Alle billeder tagget med Sightseeingbusser
Der er 14 billeder med dette tag:
Ex. City-Trafik 2808 som sightseeingbus i Tallinn, Estland
Ex. City-Trafik 2808, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som sightseeingbus hos Hansabuss i Tallinn, Estland. Bussen har været noget omkring efter udrangering fra linje 250S i København i oktober 2012, idet den både har været sightseeingbus i sin hjemby, i Gdansk i Polen og i Tallinn, hvor den her ses på havnen.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2018.
Ex. City-Trafik 2817 som sightseeingbus i Tallinn, Estland
Ex. City-Trafik 2817, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, i det centrale Tallinn. Bussen blev sightseeingbus på sine gamle dage - først i København og fra 2018 hos Hansabuss i Tallinn. Her ses den på Mere pst.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2018.
Ex. Auto Paaske 917 i Tallinn, Estland
Sightseeingbusselskabet Rosemarie i Tallinn anvendte i årene 2013-19 denne MAN SD200-dobbeltdækker fra 1980 på selskabets rundture i den estiske hovedstad. Bussen blev i sin tid bygget til BVG i Vestberlin, nr. 1716, og blev ved udrangering midt i 1990'erne konverteret til "topløs" dobbeltdækker med henblik på salg til sightseeingbusoperatører. Herefter var den til 2002 i Neubrandenburg, men ikke mindst blev den fra 2002 til 2013 brugt i København af Auto Paaske som vogn 917.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2018.
Ex. Auto Paaske 907 i Tallinn, Estland
Denne MAN SD200-dobbeltdækker kørte fra 1998 til 2011 som sightseeingbus i København hos Auto Paaske, hvor den bar vognnummer 907. I 2011 kom den til Tallinn, Estland, hvor den hos busselskabet Rosemarie fik samme anvendelse. Bussen er født til BVG i Vestberlin som vogn 3262 i 1983. Vabaduse väljak, Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 10. maj 2018.
Red Blue Bus Tours 1206 på Folke Bernadottes Allé, København
Ex. City-Trafik 2811, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, som sightseeingbus på Folke Bernadottes Allé ved Østerport station. Den kører nu hos Red Blue Bus Tours som vogn 1206.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Red City Buses SS4 på Folke Bernadottes Allé, København
Ex. Arriva 1443, en Volvo B7LT/East-Lancs-dobbeltdækker leveret 2001 til linje 10, i brug som sightseeingbus hos Red City Buses. Her er bussen på vej under Langeliniebroen ad Folke Bernadottes Allé. Bussen kørte 2001-03 på linje 10 i København og herefter på linje 15, indtil kontrakten udløb i 2007. Serien af ellers ret nye busser blev da solgt til Ensignbus i England, men ironisk nok vendte bl.a. 1443 senere tilbage til København. Siden 2013 har Red City Buses således benyttet ex. 1443, der nu har vognnummer SS4.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Anchersen 634 på Kalkrænderihavnsgade, København
Denne bus' fortid fornægter sig ikke! Et antal Volvo B12M-bybusser fra Aarhus Sporveje fandt i 2014 vej til forskellige busselskaber i Hovedstadsområdet, der bl.a. anvender dem til togbuskørsel for DSB. Lørdag 2. maj 2015 kunne ex. Aarhus Sporveje 634, der nu tilhører Anchersen, ses i brug på en "Red Bus"-shuttlerute mellem Oceankaj (ved krydstogtskibene) og Den lille Havfrue. Der kørtes cirka to-tre afgange i timen. Bussen er en 13,7 meter lang Volvo B12M-65 med Säffle-bygget 8500-karrosseri, leveret til Århus (dengang med 'Å') i 2004.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Strömma AM 65 504 ved Kastellet, København
En af de gamle Berlin-dobbeltdækkere fra Strömma drejer fra Folke Bernadottes Allé ind på Ved Norgesporten for at køre passagererne til Langelinie. Denne bus er bygget i 1983 til Vestberlin, men kom i 2001 til København som sightseeingbus hos Auto-Paaske. Den har nået at være en tur i Finland i løbet af sit liv, men var i maj 2015 igen i drift i København.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
Red Blue Bus Tours 1205 på Kalkbrænderihavnsgade, København
En af de tidligere 250S-dobbeltdækkere i sit nye liv som sightseeingbus. Ex. City-Trafik 2810, Volvo B7LT/East-Lancs årg. 2001, kører nu hos Red Blue Bus Tours, hvor den lyder nummeret 1205. Her ses den på Kalkbrænderihavnsgade i Nordhavnen.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2015.
The Big Bus Company MBO90 i London
The Big Bus Company kører sightseeingbuskørsel i London. En af de anvendte busser er MBO90, en Leyland Olympian/Alexander fra 1987.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2007.
The Big Bus Company HD159 i London
En af The Big Bus Companys sightseeingbusser er HD159, en Dennis Condor årg. 1989. Et sted i London.
Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2007.
Københavns Rundfart 906 ved Den lille Lurblæser, Københavns Rådhusplads
Det Paaske-ejede Københavns Rundfart kører sightseeingbuskørsel i København med open top-dobbeltdækkere. Busserne er nogle ældre brugtimporterede MAN/Waggon Union-busser, og vogn nr. 906 forlader her sightseeingbussernes stoppested ved Den lille Lurblæser på Rådhuspladsen.
Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2006.
Sightseeingbus i New York
Selvom de fleste busser i New York er af amerikansk oprindelse, kan man som sightseeingbusser bl.a. møde Dennis/Alexander-open top'ere!
Foto: Thomas de Laine, 16. april 2006.
Paaskes sightseeingbus nr. 917 ved Axeltorv
Sightseeingbus. Tivoli. Sommer. Siden 1996 har der kørt open top-sightseeingbusser i København med forskellige operatører. Her er det Paaskes bus 917, der holder ved Axeltorv.
Foto: Thomas de Laine, 17. august 2003.