Alle billeder tagget med Sporvogne
Der er 175 billeder med dette tag:
Første ordinære letbanetog på Hovedstadens Letbane afgår fra Ishøj
Klokken er lidt over 11 søndag 26. oktober 2025, og Hovedstadens Letbane vogn 121 afgår fra Ishøj station som det første ordinære letbanetog på Ring 3-letbanen. Fotografer, entusiaster fra ind- og udland, presse og interesserede borgere er mødt frem, og letbanetoget er fyldt til randen med letbanens allerførste passagerer. Med dagens åbning af strækningen Ishøj-Glostrup-Rødovre Nord har Danmark tre letbaner i drift: Aarhus Letbane siden 2017, Odense Letbane siden 2022 og Hovedstadens Letbane siden 2025.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 103 ved Ishøj st.
Hovedstadens Letbane 103, en Siemens Avenio, afventer afgangstid fra Ishøj st. på letbanens første driftsdag. Til højre ses medarbejdere fra Hovedstadens Letbane og bagest til venstre en lille del af køen af "normals", der gerne vil prøve en tur. De her kommer nok allerede med på næste afgang.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 111 ved Vallensbæk st.
Første driftsdag på Hovedstadens Letbane går på hæld, og vogn 111 gør holdt ved Vallensbæk station som nordgående linje L mod Glostrup og Rødovre Nord. Efter flere timer med lange køer er det efterhånden blevet muligt at komme med ombord på første afgang!
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 124 på Søndre Ringvej syd for Glostrup st.
Lige syd for viadukten over jernbanen i Glostrup, på grænsen mellem Brøndby og Glostrup, er letbanens tracé ført fra vestsiden af Søndre Ringvej til østsiden. Her er det vogn 124, der stiller sig på tværs. Mellem Ishøj og Rødovre Nord zig-zag'er letbanen på denne måde mellem vejmidten, den ene side og den anden side intet mindre end syv gange. Derudover skal vognbanerne krydses på vej ind og ud af depotet, som ligger ved Rødovre Nord, men på modsatte side af ringvejen.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 113 ved Glostrup st.
Hovedstadens Letbane 113 ankommer til Glostrup st. i det midterste af de tre spor, som findes her. Når driften er oppe i fuldt gear fra sommeren 2026, skal der vende et letbanetog ved Glostrup station 24 gange i timen i dagtimerne. Med et par minutters vendetid ved perronen, hvor føreren skal skifte ende, samt et minuts tid til at køre op og ned ad rampen, der ses bagest i billedet, vil der meget ofte være mindst to letbanetog til stede ad gangen. Så den tredje perron skal nok gøre nytte. Det er i øvrigt det eneste sted på Hovedstadens Letbane, der er mere end to spor til rådighed.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 116 ved Glostrup st.
Hovedstadens Letbane 116 afgår fra Glostrup station mod Rødovre Nord. I baggrunden køen af mennesker, der gerne vil prøve en tur den første dag, hvor det var gratis at køre med letbanen.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 111 på Søndre Ringvej, Glostrup
Åbningen af Hovedstadens Letbane blev ikke ligefrem tilsmilet af vejrguderne, men i et kortvarigt glimt af ægte sollys ses her vogn 111 på Søndre Ringvej lige nord for rampen ned til Glostrup station. Letbanetoget er på vej mod Ishøj, og på dette sted skal sydgående letbanetog krydse bilernes nordgående vognbaner i niveau.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 110 på Nordre Ringvej ved Ejby
Hovedstadens Letbane 110 på Nordre Ringvej omtrent ud for Ejby Mose. Der er leveret 29 Siemens Avenio-letbanetog - en model, der også kendes fra byer som München og Haag.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 116 på Nordre Ringvej ved Islev
Hovedstadens Letbane 116, Siemens Avenio leveret 2024, på Nordre Ringvej ved Islev og Ejby.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 120 ved Rødovre Nord st.
Hovedstadens Letbane 120 kort før ankomst til Rødovre Nord, hvor der er nordlig endestation indtil sommeren 2026.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 111 på Nordre Ringvej syd for Rødovre Nord st.
Hovedstadens Letbane 111 på Nordre Ringvej lige efter afgang fra Rødovre Nord station. Herfra er der knap en halv times køretid til Ishøj, og en dobbelttur gøres på lige godt en time.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 111 ved Rødovre Nord st.
Hovedstadens Letbane 111 på vej fra depotet over Nordre Ringvej til afgangsstoppestedet på Rødovre Nord letbanestation. Indtil sommeren 2026, hvor letbanens nordlige del åbner, skal der seks gange i timen køre en tom vogn fra stoppestedet tværs over ringvejen til depotet og tilbage igen.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 118 afgår fra indvielsen i Ishøj med særligt indbudte gæster
Hovedstadens Letbane blev indviet ved Ishøj station søndag 26. oktober 2025. Efter tale og snoreklipning mv. afgik et letbanetog for særligt indbudte gæster lidt over kl. 10.30. Turen blev kørt af vogn 118, som her er på vej fra endestationen ved Ishøj station ud på Vejlebrovej. Vognen indgik senere på dagen i den ordinære drift.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Hovedstadens Letbane 119 ved Ishøj st.
Det bliver tidligt mørkt! Åbningsdagen for Hovedstadens Letbane var også første dag efter sommertidens ophør, og solen gik ned omkring klokken kvart i fem. I den blå time og tilsat lidt regn har Hovedstadens Letbane vogn 119 endestationsophold i Ishøj.
Foto: Thomas de Laine, 26. oktober 2025.
Tivoli-sporvognstoget 312+312 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Tivoli åbnede i 1969 forlystelsen "Linie 8", hvor en gummihjulet "sporvogn" kører gæsterne rundt i haven. Der har gennem tiden været et antal vogne i brug, men i forbindelse med udskiftningen til nye, batterielektriske vogne i sommeren 2025, er et af Tivolis vogntog overgået til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvortil det ankom torsdag 14. august 2025. Men er det så egentlig en sporvogn eller en bus...? Vogntoget kører på gummihjul, og motorvognen er bygget op om en Morris Mascot, selvom den nu om dage kører på flaskegas. Vogntoget er ydermere udstillet i Sporvejsmuseets busudstillingshal, hvor dette billede er taget. Begge vogne i vogntoget bærer i øvrigt nummeret 312 og er tydeligvis baseret på Københavns Sporvejes såkaldte Engelhardt-vogne.
Foto: Thomas de Laine, 7. september 2025.
Hovedstadens Letbane 111 under "driftssimulering" ved Vallensbæk st.
Siden 15. juli 2025 køres der "driftssimulering" på den del af Ring 3-letbanen, som åbner i efteråret 2025, nemlig fra depotet ved Rødovre Nord via Glostrup station til Ishøj station. Det betyder, at der er 10-minuttersdrift fra tidlig morgen til efter midnat, men det er altså først senere, man som passager kan køre med. Hovedstadens Letbane vogn 111, Siemens Avenio leveret 2024, holder ved stoppestedet på Søndre Ringvej ud for Vallensbæk st. som del af driftssimuleringen. Her vil man kunne skifte til S-togene på linje A. Bemærk, at der skiltes med linjenummer 1.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2025.
Københavns Sporvejes slibevogn S1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Køretøjer drevet af strøm fra batterier er blevet helt almindelige de seneste år. Men skruer vi tiden tilbage til omkring forrige århundredeskifte, var man i København i færd med at elektrificere hele sporvejsnettet, således at den dyre og besværlige hestedrift kunne ophøre. Den form for elektrificering, der løb af med sejren verden rundt, var strømforsyning fra luftledninger, selvom der også fandtes andre systemer. I København valgte man også denne løsning, men forinden nåede man at afprøve vogne, der fik strøm fra datidens batteriteknologi. Det var de såkaldte akkumulatorvogne, og vognen på dette billede var oprindeligt en sådan, bygget af Schultz og Siemens & Halske i 1900. Den blev allerede i 1902 konverteret til luftledningsdrift. Vognen var oprindeligt også dobbeltdækker, men blev ombygget til enetagesvogn i 1924. Den blev endnu engang ændret radikalt i 1952, hvor sporvejene lod den ombygge til slibevogn, og den fik da nummeret S1 og den særlige grønne og hvide arbejdsvognsbemaling. Efter sporvognsdriftens ophør i 1972 overgik vognen til Sporvejshistorisk Selskab, og den er i dag museumsvogn på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Normalt står den blot udstillet, men 30. juli 2022 gjorde den også en tur ud til Eilers Eg. Vognen i baggrunden er Haag-sporvogn nr. 824 fra 1929, som er blandt driftsvognene på Skjoldenæsholm.
Foto: Thomas de Laine, 30. juli 2022.
Odense Letbane 04 som "Juleekspressen" ved Odeon, Odense
For andet år i træk var et par af Odense Letbanes vogne i julen 2024 særligt udsmykkede og kørte under navnet "Juleekspressen". Folieringen var denne gang lyserød og baseret på bl.a. papirklip med motiver fra bysbarnet H.C. Andersens eventyr. Bag Juleekspressen står Odense Kommune, Odense Letbane, Rosengårdcentret, Tarup Center og VisitOdense m.fl. Det var vogn 02 og 04, der blev dekoreret i 2024, og årets design afveg væsentligt fra 2023-udsmykningen. Vogn 04 ved stoppestedet "Odeon" i den tidligere så brusende Thomas B. Thriges Gade.
Foto: Thomas de Laine, 10. december 2024.
Hovedstadens Letbane 101 på første prøvekørsel ved stop "Glostrup Nord, Hersted"
Den første prøvekørsel på Hovedstadens Letbane er nået frem til stoppestedet "Glostrup Nord", som senere har fået tilføjet "Hersted" af hensyn til Albertslunds byudvikling i den gamle Hersted Industripark. Vognen er nr. 101, den første i en serie på 29, hvoraf cirka halvdelen på fototidspunktet var leveret.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.
Hovedstadens Letbane 101 på første prøvekørsel på Søndre Ringvej i Glostrup
Første testkørsel på Hovedstadens Letbane er efter små to timer næsten nået fra kontrol- og vedligeholdelsescentret til Glostrup station. Her er vogntoget, nr. 101, i midten af Søndre Ringvej og skal over i østsiden, lige nord for rampen ned til stationen. Dette er blot det ene af en række steder på Ring 3, hvor letbanen krydser vognbanerne.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.
Nobina 6043 og Hovedstadens Letbane 101 på Nordre Ringvej ved stop Rødovre Nord, Ejby
Nutid og fremtid side om side på Ring 3 ved letbanestoppestedet "Rødovre Nord", næsten lige uden for kontrol- og vedligeholdelsescentret. Til venstre Nobina 6043, Volvo B12BLE-62/Säffle årg. 2008, som linje 300S - to år efter nedlæggelsen af linje 30E stadig med grønne hjørner! Og til højre letbanevogntog 101 på første testkørsel. I et års tid vil begge dele kunne ses på Ringvejen.
Foto: John Bodholdt Nielsen, 14. august 2024.
Københavns Sporveje 470 og 1065 ved Eilers Eg, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
En serie såkaldte "scrapvogne" blev bygget af Københavns Sporveje i årene under og lige efter anden verdenskrig. Det var simple og allerede ved bygningen teknisk forældede vogne, som der imidlertid var stort brug for, fordi passagerpresset på sporvejene steg stærkt i krigsårene, hvor bl.a. bil- og omnibuskørsel var underlagt restriktioner og stod over for andre forhindringer så som gummimangel. Konstruktionen baserede sig på dele fra sporvejenes reservedelslager. Selvom vognene var nyere end de i 1930'erne byggede bogievogne, blev de udrangeret tidligere. Til gengæld opnåede typen i nogen grad at danne forbillede for de nye sporvogne, der blev bygget til Aarhus efter krigen, idet Aarhus havde mistet sit sporvejsmateriel ved en schalburtageaktion 22. august 1944. Vogntoget på dette billede er Københavns Sporveje nr. 470, som blev bygget i 1945, og bivogn nr. 1065, der er fra 1947. Vognene blev udrangeret i 1967 henholdsvis 1968 i processen med omstilling til busdrift i København. Begge blev ved udrangeringen overtaget af den dengang ret nye forening Sporvejshistorisk Selskab, som i 1978 åbnede Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vogntoget er under indkørsel til museets sløjfe ved Eilers Eg.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.
Frederiksberg Sporveje 50 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Der var engang, hvor man kunne køre med dobbeltdækkersporvogne i København. Flere eksempler på disse er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, og Frederiksberg Sporveje nr. 50 er det ene. Vognen blev bygget i 1915 af N. Larsens vognfabrik og er en ret traditionel kort, toakslet motorvogn. Øverste etage er delvist åben, så på museets strækning gennem skoven kan man sidde kun under dække af trækronerne - og så trolleystangen! Vognen blev overtaget af Københavns Sporveje fire år efter leveringen, hvor Frederiksberg forpagtede sin sporvognskørsel til den omgivende hovedstadskommune. Ved den lejlighed blev vognen til KS nr. 419, og den forblev i trafik til 1933. Her har den netop krydset med KS 100 ved stoppestedet "Skovkanten" på museet.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.
Oslo-sporvogn 112 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm
Oslo-sporvogn nr. 112 af SL79-typen, leveret fra Strømmens Værksted ved Oslo i 1983, foran remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Vognen ankom i april 2024 til museet efter udrangering fra driften i Oslo, og den køreklare vogn ventes senere på året godkendt til at køre med passagerer på museet. Den er dog kun museets næstyngste vogn - nyeste vogn er Prag-vognen, Tatra T3 nr. 7079, som står til højre for Oslo-vognen på dette billede.
Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2024.
Oslo-sporvogn 112 ved Majorstuen, Oslo
Oslo-sporvogn 112, som i april 2024 er tilgået Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, i krydset ved Majorstuen, august 2019. Vognen ankommer som linje 11 eller 19 og er skiltet om til at afgå som linje 12 via Aker Brygge, Jernbanetorget, Storo og Disen til Kjelsås. Vognen er fra den første serie SL79'ere, der havde en enkelt dør bagest i vinduessiden, som dog ikke benyttedes til passagerudveksling. Der er tale om en Duewag-sporvognstype, men vognen er bygget i Norge på Strømmens Værksted uden for Oslo. SL79'erne blev bestilt, da det i løbet af 1970'erne stod klart, at sporvejene i Oslo alligevel ikke skulle nedlægges, som det ellers havde været planlagt. I første omgang kom der 25 vogne, nr. 101-125, som leveredes i 1982-83, og de blev i 1989-90 efterfulgt af endnu 15 vogne, kaldet SL79/II med numrene 126-140. Alle Oslos hidtidige sporvogne har været under udrangering siden 2022, hvor indsættelsen af nye CAF-lavgulvsvogne begyndte.
Foto: Thomas de Laine, 24. august 2019.