Alle billeder tagget med Passagertog
Der er 166 billeder med dette tag:
Nordsjællands Veterantog med DSB K 563 som juleveterantog på Nørreport station
Damptog og undergrundsstationer er ikke verdens mest ideelle kombination, men helt op i 1960'erne hørte damptog til dagens orden på Nørreport station i København. I dag hører det til sjældenhederne, og når det sker, er det som veterantog. I forbindelse med damptogs passage gennem Nørreport fortælles folk på perronen via højttalerne, at den anderledes lugt og lidt "tågede" luft blot skyldes et veterantog - og altså ikke et giftgasangreb! Det var egentlig meningen, Nordsjællands Veterantog i 2025 ville køre juletogene mellem København og Helsingør de fire weekender op til jul med foreningens eget damplokomotiv med fortid på Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, som foreningen tidligere på året erhvervede. Lokomotivet viste sig dog endnu ikke at være helt kampdygtigt, så man måtte låne DSB K 563 fra Danmarks Jernbanemuseum. Efter de otte kørsler blev lokomotivet afleveret tilbage, men her trækker det årets sidste, lange og fuldt udsolgte juletog gennem Nørreport station.
Foto: Thomas de Laine, 21. december 2025.
DSB ER 32 på København Syd station
Persontog ad den direkte baneforbindelse fra Vigerslev til Kalvebod uden om Københavns Hovedbanegård begyndte 14. december 2025 at standse ved de nyanlagte perroner langs spor 21 og 22 på København Syd station. I første omgang er det et tog i timen i hver retning mellem Lufthavnen og Slagelse, der i nogle tilfælde kører helt til Odense. På niende dag efter åbningen virkede togviserskiltene ved spor 22 stadig ikke, og selvom Mittog.dk beredvilligt oplyste, at regionaltog 247 mod Slagelse skulle holde i perronafsnit D og E, hjalp det ikke meget, for skiltene med perronafsnit var heller ikke hængt op endnu! Toget bestod af en enlig ER, sæt nr. 32, der er 76½ meter lang, og det holdt - som det også skulle - længst mod sydøst ved den 320 meter lange perron. Her er toget ved at tilendebringe passagerudveksling, mens et par løbere, der havde satset på den forkerte perronende, forsøger at komme med. Også Rejsekort-læserne var stadig uden strøm på begge perroner, hvilket gav anledning til, at nogle passagerer måtte gå lidt på opdagelse på stationen. Ét er, at perronerne åbner med mangelfuld skiltning og billetteringsudstyr, men man havde dog hjulpet de rejsende meget, hvis man blot havde opklæbet lidt vejledning på papir.
Foto: Thomas de Laine, 22. december 2025.
DSB ER 37 på København Syd station
DSB ER-togsæt 37 med regionaltog 226 mod Lufthavnen ankommer i spor 21 på København Syd station. På et tidspunkt i en ikke så fjern fremtid kommer internationale tog fra det sydlige udland til at holde her i stedet for på Hovedbanegården, hvis toget fortsætter til Sverige. Så må man håbe, de tilrejsende turister tør stole på, at de faktisk er ankommet til "Wonderful Copenhagen", som ses i baggrunden! Det er i øvrigt ikke meget, København Syd har af faciliteter for en international jernbanestation, men der er da døgndrift på metroen ind til byen. Og dermed har fotografen ikke flere giftigheder på lager om København Syd (i denne omgang).
Foto: Thomas de Laine, 22. december 2025.
Nordsjællands Veterantog med DSB K 563 som julemarkedsveterantog på Rungsted Kyst station
"Jul på Kronborg": I weekenderne 29.-30. november, 6.-7. december, 13.-14. december og 20.-21. december 2025 kører Nordsjællands Veterantog nogle fuldt udsolgte veterantog mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør. Turene er tilrettelagt, så der er cirka 3½ time til at besøge julemarkedet på Kronborg Slot. Mens veteranbanen selv lægger en lang vognstamme til, er det Danmarks Jernbanemuseums damplokomotiv DSB K 563 fra 1899, der leverer trækkraften. Her er toget på vej gennem Rungsted Kyst station tilbage mod hovedstaden.
Foto: Thomas de Laine, 7. december 2025.
Lokaltog Lm 24 ved Brede st.
Landets korteste lokalbane er Nærumbanen, som nu til dags kører mellem Jægersborg S-togsstation og Nærum. Ved åbningen tilbage i 1900 gik den dog mellem Lyngby og Vedbæk. Siden 1999 har fire Duewag RegioSprintere - en slags dieselsporvogne - stået for betjeningen, men disse togsæt nærmer sig deres forventede levealder. Nye batteritog var derfor under indkøb i efteråret 2025. Lokaltog Lm 24 mod Jægersborg nord for Brede station.
Foto: Thomas de Laine, 9. november 2025.
Lokaltog Lm 22 ved Ravnholm st., Lundtofte
Lokaltogs Duewag RegioSprinter Lm 22 på vej mod Jægersborg øst for Ravnholm station. De røde mærker i vinduerne blev placeret på toget tidligere på året i anledning af Nærumbanens 100-årsjubilæum i august 2025.
Foto: Thomas de Laine, 9. november 2025.
Første Talgo-tog mod Hamburg ved København Syd station
En pressemeddelelse fra DSB proklamerede i begyndelsen af november 2025, at der mandag 3. november for første gang ville afgå et passagerførende tog fra Københavns Hovedbanegård mod Hamburg bestående af DSBs nye spanskbyggede Talgo-vognsæt. Det var EuroCity-toget EC 397 med planmæssig afgang kl. 14.11, og toget var udsmykket med flag, da det holdt på Hovedbanegården. Som det ses på dette billede fra København Syd, blev flagene taget af igen inden afgang. Toget består af Siemens Vectron-lokomotiv EB 3214 og 15 af de relativt korte vogne, der udgør et fast sammenkoblet Talgo-vognsæt. Talgo-vognene er primært tiltænkt DSBs internationale ruter, som foreløbigt alene omfatter kørslen til Hamburg. Det er værd at bemærke, at den omtalte DSB-pressemeddelelse strengt taget talte sandt, men der var ikke tale om det første passagerførende Talgo-vognsæt i DSB-regi. Det kørte nemlig allerede lørdag 1. november i et InterCity-tog fra København til Fredericia, og tidligere på dagen mandag afgik det første Talgo-vognsæt i Hamburg-trafikken fra Hamburg mod København. Så toget på billedet, hvis indsættelse altså blev markeret på Københavns Hovedbanegård, var egentlig kun den tredje DSB-afgang med Talgo!
Foto: Thomas de Laine, 3. november 2025.
Midtjyske Jernbaner Ys 44 ved Viby st.
Y-togene står til endegyldigt at blive historie i 2025, når Midtjyske Jernbaner udrangerer de sidste fire af racen på Lemvigbanen (Vemb-Lemvig-Thyborøn), hvor der indsættes nye batteritog. Men tilbage i sommeren 2011 stod Y-togene endnu for hele trafikken hos Midtjyske Jernbaner, nemlig også på strækningen Aarhus-Odder. Et tog mod Odder med Ys-styrevogn nr. 44 forrest er på vej ind på Viby station. Denne vogn er bygget i Uerdingen i 1973 og var i brug på Odderbanen helt frem til december 2012, hvor trafikken overgik til DSB. Siden dette tidspunkt har Y-togene kun været at finde på Lemvigbanen. DSB stod i øvrigt kun for driften på Odderbanen nogle få år, da banen helt lukkede for ombygning til letbane i 2016. Et Y-togsæt fra Odderbanen er senere tilgået Jernbanemuseets samling; herunder Ys 44.
Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2011.
Lokaltog 2031-2131 ved Lille Linde
Lille Linde trinbræt, der betjener landsbyen af samme navn et par hundrede meter mod vest og nogle få huse på østsiden af banen, er Østbanens mindst benyttede holdested. I årene 2020-24 har banens passagertal været påvirket af først Corona og derpå den etapevise lukning for renovering, men i 2019, hvor alt endnu åndede fred og ro, havde Lille Linde bare 8,6 daglige påstigere! Lokalbefolkningen skal huske at aktivere signalet på perronen, hvis de vil med toget, men til gengæld kan de nyde ventetiden i en af de efterhånden ikke så udbredte Cadovius-glasfiberbobler, som i dag har opnået kultstatus. Rejsekort-standerne har indfundet sig, og der er installeret kameraovervågning, men ellers er der ikke sket meget siden trinbrættets genoprettelse ved maj-køreplansskiftet i 1992. Trinbrættet blev første gang åbnet i 1930, og det lå oprindeligt på den modsatte side af banens skæring med landevejen. Nordgående tog holdt dog fra 1953 ved en ekstra perron på nordsiden, sådan at der i begge retninger standsedes efter passage af vejen. Østbanen nedlagde imidlertid Lille Linde trinbræt i september 1983 sammen med Store Linde under en kilometer længere mod syd plus trinbrætterne Bjælkerup og Lille Heddinge. På dette tidspunkt blev banens køreplan nemlig optimeret til at føde passagerer ind til S-toget, der samtidig forlængedes til Køge. Mandag 29. juli 2024 forårsagede en fotograf en stigning i Lille Lindes passagertal på 10-12 pct., men toget mod Fakse Ladeplads, som han ville have et billede af, havde dog heller ikke denne gang grund til at standse... Toget er Alstom Lint 41-sæt 2031-2131 fra 2007, som oprindeligt kørte på Odsherreds- og Tølløsebanerne, men som i december 2020 overflyttedes til Østbanen.
Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2024.
Lokaltog LB 106-206 på Favrholm st.
Lokaltogs Lint-togsæt LB 106-206 fra Frederiksværk mod Hillerød ankommer til den nye station Favrholm på første dag med standsning her. Ganske mange passagerer benyttede muligheden for at skifte til S-toget mod København. I baggrunden ses parkeringspladsen (uden biler), busstoppestederne (uden busbetjening) og Hillerød Kraftvarmeværk (så vidt vides med varme). Uden for billedet til højre, på den modsatte side af Overdrevsvejen, bygges det nye nordsjællandske hospital, som stationens egentlige formål er at betjene. Muligvis vil der i de kommende år også ske en ombygning af Hillerød station, der vil muliggøre videreførelsen af lokalbanerne nordfra til Favrholm. Frederiksværkbanens perron er derfor også bygget som en øperron, som endnu ikke har spor på modsatte side.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2023.
DSB ET 4508 i Klampenborg
Mellem 2000 og 2012 blev der leveret i alt 111 Øresundstog fra Adtranz, som dog undervejs blev en del af Bombardier. Togene blev bygget til såvel DSB som svenske SJ (Statens Järnvägar), men de fleste anvendtes i en fælles pulje i trafikken over Øresundsbroen, som åbnede 2. juli 2000. De danske tog fik litra ET, mens de svenske hed X31K og X32. På dansk side førtes togene fra Sverige via Hovedbanegården op ad Kystbanen til Helsingør, mens de på svensk side førtes til eller via Malmö C og videre ad flere forskellige strækninger langt ind i Sverige - på flere måder en InterCity-lignende trafik. Udover den grænseoverskridende trafik er togene i begge lande anvendt på forskellige andre strækninger, ligesom DSB kørte med dem mellem Hovedbanegården og Ystad med forbindelse til Bornholmsfærgen. Efter et forløb med udbud af Øresundstrafikken, som det DSB-dominerede selskab DSB First vandt, men endte i en række økonomiske problemer, har svenskerne fået opgaven med Øresundstrafikken, som heller ikke længere køres af DSB. Desuden har det været en udfordring på Kystbanen, at forsinkelser fra det komplicerede system af Øresundstog forplantede sig til den nordsjællandske strækning, selvom det næppe er den fulde sandhed, at forsinkelserne på Kystbanen primært opstod på "svensk side". Kystbanependlerne får på dette område nu for alvor syn for sagn, for Kystbanen fra 10. december 2023 bindes helt sammen med sjællandske regionaltogsstrækninger i stedet for Øresundstrafikken. Også litra ET på danske skinner må man snart kigge langt efter, medmindre man befinder sig mellem Østerport, Hovedbanegården og Lufthavnen: DSBs lille tilbageværende beholdning af "egne" Øresundstog er nemlig blevet solgt til brug i Sverige. Her trækker et tog mod Nivå ind til standsning ved Klampenborg st. Toget er ET 4508-FT 4708-ET 4308, som er blandt de først leverede fra 2000 og kører i det reviderede design, som togene har fået i forbindelse med en renovering.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2021.
Ex. DSB MR 4055-MRD 4255 i drift hos Arriva i Sierpc, Polen
Da Deutsche Bahn i 2023 frasolgte Arriva i Danmark til kapitalfonden Mutares, var Arrivas busaktiviteter i Polen også med. Derimod beholdt Deutsche Bahn Arrivas polske jernbanetrafik. Denne var påbegyndt i december 2007 med kontrakten på en række regionalstrækninger i Kujavien-Pommern, og til opstarten tilførte Arriva bl.a. jernbanemateriel fra Danmark, nemlig syv MR-togsæt fra DSB og et enkelt Y-tog fra Nordsjælland. Kun MR-togene kom dog reelt til at blive brugt på de polske skinner, selvom Y-toget blev flot opmalet i Arrivas flødefarvede og turkise design. Blandt det materiel, der kom til Polen, var ex. DSB MR 4055-MRD 4255. Toget havde tidligere kørt for Arriva, hvor det 2003-04 var udlejet til brug i begyndelsen af kontrakten på de midt- og vestjyske strækninger, men det var efterfølgende blevet returneret til DSB, som selv havde brugt det frem til hensættelsen i 2006. Her ses toget på stationen i Sierpc som tog mod Bydgoszsc. I baggrunden til venstre holder VT 627 008, ex. Deutsche Bahn, fra Koleje Mazowiecki, som er en regional jernbaneoperatør i Masovien. VT 627 008 er en solomotorvogn og ikke en søster, men vel nærmere en moster, til DSB litra MR/MRD. Arriva kører stadig regionaltrafik i området, men MR-togene faldt for kontraktens alderskrav i 2020, og kun et par stykker blev gemt til udflugtstog og lignende.
Foto: Thomas de Laine, 2. oktober 2011.
Nordsjællands Veterantog med Nordisk Jernbane-Klubs BM86-motortog i Klampenborg
Nordsjællands Veterantog kørte i weekenden 25.-26. november 2023 juletog mellem Københavns Hovedbanegård og Helsingør med norsk BM86-motorvognstog fra 1954. Toget består mere præcist af de norske statsbaners motorvogn BM 86.28 og styrevogn BDFS 86.76, der begge blev bygget af Strømmen Værksted i 1954. De norske statsbaner anskaffede i alt 35 motor- og styrevogne af typen; dels nogle stykker før anden verdenskrig og dels en serieleverance i efterkrigsårene, og togene medvirkede til at afvikle dampdriften på sidebanerne i Norge. Nogle af styrevognene fik postkupé og brevsprække i vognsiden. Nordisk Jernbane-Klub overtog i 1989 BM 86.28 og BDFS 86.76, og vognene har siden været anvendt ved talrige af klubbens kørsler i de nordiske lande. Men når Nordisk Jernbane-Klub ikke selv bruger toget, opbevares det i Danmark, hvor det i en årrække boede i Gedser, men nu står det i Græsted hos Nordsjællands Veterantog, som desuden har mulighed for at køre med toget. Her afgår motortoget fra Klampenborg mod Hovedbanegården efter at have afsat passagerer og være blevet overhalet af en dobbeltdækker fra Helsingør. Styre- og postvognen er forrest.
Foto: Thomas de Laine, 25. november 2023.
Regionstog 2035-2135 i Hårlev sammen med udrangerede Y-tog
Østbanen mellem Fakse Ladeplads, Rødvig, Hårlev og Køge gennemgår i 2023-24 en tiltrængt renovering af sporet. Renoveringen har først og fremmest måttet vente på, at pengene kunne findes, men der skulle også lige laves en undersøgelse af muligheden for at erstatte banen af en "BRT" under anvendelse af banens tracé, hvilket dog ikke blev til mere end rapporten. Det er omkring 15 år siden, der sidst skete større fornyelser på Østbanen, men dengang var det banens tog, som blev udskiftet med fem nye Alstom Lint-togsæt og to få år gamle togsæt, der blev overflyttet fra Nordsjælland. Det sidste Y-tog kørte dermed på banen i efteråret 2009, og i april 2010 kunne man indføre en ny køreplan, hvor togene fra banens to grene ikke længere samledes i Hårlev for at køre som ét tog til Køge hver halve time, men i stedet begyndte at køre solo til Køge i kvartersdrift. Samtidig indførte Movia linjenumrene 110R og 210R for henholdsvis Køge-Hårlev-Fakse Ladeplads og Køge-Hårlev-Rødvig. Det var dog først i december 2010, buslinje 210 mellem Køge og Roskilde blev nedlagt! Siden 2020 har det dårlige spor på Østbanen betydet, at man igen kun har fået halvtimesdrift mellem Køge og Hårlev, men ikke med sammenkoblede tog. I stedet må passagerer til og fra Rødvig skifte tog i Hårlev. Til gengæld blev Østbanens tog fra december 2020 videreført fra Køge til Roskilde til erstatning for DSBs tog, og et par tog morgen og eftermiddag på skoledage kører med to togsæt mellem Hårlev og Roskilde af kapacitetsmæssige årsager. Når renoveringen af sporet er afsluttet i 2024, ønsker Region Sjælland at indføre en ny køreplan på Østbanen, hvor Fakse Ladeplads- og Rødvig-togene igen kører separat mellem Hårlev og Køge, som på ny får fire tog i timen (dog ikke i kvartersdrift). Det vil være togene fra Rødvig-grenen, som har flest passagerer, der vil køre til Roskilde, mens Fakse Ladeplads-togene normalt vil have endestation i Køge. Dermed kommer linje 210(R) igen til at være en linje mellem Køge og Roskilde! Kort før køreplansændringen i foråret 2010 ses her Østbanens tog mod Køge i Hårlev efter samling af de to togdele. Bageste og nærmeste togsæt til højre i billedet, togsættet 2035-2135, er netop ankommet fra Fakse Ladeplads, mens det fjerneste togsæt er ankommet fra Rødvig. Til venstre henstår en stor del af banens Y-togsmateriel, som i de sidste år talte otte 2-vognstog. De blev senere på året fjernet fra Østbanen for dels at blive ophugget på Køge Havn og dels sendt til Peru!
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2010.
Astra Trans Carpatic MP 12+21 i Bukarest, Rumænien
DSB var som bekendt ikke så heldige med de AnsaldoBreda-byggede IC4- og IC2-togsæt alias DSB litra MG og MP. Alle de 23 IC2-togsæt har forlængst forladt driften hos DSB, og det lykkedes faktisk at sælge dem! Astra Trans Carpatic i Rumænien har således sat en mængde af dem i drift og givet togene egne orange og grønne farver, mens DSBs litra og numre er bibeholdt til glæde for jernbaneentusiaster. Selskabet kører forskellige strækninger i Rumænien, og her ankommer ex. DSB MP 12 (forrest) og 21 fra Brasov til Gara de Nord, altså nordbanegården, i Bukarest. Også en del af storebroderversionen, IC4, er det lykkedes DSB at sælge til Rumænien.
Foto: Thomas de Laine, 9. oktober 2022.
DSB MG 04 på Aalborg Banegård
Et tog, alle vist har hørt om: Efter et udbud placerede DSB i 2000 en ordre på 83 nye togsæt hos italienske AnsaldoBreda. Der var tale om dieseltog til InterCity-trafikken bestående af fire vogne, hvoraf den ene mellemvogn fik lavt gulv, og som i øvrigt indrettedes med 204 siddepladser i ret komfortabel indbyrdes afstand. IC4, som toget kaldes, var et forholdsvis billigt togsæt, der i årene ca. 2003-06 skulle have afløst de på det tidspunkt omtrent 15 år gamle IC3-togsæt som grundstammen i InterCity-systemet. IC3 ville dermed blive frigivet til regionaltogsbrug og muliggøre udrangeringen af Bn-vognene, de såkaldte kreaturvogne, i den sjællandske regionaltrafik. DSB havde desuden sikret sig en option på yderligere 67 IC4-togsæt, så den samlede serie kunne være nået op på i alt 150 tog. Sådan kom det dog ikke til at gå! Første togsæt blev sådan set leveret nogenlunde til tiden i 2003, men ikke før 2007 kunne man som passager for første gang opleve at blive transporteret i et IC4-tog. Selve serieproduktionen kom ikke i gang før 2009. Og i realiteten kom IC4 aldrig til at erstatte IC3 som InterCity-tog, ligesom først lejede, men senere købte, dobbeltdækkervogne i virkeligheden blev afløserne for Bn-vognene på Sjælland. Leverancen fra Italien afsluttedes ikke før i 2013, hvor 82 af de bestilte 83 togsæt var blevet leveret til DSB (det sidste var havnet i Libyen, hvor det blev!). Der var rigtig mange problemer med togene, men man må give DSB, at det faktisk er lykkedes at få en vis andel af serien til at fungere som del af den daglige trafik, hvor de bl.a. i 2023 er fast inventar på Nordvestbanen mellem København og Holbæk-Kalundborg. Togene sendes dog på pension som de første, når de nye elektriske Alstom Coradia Stream, alias DSB IC5, senere i 2020'erne leveres. En regnvåd sommerdag i 2017 står IC4-togsæt nr. 4 på dette billede på Aalborg Banegård. Togsættet blev leveret til DSB allerede omkring 2004 og var en slags prototype og blandt de få tog, DSB kørte med i perioden frem til indsættelsen af de serieproducerede tog. Herefter ombyggedes toget til serieproduktionens standard og har fra cirka 2014-15 indgået i den almindelige drift.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16 alias "Heden" ved Harboøre st.
Det sidste sted i landet, man i 2023 endnu kan møde Y-tog, er Lemvigbanen, altså Midtjyske Jernbaners strækning mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. Det er også nogle af de sent byggede Y-tog, der kører her, men det nærmer sig slutningen for de hyggelige, aldrende "lynetter". Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16, der også lyder navnet "Heden", kører ind på Harboøre station i retning fra Thyborøn mod Lemvig. Togsættet er bygget hos Duewag i Uerdingen i 1983 og blev i 2005 købt brugt fra Nordjyske Jernbaner. Oprindeligt er toget anskaffet af Hirtshalsbanen, hvor det kørte som Ym 35-Ys 69. Nær fotostedet havde "Heden" i øvrigt en kollission med en bil i en jernbaneoverskæring i januar 2022.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Lokaltog FS 1101-MF 1001 i Maribo
ADtranz, det tidligere Scania i Randers, leverede i 1997 en serie på 13 såkaldte IC2-tog til de østdanske privatbaner. Toget er en kort og forsimplet udgave af DSBs succesfulde IC3-tog. Privatbaneudgaven er så meget nyere, at man har bygget styrevognen med lavgulvssektion mellem bogierne. De 13 tog er alle stadig i drift hos Lokaltog og kører i 2020'erne fortrinsvis på Lollandsbanen og Tølløsebanen, men afløseren kan så småt anes i horisonten, idet Lokaltog i 2023 er i færd med at finde en leverandør af nye batteritog, der bl.a. skal erstatte de 13 IC2'ere. FS 1101-MF 1001 - det første sæt i serien - ankommer her til Maribo st. i retning mod Nakskov.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
DSB EB 3206 med regionaltog i Slagelse
DSB fik i 2020, 2021 og 2022 leveret i alt 42 Siemens Vectron-lokomotiver, som i dansk sammenhæng hedder litra EB. De har overtaget trafikken med de 25 stammer dobbeltdækkervogne, som bruges i den sjællandske regionaltrafik, fra ME-diesellomotiverne og EA-ellokomotiverne. Derudover skal EB bruges sammen med de nye Talgo-vognsæt, som DSB har i ordre, og siden juni 2023 trækker de også de indlejede tyske IC1-vogne, der kører mellem København og Hamburg. Det første EB-fremførte tog i almindelig drift kørte i oktober 2020, og brugen af ME-diesellokomotiverne ophørte 14 måneder senere. EB'erne er væsentligt hurtigere oppe i fart efter et stationsophold end litra ME, og i den periode, hvor begge typer anvendtes, kunne forskellen tydeligt mærkes. Her holder EB 3206 med dobbeltdækkervogne på Slagelse st. De ældste dobbeltdækkervogne har kørt på Sjælland siden december 2002, så der kommer nok en dag, hvor EB'erne får noget andet at trække og skubbe rundt med.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2021.
Midtjyske Jernbaner MQ 4911 og Arriva 1026 på Skjern st.
På skinnerne var december-køreplansskiftet 2020 kendetegnet ved, at trafikken på en mængde strækninger gik over til nye operatører. Bl.a. overtog Arriva mere trafik fra DSB, herunder Svendborgbanen, mens Midtjyske Jernbaner begyndte at køre mellem Holstebro og Skjern i stedet for Arriva. I den forbindelse skete der også en materielrokade, hvor 16 af DSBs Siemens Desiro-tog, alias litra MQ, kom til Arriva og 4 til Midtjyske Jernbaner. Her er tidligere DSB MQ 4911-4111 årg. 2002 på Skjern station i trafik for Midtjyske Jernbaner, endnu i DSB-farver. Midtjyske har døbt togsættet "Fjorden". I baggrunden afventer Arrivas Alstom Lint 41 årg. 2004 med nummer 1026 afgang mod Aarhus. Midtjyske Jernbaners eget design i hvide og orange farver er senere kommet på Desiro-togene, mens Arrivas stadig kører rundt i DSBs grå og blå lakering. Vi kommer næppe til at se dem i grøn og fløde, eftersom Arriva i Danmark nu er solgt til Mutares, som kommer til at ændre navn og branding på den danske del af trafikvirksomheden.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Lokaltog 2136-2036 ved den gamle Rødvig station
Østbanens endestation i Rødvig har siden 1879 ligget ved Østersøvej - næsten helt ude ved havnen og med direkte udsigt til Rødvigs lille fyrtårn. Men det er besluttet at afkorte banen med omkring en halv kilometer til en ny station nord for Vemmetoftevej, som vil være en mere central placering, og derudover kan det gamle stations- og baneareal bruges på anden vis. En del af det tidligere banelegeme ved Rødvig station ligger allerede nu "brak" som grønt område. Idéen om at afkorte banen til en ny, nordligere station har flere årtier på bagen, men den bliver realiseret i forbindelse med den renovering af Østbanens spor, som går i gang i juni 2023 og vil strække sig omkring et år frem. Første etape af renoveringen gennemføres mellem Køge og Hårlev i sommeren 2023, hvorefter arbejdet fortsætter på Fakse Ladeplads-grenen. Hårlev-Rødvig renoveres i første del af 2024, og det bliver ved den lejlighed, banen afkortes til den nye station. Som følge af sporets ringe tilstand på Østbanen, har Rødvig-togene siden december 2019 kun kørt til og fra Hårlev, hvor der må skiftes til togene mellem Fakse Ladeplads og Køge/Roskilde, så Rødvig-togene ikke bidrager til sliddet på skinnerne mellem Hårlev og Køge. Dog føres to morgen- og eftermiddagstog igennem til og fra Roskilde sammenkoblet med Fakse Ladeplads-togene, men det skyldes kapacitetsbehovet på netop de pågældende afgange. Lokaltogs Alstom Lint-togsæt 2035-2135 og 2036-2136 stod den første fredag i juni 2023 for trafikken mellem Hårlev og Rødvig med krydsning i Klippinge. Her holder 2136-2036 på stationen i Rødvig, hvis stationsbygning i kalksten stammer banens åbning 144 år tidligere.
Foto: Thomas de Laine, 2. juni 2023.
Lokaltog 2034-2134 krydser Køge Å
Østbanen mellem Køge, Hårlev, Fakse Ladeplads og Rødvig står over for en større sporrenovering efter en flerårig proces, hvor pengene til den voksende regning skulle findes, og et BRT-alternativ blev undersøgt. Banens rullende materiel blev fornyet tilbage i 2009, hvor Y-togene udskiftedes med Alstom Lint 41-togsæt. Der blev nyleveret 5 styk, men også overført 2 tog fra de nordsjællandske lokalbaner, nemlig de to ældste nordsjællændere fra 2006. De "brugte" togsæt beholdt i første omgang deres grå og gule design, men i januar 2014 blev de gule fronter folieret i rødt, så togsættene farvemæssigt kom til at ligne Lokaltogs "egne" Lint-tog, selvom der er forskel på designet. Lokaltog 2034-2134, opr. Lokalbanen 102-202, er netop afgået fra Køge og på vej over Køge Å som linje 110R mod Fakse Ladeplads over Rødvig.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2018.
SNNB M4 og VNJ M2 i Høng
I weekenden 13.-14. maj markerede Vestsjællands Veterantog under Dansk Jernbane-Klub 125-året for Slagelse-Værslev-banen. En DSB MO fra Jernbanemuseet aflagde visit i samme anledning, men Vestsjællands Veterantog kørte også med eget tog i weekenden, nemlig to Triangel-motorvogne koblet "ryg mod ryg". Her ses toget (bagfra) i Høng ved forgreningen mellem Værslev- og Tølløsebanen. Nærmest (dvs. bagest) er det M4, der blev bygget i 1929 til Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen (SNNB) og var i trafik her frem til Stubbekøbingbanens nedlæggelse i 1966. Den har været hos Vestsjællands Veterantog i Høng siden 2018. I den anden ende er det M2 fra Varde-Nørre Nebel Jernbane (VNJ, eller bare "Vestbanen"), hvortil den leveredes i 1926. Den blev taget ud af drift i 1960, og har siden 2011 været i folden hos Vestsjællands Veterantog. Triangel-motorvognene var i 1920'erne med til at udbrede brugen af motorvogne i mindre tog landet over, hvor de bidrog til at rationalisere driften væsentligt i forhold til damplokomotiverne. Vi skal dog frem til efter krigen, før motorvogne og -lokomotiver var i stand til at afløse damplokomotiverne i store og hurtige tog.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DSB MO 1846 afgår fra Gørlev
Jernbanen mellem Slagelse og Værslev øst for Kalundborg har 125-årsjubilæum i maj 2023. Banen åbnede 1. maj 1898 og gav, sammen Næstved-Slagelse-banen, en slags tværgående forbindelse på Syd- og Vestsjælland mellem de radiale hovedbaner, der strålede ud fra København. I Værslev-enden fortsatte togene ad Nordvestbanen til Kalundborg. Slagelse-Værslev var dog blandt de mange DSB-sidebaner, som måtte lade livet i 1971, så maj 2023 er også 52-året for DSBs indstilling af persontrafikken på banen, ligesom strækningen mellem Gørlev og Værslev helt blev nedlagt. Sporet fik dog lov at ligge i en årrække. Mellem Høng og Slagelse overtog Høng-Tølløse Jernbanes skinnebusser persontrafikken, og ellers var det rutebiler. Mellem Høng og Gørlev fortsatte DSB med at køre godstog. 125-årsjubilæet markeredes i weekenden 13.-14. maj 2023 af Vestsjællands Veterantog i Høng med kørsel Slagelse-Høng-Gørlev. Man indsatte dels eget tog bestående af Triangel-motorvogne, og dels var der besøg af DSB MO 1846, Frichs 1954, fra Jernbanemuseet i Odense. Netop MO-vognene var helt almindelige på Slagelse-Værslev og mange andre sidebaner. De var i nogen grad med til at slå disse baner ihjel, idet de tunge MO-vogne var hårde ved sporene, og samtidig var de tomandsbetjente og dermed dyre i drift. Slagelse-Værslev havde nok været bedre tjent med enmandsbetjente skinnebusser i lighed med f.eks. Tølløsebanens, men skinnebusser havde DSB en stærk aversion overfor...! Her afgår DSB MO 1846 fra Gørlev. I baggrunden anes banens gamle station i Gørlev, som i dag anvendes til privat beboelse.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.
DSB MO 1846 i Høng
DSBs MO-motorvogne er en ægte klassiker, og de satte deres præg på den danske jernbane fra leveringen af de første i 1935 til udrangeringen af de sidste i 1984. Førkrigsserierne af litra MO udgjorde 49 motorvogne bygget 1935-40, nemlig MO nr. 551-599, hvoraf de fleste senere blev omnummereret til 1951-1999. Efterkrigsserien bestod af 90 motorvogne bygget 1951-58, nummereret MO 1801-1890. Mange MO-tog blev erstattet af de nye, tyskbyggede MR-tog, mens andre så at sige blev erstattet af rutebiler i forbindelse med bl.a. de omfattende sidebanenedlæggelser i 1971. På Sjælland gik man mere over til lokomotivtrukne regionaltog med styrevogne, ligesom man på Hareskovbanen i stedet fik S-tog. Således blev antallet af MO stærkt reduceret i løbet af 1970'erne, og i 1984 forsvandt de sidste MO-tog hos DSB, da Hillerød-Helsingør overgik til betjening med lynetter af privatbanetypen. Flere MO-vogne er heldigvis overgået til bevaring, og et flot eksemplar er MO 1846, bygget af Frichs i 1954, som tilhører Jernbanemuseet i Odense. Vognen udløber imidlertid af revision i november 2023, og fortsat kørsel vil indebære, at vognen i høj grad må skilles ad og samles igen. Det ønsker Jernbanemuseet ikke, idet man vil bevare vognen, som den fremstod efter den modernisering, vognen fik som driftsvogn i 1970 - hvilket ikke ville overleve en adskillelse og gensamling. Derfor overgår vognen i 2023 til at være "museumsgenstand", og den vil derfor kun være udstillet og ikke længere på skinnerne som veterantog. Da vognen 13.-14. maj 2023 gæstede Slagelse-Værslev-banen i anledning af strækningens 125-årsjubilæum, var det derfor også et af flere afskedsarrangementer for MO 1846, som finder sted i løbet af 2023, ikke mindst mellem Odense og Fruens Bøge. På dette billede afgår MO 1846 fra Høng mod Slagelse, og den var ganske velbesøgt.
Foto: Thomas de Laine, 14. maj 2023.