Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Helsingør Turisttrafik

Der er 9 billeder med dette tag:

Helsingør Turisttrafik 3106 ved Hillerød st.

Helsingør Turisttrafik 3106 ved Hillerød st.

Helsingør Turisttrafik 3106, Volvo B7R/Wroclaw (Volvo 8700) årg. 2012, som ekstravogn på linje 301 ved Hillerød st. om morgenen 13. april 2021. I Movias seneste ekstrakørselsudbud blev det et krav, at ekstrabusserne har firecifrede vognnumre, hvorfor der nu forekommer busser, som ikke er Movia-gule, men som bærer Movia-internnumre.

Foto: Jesper Holst, 13. april 2021.

Helsingør Turisttrafik 3104 på Havnegade, Helsingør

Helsingør Turisttrafik 3104 på Havnegade, Helsingør

I foråret 2019 er det slut med Optare Solo-busserne i Movias område. Helsingør Turisttrafik er nu alene om at anvende typen, og selskabet genvandt ikke kørslen på linje 342, 840 og 841 i Helsingør, Espergærde, Ålsgårde og Hornbæk. Bus 3104, Optare Solo M920L årg. 2009, som linje 342 på Havnegade i Helsingør.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2018.

Helsingør Turisttrafik 3101 ved Prøvestenscentret, Helsingør

Helsingør Turisttrafik 3101 ved Prøvestenscentret, Helsingør

Helsingør Turisttrafik 3101 som servicebuslinje 841 ved Prøvestenscentret i Helsingør.

Foto: Søren Lundsgaard, 29. november 2011.

Movias entreprenører med busser og repræsentanter på Toftegårds Plads, Valby

Movias entreprenører med busser og repræsentanter på Toftegårds Plads, Valby

Næsten alle Movias entreprenører var mødt frem på Toftegårds Plads med hver en bus og repræsentanter fra busselskabet. Her ses bl.a. Arriva, Concordia Bus, DitoBus og Fjord-bus.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

Helsingør Turisttrafik 3101 på Toftegårds Plads, Valby

Helsingør Turisttrafik 3101 på Toftegårds Plads, Valby

Helsingør Turisttrafiks bus 3101, Optare Solo M920L årg. 2005, var kommet et godt stykke hjemmefra, da den deltog i busmødet på Toftegårds Plads ved Johannes Sloths afsked som direktør for Movia.

Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2009.

Helsingør Turisttrafik 3103 ved Helsingør st.

Helsingør Turisttrafik 3103 ved Helsingør st.

I januar 2006 oprettedes en ny servicebuslinje 842 til Ålsgårde. I den forbindelse modtog Helsingør Turisttrafik, der er entreprenør på servicebusruterne i byen, sin tredje Optare Solo, der er navngivet Lille Per. Bussen har desuden internnr. 3103 af hensyn til radiosystemet. Bussen ses her ved Helsingør st.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2006.

Optare-trio fra Helsingør Turisttrafik

Optare-trio fra Helsingør Turisttrafik

Helsingør Turisttrafik har siden oktober 2004 stået for servicebuskørslen i Helsingør. Til de dengang to servicebuslinjer leveredes i januar 2005 to Optare Solo M920L, der har fået tildelt navnene "Hamlet" og "Ofelia". Busserne har dog også fået internnumre, nemlig hhv. 3101 og 3102. Servicebuslinjerne 840 og 841 fik fra 8. januar 2006 følgeskab af en nyoprettet servicebuslinje, og Helsingør Turisttrafik har i den anledning modtaget endnu en Optare Solo, der har fået navnet "Lille Per" (der så vidt jeg er underrettet ikke har noget med Shakespeare at gøre!). Bussen får sikkert desuden internnr. 3103, når den får radio. I Optare Solo-trioen er det fra venstre Hamlet, Ofelia og Lille Per. Billedet er taget i Helsingør i januar 2006.

Foto: Ole Sørensen, ukendt dato.

Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik

Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik

Helsingør Turisttrafik overtog i oktober 2004 servicebuslinierne 840 og 841 i Helsingør-Espergærde. Siden da har man anvendt midlertidige servicebusser af DAB-typen, men meget snart indsættes nye Optare Solo-busser. Her ses en af dem inden leveringen. Bustypen er ny i Danmark, og Arriva indsætter tilsvarende servicebusser i foråret.

Foto: Ole Sørensen, 6. januar 2005.

Interiør af Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik

Interiør af Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik

Sådan ser en Optare Solo ud indefra i HUR-udgave. Busserne får altså midterperroner og er egentlig laventrébusser. Om indretningen kan i øvrigt bemærkes, at busserne har dobbeltdøre, altså dørarrangement 0-2+2-0 - en del mere en DAB-servicebusserne i de fleste tilfælde havde.

Foto: Ole Sørensen, 6. januar 2005.