Alle billeder tagget med 2001
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2001.
Der er 14 billeder med dette tag:
Ex. City-Trafik 7083 i Københavns Havn
En bus holder på kajen i Københavns Havn en dag i 2001, klar til udskibning til Polen. Bussen er - som skilterullerne afslører - en tidligere A.P. Hansen-bus, nemlig vogn 11 fra 1987. Den kørte efter ombygning med bagdør i årene 1994-2001 hos Unibus, Arriva og til sidst City-Trafik som vogn (70)83 og var det meste af tiden S-bus. Aftageren i Polen var PPKS Nowy Sacz.
Foto: Kim Løvenskjold, ukendt dato.
Arriva 1800 ved Vanløse st.
Arriva 1800, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1988, som S-togsbus F1 ved Vanløse st. i april 2001. Gennem ni måneder fra april 2001 kørte der ingen S-tog på linje F mellem Vanløse og Ryparken, hvor to S-togsbuslinjer kørte i stedet.
Foto: Thomas de Laine, ukendt dato.
City-Trafik 2819 i Københavns Lufthavn
City-Trafik 2819, en få måneder gammel Volvo B7L/East-Lancs-dobbeltdækker, som linje 250S i den daværende busterminal i Lufthavnen.
Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2001.
Arriva 1954 på Tietgensbro, København
Arriva 1954, DAB 15-1200C mk. III årg. 1995, som linje 10 på Tietgensbro.
Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2001.
Arriva 1517 på Kokkedal garage
I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Connex 5272 på Sundbyvester Plads, København
I forbindelse med indførelsen af nye parkeringsrestriktioner i brokvartererne forstærkedes trafikken på bl.a. linje 3 og 18 i foråret 2000. Dette medførte naturligt nok et forøget vognbehov, og Combus valgte at supplere vognparken ved at købe to gamle Volvo B10M-bybusser, nr. 1421 og 1427, af Arriva. De fik nummer 5271 hhv. 5272 og blev faste vogne på linje 18. Begge busserne overgik med Combus' HUR-kørsel til Connex i maj 2001. Bus 5272 holder her ved Sundbyvester Plads som personaletransportvogn eller lignende en dag i 2001. I baggrunden to af Connex' gasbusser på linje 34.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, ukendt dato.
Jakob Lønbæk Nygaard Christensen
Vejle har også haft totalreklamebusser. I sommeren 1995 blev Vejle Bustrafiks vogn 46 opmalet som totalreklame for Stimorol. Bussen er en DAB 12-1200B fra januar 1991. Bussen kom med ind i Unibus Rutetrafik II i 1995, og i 1996 overgik den med bybuskørslen i Vejle til Bus Danmark, der gav den nr. 3017. I 1999 fulgte bussen med ind i Arriva, og i efteråret 2001 blev den igen malet gul. Efter Arrivas tab af bybuskørslen i Vejle i 2002 blev bussen eksporteret til Polen, hvor den kører blandt en del andre DAB-busser hos MZK Koszalin i Koszalin. Bussen ses her som linje 9 på Fredericiavej i Vejle på den næstsidste dag i drift som totalreklame.
Foto: Jakob Lønbæk Hollesen, 17. september 2001.
Opstillede busser hos Østtrafik i Hårlev
Billeder af opstillinger af busser kan være interessante, især når de har fået et par år på bagen. Her har Jef P. Pallavicini været i Hårlev i 2001, hvor Østtrafik har garage. Fra venstre ses to stk. DAB 1200L-rutebiler, en Volvo B10M/Aabenraa (nr. 147), to Scania-DAB SC-1200L og endnu to Volvo B10M/Aabenraa.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 2. juni 2001.
Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage
Selvom billedet af Arrivas Leyland-DAB 6-31-ledbus nr. 1517 er taget i 2001, så var bussen nu ikke i almindelig drift på dette tidspunkt. HT fik i begyndelsen af 1980'erne leveret 10 stk. af typen, nr. 1510-1519, hvoraf de fleste udrangeredes 2. juni 1996. Én, nr. 1512, faldt dog lidt tidligere efter en brand (ledbusbrande er ikke noget helt nyt!), mens en anden, nr. 1518, blev skadet en januar-nat i 1996, da den rundede Køge station som natbus på linie 921. Omkring 1993-94 blev busserne "P64-renoverede", hvilket bl.a. dækker over en heloplakering i HT-gul og nyt sædebetræk. Her ses fronten af bus 1517. Bussen var i drift igen i en kort periode i september-oktober 1999, da HT fejrede sit 25 års jubilæum ved at indrette den som "jubi-bus" - med biografsæder mv. nede bag i bussen. Formålet med at beholde bus 1517 er dog noget helt andet, nemlig (formentlig) indøvning af chauffører, der skal kunne køre ledbusser.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arriva 1517 set fra siden
Ledbussen er på vej retur! HUR har besluttet, at ledbusserne udfases, så Hovedstadsområdet har nok set sin sidste nyleverede gule ledbus. I folkemunde er ledbusserne kendt som "harmonika-busser", opkaldt efter harmonika-overgangen i midten. Ledbussernes ejendommelige udseende er under alle omstændigheder fascinerende.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Arriva 1517 set bagfra
Sad man bag i en ledbus, kunne man se forenden dreje, før man selv drejede med. Var den HT-ledbus, man sad bag i, skulle man samtidig sørge for at skynde sig ud, mens dørene var åbne. Dørene i det bageste led lukkede nemlig automatisk efter et antal sekunder - en virkelig praktisk indretning, når en fyldt myldretidsbus skal tømmes ved endestationen!
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Udsnit af Arrivas Kokkedal-vognpark anno 2001
Blandede Arriva-busser på garagen i Kokkedal i september 2001. Ingen af busserne på billedet kører hos garagen i maj 2004! Fra højre ses en Volvo B10M/Aabenraa, en Mercedes-Benz O.405N, en Scania/Berkhof, en Volvo B10M/Aabenraa, en Volvo B10M/DAB og endelig endnu en Volvo B10M/Aabenraa. Med undtagelse af Berkhof-Scania'en er alle busserne udrangeret. Scania'en kører i Ballerup garage.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Blandede Volvo- og Mercedes-ledbusser hos Arriva i Kokkedal
I 2003 fik linie 150S nye busser i forbindelse med, at linien kom på ny kontrakt i 12. udbudsrunde. Volvo B10LA-52/Säffle-ledbusserne, der leveredes til linien ved dens oprettelse i 1998, og nogle Mercedes-Benz-ledbusser fra 1994 prægede linien frem til busudskiftningen i 2003. Her ses blandede Volvo B10LA- og Mercedes-Benz-ledbusser på Arrivas garageanlæg i Kokkedal i 2001.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.
Den første HT-dobbeltdækker har forladt Axeltorv
Dobbeltdækkerne blev indviet på Axeltorv den 3. april 2001 med deltagelse af bl.a. HT-Orkestret. Derefter var der gratis prøveture. Bus 2810 blev den første bus, der forlod Axeltorv, men den var dog kun for de særligt indbudte fra HUR m.fl. Den ses her, mens den er ved at svinge fra Vesterbrogade ned ad Bernstorffsgade. Senere kørte den første ordinære dobbeltdækker fra Rådhuspladsen mod Buddinge st.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2001.