Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Linietrafik

Der er 4 billeder med dette tag:

Linietrafik 68 som togbus på Ørholmvej, Ørholm

Linietrafik 68 som togbus på Ørholmvej, Ørholm

Driften var indstillet på alle Lokaltogs nordsjællandske banestrækninger i dagene 19.-21. juni 2026, fordi personalet i driftscentralen i Hillerød kollektivt havde meldt sig syge. Det skete i kølvandet på ulykken ved Kagerup 23. april samt Havarikommissionen og Politiets arbejde, som bl.a. medførte sigtelse af en medarbejder i driftscentralen. Der måtte med kort varsel skaffes togbusser, og for Nærumbanens vedkommende kneb det noget. Det endte dog med, at DHT-Bus landede opgaven med Linietrafik som underleverandør - altså to små busselskaber i samarbejde. Der var nu heller ikke mange mennesker at køre med, og det hjalp næppe, at der ingen steder fandtes information om, hvor Nærumbanens togbusser skulle holde, hvilket ikke alle steder var umiddelbart ved banens stationer. Linietrafik vogn 68, Volvo B12BLE-61/Vest Center årg. 2009, på Ørholmvej nær Ørholm station.

Foto: Thomas de Laine, 21. juni 2026.

Linietrafik EC 92 717 ved Ryparken st., København

Linietrafik EC 92 717 ved Ryparken st., København

Jomfruturen for EC 92 717 hos det nyetablerede busselskab Linietrafik blev som "Orange togbus" fra Ryparken st. uden stop til Holte om eftermiddagen lørdag 28. juni 2025. Ejeren, der vist må være Danmarks yngste vognmand, ses til venstre for bussen inden afgangen fra Ryparken. I baggrunden en af hans andre busser.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2025.

Linietrafik EC 92 717 ved Holte st.

Linietrafik EC 92 717 ved Holte st.

Linietrafik EC 92 717, Volvo B12BLE-61/Vest Center årg. 2009, som "Orange togbus" mod Ryparken i busterminalen ved Holte st. Bussen var i trafik hos Linietrafik første gang 28. juni 2025. Så sent som den foregående morgen var den i brug på fast ekstrakørsel hos den foregående ejer, nemlig Umove! Den havde dér været stationeret i Slangerup og haft busnr. 7969. Det nordjyske design skyldes, at bussen i cirka to år kørte for Keolis på først Aalborgs bybusser og dernæst på regionalruter. Den er dog oprindeligt leveret til Tide Bus' daværende bybuskontrakt i Odense.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2025.

Linietrafik 83 på Lyngbyvej, Gentofte

Linietrafik 83 på Lyngbyvej, Gentofte

Linietrafik vogn 83, Volvo B12BLE/Wroclaw årg. 2010, som "Orange togbus" uden stop fra Ryparken st. til Holte st. på Lyngbyvej i Gentofte. Bussen er i juni 2025 erhvervet af det nystartede busselskab Linietrafik i Kirke Hyllinge, som foreløbigt kører med en bus for Vikingbus på togbuskørslen på Nordbanen i sommeren 2025. Bussen er blandt dem, der kørte hos Morsø Bustrafik (vogn 83) indtil konkursen. Den er nyleveret til Norgesbuss i Norge.

Foto: Thomas de Laine, 28. juni 2025.