Alle billeder tagget med Stadler
Der er 32 billeder med dette tag:
Aarhus Letbane 2105-2205 på Oluf Palmes Allé, Aarhus
Stadler Tango-vogn nr. 2105-2205 som linje L2 mod Odder på Olof Palmes Allé i det nordlige Aarhus. I baggrunden ses Aarhus Universitetshospitals heliport, men de fleste foretrækker nok alligevel at ankomme til sygehuset med f.eks. letbanen...
Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.
Aarhus Letbane 1111-1211 i krydset Nehrus Allé/Randersvej, Aarhus
Aarhus Letbanes Variobahn-vogn 1111-1211 drejer fra Nehrus Allé ind på Randersvej. Den kører en af de korte ture på linje L2 med endestation på Aarhus H.
Foto: Thomas de Laine, 31. juli 2020.
Odense Letbane 04 ved stop Vesterbro, Odense
28. maj 2022 blev Odense by nummer to i Danmark med en letbane. Denne dag åbnede en 14,4 km lang linje fra Tarup Center nordvest for centrum via Vesterbro til Odense Banegård og videre via Rosengårdcentret, universitetet og det nye universitetshospital til Hjallese station på Svendborgbanen. Som logo for den nye transportform er valgt et 'O' for Odense med streg under. Dette modsvares i øvrigt på Ring 3 ved København, hvor logoet er et 'L' med streg under. På dette billede ses Stadler Variobahn vogn 04 ved stoppestedet Vesterbro på sin vej fra centrum mod Tarup. I t-krydset bag vognen er der sporskifter for udfletningen af den mulige etape 2-gren til Odense Zoo. Også på modsatte side af centrum er en forgrening forberedt, så man senere kan undgå et længerevarende driftsstop, nemlig i krydset Ørbækvej/Nyborgvej, hvorfra etape 2 tænkes at gå gennem Vollsmose til Seden.
Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.
Odense Letbane 14 ved Campus Odense
Odense Letbane er ført gennem universitetets område ad den nord-syd-gående Campusvej, som kun er for letbane, cykler og fodgængere. Vogn 14, den ene af 16 Stadler Variobahn-vogne, ses her ved Campus Odense i retning mod banegården og Tarup.
Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.
Odense Letbane 12 på Højstrupvej, Odense
Odense Letbane 12, Stadler Variobahn, på Højstrupvej i retning mod Tarup Center.
Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.
Odense Letbane 11 ved Cortex Park, Odense
Odense Letbane 11, Stadler Variobahn, er netop krydset over Niels Bohrs Allé ind på universitetsområdet ved Cortex Park. Universitetet og universitetshospitalet ligger syd for byen på vejen mod endestationen ved Hjallese station på Svendborgbanen.
Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.
Odense Letbane 06 ved stop Højstrup, Odense
Odense Letbanes Stadler Variobahn-vogn nr. 06 gør holdt for at optage en enkelt passager ved stoppestedet Højstrup syd for Tarup. Vognen er på vej mod banegården og Hjallese, men er i dette tilfælde fejlskiltet "Tarup Center".
Foto: Thomas de Laine, 4. juni 2022.
Aarhus Letbane 1209-1109 i Lystrup
I slutningen af august 2016 kørte det sidste dieseltog på Grenaabanen og 30. april 2019, bare 139 ugers erstatningsbusdrift senere, indledte Aarhus Letbane trafikken på strækningen, der betjenes af en ny linje L1. Samtidig begyndte letbanen at køre på den nyanlagte strækning mellem Lisbjerg og Lystrup, der køres som en gren på linje L2. Med disse åbninger er hele letbanen langt om længe i drift. Første ordinære vogn i Lystrup blev en linje L2, der ankom kl. 5.06 og returnerede kl 5.12 med en enkelt passager. Det var vogn 1209-1109.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 1209-1109 i Humlehuse
Den første vogn på linje L2 fra Lystrup, Variobahn-vogn 1209-1109, er nået til Humlehuse, hvor "huse"-delen af navnet endnu mangler at blive bygget, idet holdestedet ligger midt i ingenting. Humlehuse kan udover letbanen kun nås ad en cykel-/gangsti.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 1102-1202 i Lystrup
Stadler Variobahn-vogn 1102-1202 som linje L2 i Lystrup den første morgen med letbanedrift her.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2207-2107 i Lystrup
Første vogntog fra Grenaa mod Aarhus på Aarhus Letbane ankommer til Lystrup, mens solen er ved at stå op. Få sekunder inden afgik L2 via Lisbjerg uden at afvente forbindelsen fra Djursland, hvilket fotografen observerede mindst tre gange på premieremorgenen! Vognen er 2207-2107, og den kunne - som alle andre indtil cirka kl. 10 - ikke skilte korrekt, hvorfor der kørtes med papirsskilt i forruden.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2207-2107 ved Torsøvej station
Første vogn fra Grenaa på Aarhus Letbane ved ankomsten til Torsøvej station i Risskov ved halv syvtiden på premieredagen. Der var mange problemer med bommene ved jernbaneoverskæringerne den første dag, så letbaneføreren på denne tur måtte selv lukke og åbne bommene ved Viengevej lidt nord for Torsøvej station. Det endte derfor med en forsinket krydsning ved Torsøvej med en forsinket vogn fra Aarhus H. Vognen på billedet er nr. 2207-2107.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2103-2203 på Torsøvej station
Tango-vogn 2103-2203 mod Ryomgård ruller cirka 10 minutter forsinket ind på Torsøvej station. Til højre afventer 2207-2107 den forsinkede krydsning.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2112-2212 og 1211-1111 i Lystrup
I Lystrup har linje L2 endestation og skal ifølge køreplanen være koordineret med linje L1 til og fra Grenaa, så der er forbindelse mellem Grenaa, Hornslet mv. og strækningen via Lisbjerg og Universitetshospitalet. Til venstre (i spor 1) Tango-vogntog 2112-2212 på linje L1 mod Ryomgård og til højre (i spor 2) Variobahn-vogn 1211-1111 på linje L2 via Universitetshospitalet om morgenen den første dag. Lidt efter ankom linje L1 fra Djursland, men inden da var L2 kørt.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2208-2108 i Lystrup
Lidt før kl. 8 på premieremorgenen krydser Stadler Tango-vogntog nr. 2208-2108 Sønderskovvej på vej ind til Lystrup station. På dette tidspunkt var de korte L1-skoledagsture mellem Aarhus og Hornslet allerede blevet aflyst resten af ugen...
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2112-2212 ved Kankbøllevej, Hjortshøj
Aarhus Letbane 2112-2212 ved Kankbøllevej i Hjortshøj. Papirsskiltet i forruden siger "L1" og "Ryomgård".
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2212-2112 ved Kankbøllevej, Hjortshøj
Aarhus Letbane vogn 2212-2112 som linje L1 mod Aarhus i Hjortshøj ved Kankbøllevej.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2107-2207 ved Kankbøllevej, Hjortshøj
Aarhus Letbanes Stadler Tango-vogntog 2107-2207 ved Kankbøllevej mellem Hjortshøj og Kankbølle - lidt efter at destinationsskiltene op ad formiddagen begyndte at kunne skilte linje L1 korrekt.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. april 2019.
Aarhus Letbane 2202-2102 ved Lisbjergskolen
Den øde beliggende letbaneendestation Lisbjergskolen på første dag med letbanen i drift. Vogntoget er nr. 2202-2102, der på denne tur havde bare 3 minutter at vende på efter en køretur på 70 minutter fra Odder.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2110-2210 ved Klokhøjen st.
Lisbjerg-delen af Aarhus Letbane ligger i et endnu ret ubebygget byudviklingsråde, hvilket står noget i kontrast til det massive letbaneanlæg med bl.a. en stor bro over motorvejen. Her ankommer vogntog 2110-2210 mod Lisbjergskolen til Parkér&Rejs-stationen Klokhøjen.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2102-2202 på Mårslet st.
På Mårslet station vil halvdelen af turene på Odderbanen have endestation i dagtimerne, når Grenaabanen også er genåbnet. Fra Mårslet og ind mod Aarhus bliver der dermed i fremtiden kvarterdrift. Om aftenen, lørdag eftermiddag fra firetiden og hele søndagen vil der dog fortsat kun være timedrift på hele Odderbanen. Vogntog 2102-2202 mod Lisbjerg ankommer til Mårslet station.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2104-2204 på Malling st.
Aarhus Letbanes vogntog 2104-2204 ankommer til Malling.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2109-2209 og 2204-2104 på Malling st.
Krydsning på Malling station den første dag med letbanedrift: Til venstre vogntog 2109-2209 mod Aarhus og Lisbjergskolen og til højre vogntog 2204-2104 mod Odder.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Aarhus Letbane 2112-2212 på Odder st.
Stadler Tango-vogntog nr. 2112-2212 afgår fra Odder på premieredagen. Et tv-hold er også til stede.
Foto: Thomas de Laine, 25. august 2018.
Første ordinære letbanevogn i Aarhus ved Skolebakken
Aarhus Letbanes første ordinære vogn under indkørsel til stoppestedet Skolebakken. Turen blev kørt af vogn 1105-1205.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 21. december 2017.