Alle billeder tagget med Slagelse
Der er 32 billeder med dette tag:
DSB EB 3206 med regionaltog i Slagelse
DSB fik i 2020, 2021 og 2022 leveret i alt 42 Siemens Vectron-lokomotiver, som i dansk sammenhæng hedder litra EB. De har overtaget trafikken med de 25 stammer dobbeltdækkervogne, som bruges i den sjællandske regionaltrafik, fra ME-diesellomotiverne og EA-ellokomotiverne. Derudover skal EB bruges sammen med de nye Talgo-vognsæt, som DSB har i ordre, og siden juni 2023 trækker de også de indlejede tyske IC1-vogne, der kører mellem København og Hamburg. Det første EB-fremførte tog i almindelig drift kørte i oktober 2020, og brugen af ME-diesellokomotiverne ophørte 14 måneder senere. EB'erne er væsentligt hurtigere oppe i fart efter et stationsophold end litra ME, og i den periode, hvor begge typer anvendtes, kunne forskellen tydeligt mærkes. Her holder EB 3206 med dobbeltdækkervogne på Slagelse st. De ældste dobbeltdækkervogne har kørt på Sjælland siden december 2002, så der kommer nok en dag, hvor EB'erne får noget andet at trække og skubbe rundt med.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2021.
Arriva 5656 ved Slagelse st.
Arriva 5656, Volvo B7RLE/Säffle (Volvo 8500LE) årg. 2009, som linje 470R ved Slagelse st.
Foto: Sikandar Sahil, 23. oktober 2020.
Arriva 1970 på Østerbro, Slagelse
Arriva 1970, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, som linje 234 på Østerbro i Slagelse. Da en række af disse busser, oprindeligt anskaffet til linje 3A i København, blev til overs fra Roskilde i foråret 2019, flyttede Arriva dem til kørsel på Vestsjælland.
Foto: Kim Løvenskjold, 29. august 2019.
Egon's Turist- & Minibusser 3814 i Slagelse garage
Egon's Turist- & Minibusser har tilført Movia-vognparken en Volvo B12M-rutebil fra 2003, der har fået vognnummer 3814 og især anvendes på linje 439 mellem Slagelse st. og Stillinge Skole. Bussen er dog ikke ukendt i Movialand, da den har kørt en årrække for STS og Movia hos Funchs Turisttrafik. Her ses bussen i februar 2019 på Egon's' garageanlæg i Slagelse.
Foto: Peter Hobel, 26. februar 2019.
Keolis 2453 ved Slagelse station
Keolis 2453, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 903 ved Slagelse station. Bussen blev i efteråret 2006 nyleveret til City-Trafik til linje 12 og 69 i og omkring København, men allerede efter halvandet år (hvor linje 12 var blevet skåret ned) blev bussen overført til Slagelse. City-Trafik havde nemlig vundet bybuskørslen i Slagelse fra 1. april 2008. Bussen har efterfølgende kørt knap 10 år i Slagelse, hvor bybusdriften i december 2017 dog overgik til Arriva.
Foto: Thomas de Laine, 16. januar 2016.
City-Trafik 2235 ved Slagelse st.
City-Trafik 2235 (ex. Arriva 1235), DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, ved Slagelse st.
Foto: Thomas Weidekamp, 14. december 2012.
City-Trafik 2682 i Slagelse garage
City-Trafik 2682, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, på City-Trafiks garageanlæg i Slagelse. Bussen blev i 2011 overtaget fra Arriva, hvor den havde internnummer 1682. Oprindeligt byggedes den til Connex som vogn 6373.
Foto: Thomas Weidekamp, 14. december 2012.
Volvo-demobus 8953 hos Egon's Turist & Minibusser i Slagelse
I november 2011 aflagde en Volvo 8500LE-demobus med "ny" front, der allerede havde kørt flere steder i Movia-området med bl.a. vognnummer 8953, besøg hos Egon's Turist & Minibusser i Slagelse for fremvisning og demokørsel. Her ses bussen på Slagelse-firmaets garageanlæg.
Foto: Lars Klintskov, 5. november 2011.
City-Trafik 2053 som ekstrabus ved Slagelse st.
City-Trafik 2053, DAB 12-1200B årg. 1992, ved Slagelse st. efter en overstået morgenekstratur på linje 35. Morgenturene på linje 34 og 35 køres af City-Trafik i Slagelse, mens kørslen efter kl. ca. 8 udføres af Arriva.
Foto: Jacob Breinholt Hansen, 4. marts 2011.
City-Trafik 2053 ved Slagelse st.
City-Trafik har siden foråret 2008 kørt på bybusserne i Slagelse. De ordinære ture køres med VDL Ambassador-busser, men som ekstravogn på linje 301 og 302 kan man også opleve bus 2053, en DAB 12-1200B årg. 1992, som oprindeligt blev anskaffet til privatiseringen af københavnske linje 9 seksten år tidligere. Her ses bussen ved Slagelse st.
Foto: Jacob Breinholt Hansen, 9. februar 2011.
City-Trafik 2053 bagfra ved Slagelse st.
City-Trafik 2053, DAB 12-1200B årg. 1992, bagfra ved Slagelse st.
Foto: Jacob Breinholt Hansen, 9. februar 2011.
Ex. Århus Sporveje 354 ved Slagelse st.
Ex. Århus Sporveje 354, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1998, gør ophold på Slagelse st. på vej til Bornholm. Nu kører bussen hos BAT på Bornholm som vogn 711.
Foto: Kim Løvenskjold, 17. august 2009.
DitoBus 611 på Slagelse st.
DitoBus 611, Volvo B12M-60/Säffle årg. 2006, som rute 32 på Slagelse st.
Foto: Allan Ørving, 26. juli 2007.
Arriva 2933 på Slagelse st.
Arriva 2933, Volvo B12M-60/Carrus årg. 2006, som rute 234 på Slagelse st. Bussen har senere fået nyt internnr., nemlig 5785.
Foto: Allan Ørving, 26. juli 2007.
DitoBus 282 på Slagelse st.
DitoBus 282, Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 2001, som rute 28 på Slagelse st.
Foto: Allan Ørving, 26. juli 2007.
City-Trafik 2436 på Slagelse st.
City-Trafik overtog 1. april 2008 bybuskørslen i Slagelse fra Arriva. Derfor kan man nu opleve Movia-gule busser i Slagelse, og sammen med Holbæk har byen fået Vestsjællands første letvægtsbusser. Bus 2436, VDL Ambassador-letvægtsbus årg. 2008, som bybuslinje 302 på Slagelse st.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
City-Trafik 2452 på Slagelse st.
I København er linje 12, som City-Trafik kører, blevet skåret en del ned i 2007-08. Det muliggjorde, at et par DAF SB4000/Jonckheere-busser fra linje 12 kunne overføres til Slagelse, da City-Trafik overtog bybusdriften her. En af dem var bus 2452, der her ses som linje 302 på Slagelse st.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
Skolebus fra Torben Sørensen på Slagelse st.
Vognmand Torben Sørensen råder over denne Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1992, der tilsyneladende anvendes som skolebus i Slagelse. Bussen er i sin tid leveret til DSB på Bornholm som bus 307, og siden er den kommet til Linjebus, Connex og Veolia. Torben Sørensen anskaffede den i 2007 sammen med en søstervogn. Slagelse st.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
Torben Sørensen 3801 som linje 313 i Slagelse
Torben Sørensens lille vognmandsfirma vandt fra 1. april 2008 rute 313 i Slagelse-området fra Arriva. På kørslen er indsat denne Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1997 med internnr. 3801. Bussen har en fortid hos Combus og Arriva som nr. 2545 og ses her på Slagelse st.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
City-Trafik 2433 på Slagelse st.
City-Trafik 2433 som bybus på vej ind på Slagelse st. Bussen er en VDL Ambassador-letvægtsbus, der netop er sat i trafik.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
DitoBus 633 på Slagelse st.
DitoBus er et stort busselskab på Vestsjælland. Firmaet kører bl.a. rute 13 og 13E. Bus 633, Volvo B12M/Carrus årg. 2007, på Slagelse st.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
City-Trafik 2435 på Slagelse st.
City-Trafik 2435, VDL Ambassador årg. 2008, som linje 301 på Slagelse st.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
City-Trafik 2431 på Slagelse st.
City-Trafik 2431, VDL Ambassador årg. 2008, som linje 301 på Slagelse st.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
Arriva 5570 og 5571 på Slagelse st.
To gange rute 87 på Slagelse st.: Det er Arriva 5570 og 5571, der kører. Busserne er begge bygget til Linjebus i 1998 som hhv. bus 2064 og 2065.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.
City-Trafik 2432 mod Grønningen på Slagelse st.
City-Trafik 2432 som linje 302 på Slagelse st. Bussen er indsat på linje 302 til Grønningen, Sygehuset.
Foto: Thomas de Laine, 1. april 2008.