Alle billeder tagget med Ferrovial fredag
Der er 24 billeder med dette tag:
DSB ET 4508 i Klampenborg
Mellem 2000 og 2012 blev der leveret i alt 111 Øresundstog fra Adtranz, som dog undervejs blev en del af Bombardier. Togene blev bygget til såvel DSB som svenske SJ (Statens Järnvägar), men de fleste anvendtes i en fælles pulje i trafikken over Øresundsbroen, som åbnede 2. juli 2000. De danske tog fik litra ET, mens de svenske hed X31K og X32. På dansk side førtes togene fra Sverige via Hovedbanegården op ad Kystbanen til Helsingør, mens de på svensk side førtes til eller via Malmö C og videre ad flere forskellige strækninger langt ind i Sverige - på flere måder en InterCity-lignende trafik. Udover den grænseoverskridende trafik er togene i begge lande anvendt på forskellige andre strækninger, ligesom DSB kørte med dem mellem Hovedbanegården og Ystad med forbindelse til Bornholmsfærgen. Efter et forløb med udbud af Øresundstrafikken, som det DSB-dominerede selskab DSB First vandt, men endte i en række økonomiske problemer, har svenskerne fået opgaven med Øresundstrafikken, som heller ikke længere køres af DSB. Desuden har det været en udfordring på Kystbanen, at forsinkelser fra det komplicerede system af Øresundstog forplantede sig til den nordsjællandske strækning, selvom det næppe er den fulde sandhed, at forsinkelserne på Kystbanen primært opstod på "svensk side". Kystbanependlerne får på dette område nu for alvor syn for sagn, for Kystbanen fra 10. december 2023 bindes helt sammen med sjællandske regionaltogsstrækninger i stedet for Øresundstrafikken. Også litra ET på danske skinner må man snart kigge langt efter, medmindre man befinder sig mellem Østerport, Hovedbanegården og Lufthavnen: DSBs lille tilbageværende beholdning af "egne" Øresundstog er nemlig blevet solgt til brug i Sverige. Her trækker et tog mod Nivå ind til standsning ved Klampenborg st. Toget er ET 4508-FT 4708-ET 4308, som er blandt de først leverede fra 2000 og kører i det reviderede design, som togene har fået i forbindelse med en renovering.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2021.
Regionstog 2035-2135 i Hårlev sammen med udrangerede Y-tog
Østbanen mellem Fakse Ladeplads, Rødvig, Hårlev og Køge gennemgår i 2023-24 en tiltrængt renovering af sporet. Renoveringen har først og fremmest måttet vente på, at pengene kunne findes, men der skulle også lige laves en undersøgelse af muligheden for at erstatte banen af en "BRT" under anvendelse af banens tracé, hvilket dog ikke blev til mere end rapporten. Det er omkring 15 år siden, der sidst skete større fornyelser på Østbanen, men dengang var det banens tog, som blev udskiftet med fem nye Alstom Lint-togsæt og to få år gamle togsæt, der blev overflyttet fra Nordsjælland. Det sidste Y-tog kørte dermed på banen i efteråret 2009, og i april 2010 kunne man indføre en ny køreplan, hvor togene fra banens to grene ikke længere samledes i Hårlev for at køre som ét tog til Køge hver halve time, men i stedet begyndte at køre solo til Køge i kvartersdrift. Samtidig indførte Movia linjenumrene 110R og 210R for henholdsvis Køge-Hårlev-Fakse Ladeplads og Køge-Hårlev-Rødvig. Det var dog først i december 2010, buslinje 210 mellem Køge og Roskilde blev nedlagt! Siden 2020 har det dårlige spor på Østbanen betydet, at man igen kun har fået halvtimesdrift mellem Køge og Hårlev, men ikke med sammenkoblede tog. I stedet må passagerer til og fra Rødvig skifte tog i Hårlev. Til gengæld blev Østbanens tog fra december 2020 videreført fra Køge til Roskilde til erstatning for DSBs tog, og et par tog morgen og eftermiddag på skoledage kører med to togsæt mellem Hårlev og Roskilde af kapacitetsmæssige årsager. Når renoveringen af sporet er afsluttet i 2024, ønsker Region Sjælland at indføre en ny køreplan på Østbanen, hvor Fakse Ladeplads- og Rødvig-togene igen kører separat mellem Hårlev og Køge, som på ny får fire tog i timen (dog ikke i kvartersdrift). Det vil være togene fra Rødvig-grenen, som har flest passagerer, der vil køre til Roskilde, mens Fakse Ladeplads-togene normalt vil have endestation i Køge. Dermed kommer linje 210(R) igen til at være en linje mellem Køge og Roskilde! Kort før køreplansændringen i foråret 2010 ses her Østbanens tog mod Køge i Hårlev efter samling af de to togdele. Bageste og nærmeste togsæt til højre i billedet, togsættet 2035-2135, er netop ankommet fra Fakse Ladeplads, mens det fjerneste togsæt er ankommet fra Rødvig. Til venstre henstår en stor del af banens Y-togsmateriel, som i de sidste år talte otte 2-vognstog. De blev senere på året fjernet fra Østbanen for dels at blive ophugget på Køge Havn og dels sendt til Peru!
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2010.
DSB SE 04 ankommer til Ny Ellebjerg st.
I løbet af oktober 2023 blev S-togsringbanens perron på Ny Ellebjerg station flyttet til sin permanente placering, efter at den siden 2018 midlertidigt havde været trukket tilbage mod Gl. Køge Landevej for at gøre plads til bygning af metrostationen på stedet. Den nye endestation for Ringbanen er i øvrigt den fjerde i området siden januar 2005, hvor Ringbanen første gang nåede Ny Ellebjerg - ganske meget på knap 19 år! Den nye perron er forsynet med stationsskilte med navnet "Ny Ellebjerg", selvom stationen står lige over for at blive omdøbt til "København Syd". Her ankommer DSB SE 04 til Ny Ellebjerg i november 2023. Det ses tydeligt, at perronen fra perioden 2018-23 netop er fjernet, ligesom gangbroen, som forbandt den med fjerntogsperronen mod syd og området nord for stationen, er blevet taget ned.
Foto: Thomas de Laine, 9. november 2023.
DSB SE 10 og SA 32 ved Ny Ellebjerg stations midlertidige Ringbaneperron
Ringbanens endestation på Ny Ellebjerg er blevet flyttet to gange tidligere, og i efteråret 2023 sker det igen! Den første Ny Ellebjerg station for Ringbanen var rent midlertidig og havde form af en træperron på nordsiden af banelegemet lige vest for broen, der fører Gl. Køge Landevej over jernbanen. Perronen havde tillige adgang til broen. Træperronen var genbrugt fra den ligeledes midlertidige C.F. Richs Vej station, der eksisterede 2002-04. Den midlertidige Ny Ellebjerg station åbnede 8. januar 2005, men blev over en weekendlukning i november 2006 fjernet, hvorefter togene førtes frem til en permanent endestation, omtrent hvor der nu er metrobyggeplads. Halvanden måned senere begyndte også Køge Bugt-banens tog at standse ved Ny Ellebjerg. Det var bygningen af metrostationen på Ny Ellebjerg på samme lokalitet som Ringbanens perron, der betød, at man i 2018 var nødsaget til midlertidigt af afkorte Ringbanen med omkring en toglængde, og der blev bygget en midlertidig perron lidt nærmere Gl. Køge Landevej. Det er denne perron, der nu bliver erstattet af endnu en permanent perron, som ligger nærmere placeringen i årene 2006-18. Den nye perron færdigbygges i direkte forlængelse af den midlertidige og ligger delvist oven på metrostationen. Gangbroen, som forbinder Ringbanens perron med fjerntogsperronen, og som tydeligt ses på dette billede, bibeholdes så vidt vides. En stor del af det nye perronanlæg var allerede synligt i sommeren 2023, men endnu ikke færdigt. I perioden 1.-31. oktober er Ringbanen midlertidigt afkortet til Danshøj med togbusser mellem Ålholm, Hvidovre, Vigerslev Allé og Ny Ellebjerg stationer. Busserne kører fra Ålholm og via Hvidovre, da der ikke er vejadgang til Danshøj station. Nord for Danshøj og Ålholm kører S-togslinje F, men kun hvert 10. minut. En tidlig aften få dage før lukningen af Ny Ellebjergs Ringbaneperron er SE 10 klar til afgang til venstre, mens SA 32 for nylig er ankommet til højre. Den temmelig rodede Ny Ellebjerg station skifter i øvrigt snart navn til "København Syd".
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2023.
DSB SE 29 sydøst for Vigerslev Allé st., København
Over tre måneder i efteråret 2023 er toglængden på S-togslinje F på Ringbanen (og desuden på linje E) reduceret som følge af mangel på køreklare tog hos DSB. Normalt kører hvert andet tog på linje F med "lange tog", dvs. et litra SA. De øvrige ture må nøjes med solokørende litra SE, altså det kortest mulige tog på S-banen. Men 4. september-9. december er det stort set alle ture på linje F, der kører med korte tog i de tidsrum, hvor Ringbanen har 5-minuttersdrift. I oktober måned, hvor linje F altid kun kører hvert 10. minut, mens den sydlige ende af Ringbanen er skåret af, vil linjen dog få lange tog på alle afgange. Her er SE 29 - et kort tog - på vej mod Hellerup sydøst for Vigerslev Allé st.
Foto: Thomas de Laine, 28. september 2023.
Astra Trans Carpatic MP 12+21 i Bukarest, Rumænien
DSB var som bekendt ikke så heldige med de AnsaldoBreda-byggede IC4- og IC2-togsæt alias DSB litra MG og MP. Alle de 23 IC2-togsæt har forlængst forladt driften hos DSB, og det lykkedes faktisk at sælge dem! Astra Trans Carpatic i Rumænien har således sat en mængde af dem i drift og givet togene egne orange og grønne farver, mens DSBs litra og numre er bibeholdt til glæde for jernbaneentusiaster. Selskabet kører forskellige strækninger i Rumænien, og her ankommer ex. DSB MP 12 (forrest) og 21 fra Brasov til Gara de Nord, altså nordbanegården, i Bukarest. Også en del af storebroderversionen, IC4, er det lykkedes DSB at sælge til Rumænien.
Foto: Thomas de Laine, 9. oktober 2022.
DSB MG 04 på Aalborg Banegård
Et tog, alle vist har hørt om: Efter et udbud placerede DSB i 2000 en ordre på 83 nye togsæt hos italienske AnsaldoBreda. Der var tale om dieseltog til InterCity-trafikken bestående af fire vogne, hvoraf den ene mellemvogn fik lavt gulv, og som i øvrigt indrettedes med 204 siddepladser i ret komfortabel indbyrdes afstand. IC4, som toget kaldes, var et forholdsvis billigt togsæt, der i årene ca. 2003-06 skulle have afløst de på det tidspunkt omtrent 15 år gamle IC3-togsæt som grundstammen i InterCity-systemet. IC3 ville dermed blive frigivet til regionaltogsbrug og muliggøre udrangeringen af Bn-vognene, de såkaldte kreaturvogne, i den sjællandske regionaltrafik. DSB havde desuden sikret sig en option på yderligere 67 IC4-togsæt, så den samlede serie kunne være nået op på i alt 150 tog. Sådan kom det dog ikke til at gå! Første togsæt blev sådan set leveret nogenlunde til tiden i 2003, men ikke før 2007 kunne man som passager for første gang opleve at blive transporteret i et IC4-tog. Selve serieproduktionen kom ikke i gang før 2009. Og i realiteten kom IC4 aldrig til at erstatte IC3 som InterCity-tog, ligesom først lejede, men senere købte, dobbeltdækkervogne i virkeligheden blev afløserne for Bn-vognene på Sjælland. Leverancen fra Italien afsluttedes ikke før i 2013, hvor 82 af de bestilte 83 togsæt var blevet leveret til DSB (det sidste var havnet i Libyen, hvor det blev!). Der var rigtig mange problemer med togene, men man må give DSB, at det faktisk er lykkedes at få en vis andel af serien til at fungere som del af den daglige trafik, hvor de bl.a. i 2023 er fast inventar på Nordvestbanen mellem København og Holbæk-Kalundborg. Togene sendes dog på pension som de første, når de nye elektriske Alstom Coradia Stream, alias DSB IC5, senere i 2020'erne leveres. En regnvåd sommerdag i 2017 står IC4-togsæt nr. 4 på dette billede på Aalborg Banegård. Togsættet blev leveret til DSB allerede omkring 2004 og var en slags prototype og blandt de få tog, DSB kørte med i perioden frem til indsættelsen af de serieproducerede tog. Herefter ombyggedes toget til serieproduktionens standard og har fra cirka 2014-15 indgået i den almindelige drift.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16 alias "Heden" ved Harboøre st.
Det sidste sted i landet, man i 2023 endnu kan møde Y-tog, er Lemvigbanen, altså Midtjyske Jernbaners strækning mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. Det er også nogle af de sent byggede Y-tog, der kører her, men det nærmer sig slutningen for de hyggelige, aldrende "lynetter". Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16, der også lyder navnet "Heden", kører ind på Harboøre station i retning fra Thyborøn mod Lemvig. Togsættet er bygget hos Duewag i Uerdingen i 1983 og blev i 2005 købt brugt fra Nordjyske Jernbaner. Oprindeligt er toget anskaffet af Hirtshalsbanen, hvor det kørte som Ym 35-Ys 69. Nær fotostedet havde "Heden" i øvrigt en kollission med en bil i en jernbaneoverskæring i januar 2022.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Lokaltog FS 1101-MF 1001 i Maribo
ADtranz, det tidligere Scania i Randers, leverede i 1997 en serie på 13 såkaldte IC2-tog til de østdanske privatbaner. Toget er en kort og forsimplet udgave af DSBs succesfulde IC3-tog. Privatbaneudgaven er så meget nyere, at man har bygget styrevognen med lavgulvssektion mellem bogierne. De 13 tog er alle stadig i drift hos Lokaltog og kører i 2020'erne fortrinsvis på Lollandsbanen og Tølløsebanen, men afløseren kan så småt anes i horisonten, idet Lokaltog i 2023 er i færd med at finde en leverandør af nye batteritog, der bl.a. skal erstatte de 13 IC2'ere. FS 1101-MF 1001 - det første sæt i serien - ankommer her til Maribo st. i retning mod Nakskov.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
DSB EB 3206 med regionaltog i Slagelse
DSB fik i 2020, 2021 og 2022 leveret i alt 42 Siemens Vectron-lokomotiver, som i dansk sammenhæng hedder litra EB. De har overtaget trafikken med de 25 stammer dobbeltdækkervogne, som bruges i den sjællandske regionaltrafik, fra ME-diesellomotiverne og EA-ellokomotiverne. Derudover skal EB bruges sammen med de nye Talgo-vognsæt, som DSB har i ordre, og siden juni 2023 trækker de også de indlejede tyske IC1-vogne, der kører mellem København og Hamburg. Det første EB-fremførte tog i almindelig drift kørte i oktober 2020, og brugen af ME-diesellokomotiverne ophørte 14 måneder senere. EB'erne er væsentligt hurtigere oppe i fart efter et stationsophold end litra ME, og i den periode, hvor begge typer anvendtes, kunne forskellen tydeligt mærkes. Her holder EB 3206 med dobbeltdækkervogne på Slagelse st. De ældste dobbeltdækkervogne har kørt på Sjælland siden december 2002, så der kommer nok en dag, hvor EB'erne får noget andet at trække og skubbe rundt med.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2021.
Midtjyske Jernbaner MQ 4911 og Arriva 1026 på Skjern st.
På skinnerne var december-køreplansskiftet 2020 kendetegnet ved, at trafikken på en mængde strækninger gik over til nye operatører. Bl.a. overtog Arriva mere trafik fra DSB, herunder Svendborgbanen, mens Midtjyske Jernbaner begyndte at køre mellem Holstebro og Skjern i stedet for Arriva. I den forbindelse skete der også en materielrokade, hvor 16 af DSBs Siemens Desiro-tog, alias litra MQ, kom til Arriva og 4 til Midtjyske Jernbaner. Her er tidligere DSB MQ 4911-4111 årg. 2002 på Skjern station i trafik for Midtjyske Jernbaner, endnu i DSB-farver. Midtjyske har døbt togsættet "Fjorden". I baggrunden afventer Arrivas Alstom Lint 41 årg. 2004 med nummer 1026 afgang mod Aarhus. Midtjyske Jernbaners eget design i hvide og orange farver er senere kommet på Desiro-togene, mens Arrivas stadig kører rundt i DSBs grå og blå lakering. Vi kommer næppe til at se dem i grøn og fløde, eftersom Arriva i Danmark nu er solgt til Mutares, som kommer til at ændre navn og branding på den danske del af trafikvirksomheden.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
DSB S-tog SE 21 på Ny Ellebjerg st., København
Siden cirka 2018-19 har Ringbanens endestation på Ny Ellebjerg station været forlagt mod nordvest til en midlertidig perron relativt langt fra Køge Bugt-banens perroner, men tættere på Gl. Køge Landevej og med nem gangbroforbindelse til fjerntogsperronen. Flytningen skyldes, at der skulle bygges station for Sydhavnsmetroen under det areal, hvor den oprindelige Ringbane-endestation fra 2006 lå. I foråret og sommeren 2023 er arbejdet med at bygge metrostationen så langt fremme, at man er begyndt at reetablere Ringbanens perron ovenpå metrostationen. I foråret 2014 åndede alt dog endnu fred og ro, og det var betydeligt lettere at skifte mellem Køge Bugt-banens og Ringbanens S-tog. SE 21 som linje F ved den daværende perron på Ny Ellebjerg station. Stationen vil, senest omkring Sydhavnsmetroens åbning, skifte navn til København Syd, og den nye endestation for Ringbanen bliver ikke helt magen til den oprindelige.
Foto: Thomas de Laine, 8. marts 2014.
Lokaltog 2034-2134 krydser Køge Å
Østbanen mellem Køge, Hårlev, Fakse Ladeplads og Rødvig står over for en større sporrenovering efter en flerårig proces, hvor pengene til den voksende regning skulle findes, og et BRT-alternativ blev undersøgt. Banens rullende materiel blev fornyet tilbage i 2009, hvor Y-togene udskiftedes med Alstom Lint 41-togsæt. Der blev nyleveret 5 styk, men også overført 2 tog fra de nordsjællandske lokalbaner, nemlig de to ældste nordsjællændere fra 2006. De "brugte" togsæt beholdt i første omgang deres grå og gule design, men i januar 2014 blev de gule fronter folieret i rødt, så togsættene farvemæssigt kom til at ligne Lokaltogs "egne" Lint-tog, selvom der er forskel på designet. Lokaltog 2034-2134, opr. Lokalbanen 102-202, er netop afgået fra Køge og på vej over Køge Å som linje 110R mod Fakse Ladeplads over Rødvig.
Foto: Thomas de Laine, 13. april 2018.
DSB SA 34 som midlertidig linje M på Birkerød station
S-banen havde 1989-2002 en linje M, som var en dagtimeforstærkning af linje F, altså linjen på Ringbanen. Den kom senere til at hedde linje F+, og trafikken blev fra 2007 blot til en del af den almindelige linje F. Men de nye S-tog, der blev leveret 1995-2006, nåede at få M'et med på skilterullerne, omend de aldrig nåede at køre på den rigtige linje M. Skiltene blev dog udnyttet, da man over nogle uger i sommeren 2014 etablerede en midlertidig linje, som man kaldte for linje M. Baggrunden var, at der ikke kunne køre S-tog mellem Svanemøllen og Hellerup, hvor byggeriet af den nye Nordhavnsvej krydsede banen. S-togene mellem City og Holte/Hillerød måtte derfor erstattes af en anden forbindelse. Løsningen var at lade Ringbanens tog fra Ny Ellebjerg via Flintholm og Nørrebro til Hellerup forlænge ad Nordbanen til Holte og Hillerød, og denne forbindelse kom til at hedde linje M. Det var i øvrigt anden gang på få år, man lod Ringbanen fortsætte nordpå fra Hellerup på denne måde, men første og hidtil eneste gang, man benyttede linjenummeret M. SA-togsæt 34 som linje M mod Hillerød gør holdt ved Birkerød station.
Foto: Thomas de Laine, 16. august 2014.
Metrotogsæt 21 ved Vanløse st.
På Vanløse metrostation blev sporforholdene i sommeren 2021 ombygget, så spor 3, der tidligere endte blindt i østenden og været benyttet til henstilling af tog, blev forbundet til sporet fra Flintholm mod Vanløse. Efter denne ombygning er det muligt for tog, der ankommer til Vanløse station, at køre næsten helt frem til perronen for spor 2 (langs metroperronens nordside), mens et afgående tog forlader perronen via sporskifterne mellem spor 1 og 2 lige øst for perronen. På denne måde kan man nedbringe forsinkelser som følge af, at ankommende tog i Vanløse må afvente sporplads ved perronen. Det tog dog et godt stykke tid, før den nye mulighed blev taget i brug, men 18. april 2023 om eftermiddagen ankom alle tog til Vanløse ad spor 3 og holdt ved perronen i spor 2, mens et aflåst tog stod parkeret ved perronen i spor 1. Her er det togsæt 21, der kører mod perronen i spor 3. I forgrunden ses transversalerne mellem spor 1 og 2, som spor 3 efter ombygningen tillader ankommende tog at snige sig uden om.
Foto: Thomas de Laine, 18. april 2023.
Arriva AR 1024 på Aarhus H
Arriva har nu kørt tog i Danmark i lige knap 21 år, nemlig siden overtagelsen af privatbanen Vestbanen 1. juni 2022. Fra januar 2003 overtoges tillige trafikken på en mængde statsbanestrækninger i Midt- og Vestjylland, og denne kørsel er blevet genvundet to gange siden. Ved seneste genudbud kom også Svendborgbanen med, således at Arrivas tog nu også er dagligdag på Fyn. Til kørslen på den oprindelige kontrakt for staten leveredes bl.a. AR 1024, som er en Alstom Lint 21, der ankom i 2004. Her ses togsættet på Aarhus H før afgang mod Viborg i sommeren 2020. Til venstre for toget er det letbanens perron.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2020.
Lokaltog Lm 24 øst for Ravnholm st.
Nærumbanen har udskiftet hele sin materielpark på én gang tre gange i banens snart 125-årige historie, nemlig i 1952, 1968 og 1999. Banens fire nuværende Duewag RegioSprintere, Lm 22-25, blev indsat i februar 1999, hvor de erstattede banens solokørende Y-togsmotorvogne. Om nogle år gentager historien sig måske, idet Lokaltog har et udbud af batteritog i gang, som bl.a. skal afløse RegioSprinter-materiellet. Der er i øvrigt kun bygget temmelig få RegionSprintere i alt, og der er nærmest tale om en slags dieselsporvogn, som i Zwickau i Tyskland faktisk kører helt ind i byen på et spor, som deles med en af sporvognslinjerne. Nærumbanen har på papiret været elektrificeret flere gange, og en sammenkobling med den under anlæg værende Ring 3-letbane har været overvejet, men indtil videre kører den hyggelige, lille bane videre i isolation. Banen forbandt oprindeligt Lyngby på Nordbanen med Vedbæk på Kystbanen, men strækningen mellem Nærum og Vedbæk blev nedlagt i begyndelsen af 1920'erne som den første egentlige jernbanenedlæggelse i landet. I 1936 og 1954 blev først den sydlige og dernæst den nordlige endestation tillige flyttet. RegioSprinter Lm 24 er på dette billede på vej mod Nærum lige øst for Ravnholm station. Til venstre ligger den tidligere Ravnholm Papirfabrik, som engang havde betydning for banen som godskunde med sidespor til fabrikken.
Foto: Thomas de Laine, 30. april 2023.
Lokaltog DM 507 ved Tureby st.
Lokaltog har siden november 2021 lejet tre Siemens Desiro-togsæt hos Nordjyske Jernbaner; litra DM nr. 503, 504 og 507 bygget i 2004 og 2005. Togene kører på Lollandsbanen, hvor der siden december samme år har været brug for tog udrustet til kørsel under fjernbanens nye ETCS-signalsystem for at kunne komme ind og ud af Nykøbing Falster station. De ældre IC2-togsæt, der ellers er fast materiel på banen, har ikke dette udstyr. Alle tre lejede togsæt er blevet iklædt Lokaltogs grå og gule farver, som er et revideret design i forhold til det, der i 00'erne blev introduceret af det daværende Lokalbanen i Nordsjælland. Overgangen mellem det gule og det grå er nemlig som noget nyt udformet som 47 prikker, der symboliserer Movia-områdets 45 kommuner og to regioner. I foråret 2023 havde DM 507 været en tur på S-togsværkstedet i Høje Taastrup og gjorde turen hjem til Lolland via Lille Syd, i hvilken forbindelse ETCS-udrustningen gjorde nytte! Her er toget på vej ind på Tureby station.
Foto: Thomas de Laine, 3. april 2023.
DSB MF 59 i Herfølge
De seneste år har Lille Syds strækning mellem Køge og Næstved været kørt isoleret og med dieseltog (IC3 alias DSB litra MF) under køreledninger. Men ledningerne kommer til deres ret fra 11. april 2023, hvor regionaltogslinjen Nivå-København-Køge-Næstved etableres med elektrisk halvtimesdrift, primært med de nye Vectron-lokomotiver og dobbeltdækkervogne. Ved den lejlighed opnår stationsbyerne syd for Køge for første gang i mange år direkte tog til København - og det både hurtigere og hyppigere end nogensinde før. Kort før den elektriske drifts indførelse afgår IC3-togsæt 59 fra Herfølge station på sin tur fra Køge til Næstved. Netop dette togsæt, som blev leveret fra Scandia i 1992, er navngivet i Køge. Det er opkaldt efter søhelten Ivar Huitfeldt, som døde i Køge Bugt i 1710.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2023.
Nordjyske Jernbaner DM 506 på Lindholm st., Nørresundby
Nordjyske Jernbaner, som fra 2001 blev til ved sammenlægning af privatbanerne Skagensbanen og Hirtshalsbanen, udskiftede i 2005 de gamle Y-tog på banerne med en serie nye Siemens Desiro-tog. Et af disse er togsæt nr. 506, der blev bygget i 2004. Fra august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner også en stor del af trafikken mellem Skørping, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn fra DSB, og dermed kommer banens tog væsentligt længere sydpå end før. Her er Desiro DM 506 fra Aalborg mod Skagen på vej ind på Lindholm station i Nørresundby. Den nyere del af materielparken består af Alstom Lint-togsæt.
Foto: Thomas de Laine, 6. august 2022.
Øresundstog på Rungsted Kyst st.
Øresundstogene - dansk litra ET og svensk X31K - blev bygget af Adtranz/Bombardier i årene 2000-2012 til brug for trafikken mellem Danmark og Skåne over Øresundsbroen, som åbnede 2. juli 2000. Togene kan derfor både køre på dansk og svensk kørestrøm (25 kV/50 Hz hhv. 15 kV/16⅔ Hz), og har såvel dansk som svensk ATC. Der blev til sammen bygget 111 togsæt, som dog kommer langt omkring på svensk side, og den store serie inkluderer et lille antal i den svenske variant X32. På dansk side var kørslen over Øresund i mange år koblet sammen med Kystbanen, og derfor dominerede Øresundstogene også mellem København og Helsingør. Det er iidlertid blevet ændret i begyndelsen af 2020'erne. Siden december 2022 varetages kørslen over Øresund alene af svenskerne, og togene kører nu kun op til Østerport. Andre af DSBs tog trafikerer derfor Kystbanen, som er blevet koblet sammen med den sjællandske regionaltrafik. Kun 10 Øresundstog er tilbage i folden hos DSB, og de kan til gengæld nu opleves så aparte steder som mellem Slagelse og Lufthavnen og har sågar været planmæssigt indsat i tog til Odense. Mens ET/X31K endnu var hverdag på Kystbanen ses her på Rungsted Kyst station to tog mod København: TIl venstre et tog med sæt 36, bygget 2002, forrest, der kommer fra Helsingør, og til højre sæt 17, bygget 2000, der ekstraordinært er vendt i Rungsted.
Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2015.
DSB MF 5062 ved Svenstrup station
IC3-togene har udgjort grundstammen i InterCity-betjeningen siden begyndelsen af 1990'erne, og togene er efterhånden at regne for decideret gammelt materiel. Sæt 62 blev bygget på Scandia i 1992 og havde således 25 år på bagen, da det en regnvåd augustdag passerede under Dall Møllevej ved Svenstrup station med et nordgående IC-tog.
Foto: Thomas de Laine, 3. august 2017.
DSB MR 4061-MRD 4261 ankommer til Næstved station
I eftersommeren 2016 nærmede det sig afslutningen for DSB litra MR/MRD på "Lille Syd", altså banen Roskilde-Køge-Næstved. Togene stod over for at blive udskiftet med de Siemens Desiro'er, alias DSB litra MQ, som var blevet ledige fra Grenaa- og Odderbanen, som 27. august lukkede for ombygning til letbane. Motorregionaltogene af MR-typen kørte hos DSB fra 1978 til januar 2019 og var alle årene først og fremmest i brug vest for Storebælt, men typen kørte også på Lille Syd i årene 1986-91 og igen 1998-2016. Oprindeligt var baggrunden for brugen af nogle få togsæt af typen i øst, at det hedengange bådtog "Englænderen" mellem København og Esbjerg Havn med færgeforbindelse til England blev kørt med MR-tog. Men da dette ophørte, blev det for lidt med de få løb på Lille Syd til at opretholde håndteringen af litra MR i østområdet, og Roskilde-Køge-Næstved blev fra 1991 kørt udelukkende med styrevognstog (de mindste tog kunne bestå af bare lokomotiv plus styrevogn!). Efter åbningen af Storebæltsforbindelsen blev der fra 1998 igen sat MR-tog ind på Lille Syd, idet man nu kunne vedligeholde togene i Fredericia, selvom de til daglig overnattede i Næstved. Det var derfor også skiftende, hvilke togsæt der kørte på Sjælland. Afløseren for MR på Lille Syd, MQ'erne, bruges ikke mere på banen. De blev afløst af Lokaltogs Alstom Lint-togsæt mellem Roskilde og Køge fra december 2020, mens Køge-Næstved overgik til betjening med DSBs IC3-togsæt. Fra 11. april 2023 bliver der elektrisk drift mellem Køge og Næstved, som vil blive trafikeret af en regionaltogslinje Nivå-København-Køge Nord-Køge-Næstved. Samtidig skifter materielbenyttelsen nok engang. Toget, der her ankommer til Næstved og dermed afslutter sin tur fra Roskilde over Køge, består af MR 4061, bygget 1979, og MRD 4261 fra 1983. Busgarageanlægget i baggrunden på billedet er Nobinas garageanlæg i Næstved, som i tid blev indrettet af DSB, der frem til 1990'erne stod for bybuskørslen i byen.
Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.
S-tog på linje B i Hareskoven
Hareskov var helt fra Slangerupbanens åbning i 1906 et trækplaster for udflugtsrejsende fra den indre del af banen. Og selvom banen senere fik karakter af pendlerbane og mistede den yderste strækning mellem Farum og Slangerup, så bliver Hareskovbanen, som den nu hedder, stadig brugt til at tage i Hareskoven. I retning mod Farum er der sågar direkte udstigning til selve skoven! Her ses et B-tog mod København og Høje Taastrup bestående af to SE-sæt med SE 19 forrest i Hareskovs efterårsfarver mellem Hareskov og Skovbryet stationer.
Foto: Thomas de Laine, 12. november 2022.