Alle billeder tagget med Aabenraa (busproducent)
Der er 1.071 billeder med dette tag:
Aarhus Sporveje 606 i Marienlund-sløjfen, Aarhus
Sporvejene i Aarhus fik første gang endestation ved Marienlund fra 1. januar 1930, hvor den daværende sporvognslinje 1 blev forlænget omkring 900 meter fra den tidligere endestation ved Trøjborgvej ad Tordenskjoldsgade og Marienlunds Allé til det sted, hvor Nordre Ringgade, Marienlunds Allé og Dronning Margrethes Vej mødes. Riis Skov ligger lige ved sløjfen på modsatte side af Dronning Margrethes Vej og strækker sig mod øst helt ud til stranden. Navnet på den nye endestation blev Riis Skov. Samme dag åbnede også sporvognslinje 2, som fra 1945 blev forlænget til at dublere linje 1 fra Banegården mod nord, således at også den kørte til Riis Skov. Fra efteråret 1957 blev endestationen i stedet kaldt Marienlund, og det er også sådan, den i dag betegnes. Sporvognene havde oprindeligt bare endestation ude i gaden, hvor man i øvrigt også måtte omrangere, fordi vogntogene bestod af motor- og bivogn. Først i 1938 anlagdes selve sløjfen på østsiden af Marienlunds Allé lige før sammenløbet med Dronning Margrethes Vej. Det var kun en enkeltsporet sløjfe, som sporvognene fra 1945 brugte på den måde, at ankommernde linje 1-vogntog normalt afgik som linje 2 og omvendt. Sløjfen forblev nordlig endestation for sporvognene helt til nedlæggelsen i november 1971 og har siden fungeret som busendestation. Der kom også "trambusser" fra Århus Sporveje på stedet allerede i sporvognenes tid, idet linje 8 ad ringgaderne havde endestation her, men den måtte dog holde ude på gaden og ikke i sløjfen. Da Aarhus i 2010'erne blev ramt af A-bus-feberen kom linje 8 til at hedde linje 5A, og den er med tiden flyttet ind i sløjfen, for bybusserne via centrum fortsætter nu om dage længere ud. I 2026 kan man ved Marienlund-sløjfen skifte til linje 1A, 12 og 17, rutebiler på linje 123, den lidt særlige linje 100 samt natbuslinje 46. I sommeren 2013 er der dømt sløjfeidyl med Aarhus Sporveje 606, Volvo B12M-65/Aabenraa årg. 2002, der holder klar til afgang som linje 5A ad Ringgaden vest om byen.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 29. juni 2013.
Aarhus Sporveje 621 i Marienlund-sløjfen, Aarhus
Aarhus Sporvejes buslinje 8 havde helt tilbage i sporvejenes tid kørt fra Marienlund i nord, hvor sporvognene på linje 1 og 2 vendte, ad ringgaderne vest om centrum til sporvognslinje 1's sydlige endestation på Dalgas Avenue. Linjen er fortsat stort set uændret frem til i dag, men skiftede 8. august 2011 linjenummer til 5A, da Aarhus valgte at adoptere A-bus-begrebet fra København. Også de røde hjørner på front/dørside og bagende/vinduesside kom til Aarhus, men her var man dog ret hurtige til at opgive den særlige designmæssige markering igen. Aarhus Sporveje vogn 621, som er en Volvo B12M-65/Aabenraa leveret i 2003, er tilsyneladende gradvist ved at smide de røde hjørner i foråret 2014, hvor bussen ses på linje 5A i Marienlund-sløjfen. Destinationsskiltet viser "Tangkrogen", som endestationen på Dalgas Avenue nu kaldes, men den ligger også stadig samme sted, som engang var sporvognenes endestation.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 22. april 2014.
KS 520 ved Rosenhaven i Valbyparken, København
Københavnske linje 3(A) havde sydlig endestation på Hammelstrupvej ved nordøstenden af Valbyparken i mere end 50 år, nemlig fra bussificeringen i april 1968 til nedlæggelsen i oktober 2019. Men i en længere årrække kunne man i sommerweekenderne køre med linje 3 helt ind i Valbyparken. Juli-august 1970 blev linje 3 for første gang, foreløbigt kun som forsøg, forlænget mellem formiddag og tidlig aften på lørdage og søndage videre ad Hammelstrupvej og Hammelstrupvejs sidevej til en vendeplads ved anlægget Rosenhaven, som var åbnet nogle år tidligere. Samlet set blev linjen derved knap en kilometer længere. Fra sæson 1972 blev den særlige sommerweekendforlængelse gjort permanent, men den periode af året, hvor der kørtes, blev justeret ad flere omgange. 1990-sæsonen blev dog den sidste, hvor der kørtes til Rosenhaven om lørdagen. De følgende år kørtes kun søndage. Den absolut sidste linje 3 afgik fra Rosenhaven søndag 18. august 1996 - på et tidspunkt, hvor Hammelstrupvej mellem helårsendestationen og selve Valbyparken skulle ombygges med en bro over den nye jernbane. En julidag i 1973 ses Københavns Sporveje vogn 520, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1971, på vendepladsen ved Rosenhaven. Bemærk destinationen: "Kgs. Enghave, Valbypark, Rosenhaven".
Foto: Arne Unterschlak, ukendt dato.
Arriva 1269 på Ålholm Plads, Valby
Den nuværende Ålholm Plads i Valby var gennem næsten 100 år endestation for en eller flere sporvogns- og buslinjer. Det tog sin begyndelse, da den daværende sporvognslinje 19 mellem Valby, Vesterbro og Christianshavn 10. december 1921 blev forlænget godt en kilometer fra den hidtidige endestation på Valby Langgade ved Nørretofte Allé (næsten ved nuværende Langgade S-banestation) videre ud ad Valby Langgade og Ålholmvej til krydset med Roskildevej. På det sydøstlige hjørne af krydset anlagdes vendesløjfen, og den lille plads, der kom ud af det, fik i 1944 navnet Ålholm Plads. Selvom Ålholmvej og pladsen umiddelbart synes at være opkaldt efter herregården Aalholm på Lolland, kan man læse sig til, at dette navn blev bragt til sløjfens lokalområde på den måde, at en tidligere karl fra herregården i 1920'erne etablerede værtshuset Café Aalholm på det sydvestlige hjørne af Roskildevej og den nuværende Ålholmvej, og at kvarteret efterfølgende tog dette navn til sig. Café Aalholm Bodega, der altså fandtes lige overfor sløjfen, lukkede så sent som i efteråret 2025. Sporvognslinje 19 blev nedlagt i sommeren 1927, hvor sporvognslinje 15 overtog ruten ad Pile Allé og Valby Langgade til den senere Ålholm Plads-sløjfe. I efteråret 1938 blev linje 15 så afløst af sporvognene på linje 6, og linje 6 kørte til Ålholm Plads hele resten af sin levetid, nemlig indtil 25. maj 2003. Linjen var dog blevet omstillet til busdrift i april 1969. Fra 2003 kørte linje 6 i virkeligheden videre, men linjenummeret blev ændret til 26, så man frigav det etcifrede nummer til brug for et af den nye tids vidundere, nemlig A-buslinje 6A. Linje 26 fik desuden andre steder i byen en helt anden rute, men kørte fortsat ad Pile Allé og Valby Langgade til Ålholm Plads. Den nye linje 6A passerede desuden Ålholm Plads ad Roskildevej, og det havde flere andre buslinjer også gjort forinden, ligesom der i forskellige perioder har været andre linjer, hvor visse ture har vendt på Ålholm Plads, blandt andet fra 2003 til 2013 buslinje 15. Ålholm Plads var endelig i en lang årrække udgangspunkt for rutebiler ad Roskildevej mod vest. Det vil føre for vidt at opremse hele denne historie i en billedtekst, men det sidste kapitel i dén var linje 123 mellem Valby og Roskilde, der fra 1999 blev afkortet til igen at få endestation på Ålholm Plads efter i næsten 60 år at have været forlænget til Langgade S-banestation. Linje 123 fik dog senere S-togsforbindelsen tilbage, nemlig da Ålholm station på S-togsringbanen åbnede i januar 2005 et par hundrede meter øst for Ålholm Plads. På dette billede fra 22. marts 2013 er der godt fyldt op med busser i sløjfen på Ålholm Plads. Forrest er Arriva 1269, Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, på linje 123 til Roskilde, mens Arriva 1123, Scania OmniLink årg. 2011, holder til venstre på linje 26. Bag bussen mod Roskilde står Arriva 1328, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2007, på linje 15. Sidstnævnte bus har fået påklistret røde hjørner, fordi den nye linje 9A, der blev oprettet den følgende dag, arvede linje 15's buspark. Ved de ændringer, der fulgte med oprettelsen af linje 9A, skete der også en del på Ålholm Plads. Linje 9A kørte nemlig helt til Glostrup, så linje 123 blev afkortet, hvorved den forsvandt fra Ålholm Plads, og linje 15 blev helt nedlagt. Herefter var linje 26 alene i sløjfen. Linjen blev imidlertid 13. oktober 2019 forlænget nordpå via Vanløse til Bellahøj, og dermed var det slut med endestationen på Ålholm Plads. Dog var pladsen indtil juni 2021 endestation for natbusser på linje 10. Selve sløjfeanlægget findes stadig i foråret 2026, og det gør chaufførfaciliteterne på pladsen også, for Ålholm Plads er fortsat et sted, hvor der er chaufførafløsning og pause. Den gamle folkerumsbygning brændte dog 28. februar 2025, hvilket er årsagen til, at den ellers nedlagte sløjfe har fået en ny af slagsen.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2013.
Arriva 5778 ved Ringsted st.
Arriva 5778 (opr. Combus 2753), Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 2001, som linje 404 ved Ringsted st.
Foto: Sikandar Sahil, 4. april 2009.
Arriva 5776 ved Roskilde st.
Arriva 5776 (opr Bus Danmark 2064), Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1999, som rute 14 ved Holbæk st.
Foto: Sikandar Sahil, 7. april 2009.
Tide Bus 8133 i Bellinge, Odense
Tide Bus 8133 (ex. Odense Bybusser 33), Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 51/52 ved endestationen i Bellinge i det sydvestlige Odense.
Foto: Sikandar Sahil, 18. september 2009.
Tide Bus 8132 i Thomas B. Thriges Gade, Odense
Tide Bus 8132 (ex. Odense Bybusser 32), Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 61 i Thomas B. Thriges Gade.
Foto: Sikandar Sahil, 18. september 2009.
Tide Bus 8037 på Flakhaven, Odense
Tide Bus 8037 (ex. Odense Bybusser 37), Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 31 på Flakhaven i Odense.
Foto: Sikandar Sahil, 18. september 2009.
Ex. DSB 974 hos Østsjællandske Jernbaneklub, Køge
Volvo B10M med Aabenraa Karrosserifabriks såkaldte M82-karosseri er en sjældenhed i 2025. Dette eksemplar blev bygget til DSBs bybuskørsel i Kolding i 1984 som vogn 974, og den kørte i byen til 1995. Det sidste års tid var den hos City-Trafik, som busovertog den sammen med Kolding bybusser ved Vejle Amts Trafikselskabs første udbud i maj 1994. Bussen stod i november 2025 hos Østsjællandske Jernbaneklub i Køge. Den tilhører dog ikke veteranbanen, men et af foreningens medlemmer - og så vidt vides ikke med henblik på bevaring.
Foto: Thomas de Laine, 15. november 2025.
HT 571 i Vester Voldgade, København
HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa årg. 1972, i Vester Voldgade ved rådhuset på veteranbusruten under Kulturnatten i København.
Foto: Thomas de Laine, 10. oktober 2025.
Arriva 1874 som linje 126 på Taastrup Hovedgade, Taastrup
I 2011 blev der besluttet en mængde besparelser og omlægninger i busdriften i Køge Bugt-området og på Vestegnen. Ét af ofrene i den forbindelse blev linje 126 mellem Taastrup og Solrød Strand ad Køgevej-Taastrupvej, der helt nedlagdes ved køreplansskiftet 11. december 2011. Linjen havde på det tidspunkt eksisteret i 99½ år, hvilket også fortæller os, at den var blandt de ældste motorbusruter i landet. Tilbage i 1904 - året efter den første danske motorbusrute blev oprettet - foretoges der prøvekørsler med automobil mellem Taastrup, Greve, Karlslunde og Køge ad landevejen mellem Taastrup og Køge. Den var på det tidspunkt hovedforbindelsen mellem Køge og København, idet vejen langs Køge Bugt i en lang årrække henlå i så ringe stand, at den ikke var farbar for køretøjer. Prøvekørslen i 1904 førte ikke direkte til etablering af en motorbusforbindelse, men i sommeren 1912 kom en sådan rute i gang, drevet af aktieselskabet Taastrup-Køge Automobilselskab. Som i en del andre tilfælde trådte ruten i stedet for en postvogn, og før rutebilernes fremmarch var muligheden for at rejse med postvogne som passager et almindeligt udbredt "kollektivt" transporttilbud. Ruten udgik fra Taastrup Nykro lige ved Taastrup station, som oprindeligt var åbnet på stedet netop på grund af skæringen med landevejen til Køge. Mod Køge gik ruten gennem Kildebrønde, Greve og Karlslunde, og dengang var det de gamle landsbyer med disse navne, der mentes, når f.eks. "Greve" blev omtalt - ikke de i vore dage langt mere bebyggede områder langs kysten. Mellem 1912 og 1933 skete der flere gange ændringer i rutens ejerskab og køreplan, ligesom ruteføringen ikke har været den samme i hele perioden. DSB gik i 1932 ind i rutebildrift og overtog bl.a. en del ruter, der konkurrerede eller spillede sammen med jernbanenettet, og i september 1933 blev også Taastrup-Køge-ruten overtaget af DSB. Ved tildelingen af linjenumre i Københavns Amt i maj 1951, fik ruten nummeret 126, som den altså beholdt resten af sin tid. DSB overtog i 1934 også den hidtil privat drevne rute mellem Valby og Greve Strand, der fra 1951 betegnedes linje 121, og da landevejen langs Greve, Karlslunde, Solrød og Jersie Strand snart efter var blevet genanlagt med betonplader, var det fra 1935 muligt at forlænge denne rute til Køge. Det gjorde også, at hovedforbindelsen med kollektiv trafik mellem København og Køge nu blev linje 121 i stedet for enten rutebilen fra Taastrup eller den daværende omvej som ren togrejse via Roskilde. Linjerne 121 og 126 mødtes ved Cordozasvinget på Jersie Strand, dvs. krydset mellem Taastrupvej, den nye betonvej og resten af landevejen til Køge. I en længere årrække var der i nogle tilfælde busskifte her, hvis man rejste mellem Køge og Taastrup, ligesom DSB havde et busgarageanlæg på stedet. Linje 121 og byerne langs Køge Bugt voksede hastigt i de følgende årtier, og den meget omfattende bustrafik blev derfor erstattet af en nyanlagt S-bane. Den åbnede i fire etaper: Fra København til Vallensbæk i 1972, videre til Hundige i 1976, til Solrød Strand i 1979 og endelig resten af vejen til Køge i 1983. Ved åbningen af etapen til Solrød Strand blev linje 126 omlagt til at have sydlig endestation her. Forinden var DSBs rutebilkørsel i Hovedstadsområdet overgået til HT i 1974. I HT-tiden udvidedes driften i øvrigt en del, og i 1990'erne havde linje 126 således 20-minuttersdrift i myldretiderne. Fra 1989 forlængedes ruten i nordenden fra Taastrup st. via Ikea og industrikvarteret nord for Taastrup til Høje Taastrup st. Senere satte sparetiderne dog ind, og fra december 2003 bortfaldt al kørslen på linje 126 aftener, søn- og helligdage, og frekvensen i den tilbageværende driftstid blev også reduceret. Det gjorde naturligvis ikke noget godt for passagertallet. Da linjen fik dødsstødet otte år senere, blev den kun erstattet af anden betjening nord for Karlslunde landsby. Herfra og til Taastrup st. kørte en ny linje 120, som fra Karlslunde landsby kørte til Karlslunde st. og erstattede linje 121 derfra til Køge. Kørslen mellem Taastrup st., Ikea og Høje Taastrup st. blev overtaget af linje 127. En dag i linje 126's sidste sommer ses her Arriva 1874 (opr. Combus 5108), Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, på Taastrup Hovedgade. Det er vejen, der længere mod syd hedder Køgevej og endnu længere nede Taastrupvej.
Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2011.
UTS Gdynia GA 0948M i Gdynia, Polen
Polen var i 90'erne og 00'erne et stort eksportland for brugte danske busser, men man aftog betydeligt flere DAB-busser end Aabenraa-busser. En undtagelse fra reglen var denne Volvo B10M/Aabenraa fra 1983, som dog forinden havde et langt liv i Nordjylland. Den blev nyleveret til Hallund Rutebiler som vogn 19, kom i 1994 til Tylstrup Busser som vogn 68 og senere samme år til Aalborg Omnibus Selskab som bus 286. I Aalborg fik den sin helgule farve, men skilte sig nu alligevel ud fra mængden i garagen på Filstedvej med sin rutebilindretning og dørarrangement 1-1-0. I 1997 solgtes den til Thorkild Christensen i Dronninglund, og den sluttede sin danske karriere hos Jørns Busrejser i Brønderslev. Efter udrangering i sommeren 2001 kom den til Vejle Busophug, men allerede året efter var den igen i drift. Nu gjorde den landevejene usikre hos PPKS Leszno i Polen. Fra 2009 og til mindst efteråret 2011 sluttede bussen tilværelsen hos UTS Gdynia - stadig i AOS-helgul og med nummerpladen GA 0948M. Her ses den parkeret på Weteranów i havnebyen og Gdansk-forstaden Gdynia.
Foto: Thomas de Laine, 29. september 2011.
Brædstrup Taxi & Turistfart NC 92 133 i Brædstrup
Volvo B10M var i en lang årrække en af landets mest udbredte buschassiser, og modellen har også været ganske udbredt på verdensplan, idet der blev bygget mere end 50.000 styk mellem 1978 og 2003. I Danmark kom der nye Volvo B10M-busser på gaden hvert år mellem 1979 og 2002, og hovedparten af dem fik karosseri fra Aabenraa Karrosserifabrik, der i øvrigt fra 1994 var ejet af Volvo. B10M'erne var stabile, velkørende og i stand til at forcere mange udfordringer, som f.eks. kørsel over kantsten, hvis den slags var nødvendigt. Såvel DSB som HT aftog store serier Volvo B10M, men også private vognmænd var blandt kunderne. Fris i Hornslet fik således en del, også i ledbusversion, og den orangegule farve på bussen på dette billede lyver ikke: Det er en Volvo B10M/Aabenraa bygget til Fris i 1993, og han fik flere af slagsen dette år. Fris-vognnummeret var 934, hvor '93' indikerede anskaffelsesåret. Bussen tilhørte fra 2000 til sommeren 2011 Brædstrup Taxi og Turistfart, hvor den beholdt sin Fris-bemaling, og det er ved dette selskabs garage i Brædstrup, bussen er fotograferet i foråret 2011. Den er senere blevet ombygget og har 2014-2024 tilhørt et skiltefirma, indregistreret til godstransport. Det sidste viser, at Volvo B10M også af og til kunne bruges til andet end almindelige busser. I 1980'erne og 1990'erne var en Volvo B10M/Aabenraa et ret trivielt syn på en dansk busrute, men i dag er de mest henvist til brug som f.eks. skolebusser, partybusser og - ikke mindst - museumsbusser.
Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2011.
Arriva 1024 som linje 213 ved Havdrup st.
Siden december 2019 er Køge Bugt-området syd for Karlslunde Strand busmæssigt næsten isoleret fra resten af Hovedstadsområdet mod nord og vest. Der er kun linje 215 fra Hvalsø/Osted/Havdrup i den fulde driftstid, som dog i hverdagsdagtimerne får selskab af linje 220 fra Roskilde og linje 246 fra Borup/Ejby/Lille Skensved samt om natten af linje 97N fra København. Sparekniven blev for alvor svunget ved decemberkøreplansskiftet 2010. Her havde der bl.a. været arbejdet med et forslag om en ringlinje i Solrød Kommune, der fra Solrød Strand st. skulle gå via Jersie Strand, Jersie landsby, Havdrup stationsby, Gammel Havdrup og Solrød landsby tilbage til Solrød Strand st. og omvendt, mens betjeningen af de øvrige busstrækninger i kommunen skulle ophøre. Denne idé endte ikke med at blive realiseret, men fra 12. december 2010 bortfaldt alle busforbindelser mellem Havdrup og Roskilde - både de direkte og via Snoldelev. Også kørslen mellem Havdrup og Kirke Skensved forsvandt, bl.a. med henvisning til planlagte nye cykelstier på strækningen! Alt i alt udgik linjerne 210, 212 og 213 helt i Solrød Kommune. Den første linje blev helt nedlagt, mens de to sidste kun fortsatte mellem Roskilde og Snoldelev. Den eksisterende linje 215 fik i stedet en ny rute fra Solrød Strand st. via Solrød landsby og Gammel Havdrup til Havdrup st. og videre via Osted til Avnstrup, hvorfra den fem år senere forlængedes til Hvalsø st. Indtil 2010 havde linjerne 212 og 213 haft hver sin rute mellem Havdrup og Solrød, men med omlægningen ophørte betjeningen af Tykmosevej og det sydøstlige Havdrup. Et år senere fulgte så nedlæggelsen af de historiske linjer 121 mellem Køge og København og 126 mellem Solrød Strand og Taastrup, og en ny linje 120 fra Høje Taastrup via Karlslunde og Solrød Strand stationer til Køge erstattede delvist linjerne. Men linje 120 holdt kun til december 2019, hvor den blev nedlagt syd for Karlslunde st. og en ny linje 121 mellem Køge og byudviklingsområdet ved Trylleskoven nord for Solrød Strand kom til. Mellem Karlslunde og Trylleskoven er der herefter kun busbetjening om natten! Her ses Arriva 1024, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, som linje 213 ved Havdrup st. på vej fra Roskilde mod Solrød Strand en snefuld eftermiddag lidt mere end en uge, før Havdrup mistede sine busforbindelser til og fra nord. En passager spurgte fotografen, om han vidste noget om den forestående nye køreplan for hendes daglige rejse, og selvom hun sagde pænt tak for hjælpen, virkede hun ikke oprigtigt glad for svaret...
Foto: Thomas de Laine, 3. december 2010.
DitoBus 4686 som linje 257 på Holmebækvej, Herfølge
Storstrøms Trafikselskab (STS) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) etablerede ved sommerkøreplansskiftet 17. juni 2001 i samarbejde en ny amtsgrænseoverskridende rute, der hele vejen supplerede andre linjer. Linjen, der fik "HT-linjenummeret" 257, udgik fra Fakse Bystation og fulgtes med STS' rute 76 mellem Fakse og Næstved til Rønnede, hvorfra der kørtes mod nord ad Vordingborgvej gennem Dalby og Herfølge til Køge. Mellem Rønnede og Køge var ruten den samme som for linje 256 mellem Køge, Rønnede, Præstø og Stege, og derudover supplerede linje 257 også myldretidsbus 526 fra syd for Herfølge til Køge og bybuslinje 502 i Køge-Herfølge. I modsætning til linje 502 og 526 kørte linje 256 og 257 dog direkte ad Vordingborgvej gennem Herfølge. Det blev ændret fra 14. december 2003, hvor linje 257 fik samme ruteføring som linje 502/526 gennem Herfølge-Holmebæk. Ruten, der kun kørte mandag-fredag i dagtimerne og havde en sekundær natur, blev nedlagt 12. december 2010, hvor Køge Kommune gennemførte en større omlægning af busnettet. I den forbindelse skete der bl.a., i samarbejde med Region Sjælland, en sammenlægning af bybuslinje 502 og rutebilrute 256 til Rønnede og Præstø. Fra oprettelsen kørtes linje 257 af Østtrafik i STS-regi, og da Østtrafiks kontrakt udløb i marts 2010, fortsatte kørslen de sidste cirka otte måneder med DitoBus som operatør på en særlig aftale under indtryk af de forestående linjeændringer. Få dage før linje 257' nedlæggelse er DitoBus 4686 på vej mod Fakse Bystation ad Holmebækvej, som udgør Herfølges sydgrænse. DitoBus overtog vogn 4686 sammen med Østtrafik, som havde fået tre Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebiler leveret i 2000, nemlig busserne 185-187. Da DitoBus i 2010 genvandt Østtrafiks kørsel i eget navn, blev de busser, der kom over i DitoBus, omnummereret i Ditos 4600- og 4700-nummerserier. Bus 186 blev dermed til bus 4686, og ligesom mange andre af de overførte busser fik den også Movias gule farve, der jo var et krav i de nye kontrakter. Bussen var ellers i sin tid nyleveret i STS-rutebildesign. Den kørte videre hos DitoBus indtil 2013.
Foto: Thomas de Laine, 8. december 2010.
Ex. Linjebus 3059 ved REK Bitola-kraftværket ved Novatsi, Makedonien
Denne bus' fortid på de vestsjællandske landeveje fornægter sig ikke, men den er kommet langt væk hjemmefra. Den blev nemlig i 2013 solgt til Republikken Makedonien, senere Nordmakedonien, hvor den blev taget i brug af det statslige energiforsyningsselskab ELEM i Bitola. Bussen er oprindeligt leveret til Linjebus på Lolland-Falster i 1998, hvor Linjebus overtog en stor mængde kørsel fra NyBus. Bussen havde derfor nummer i 3000-serien, som Linjebus benyttede i STS-land, men blev dog efter nogle år overført til Vestsjælland, hvorved den fik det hvide og orange VT-kontraktdesign. Den var omfattet af Arrivas overtagelse i 2007 og kørte frem til udrangeringen som Arriva-bus 5575. Den danske karriere sluttede med nogle måneder som lånevogn hos Tide Bus på Fyn i 2010. Da bussen efter flere års henstand kom ud at køre igen hos ELEM sammen med nogle andre danske busser, var dens nye opgave øjensynligt at køre medarbejdere til og fra REK Bitolas kulkraftværk uden for byen Novatsi. Her ses bussen på vej mod byen med kraftværket i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2015.
Odense Bytrafik 38 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
I begyndelsen af 2000'erne blev bybusserne i Odense stadig kørt af det kommunale Odense Bytrafik, og her holdt man både fast i en 50-årig tradition for at købe Volvo-busser og den mørkerøde og grå bemaling med byvåben på fronten. I 2002 fik man leveret vogn 38, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE med Aabenraa-bygget karosseri. Snart blev der dog vendt op og ned på det tidligere så traditionelle bybussystem i Odense med FynBus' friske farver og udbud af bybuskørslen: I 2008 overtog Tide Bus både bybustrafikken og bus 38, som dog forblev i brug frem til Tide Bus' ophør på bybusserne sent i 2015. Siden er bussen overgået til bevaring på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, som har flere andre (Volvo-)busser fra Odense Bytrafik i sin samling. Dette billede er fra museet.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2023.
Lokalbus 9019 på Solrød Strand st.
Busterminalen ved Solrød Strand st. åbnede sammen med Køge Bugt-banens tredje etape fra Hundige til Solrød Strand i slutningen af september 1979. Frem til ibrugtagningen af fjerde og sidste etape af S-banen til Køge fire år senere fungerede Solrød Strand som overgangsstation mellem S-togene og den intensive bustrafik videre sydpå. Terminalen var derfor også indrettet med et par busholdepladser, der var lange nok til linje 121 og 122Es ledbusser. Busterminalen rummede fra begyndelsen linje 121 og 122E samt endestationen for DSBs busrute mod Præstø-Stege. Derudover fik A.P. Hansens linje 213/214 mod Havdrup, Roskilde og Osted endestation i busterminalen, ligesom HTs egen linje 126 mod Taastrup og 246 mod Ejby og Borup afkortedes fra henholdsvis Jersie Strand og den nærliggende, tidligere DSB-rutebilgarage på Solrød Strandvej til busterminalen. Endelig blev terminalen også brugt fast af en skolebus til og fra en privatskole i Solrød landsby, der var etableret netop i 1979. I 2023 er Solrød Strand stations busterminal en af de efterhånden få på Køge Bugt-banen, der ikke er blevet ombygget siden åbningen, når der ses bort fra udskiftningen af læskure og stoppestedsstandere med nyere modeller. Den reinkarnerede linje 121, buslinje 246 og den føromtalte skolebus bruger stadig busterminalen, mens linje 213/214 i dag har størst lighed med linjerne 215 og 220. Linje 126 og forbindelsen til Taastrup blev derimod skåret endegyldigt væk i december 2011. En periode i 2015 fungerede Solrød Strand igen som S-togsendestation i længere tid, og der var indsat et stort antal togbusser - herunder ledbusser - til at klare transporten videre mod Køge. Lokalbus 9019, Volvo B12M-65/Aabenraa (8500) årg. 2003, afgår som togbus E3 mod Køge fra busterminalen i august 2015. Søstervogn 9056 følger efter med en tredje af samme type i baggrunden. Som farven afslører, havde busserne en fortid hos Aarhus Sporveje, nemlig som bus 619 henholdsvis 625.
Foto: Thomas de Laine, 5. august 2015.
Arriva 1268 ved Roskilde st.
Efter i mange år at have ligget på utilstrækkelig plads ved Gråbrødre Kirkegård og Hestetorvet lige over for Roskilde stations hovedbygning, flyttede Roskilde rutebilstation fra køreplansskiftet i september 1993 til en stor, nyanlagt busterminal en anelse sydvest for stationen. Få år senere opførtes et butikscenter langs terminalen. Der er bygget lidt om siden da, og de enkelte buslinjers placering er rokeret utallige gange, ligesom en del busser efterhånden har været "gennem systemet". Arriva 1268 (opr. Wulff Bus 3068), Volvo B12BLE-59/Aabenraa (8500LE) årg. 2004, som linje 123 mod Glostrup i busterminalen med det føromtalte butikscenter i baggrunden.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2019.
BAT 717 på Vang Havn
I 2009 løb Iversen Busser, der bl.a. havde regionalrutekørslen på Bornholm, ind i så store økonomiske problemer, at driften ikke kunne fortsætte, og løsningen blev i det bornholmske tilfælde, at trafikselskabet BAT selv overtog kørslen. Til formålet erhvervedes en mængde brugte busser fra Århus Sporveje, som de næste cirka tre år satte deres præg på øens landeveje. BAT 717 er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1999, der tidligere kørte i Aarhus som bus 367, men her passerer Vang Havn. Bussen blev taget ud af drift hos BAT i løbet af 2012, hvor man fik leveret nye Irisbus Crossway LE-busser, men den kørte frem til 2020 for Bornholms Frie Idrætsskole.
Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.
Mock-up af Aabenraa M82 på Køge Havn
Denne uges "Outlandish onsdag" er outlandish i betydningen "meget anderledes". Det er nemlig ikke en rigtig bus, men en mock-up af en bus, som i 1982 blev bygget af en teknisk skole i Aabenraa i samarbejde med Aabenraa Karrosserifabrik. "Bussen" svarer til fabrikkens såkaldte M82-model, men kortere. Den var dog oprindeligt i fuld højde, altså som hvis den havde haft en rigtig undervogn, ligesom den blev bygget med midterdør. Mock-up'en har sågar Aabenraa-byggenummer 1232, men intet stelnummer. Den kom senere til Håndværkerskolen i Nykøbing Falster, men de sidste mange år har den tilhørt en forening, som indtil 2008 hed Sjælland Rundt på Cykel, derefter Køge Cykel Rings Venner og siden 2016 Køge Sportevent. Den er blevet ombygget til speakervogn, midterdøren er fjernet, og "undervognen" er skåret af, så "bussen" nu er en slags anhænger, der kan trækkes af et andet køretøj. Som speakervogn har den været brugt i forbindelse med de løb, foreningen er involveret i. I begyndelsen af juni 2012 stod den f.eks. på Køge Havn, som var start- og målområde for årets "Tøserunden".
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn
Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn dagen efter afholdelsen af "Tøserunden" i 2012. Havnen var start- og målområde for det 112 km lange cykelløb. Speakervognen har tydeligvis overnattet på havnen, men opbevaredes normalt også i Køge, blot andetsteds i byen, hvor dens ejer - på dette tidspunkt kaldet Køge Cykel Rings Venner - også har hjemme.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Bagenden af Køge Cykel Rings Venners speakervogn på Køge Havn
Mock-up af Aabenraa M82-bus ombygget til trækvogn, der kan anvendes som speakervogn, på Køge Havn. Den tilhører Køge Cykel Rings Venner, som siden har skiftet navn til Køge Sportevent.
Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2012.
Østtrafik 191 som linje 253 på Toldbodvej, Køge
Det Østsjællandske Jernbaneselskab (ØSJS), nok bedre kendt som Østbanen, gik i 1931 ind i rutebildrift i banens opland, bl.a. fordi jernbanen i løbet af 1920'erne efterhånden var blevet påført mere og mere konkurrence fra private bilruter. Banen forløb dengang som nu fra Køge til Hårlev, hvor den delte sig i en gren videre over Karise til Fakse og Fakse Ladeplads og en gren over Klippinge og Store Heddinge til Rødvig. Østbanens rutebilkørsel kom både til at bestå af bilruter, banen overtog, og nye ruter. 1. april 1931 overtoges således ruten Køge-Strøby Egede-Strøby-Klippinge-Store Heddinge fra vognmand Edvard Frederik Siemssen i Store Heddinge, og få måneder efter etablerede banen selv en mere direkte rute mellem de samme byer, som snart forlængedes helt til Rødvig. Rutebildriften omfattede også andre ruter, og allerede i midten af 1930'erne havde banen 6 rutebiler. De to nævnte ruter mellem Køge og Store Heddinge/Rødvig samledes senere i én, som ganske vist med mellemrum ændredes på forskellig vis, men stadig bestod, da den nordlige del af ruten fra april 1975 kom ind under HT-systemet. Ruten blev samtidig tildelt linjenummer 253. Da Storstrøms Trafikselskab, STS, i 1979 blev etableret, kom ruten dog til at høre under dette i stedet for HT. STS begyndte i midten af 1990'erne at sende kørslen i udbud, men forinden var Østbanens busafdeling blevet udskilt som det selvstændige aktieselskab Østtrafik, der både i 1996, 1999 og 2004 genvandt bl.a. linje 253. Østtrafik blev dog i foråret 2009 solgt af Østbanens arvtager Hovedstadens Lokalbaner, og den nye ejer var DitoBus, som drev Østtrafik videre separat indtil udløbet af kontrakten i foråret 2010. Den nye kontrakt fra dette forår blev vundet af netop DitoBus, og ikke længe efter gik den tilbageværende del af Østtrafik konkurs. DitoBus kørte linje 253 i resten af den tid, linjen lignede sig selv, nemlig frem til august 2016, hvor den radikalt omlagdes til at være en slags åben skolebuslinje, der gav Vallø, Valløby, Strøby, Strøby Egede, Varpelev og Hårlev forbindelse med bl.a. Hotherskolen i Hårlev og Strøbyskolen. Siden da har Lokalbus, der nu hedder Vikingbus, kørt linjen. En uges tid før Østtrafik forsvandt fra linje 253 - og omkring halvanden måned før selskabets konkurs - passerer vogn 191, Volvo B12M-60/Aabenraa (8500) årg. 2003, på dette billede over Køge Å ad Toldbodvej i Køge. Bussen er på vej mod Store Heddinge, som fra 1989 var den sydlige endestation for de fleste ture på linje 253. Vogn 191 bærer stadig Storstrøms Trafikselskabs karakteristiske design, selvom Movia på dette tidspunkt havde været ved magten i mere end tre år.
Foto: Thomas de Laine, 22. marts 2010.