", men det er løgn og latin, for omlægningen betyder, at bussen må køre ad Hareskovvej helt ud til Mosesvinget ved Utterslev Mose og ad Mosesvinget tilbage til den normale rute. Dermed kommer bussen et godt stykke uden om Utterslev Torv. Bussen er her på Frederikssundsvejstunneldelen af Borups Allé lige sydøst for Bellahøjs busterminal, der ligger på brodækket over tunnelen.

Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2023.

Arriva 1715 i Hillerød garage

Volvo B10BLE med Säffle System 2000NL-karosseri blev mellem 1997 og 2002 leveret i langt over 300 eksemplarer til kørsel i Hovedstadsområdet, og da busserne var stabile, velkørende og tålte lange perioder med dårlig vedligeholdelse, kunne man træffe dem på gaden som ordinære rutebusser helt frem til foråret 2019. En af leverancerne af typen var de 34 busser med numrene 1700-1733, der leveredes til Arriva i Køge forud for kontraktbegyndelsen i 8. udbud på linjerne 121, 126 og 127 m.fl. Busserne erstattede en vognpark bestående af en anden klassiker, nemlig aldrende Volvo B10M'er, men ved 8. udbud var det første gang, kørslen i Køge Bugt-området var i udbud, så der skete en kraftig fornyelse, og området fik en temmelig sen premiere på busser med lavt gulv. Da kontrakten udløb i 2005, måtte Arriva dog aflevere kørslen, og 1700-vognene spredtes til forskellige andre opgaver. Et par håndfulde kom til Arriva i Hillerød, hvor de blev brugt frem til december 2011. Denne her, bus 1715, som er fotograferet på det daværende garageanlæg i Hillerød i maj 2011, kan med lidt held faktisk træffes på gaden i 2023, idet den anvendes som partybus.

Foto: Thomas de Laine, 28. maj 2011.

HT 1596 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Gennem en årrække havde HT den opfattelse, at chaufførerne ikke var i stand til at overvåge sikker udstigning af mere end midterdørene i en bus, og derfor blev alle nyleverede bybusser til HT og entreprenørerne frem til omkring 1980 bygget uden mulighed for udstigning fra den bageste del af bussen. Det kunne bl.a. give problemer med at få de rejsende til at gå langt nok tilbage og udnytte bagenden af bussen, da man risikerede ikke at kunne kæmpe sig frem til midterdørene i en fyldt bus hurtigt nok, når man skulle af. Trafikselskabets holdning ændrede sig efter et vellykket forsøg med et par "rigtige" bybusser med en ekstra dør bagest, og 1981-85 gik man så langt, at man fik leveret 91 busser med tre sæt dobbeltdøre og en stor bagperron. Disse busser havde plads til rigtig mange passagerer og kunne tillige udveksle dem hurtigt ved stoppestederne, men det virkede ikke altid som om, busserne blev tildelt linjer ud fra overvejelser om, hvor de egenskaber ville være nyttige. I 1992 blev 17 af busserne solgt til Linjebus i forbindelse med privatiseringen af HTs kørsel, og herefter blev de siddepladsfattige, men dørrige busser anvendt på nærtrafik- og landruter kørt af Linjebus' garager i Hørsholm og Roskilde! HT 1596, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, var en af "bagperronbusserne", og den er flot sat i stand og bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. De fleste busser i denne serie blev i 1994-95 ReBUS-renoveret, men enkelte - herunder 1596 - bevarede det oprindelige interiør. Her ses bussens mange døre tydeligt, mens den står på tværs af forpladsen foran remise 1 på Sporvejsmuseet i sommeren 2011.

Foto: Thomas de Laine, 8. august 2011.

DitoBus 4811 som linje 615 afgår fra Sorø st.

Da den sjællandske vestbane i 1856 blev forlænget fra Roskilde til Korsør, var den blevet ført syd om Sorø Sø og dermed et godt stykke syd om byen. Derfor findes der stadig i dag både en busterminal ved Sorø station og en "Sorø Byterminal", og flere buslinjer betjener begge og giver dermed forbindelse mellem toget og byen. Blandt de nævnte linjer er 615'eren, som fra Sorø Byterminal kører via Sorø station til Fuglebjerg og Bisserup. DitoBus 4811, Volvo B12M-62/Carrus årg. 2005, ses her på Stationspladsen i Sorø efter afgang mod Bisserup. I årene 1903-1950 forbandt en jernbanelinje Sorø station med Sorø by og Vedde på Tølløsebanen. På Sorø station lå denne banes sporareal bag bussen på billedet, og banens gamle tracé gennem skoven herfra og til Sorø by henligger som sti.

Foto: Thomas de Laine, 30. marts 2022.

Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum

HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.

Arriva 2246 på Midttrafik-rute 200 ved Universitetsparken, Aarhus

8. august 2011 blev der indført et nyt bybussystem i Aarhus, hvor A-busbegrebet blev adopteret fra København. Ved samme lejlighed var der optræk til, at også rutebilruterne 100 og 200 skulle "moviaficeres" med indførelsen af et S-buskoncept, men sådan blev det alligevel ikke, da det kom til stykket. På det, som dermed ikke er den aarhusianske 200S, ses her Arriva 2246, Volvo B8R/Wroclaw årg. 2017, på Nørrebrogade ved Universitetsparken.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.