Alle billeder tagget med Zielona Gora
Der er 13 billeder med dette tag:
Transhand Slubice FSL G664 i Zielona Gora, Polen
Busselskabet Transhand Slubice kørte 2001-2016 med denne Scania L113CLB/DAB fra 1990. Bussen er født til Poulsens Rutebiler i Assens, men overgik ved Fyns Amts udbud i 1995 til DSB busser, senere Combus, som bus 8093. Den nåede lige at blive Arriva-bus i 2001, inden den polske karriere begyndte. Her holder den pause på rutebilstationen i Zielona Gora, hvor der også kom mange andre DAB'er, men ikke med en Scania-motor placeret i bagenden! Ruten Zielona Gora-Slubice er omkring 90-100 km lang, og den foregår hele vejen inden for PKS Zielona Goras operationsområde.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z10533 i Zielona Gora, Polen
En bus, der nåede at køre fire gange så længe i Polen som i Danmark: Denne Leyland-DAB 7-1200L blev bygget til Kurt Jensen, Glumsø, i 1985, men gik til DAB i 1989. Herfra var den blandt de tidlige eksporter til Polen i midten af 1991, og den kørte hos PKS Zielona Gora (opr. PPKS Zielona Gora) helt frem til 2017. Her afgår den fra rutebilstationen i Zielona Gora mod Lipno.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z70022 i Zielona Gora, Polen
PKS Zielona Gora Z70022 afgår fra den regnvåde rutebilstation i Zielona Gora. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200L leveret i 1987 til Dan Bjørn, Kragenæs, men blev opslugt af LF-bus i 1995. Den kom derved til at hedde bus 045. På dansk grund afsluttede den sin karriere hos NF Turistbusser i Holstebro, men herefter fulgte 18 års kørsel på de polske landeveje fra 2002 til 2020.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z90105 i Zielona Gora, Polen
Denne Leyland-DAB 7-1024L fra 1987 har, rigtigt gættet, kørt hos Wulff Bus, men blev egentlig bygget til vognmand Villy Andersen i Gjøl, hvorfra Hjørring Privatbaners busselskab Nordtrafik overtog den i 1995. Den kom til Wulff Bus med dette selskabs køb af Nordtrafik i 2003. Efter udrangering fra Danmark kom bussen i 2009 til PKS Zielona Gora som vogn Z90105, og her var den så vidt vides fortsat i drift ved indgangen til 2023, men man skal nok finde den på en skolebusrute ude i en lille flække i omegnen af Zielona Gora.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z70008 i Zielona Gora, Polen
PKS Zielona Gora Z70008 på rutebilstationen i Zielona Gora. Bussen er en Leyland-DAB 7-5-TL11/8 fra 1983, der de første ti år af sit liv kørte hos Brændekildes Rutebiler i Jels som vogn 59. Den gik til DAB i 1993 og kom til det store rutebilselskab i Zielona Gora i 1994, hvor den forblev i trafik helt til efteråret 2020 - efter 37 års trafik!
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
PKS Zielona Gora Z40018 i Zielona Gora, Polen
PKS Zielona Gora i Polen har haft en stor vognpark af brugte danske DAB-busser. I den fine samling indgik 2004-2021 denne DAB 7-1800L-ledbus fra 1989. Bussen blev i sin tid bygget til Møns Omnibusser, hvor den kørte som vogn 8, navngivet "Klintekongen". Efter licitationen i 1996 kom den til LF-bus som bus 530, og derved kom den også til at køre hos NyBus og til sidst nogle få måneder hos Linjebus, indtil den i eftersommeren 1999 blev udrangeret. Her ses bussen ud for rutebilstationen i Zielona Gora.
Foto: Thomas de Laine, 12. september 2013.
DAB-rutebil i Zielona Gora, Polen
DAB 1200L-rutebil fra rutebilselskabet PKS Zielona Gora i Zielona Gora, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2007.
Leyland-rutebil i Zielona Gora, Polen
Denne Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra 1983 kørte i Danmark hos Kirsten Jensen, Hallund. Siden 1991 har den kørt hos PKS Zielona Gora i Polen. Rutebilstationen i Zielona Gora.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2007.
Scania-bus i Zielona Gora, Polen
En af PKS Zielona Goras Scania 112-busser med Katrineholm-karrosseri optager passagerer på rutebilstationen i Zielona Gora, Polen.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2007.
Serie 7-rutebil i Zielona Gora, Polen
Denne bus er den ene af to serie 7-rutebiler fra Kurt Larsen, Bisserup, der siden 1994 har kørt hos PKS Zielona Gora i Polen. Bussen er en Leyland-DAB 7-5-TL11/3 fra 1983 og holder på rutebilstationen i Zielona Gora.
Foto: Thomas de Laine, 12. maj 2007.
Ex. Randers Byomnibusser 145 i Zielona Gora, Polen
Randers Byomnibusser vogn 145, der er en DAB 15-1200C mk. I fra 1993, kører i dag hos PKS Zielona Gora i Polen. Bussen ses her i det udendørs vaskeanlæg på rutebilstationen i Zielona Gora.
Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2004.
DAB serie 7-bus fra PKS Zary i Zielona Gora, Polen
Rutebilselskabet PKS Zary anløber rutebilstationen i Zielona Gora, Polen, og er godt kørende i en DAB 7-1200B fra 1988. Bussen har kørt hos Standley Larsen, Hadsund, og er i 2002 kommet til Polen efter at have været via Thinggaard, Aalborg Omnibus Selskab, Combus og Arriva.
Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2004.
Zemun-ledbus i PKS Zielona Gora
Denne bus er en Zemun Ikarbus IK160P tilhørende PKS Zielona Gora. Billedet er taget på rutebilstationen i Zielona Gora. Zemun-ledbussen er en Ikarus-ledbus samlet af Jelcz, hvorfor den har visse træk til fælles med Jelcz' bybusmodel, f.eks. rudearrangementet i fronten. Ikarus var ungarsk, mens Jelcz er en polsk fabrik.
Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2004.