Alle billeder tagget med Orion
Der er 7 billeder med dette tag:
MTA New York City 9838 på Roosevelt Island
Roosevelt Island betjenes bl.a. af buslinje Q102, der forbinder øen med Queens. Bus 9838 på linje Q102 nærmer sig øens busterminal efter at være kørt under Queensboro Bridge. Q'et i linjenummeret angiver tilhørsforholdet til Queens. 9838 er en Orion V CNG-gasbus fra mellem 1998 og 2000.
Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.
Orion V-bus nr. 153 i New York
MTA New York City har en del Orion V-busser. Blandt disse er vogn 153 fra 1993 eller 1994. Den ses her i Financial District meget nær Ground Zero.
Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.
Orion VII-hybridbus nr. 6666 ved Central Park i New York
Orion VII-hybridbusserne kører med et særligt lavt svovlindhold i brændstoffet suppleret med strøm fra batterier på taget. Resultatet er en bus med lavere brændstofforbrug og renere emissioner. MTA New York Citys bus med nr. 6666 ved Central Park.
Foto: Thomas de Laine, 15. april 2006.
Elektrisk-hybrid-bus nr. 6643 ved Columbia University i New York
MTA New York Citys Orion VII elektriske hybrid-bus nr. 6643 ved Columbia University. Denne bus er fra 2004 eller 2005. Kasserne på taget rummer de 46 batterier, der modtager overskydende kraft fra motoren under kørslen. Der trækkes på batterierne ved igangsætning og kørsel op af bakke o.lign.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2006.
RIOC vogn 2 i drift på Roosevelt Island
På Roosevelt Islands lokalbusser er der i foråret 2006 med støtte indsat fire nye elektriske hybrid-busser af Orion VII-typen. Her ankommer den ene af dem, vogn 2, til svævebanestationen på øen.
Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.
RIOC vogn 2 i garagen på Roosevelt Island
De brandbilsrøde busser er et morsomt afbræk i den ret hvide og blåstribede bushverdag i New York. Det minder jo helt om DSBs busser i gamle dage! Den nye elektriske hybridbus, vogn 2, i Roosevelt Island Operating Corporations garage.
Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.
Røde New Flyer- og Orion-busser i garagen på Roosevelt Island
Roosevelt Island Operating Corporations garage på Roosevelt Island er hjemsted for øens røde lokalbusser. Fra venstre og bagud er det følgende busser: Gammel vogn 1, ny vogn 1, vogn 8, vogn 6, gammel vogn 2 og vogn 3. Til venste for billedet holdt desuden den nye vogn 2. De nye vogne er Orion VII-laventrébusser af elektrisk-hybrid-typen, mens de gamle er New Flyer-busser. Man har modtaget fire af de nye busser og har tilsyneladende genbrugt nogle vognnumre!
Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.