Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Tatra

Der er 13 billeder med dette tag:

Tatra T3-sporvogn i Daugavpils, Letland

Tatra T3-sporvogn i Daugavpils, Letland

Daugavpils i Letland har et antal Tatra T3-sporvogne af årgange mellem 1973 og 1983. Der er tale om brugte vogne fra Schwerin. Her ses en af dem - eller i hvert fald en Tatra T3 - i Daugavpils.

Foto: Kim Løvenskjold, 3. august 2008.

Sporvogn 2012 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn 2012 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn nr. 2012 i Sofia er en Tatra T6 årgang 1991, der passer til Sofias smalle sporvidde 1009 mm. Byens samlede sporvejsnet er på omkring 180 km og grundlagt i 1901. Også normalsporede strækninger indgår i nettet.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Sporvogn 4130 i Sofia, Bulgarien

Sporvogn 4130 i Sofia, Bulgarien

Et normalsporet sporvognstog i Sofia bestående af to Tatra T6-motorvogne årgang 1989-91.

Foto: Kim Løvenskjold, 28. august 2008.

Tatra T6B5SU-vogntog i Riga, Letland

Tatra T6B5SU-vogntog i Riga, Letland

Et Tatra T6B5SU-vogntog kører igennem en slags markedsplads i Riga, Letland. Rigas sporveje er bredsporede med den russiske sporvidde 1524 mm. Sporvejene i byen er grundlagt i 1882, og kan således fejre 125 års jubilæum i 2007.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.

Tatra-sporvogn nr. 3-2057 i Riga, Letland

Tatra-sporvogn nr. 3-2057 i Riga, Letland

Tatra T3SU-sporvogn nr. 3-2057 tager et sving i Riga, Letland.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 52 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 52 i Tallinn, Estland

En af de ældste sporvogne i drift i Tallinn er nr. 52, der er en Tatra KT4-ledvogn fra 1980. Vognen ses her på et stykke sporvej mellem bymidten og Baltijaam, der er isoleret fra den øvrige trafik og omgivet af træer og grønt og minder en del om Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms skovstrækning. Sporvidden i Tallinn er 1067 mm, såkaldt kapspor.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 96 i Tallinns bymidte, Estland

TTTK-sporvogn nr. 96 i Tallinns bymidte, Estland

Efter udrangeringen af Tatra T4-sporvognene, består sporvognsparken i Tallinn udelukkende af Tatra KT4-sporvogne, hvoraf en del dog har fået indbygget en lavgulvsmidterdel og nu hedder KT6N. Her ses sporvejs- og trolleybusselskabet TTTKs spovogn nr. 96, der er den ældste ombyggede vogn. Vognen er fra 1985 og forsynet med lavgulvsmidterdel i 2004. Centrum i Tallinn, Estland, med en tidligere HT 1700-bybus i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 81 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 81 i Tallinn, Estland

TTTKs Tatra KT4-sporvogn nr. 81 fra 1981 opmalet i et alternativt design. Tallinns midtby, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 129 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 129 i Tallinn, Estland

Tallinn har de senere år suppleret sporvognsparken med brugte vogne fra andre lande. Nr. 129 er således en Tatra KT4-ledvogn årgang 1988, der i 1998 er erhvervet fra Gera i Tyskland, hvor den havde nr. 341. I juli 2005 fremstod vognen i totalreklamedesign. Et sted i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 131 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 131 i Tallinn, Estland

Antallet af Tatra KT6N-ledvogne, altså dem med lavgulvsmidterdel, i Tallinn er oppe på 13, når dette skrives. Den samlede sporvognpark tæller ca. 90 ledvogne, heraf 26 brugtimporterede. TTTK nr. 131 er et KT4-vogntog fra 1988, der er købt fra Gera i Tyskland i 1997. I Gera havde vognen nr. 343. Vognen fik lavgulvsmidterdel i 2005. Tallinns bymidte, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.

TTTK-sporvogn nr. 135 i Tallinn, Estland

TTTK-sporvogn nr. 135 i Tallinn, Estland

TTTK nr. 135 er en brugtanskaffet Tatra KT4-ledvogn med en fortid i Cottbus i Tyskland som vogn 55. Vognen er bygget i 1990, og den kom til Tallinn i 2004. Her er den i trafik nær Baltijaam i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005.

TTTK nr. 103 med lavgulvsmidterdel i Koplí, Tallinn, Estland

TTTK nr. 103 med lavgulvsmidterdel i Koplí, Tallinn, Estland

Sporvejs- og trolleybusselskabet TTTK i Tallinn har ombygget et antal Tatra KT4-sporvogne med en lavgulvsmidterdel. Det giver et lidt sjovt udseende vogntog. TTTK nr. 103 ved Kopli-endestationen i sommeren 2005.

Foto: Frank Pedersen, 16. juli 2005.

Tatra T3-sporvogn i Yekaterinburgs bymidte, Rusland

Tatra T3-sporvogn i Yekaterinburgs bymidte, Rusland

Tatra-sporvognene kører i store dele af den gamle østblok, som eksempelvis i Ruslands fjerdestørste by Yekaterinburg. På byens linje 13 ses her to Tatra T3-motorvogne koblet sammen forlade et større sporvejsstoppested i midtbyen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2004.