Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 1995

Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 1995.

Der er 6 billeder med dette tag:

City-Trafik 66 ved Nordhavn st., København

City-Trafik 66 ved Nordhavn st., København

City-Trafik vogn 66, DAB 12-1200B årg. 1990, som linje 9 ved Nordhavn station i slutningen af juli 1995. Bussen var i perioden ca. 1995-96 totalreklame for Dow Jones Telerate. Fra juni 1996 kom linje 9 på ny kontrakt i HTs 5. udbud, hvor entreprenørerne ikke måtte have totalreklamer længere. De vendte dog senere tilbage...

Foto: Thomas de Laine, ukendt dato.

City-Trafik 61 ved Thorvald Borgs Gade garage, København

City-Trafik 61 ved Thorvald Borgs Gade garage, København

City-Trafik 61, DAB 12-1200B årg. 1990, ud for Thorvald Borgs Gade garage i slutningen af juli 1995. Garageanlægget var taget i brug kort forinden, og dengang var det City-Trafiks eneste garage i København, hvor kørslen på linjerne 9, 26E, 34 og 73E havde garage. På dette tidspunkt havde City-Trafik langt mere kørsel i Jylland, end man havde i København. City-Trafik kørte herunder bybusserne i Skanderborg, Fredericia og Kolding. Administrationen blev dog placeret på det nye garageanlæg i Thorvald Borgs Gade, men ingen havde nok midt i 1995 forestillet sig, at den allerede halvgamle bus på billedet skulle komme til at overleve den nye garage...

Foto: Thomas de Laine, ukendt dato.

Berliet-bybus i Antibes, Frankrig

Berliet-bybus i Antibes, Frankrig

De polske Jelcz 120M-bybusser er bygget på licens, hvor originalen er franske Renault PR100. Også Zemun Ikarbus IK160P og franske Berliet er vist indblandet i dette "designlån". Her ses en Berliet-bybus i den lille franske by Antibes på Cote d'Azur.

Foto: Ole Bøglund, 2. juli 1995.

Bus Danmark 1867

Bus Danmark 1867

Op gennem 1990'erne forsvandt flere af de gamle sporvognslinjer i København i takt med opbygningen af S-busnettet. I 1995 var det linje 7E's tur: Den blev fra 24. september erstattet af den nye linje 350S, der egentlig var en slags sammenkobling linjerne 7E og 73E. Den sidste tur på 7E blev kørt af bus 1867, en Volvo B10M-60/DAB fra 1988. Foto på Ballerup st.

Foto: Troels Zahren Martens, 23. september 1995.

Linjebus 6594 på Roskilde st.

Linjebus 6594 på Roskilde st.

Denne bus, der er en Scania BR112 med norsk VBK-karrosseri, leveredes oprindeligt til Therkildsen i Bagsværd. Her kørte den dog kun i ret kort tid. Efter Therkildsen kom bussen til Hornsherreds Buslinier, hvorfra Linjebus tvangsovertog den pr. 1. april 1990 i forbindelse med HTs 2. udbud. Hos Linjebus fik bussen først internnr. 8591, hvilket dog snart ændredes til 8594 af ukendte årsager. Hos Linjebus fik bussen også sin HT-gule bemaling. I 1994 ændredes nummeret til 6594 pga. ændringer i radionummersystemet. Selvom bussen var ret speciel, beholdt Linjebus den i drift helt til 2. juni 1996, hvor selskabet måtte afgive en større mængde kørsel. Billedet er taget på Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 20. februar 1995.

En stribe Volvo B10R hos AOS i Aalborg

En stribe Volvo B10R hos AOS i Aalborg

En stribe Volvo B10R-busser på Aalborg Omnibus Selskabs gamle busanlæg på Filstedvej i Aalborg.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 1995.