Alle billeder tagget med Solsidens Turistfart
Der er 4 billeder med dette tag:
Solsidens serie 9'er i Løgstør
Solsidens Turistfart er et hyggeligt lille busselskab i Nordjylland. Der køres bl.a. som entreprenør for Nordjyllands Trafikselskab på en række lokalruter. En af disse er rute 543, der bl.a. betjener Løgstør, hvor billedet er taget. Bussen er en Leyland-DAB 9-0948L fra 1986. Bussen kom til Solsiden i 1999, men kørte først hos Dana Bus i Bjerringbro og senere hos Holger Nielsen, Spjald, og Klemmensøs eftf. i Holbøl.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. april 2006.
Solsidens Turistfart nr. 24 i garagen
Danmarks sidste Leyland-DAB serie 8'er alias Solsidens Turistfart nr. 24 hos Solsidens Turistfart i Nørresundby.
Foto: Thomas de Laine, 28. januar 2004.
Solsidens Turistfart vogn 24
Solsidens Turistfart i Nørresundby anvender Danmarks eneste tilbageværende Leyland-DAB serie 8-bus. Serie 8 var en HT-specifik udgave af serie 7 med svagere motor og anden foraksel mv. Der er kun bygget i alt 62 eksemplarer (HT nr. 1633-1664 og 1688-1717) i 1984-86. Solsidens er nr. 1707/KU 90 813 fra august 1986. Bussen fulgte med over i Busdivisionen og Bus Danmark og kørte nogle år i 1990'erne som S-bus. I september 1997 blev bussen udrangeret fra Bus Danmark og solgt til Unibus, nr. 7202/KU 90 813, hvor den kørte helt frem til 1999, hvor Unibus og Bus Danmark blev lagt sammen til Arriva Danmark. Her blev bussen udrangeret, men den kørte endnu nogle måneder i 1999 som lånevogn hos Linjebus i Gladsaxe i mangel på nye busser til linie 350S. Hos Solsidens Turistfart kører den som vogn 24/RT 89 235.
Foto: Thomas de Laine, 28. januar 2004.
Solsidens Turistfart vogn 24, 25 og 23
"Familiefoto" af nogle af Solsidens Turistfarts tidligere HT-busser. Fra venstre er det vogn 24/RT 89 235 (ex. HT 1707), 25/SV 90 945 (ex. City-Trafik 2940) og 23/SV 90 942 (ex. City-Trafik 2912). Selskabet har yderligere et par tidligere City-Trafik af samme serie. Busserne anvendes på nogle lokalruter i Aalborg-området, som Solsidens Turistfart kører.
Foto: Thomas de Laine, 28. januar 2004.