Alle billeder tagget med Sverige
Der er 123 billeder med dette tag:
Transdev 8515 på Per Dubbsgatan, Göteborg, Sverige
Mercedes-Benz sælger en ekstra lang udgave af den kendte Citaro-ledbus, som man har navngivet "CapaCity". Efter samme logik kunne Sprinter-minibussen være blevet markedsført som en "SimpliCity", men denne mulighed har man indtil videre ladet gå til spilde. CapaCity-ledbusserne er til gengæld blandt andet at finde hos Transdev i Göteborg, som bruger dem på kontraktkørsel for Västtrafik på byens linje 16. På Per Dubbsgatan kører her vogn 8515 med totallængden 20,995 meter.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2022.
Transdev 8522 ved Marklandsgatan, Göteborg, Sverige
Man fornemmer, at denne bus er længere end de i Danmark typiske ca. 18 meter for ledbusser. Transdev 8522, Mercedes-Benz O530GL Citaro CapaCity årg. 2020, er lige knap 21 meter lang og har da også dobbelt bagaksel under den bageste sektion. Den kan rumme 182 passagerer, hvoraf hver fjerde kan få en siddeplads. Linje 16 i Göteborg køres med disse busser, hvis blå og turkise bemaling måske kan give nogen mindelser om Storstrøms Trafikselskabs rutebilkontraktdesign fra perioden 1995-2006. Foto ved Marklandsgatan.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2022.
GS Buss 360 og 375 på Redbergsplatsen, Göteborg, Sverige
Opladning af busser i byrummet er det ikke blevet til så meget af i Danmark: Kun linje 2A i København og linje 13 i Aarhus har fået denne løsning, mens alle landets efterhånden rigtig mange andre elbusser lader i garagerne. I Göteborg finder man omvendt en dobbelt ladestation på Redbergsplatsen, som er et ældre knudepunkt i byens kollektive trafik. To Volvo B0E/Wroclaw (7900 Electric) fra 2019 sutter strøm, inden næste tur begynder. Busserne er GS Buss' vogn 360 (venstre) og 375 (højre), som få uger senere begge blev overtaget af Nobina. GS Buss er Göteborgs Spårvägars busselskab.
Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2022.
Keolis 6021 og 3838 ved Slussen, Stockholm
Ved Slussen syd for den gamle bydel i Stockholm findes en stor busterminal med intensiv betjening af bl.a. mange ledbusser, og hvor der også er omstigning til tunnelbanen. I foråret 2016 mødes et par Keolis-ledbusser ved Slussen: Nærmest Scania OmniLink nr. 6021 fra 2009, som skal køre en linje 414 mod Orminge, og bagved en Volvo B9SALE/Säffle (8500LEA) fra 2005 med vognnummer 3838. B9S-modellen fra Volvo har vi aldrig fået til Danmark, men den er opbygget sådan, at motoren er stående i venstre side i forreste del af bussen.
Foto: Thomas de Laine, 23. april 2016.
Keolis 7446 på Lugnets Allé i Sickla, Stockholm, Sverige
Sickla i Stockholm ligger i sydøstenden af Tvärbanan, som er en letbanelinje, der går nord, vest og syd om byen. I Sickla deler busser og letbane et tracé i midten af vejen, og her er det bybuslinje 74, der således stryger hurtigt over broen, som fører Lugnets Allés over Sicklakanalen. Bussen er Keolis 7446, en MAN NL243 Lion's City-gasbus fra 2009, som har kørt hele sin tilværelse hos Keolis i Stockholm. Dog hed Keolis' busselskab i Sverige ved leveringen endnu Busslink.
Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2022.
Nobina 4370 på Admiralsbron, Malmö
Bybusdriften i Malmö er som andre steder under elektrificering i disse år. Nobina 4370 er en 18,6 meter lang Volvo B0EA/Wroclaw-ledbus (Volvo 7900A Electric) fra 2021, som her passerer Admilsbron som linje 7 på vej fra Svågertorp station mod Malmö C og videre til Ön. Det er en trafikalt stille eftermiddag, for billedet er taget på en helligdag, nemlig Sveriges nationaldag.
Foto: Thomas de Laine, 6. juni 2023.
Gråhundbus 28 i Ystad, Sverige
Danske busser i udlandet har i visse tilfælde også form af danskdrevne (fjern)busruter, der krydser landegrænser. 1981-2023 stod Gråhundbus i Ballerup bag "Bornholmerbussen" alias rute 866 mellem Københavns Hovedbanegård og Ystad med færgeforbindelse til Rønne. Ruten kørte i mange år med ledbusser på en del af afgangene, og Gråhundbus har derfor ejet en del sådanne. Bus 28 var således en nyleveret Volvo B12MA-55-ledbus med Jonckheere-karosseri fra 2007, som kørte små 9 år hos Gråhundbus, ikke mindst på Bornholmerbussen. Omstigningen til færgen i Ystad så de senere år således ud.
Foto: Thomas de Laine, 16. juni 2012.
Ex. Nobina 6065 ved Stockholms östra
Danske busser i udlandet kan nogen gange være svære at skelne fra de lokale. I 2015 overflyttede Nobina en gruppe Volvo B12BLE-busser fra Storkøbenhavn til Sverige og kørsel for Storstockholms Lokaltrafik (SL). En af dem var bus 6065, Volvo B12BLE-62/Säffle (Volvo 8500LE) fra 2010, som oprindeligt var leveret til Glostrup garage til opstarten af linje 330E i foråret 2010. I SL-rød og med nyt vognnr. 3172 ses den her i busterminalen ved Stockholms östra.
Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2022.
Nobina 7932 i Teatergatan, Nyköping, Sverige
Nobina 7932, en Mercedes-Benz O530LE årg. 2014, som linje 1 i Teatergatan i Nyköping. Flere af bussens søstervogne er i 2021 overflyttet til Danmark, hvor de nu kører for Movia på linjer på Vestegnen, men 7932 er stadig i brug hos Nobina i Sverige.
Foto: Sikandar Sahil, 21. januar 2017.
Nobina 7933 i Teatergatan, Nyköping, Sverige
Nobina 7933, Mercedes-Benz O530LE årg. 2014, som linje 2 i Teatergatan i Nyköping. Bussen kører siden december 2021 hos Nobina i Glostrup, er blevet malet gul og bærer nu vognnummer 6486.
Foto: Sikandar Sahil, 21. januar 2017.
Nobina 7935 i Teatergatan, Nyköping, Sverige
Nobina 7935, Mercedes-Benz O530LE årg. 2014, som linje 2 på Teatergatan i Nyköping, Sverige, lige ved busstationen. Bussen kører i den stedlige grønne og røde kontraktbemaling. I efteråret 2021 blev bussen overført til Nobina i Glostrup og kørsel for Movia med nyt, dansk vognnummer 6485.
Foto: Sikandar Sahil, 21. januar 2017.
Nobina 7934 i Teatergatan, Nyköping, Sverige
Nobina 7934, Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2014, på Nyköpings linje 1 i Teatergatan ved Nyköping busstation. Bussen blev i efteråret 2021 overført til Nobina i Danmark, og fra december måned kører den for Movia fra Glostrup garage og kan primært opleves på bl.a. linje 166.
Foto: Sikandar Sahil, 21. januar 2017.
Den særligt udsmykkede Nobina 7934 på Nyköping busstation, Sverige
Nobina 7934, Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2014, fra bagenden og vinduessiden, hvor dens særlige udsmykning kan ses. Nyköping busstation, Sverige. Busnummer efter overførslen til Movialand er 6484.
Foto: Sikandar Sahil, 21. januar 2017.
Nobina 3011 ved Malmö C
I 2014-15 gennemføres et udbud, hvor Københavns linje 5A forventes opgraderet til såkaldt +Way, som er Movias version af "Bus Rapid Transit" (BRT). I udbudsmaterialet indgår bl.a. tegninger af en Van Hool Exqui.City-ledbus i Movias nye +Way-design. Om sådanne busser vil finde vej til København, må tiden vise, men ellers skal man ikke langt væk for at opleve dem: Malmös version af BRT er også en linje 5, og her har entreprenøren Nobina indsat 15 styk 23,8 meter lange Van Hool Exqui.City 24 Hybride-busser. Busserne, der rummer 150 passagerer, er CNG-gas-hybridbusser, og de er leveret i 2014 ved åbningen af BRT-ruten. Ledbusserne til linje 5A i København må dog forventes at nøjes med ét led. Nobinas bus 3011 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3004 bagfra ved Malmö C
Van Hool Exqui.City-modellen kan med fuld ret få øgenavnet "toretningsvogn". Her er det vist nok bagenden af Nobina 3004, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2014, ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3014 ved Malmö C
Nobina 3014, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2014, som linje 5 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3002 ved Malmö C
Nobina 3002, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2014, som linje 5 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3008 ved Malmö C
Nobina 3008, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2004, som linje 5 ved Malmö C.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
Nobina 3009 ved Malmö C
Nobina 3009, Van Hool Exqui.City 24 Hybride årg. 2004, som linje 5 i Malmö ved centralstationen.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 23. oktober 2014.
KS 101 ved Landskrona st.
Trolleybus 101 fra Københavns Sporveje, leveret i 1938, i drift på trolleybuslinjen i Landskrona, her ved Landskrona st.
Foto: Peter Hobel, 14. maj 2011.
Scania-Vabis-trolleybus ved Landskrona st.
Scania-Vabis T32-trolleybus årg. 1949, der er højrestyret og selvsagt museumsvogn, i drift på trolleybuslinjen i Landskrona. Her ses bussen ved Landskrona station.
Foto: Peter Hobel, 14. maj 2011.
Nobina 6241 ved Landskrona st.
Nobina 6241 (opr. Swebus 6241), en 10,5 meter lang MAN NM243F Lion's City årg. 2006, ved Landskrona st.
Foto: Peter Hobel, 14. maj 2011.
Arriva X61 017 på Landskrona station
Arriva med X61-Pågatåg-sæt 017 på stationen i Landskrona.
Foto: Peter Hobel, 14. maj 2011.
DSBFirst ET/X31K 02 på Triangeln station, Malmö
DSBFirst med Øresundstog ET-/X31K-sæt 02 på den i december 2010 åbnede Triangeln station i Malmö. Toget betjener både denne station og Nørreport, og man må sige, at Nørreport er grænsende til pinlig i sammenligning.
Foto: Thomas de Laine, 21. april 2011.
Arriva X61 028 på Triangeln station, Malmö
Et af Arrivas nye Pågatåg litra X61, nemlig sæt 028, på Triangeln station i Malmö.
Foto: Thomas de Laine, 21. april 2011.