Myldretid

Menu

Billeder

Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage

Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage

Optaget 29. september 2001 af Jef F.P. Pallavicini (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 28. maj 2004.

Selvom billedet af Arrivas Leyland-DAB 6-31-ledbus nr. 1517 er taget i 2001, så var bussen nu ikke i almindelig drift på dette tidspunkt. HT fik i begyndelsen af 1980'erne leveret 10 stk. af typen, nr. 1510-1519, hvoraf de fleste udrangeredes 2. juni 1996. Én, nr. 1512, faldt dog lidt tidligere efter en brand (ledbusbrande er ikke noget helt nyt!), mens en anden, nr. 1518, blev skadet en januar-nat i 1996, da den rundede Køge station som natbus på linie 921. Omkring 1993-94 blev busserne "P64-renoverede", hvilket bl.a. dækker over en heloplakering i HT-gul og nyt sædebetræk. Her ses fronten af bus 1517. Bussen var i drift igen i en kort periode i september-oktober 1999, da HT fejrede sit 25 års jubilæum ved at indrette den som "jubi-bus" - med biografsæder mv. nede bag i bussen. Formålet med at beholde bus 1517 er dog noget helt andet, nemlig (formentlig) indøvning af chauffører, der skal kunne køre ledbusser.

Bussens data, historie og billeder

Flere billeder:   Fra samme lokalområde   Optaget 29. september

Tags:

Arriva Leyland DAB P64 Kokkedal 2001 Garager