Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Triviel torsdag

Eksempler på det, der er helt almindelig hverdag.

Der er 5 billeder med dette tag:

Triviel torsdag: Arriva 1693 på Sundbyvester Plads, København

Triviel torsdag: Arriva 1693 på Sundbyvester Plads, København

Udbud af store buslinjer resulterer ofte i "blokvognparker", hvor der kommer en serie på mange helt ens busser. Et eksempel herpå var Netbus' overtagelse af linje 5A, Skandinaviens største buslinje, i oktober 2007. Der blev leveret 43 ens Volvo B12BLE-busser med de karakteristiske norske Vest Center-karosserier. Samtidig fik Netbus' afdeling i Skibby 3 tilsvarende busser, som senere også blev overført til linje 5A. Og der blev nyleveret endnu 3 busser et år senere som følge af forlængelsen af visse ture til Lufthavnen. Dermed kom der i alt til at køre 49 busser af typen på linjen, og de fortsatte til april 2017, hvor linjen konverteredes til C-konceptet og fik de nuværende, lyseblå ledbusser. Forinden havde Netbus dog skiftet navn til Nettbuss og var efterfølgende fusioneret ind i City-Trafik, som kom til at hedde Keolis, under hvis navn busserne kørte indtil december 2015, hvor Arriva overtog linje 5A og hele vognparken. Her er det Arriva 1693, oprindeligt Netbus 8493, der lige er ankommet til Sundbyvester Plads kort før overgangen til linje 5C. Bussen kørte videre på andre linjer i Arriva-regi frem til december 2019.

Foto: Thomas de Laine, 9. april 2017.

Triviel torsdag: Nobina 6154 ved Stenløse st.

Triviel torsdag: Nobina 6154 ved Stenløse st.

I afdelingen for almindelig grå hverdag på busscenen finder man f.eks. Nobina 6154, en Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2014, som her ses indsat på linje 312 ved Stenløse st. Nobina modtog en serie busser af typen til overtagelsen af linje 312 og flere andre linjer fra Umove/Fjord-bus i 2014, og disse er blot en delmængde af de mere end 70 Citaro'er, der indgår i Nobinas vognpark i Movialand.

Foto: Thomas de Laine, 5. september 2015.

Triviel torsdag: Keolis 2491 ved Bagsværd st.

Triviel torsdag: Keolis 2491 ved Bagsværd st.

Gennem 12 år så en linje 166 sådan her ud: En VDL Ambassador årgang 2009. Keolis, som dengang hed City-Trafik, købte 18 busser af typen til linjerne 29 og 166 forud for overtagelsen af kørslen, som skulle finde sted i december 2009. Den første kørsel, der skulle udføres i den nye kontrakt, var dog den særlige COP15-buslinje, der forbandt Bella Center, Islands Brygge og Københavns centrum i et par uger under klimatopmødet COP15, som blev afholdt i Bella Center. Herefter kom busserne i trafik på linje 29 og 166. De nye kontrakter fra december 2009 var de første, som kunne blive helt op til 12 år lange, og sådan gik det også. Men der blev skiftet ud i linjenumrene undervejs, for i oktober 2011 blev linje 29 nedlagt. I stedet kom linjerne 141, 143, 144 og 149 ind under kontrakten, og VDL Ambassador-busserne fra 2009 blev i stedet anvendt her. Ved genudbuddet af kørslen var det dog Nobina, der gik af med sejren, og hovedparten af de 18 Ambassadors blev udrangeret i december 2021. De havde da generelt tilbagelagt over en million kilometer hver og blev solgt til ophug. Her er det bus 2491, som netop har forladt Bagsværd station som linje 166 mod sin nye endestation siden 2019 ved Værebroparken.

Foto: Thomas de Laine, 27. juli 2020.

Triviel torsdag: Aarhus Sporveje 700 i krydset Ringvejen/Randersvej, Aarhus

Triviel torsdag: Aarhus Sporveje 700 i krydset Ringvejen/Randersvej, Aarhus

I nyere tid har de polskbyggede Solaris Urbino'er i flere længder og generationer præget bybusserne i Aarhus - heraf er cirka 85 styk i længden 14,6 m. Blandt disse er Aarhus Sporveje nr. 700, Solaris Urbino 15 årg. 2014, der her ses i trafik på linje 18 på Vejlby Ringvej/Hasle Ringvej i krydset med Randersvej. Letbanens nordgående spor ses i forgrunden.

Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.

Triviel torsdag: Anchersen 3305 på Jernbane Allé, Vanløse

Triviel torsdag: Anchersen 3305 på Jernbane Allé, Vanløse

Ganske almindelig hverdag på Københavns linje 31 mellem Vanløse, Frederiksberg, City, Christianshavn, Sundbyøster og Kastrup: Anchersen 3305 er en Mercedes-Benz O530LE Citaro nyanskaffet i 2016, og den ses her på Jernbane Allé i Vanløse lige vest for kommunegrænsen til Frederiksberg.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.