Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med P64

Busser der indgik i HT-Busdivisionens P64-renoveringsprogram ca. 1993-94.

Der er 16 billeder med dette tag:

City-Trafik-lånevogn 1538 ved Lyngby st.

City-Trafik-lånevogn 1538 ved Lyngby st.

City-Trafik-lånevogn 1538, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, som linje 169 ved Lyngby st. Bussen blev udrangeret fra Bus Danmark 2. juni 1996, og den var umiddelbart efter blandt de busser, City-Trafik midlertidigt anvendte, mens man afventede leveringen af cirka 60 af sine bestilte DAB serie 15-busser.

Foto: Thomas de Laine, 7. juni 1996.

City-Trafik 1374 på Christiansborg Slotsplads, København

City-Trafik 1374 på Christiansborg Slotsplads, København

Bus Danmark 1374, Scania BR112/DAB årg. 1981, som lånevogn hos City-Trafik på linje 1 på Christiansborg Slotsplads i København. Det er første dag, City-Trafik kører linje 1, og første dag linje 1 kører til Rødovre st. Bussen er derimod ikke uvant med linjen.

Foto: Thomas de Laine, 2. juni 1996.

Bus Danmark 1296 på Lyngby st.

Bus Danmark 1296 på Lyngby st.

Bus Danmark 1296, Leyland-DAB 6-35-TL11/6-ledbus årg. 1981, som linje 184 på Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 1996.

Bus Danmark 1298 ved Nærum st.

Bus Danmark 1298 ved Nærum st.

Bus Danmark 1298, Leyland-DAB 6-35-TL11/6-ledbus årg. 1981, som linje 150S ved Nærum st. De første uger måtte den nye linje 150S, der oprettedes 1. februar 1998, køre med ældre ledbusser fra linje 173E. På grund af den store passagertilstrømning til den nye linje kom flere af disse "midlertidige" busser i øvrigt til at køre længe endnu!

Foto: Thomas de Laine, 16. februar 1998.

Bus Danmark 1585 på Smallegade, Frederiksberg

Bus Danmark 1585 på Smallegade, Frederiksberg

Bus Danmark 1585, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 14 på Smallegade ved Frederiksberg Rådhus i januar 1996. Senere samme år udgik denne vogntype af vognparken, men bussen kørte videre 13 år endnu i den estiske hovedstad Tallinn.

Foto: Mick Bruce, ukendt dato.

City-Trafik-lånevogn 1537 på Kongelundsvej, København

City-Trafik-lånevogn 1537 på Kongelundsvej, København

Bus Danmark 1537, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1983, som City-Trafik-lånevogn på linje 31 på Kongelundsvej.

Foto: Thomas de Laine, 7. juni 1996.

Bus Danmark 1530 ved Nørreport st., København

Bus Danmark 1530 ved Nørreport st., København

Bus Danmark 1530, Volvo B10MA-55/Aabenraa-ledbus årg. 1984, som linje 173E i Nørre Voldgade ved Nørreport st.

Foto: Thomas de Laine, 9. maj 1997.

City-Trafik-lånevogn 1577 i Kristen Bernikows Gade, København

City-Trafik-lånevogn 1577 i Kristen Bernikows Gade, København

Bus Danmark 1577, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som City-Trafik-lånevogn på linje 79E i Kristen Bernikows Gade.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 1996.

Bus Danmark 1581 på Sølvtorvet, København

Bus Danmark 1581 på Sølvtorvet, København

I juni 1996 udrangeredes de sidste af HTs Scania-busser med DABs såkaldte serie 6½-karrosseri. Der leveredes 135 af disse mellem 1979 og 1984. Karrosseriet var i det ydre søgt tilnærmet Leyland-DABs serie 6-busser, men det var i mange henseender mere at sammenligne med serie 7, idet det var opbygget i Alusuisse M5438-systemet. Serie 7 introduceredes imidlertid ikke før 1982. Bus 1581, Scania N112CLB/DAB årg. 1984, som linje 10 på Sølvtorvet i maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1292 på Sølvtorvet, København

Bus Danmark 1292 på Sølvtorvet, København

Ledbusserien 1292-1301 leveredes i 1980-81 til brug på motorvejsbussen mellem København og Kokkedal. Dengang hed den 75E, men senere blev den til linje 173E, og i dag hedder den 150S. Ledbusserne var bygget hos Leyland-DAB, som HT ellers kun købte bybusser fra. De adskilte sig dog fra bybusserne ved at have Allison-gear, som HT foretrak til nærtrafik- og landevejsbusserne, i stedet for Voith-gear, som alle bybusserne fik. Bus Danmark 1292, Leyland-DAB 6-35-TL11/6 årg. 1980, som linje 173E på Sølvtorvet i maj 1996.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København

Bus Danmark 1298 ved Hovedbanegården, København

HT oprettede linje 150S mellem København og Kokkedal ad Helsingørmotorvejen på den iskolde søndag 1. februar 1998. Linjen erstattede det meste af linje 173E, der indtil da var en meget stor linje. Der blev købt nye busser til den nye S-buslinje, men de fleste var ikke klar til første driftsdag. Derfor blev ledbusserne fra linje 173E udstyret med blå og hvide S-busstriber og sat ind som S-busser. Kort efter oprettelsen blev det nødvendigt at indsætte flere ture på den succesrige nye linje, så linje 173E's gamle ledbusser fra begyndelsen af 1980'erne fik lov at køre videre... Bus Danmark 1298, en Leyland-DAB 6-35-TL11/6 fra 1981, ved linje 150S' første endestation ved Hovedbanegården i februar 1998.

Foto: Troels Zahren Martens, ukendt dato.

Arriva 1517 på Kokkedal garage

Arriva 1517 på Kokkedal garage

I 2005-06 modtog Arriva en større serie nye Scania Omnilink-busser til linje 2A og 350S. Busserne blev nummereret fra 1518 til 1580, til trods for, at Arriva har ubenyttede numre helt nede fra 1474. Årsagen? Den gamle bus 1517 figurerede stadig i Arrivas lister, og der var således ikke "plads" til en nummerserie fra f.eks. 1474! Bus 1517, Leyland-DAB 6-31-TL11/5 fra 1982, på Kokkedal garage i 2001.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage

Arrivas Leyland-ledbus 1517 på Kokkedal garage

Selvom billedet af Arrivas Leyland-DAB 6-31-ledbus nr. 1517 er taget i 2001, så var bussen nu ikke i almindelig drift på dette tidspunkt. HT fik i begyndelsen af 1980'erne leveret 10 stk. af typen, nr. 1510-1519, hvoraf de fleste udrangeredes 2. juni 1996. Én, nr. 1512, faldt dog lidt tidligere efter en brand (ledbusbrande er ikke noget helt nyt!), mens en anden, nr. 1518, blev skadet en januar-nat i 1996, da den rundede Køge station som natbus på linie 921. Omkring 1993-94 blev busserne "P64-renoverede", hvilket bl.a. dækker over en heloplakering i HT-gul og nyt sædebetræk. Her ses fronten af bus 1517. Bussen var i drift igen i en kort periode i september-oktober 1999, da HT fejrede sit 25 års jubilæum ved at indrette den som "jubi-bus" - med biografsæder mv. nede bag i bussen. Formålet med at beholde bus 1517 er dog noget helt andet, nemlig (formentlig) indøvning af chauffører, der skal kunne køre ledbusser.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Arriva 1517 set fra siden

Arriva 1517 set fra siden

Ledbussen er på vej retur! HUR har besluttet, at ledbusserne udfases, så Hovedstadsområdet har nok set sin sidste nyleverede gule ledbus. I folkemunde er ledbusserne kendt som "harmonika-busser", opkaldt efter harmonika-overgangen i midten. Ledbussernes ejendommelige udseende er under alle omstændigheder fascinerende.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Arriva 1517 set bagfra

Arriva 1517 set bagfra

Sad man bag i en ledbus, kunne man se forenden dreje, før man selv drejede med. Var den HT-ledbus, man sad bag i, skulle man samtidig sørge for at skynde sig ud, mens dørene var åbne. Dørene i det bageste led lukkede nemlig automatisk efter et antal sekunder - en virkelig praktisk indretning, når en fyldt myldretidsbus skal tømmes ved endestationen!

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. september 2001.

Leyland-DAB-ledbusser hos Vejstruprød Busimport

Leyland-DAB-ledbusser hos Vejstruprød Busimport

Ledbustræf hos Vejstruprød Busimport! Århus Sporvejes ledbus nr. 402 (tv.) og Bus Danmark-ledbus nr. 1294 (th.), begge Leyland-DAB serie 7 hhv. 6, hos Vejstruprød Busimport. Den hvide Volvo/Aabenraa til højre er i øvrigt også en ledbus, nemlig en Arriva-ledbus fra HTs 1800-serie.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.