Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Busbevarelsesgruppen Danmark

Der er 57 billeder med dette tag:

Rutebilselskabet Haderslev KU 90 976 i Alsted

Rutebilselskabet Haderslev KU 90 976 i Alsted

Busbevarelsesgruppen Danmark har udskiftet sin hidtil gemte 9,48 m-Leyland-bus med en anden i bedre stand. Den "nye" bus er en ægte 9-948L fra 1986, hvor den tidligere gemte var en noget usædvanlig bybus-udgave. Rutebiludgaven er imidlertid langt mere repræsentativ for denne buslængde. Den nu bevarede bus har en fortid hos Rutebilselskabet Haderslev, hvor den havde reg.nr. KU 90 976, og den ses her i Busbevarelsesgruppens garage i Alsted.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014.

Korsør Bybus 3 på Alstedvej i Alsted

Korsør Bybus 3 på Alstedvej i Alsted

Korsør Bybus vogn 3, en DAB-Silkeborg 7-1200B årg. 1988, indgår nu i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling. Bussen er stadig i gul farve fra sin tid hos Råsted Turistbusser, men den vil med tiden igen få sit røde- og sølvfarvede Korsør-design. Her ses den i Alsted kort efter gruppens overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014.

Randers Byomnibusser 135 ved Alsted Kirke

Randers Byomnibusser 135 ved Alsted Kirke

Randers Byomnibusser vogn 135 er nu bevaret hos Busbevarelsesgruppen Danmark. Bussen er en DAB-Silkeborg 7-1200B fra 1989, og den fremstod februar 2014 endnu med sin seneste ejers navnetræk. Foto ved Alsted Kirke.

Foto: Thomas de Laine, 15. februar 2014.

Busbevarelsesgruppens busser ved bustræffet på Skjoldenæsholm i 2013

Busbevarelsesgruppens busser ved bustræffet på Skjoldenæsholm i 2013

Busbevarelsesgruppen Danmark deltog i bustræffet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm 15. juni 2013 med disse tre busser. DSB-bussen er en Volvo B10M/Aabenraa fra 1991, der har kørt som bybus i Horsens og samtidig repræsenterer DSB-bybusser fra andre byer som f.eks. Kolding, Holbæk og Næstved. Tylstrup-bussen er en Leyland-DAB 7-1200L-rutebil fra 1987 - en type, der i 1980'erne og 1990'erne var særdeles udbredt som (privat) rutebil i det meste af landet. Den gule bus er Aalborg Omnibus Selskab 245, en Volvo B10R/Aabenraa fra 1983, som var en typisk bybus i den nordjyske hovedstad, men samtidig ellers stort set kun fandtes hos HT.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2013.

Busbevarelsesgruppens serie 7'ere i Sjælsmark

Busbevarelsesgruppens serie 7'ere i Sjælsmark

Busbevarelsesgruppens to Leyland-DAB serie 7-busser på Sjælsmark Kaserne. Til venstre er det den lille 7-948L fra 1989, der har kørt som bybus i Thisted, og til højre den mere traditionelle 7-1200L-rutebil fra 1987, der har kørt på landevejene i Nordjylland - senest hos Nettbuss (Tylstrup Busser), der har overgivet bussen til bevaring.

Foto: Kim Løvenskjold, 23. juli 2011.

Otte museumsbusser i Sjælsmark

Otte museumsbusser i Sjælsmark

Alle otte museumsbusser, der i marts 2011 overgik fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Fra venstre KS 531, Busdivisionen 1441, Odense Bytrafik 130, ex. HT 1585, Odense Bytrafik 140, Århus Sporveje 287, Bus Danmark 1950 og Combus 5202. Sjælsmark Kaserne.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.

Odense Bytrafik 130 og 140 i Sjælsmark

Odense Bytrafik 130 og 140 i Sjælsmark

Selvom der kun er ti vognnumre fra Odense Bytrafik 130 til 140, og busserne begge er Volvo B10M'er med Aabenraa-karrosseri (årg. 1982 hhv. 1987), er der ganske stor forskel på de to Odense-bybusser - også indvendigt. Begge busserne overgik i marts 2011 fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Her ses de sammen på Sjælsmark Kaserne lige inden overdragelsen.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.

Busdivisionen 1441 i Sjælsmark

Busdivisionen 1441 i Sjælsmark

Busdivisionen 1441 (opr. HT 1441), Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1982, på Sjælsmark Kaserne på dagen, hvor bussen blev overdraget fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen kørte i København helt til 1999, men blev da også undervejs renoveret som led i det storstilede "ReBUS"-program sammen med 229 andre aldrende HT-busser. Efterfølgende havde bussen tilmed en karriere på de polske landeveje.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.

Combus 5202 i Sjælsmark

Combus 5202 i Sjælsmark

København og købstederne Roskilde, Køge og Hillerød havde mellem 1999 og 2004 til sammen mere end 250 LPG-gasbusser i drift - svarende til hver fjerde bus Hovedstadsområdet. Det er nu historie, men heldigvis er en sådan bus sikret for eftertiden, nemlig Combus nr. 5202, en DAB 15-1200C mk. III-gasbus fra 1998. Bussen blev 26. marts 2011 overdraget fra Busbevarelsesgruppen Danmark til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og her ses den inden afgang fra Sjælsmark, mens den lige fik skiftet det ene baghjul.

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.

Combus 5202 og Holger Danske-lastbil i Sjælsmark

Combus 5202 og Holger Danske-lastbil i Sjælsmark

Combus 5202, DAB 15-1200C mk. III-gasbus årg. 1998, måtte som den eneste trækkes, da den i marts 2011 skulle befordres fra Busbevarelsesgruppen i Sjælsmark til Sporvejsmuseets depot i St. Merløse. Til dét formål blev der brugt en Volvo F12-lastbil fra Holger Danske Bustrafik (Holger Danske Transport).

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.

Ex. HT 1585 på en tankstation i Roskilde

Ex. HT 1585 på en tankstation i Roskilde

På vej fra Busbevarelsesgruppen i Sjælsmark til Sporvejsmuseets depot i Alsted "gik vandet" på ex. HT 1585, Scania BR112/DAB årg. 1984, og der var rigeligt med røg og damp! Den grønne væske, som matchede bussens Tallinn-farver, gav anledning til en del morsomme kommentarer fra de forbipasserende...

Foto: Thomas de Laine, 26. marts 2011.

Holger Danske Bustrafik 119 på Måløvvej nær Ganløse

Holger Danske Bustrafik 119 på Måløvvej nær Ganløse

En ægte Leyland-DAB serie 7-rutebil med gammeldags halvautomatisk Wilson-gear og "brun stue" indvendigt hører naturligvis hjemme i Busbevarelsesgruppens samling! I 2009 er der da også kommet sådan én ind i foretagenet i form af en 7-1024L fra 1986. Bussen kørte oprindeligt på Samsø, men har 1994-2009 kørt hos Holger Danske Bustrafik, i hvis farver den stadig fremstår. Måløvvej mellem Knardrup og Ganløse.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2009.

HT 1585 ved Høje Taastrup st.

HT 1585 ved Høje Taastrup st.

Ex. HT 1585, endnu i Tallinn-farver, ved Høje Taastrup st. Bussen blev i maj 2009 hjemtaget fra Tallinn og indgår nu i Busbevarelsesgruppen Danmarks samling. Med tiden får den forhåbentlig sin gule farve igen, men det grønne/hvide TAK-design er da også meget pynteligt og harmonerer fint med linje 33H-beskiltningen, der også er i autentiske grønne farver. Bussen er en Scania N112CLB/DAB årg. 1984 og har kørt i København indtil 1996.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2009.

DSB 098 ved Måløv Kirke

DSB 098 ved Måløv Kirke

Busbevarelsesgruppen blev i 2008 ejer af en tidligere DSB-rutebil, nemlig bus 098, der er en Volvo B10M-60/DAB årg. 1987. I DSB-tiden slog den først sine folder i Østjylland og senere på Fyn. Foto ved Måløv Kirke i november 2008.

Foto: Thomas de Laine, 22. november 2008.

KS 531 og AOS 245 mødes

KS 531 og AOS 245 mødes

Københavns Sporveje 531 (til venstre), Volvo B59 med chassisnummer 1 årgang 1970, og Aalborg Omnibus Selskab 245 (til højre), Volvo B10R med chassisnummer 3800 årgang 1983, mødes. Volvo B10R var en videreudvikling af B59, og Aabenraas karrosserimodel er også den samme, men tilpasset over flere omgange, så den sene udgave fremstår væsentligt "rundere" end det oprindelige udseende. På bagenden af 531 ses også en forskel fra serieleverancen, nemlig de runde lygter øverst.

Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009.

KS 531 fra dørsiden

KS 531 fra dørsiden

Dørene var nok den tydeligste forskel på KS 531, der ses her, og serieleverancen, som fik "glasdøre" med vinduer i fuld højde. Den første bus efter prototypen, nr. 511, fik dog døre med samme udseende som bus 531, mens den blev som de øvrige vogne med hensyn til f.eks. fronten.

Foto: Thomas de Laine, 4. april 2009.

KS 531 efter ankomsten til Danmark

KS 531 efter ankomsten til Danmark

Prototypen for Volvo B59 blev udviklet i forbindelse med en ordre til Københavns Sporveje. Efter at have været på prøve hos sporvejene som ny, kom den til at indgå i serieleverancen, og serien efterfulgtes frem til 1981 af endnu flere Volvo B59'ere og efterfølgeren B10R til KS og HT. Prototypen forlod den almindelige drift i 1982 og kom et par år senere til Volvo i Sverige, hvor den blev bevaret for eftertiden. I foråret 2009 er den igen på dansk grund, nu hos Busbevarelsesgruppen Danmark.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. april 2009.

Bus Danmark 1950 ved Husum Torv, København

Bus Danmark 1950 ved Husum Torv, København

Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S ved Husum Torv. Her vender hver anden tur på 350S.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.

Bus Danmark 1950 ved Brønshøj Torv, København

Bus Danmark 1950 ved Brønshøj Torv, København

Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Frederikssundsvej ud for Brønshøj Torv.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.

Bus Danmark 1950 ved Hulgårds Plads, København

Bus Danmark 1950 ved Hulgårds Plads, København

Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Frederikssundsvej ved Hulgårds Plads.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.

Bus Danmark 1950 på Nørrebrogade, København

Bus Danmark 1950 på Nørrebrogade, København

Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Nørrebrogade. Kun hver anden 350S'er kører helt Dragør; resten vender ved Amager Centret.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.

Bus Danmark 1950 på Christianshavns Torv, København

Bus Danmark 1950 på Christianshavns Torv, København

Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Christianshavns Torv.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.

Bus Danmark 1950 ved Sundbyvester Plads, København

Bus Danmark 1950 ved Sundbyvester Plads, København

Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Amagerbrogade ud for Sundbyvester Plads. Her mødes linje 100S, 250S og 350S.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.

Bus Danmark 1950 ved Tårnby st.

Bus Danmark 1950 ved Tårnby st.

I september 1998 omlagdes linje 350S til at køre via Tårnby st. i stedet for direkte ad Amager Landevej. Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S ved Tårnby st.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.

Bus Danmark 1950 i Tømmerup

Bus Danmark 1950 i Tømmerup

Bus Danmark 1950, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 350S på Englandsvej i Tømmerup.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2008.