Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med MTA New York City

Der er 19 billeder med dette tag:

New York-bus nr. 5009 i Brooklyn

New York-bus nr. 5009 i Brooklyn

Linjerne i Brooklyn har et B foran linjenummeret - som her, hvor bus 5009 kører som linje B25 i Brooklyn. Bus 5009 er en NovaBus RTS-06 fra 1999.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

MTA New York City 9838 på Roosevelt Island

MTA New York City 9838 på Roosevelt Island

Roosevelt Island betjenes bl.a. af buslinje Q102, der forbinder øen med Queens. Bus 9838 på linje Q102 nærmer sig øens busterminal efter at være kørt under Queensboro Bridge. Q'et i linjenummeret angiver tilhørsforholdet til Queens. 9838 er en Orion V CNG-gasbus fra mellem 1998 og 2000.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

NovaBus/TMC RTS-06'ere i New York

NovaBus/TMC RTS-06'ere i New York

Et par af de typiske RTS-06'ere holder hvil i en lille busterminal ud mod Hudson-floden (derfor hangarskibet i baggrunden). Til venstre NovaBus-bus 9223 fra 1996 og til højre TMC-bus 8662 fra 1994.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

New Flyer-bus nr. 5523 i New York

New Flyer-bus nr. 5523 i New York

New Yorks linje M86 kører "Crosstown", dvs. på tværs mellem East Side og West Side, tilfældigvis ad 86th Street og den ene af forbindelsesvejene gennem Central Park. Bus 5523, en New Flyer-ledbus fra 2002, holder ud for et typisk New York-stoppested på East 86th Street. Herfra er bussen nødt til at dreje for at komme hen til forbindelsesvejen gennem parken.

Foto: Thomas de Laine, 15. april 2006.

Orion V-bus nr. 153 i New York

Orion V-bus nr. 153 i New York

MTA New York City har en del Orion V-busser. Blandt disse er vogn 153 fra 1993 eller 1994. Den ses her i Financial District meget nær Ground Zero.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

CNG-gasbus nr. 707 i New York

CNG-gasbus nr. 707 i New York

MTA New York City vogn 707 er en TMC RTS-06 fra 1993. Bussen er overtaget fra Command Bus og er ikke bybus, men ekspresbus. Endvidere er bussen CNG-gasbus, hvilket forklarer opbygningen på taget, der rummer gastankene. Bussen ses her i New York i selskab med en ordinær TMC RTS-06'er, vogn 9795.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

TMC RTS-06-bus nr. 8629 i New York

TMC RTS-06-bus nr. 8629 i New York

TMC RTS-06-bus nr. 8629, en rigtig New York-klassiker årgang 1994 i New York med Empire State Building i baggrunden. Spiret på Empire State Building er lavet til at tøjre luftskibe, men der kom ikke nogen Zeppelinere forbi 14. april 2006...

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

New Flyer-ledbus nr. 5641 og NovaBus RTS-06-bus nr. 9224 i New York

New Flyer-ledbus nr. 5641 og NovaBus RTS-06-bus nr. 9224 i New York

New Flyer-ledbus nr. 5641 fra mellem 2002 og 2004 til venstre som linje M15 og NovaBus RTS-06-bus nr. 9224 fra 1996 til højre som linje M21 i New York nær Chinatown. Nummerkassetterne i forruden benyttes til at angive vognløbsnummer, og de blå/røde mærker til venstre for dem gør passagererne opmærksom på, at linjenummeret står over forruden!

Foto: Thomas de Laine, 16. april 2006.

New Flyer-ledbus nr. 1044 i New York

New Flyer-ledbus nr. 1044 i New York

MTA New York Citys bus 1044 er en New Flyer er fra 1997, hvor man fik leveret de første 70 vogne af denne type, der mere præcist hedder D60HF "Galaxy". Bussen ses her på linje M15 i New York.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

TMS RTS-06-bus nr. 8652 i New York

TMS RTS-06-bus nr. 8652 i New York

MTA New York Citys TMC RTS-06-bus nr. 8652 fra 1994 holder hvil ved kajen til Hudson-floden.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.

Orion VII-hybridbus nr. 6666 ved Central Park i New York

Orion VII-hybridbus nr. 6666 ved Central Park i New York

Orion VII-hybridbusserne kører med et særligt lavt svovlindhold i brændstoffet suppleret med strøm fra batterier på taget. Resultatet er en bus med lavere brændstofforbrug og renere emissioner. MTA New York Citys bus med nr. 6666 ved Central Park.

Foto: Thomas de Laine, 15. april 2006.

Ekspresbus nr. 3173 i New York

Ekspresbus nr. 3173 i New York

Denne MCI D4505 CL-bus, nr. 3173, er fra en igangværende leverance påbegyndt i 2005. Bussen anvendes på ekspresbusruterne i New York.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

Ekspresbus nr. 1934 i New York

Ekspresbus nr. 1934 i New York

New Yorks ekspresbusruter betjenes af rutebiler af turistbusstandard. De fleste af disse er fra Motor Coach Industries (MCI), heriblandt vogn 1934 af typen 102DLW3SS. Den er en del af den første serie MCI-busser fra 1997-98, som MTA New York City modtog som nye.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2006.

Elektrisk-hybrid-bus nr. 6643 ved Columbia University i New York

Elektrisk-hybrid-bus nr. 6643 ved Columbia University i New York

MTA New York Citys Orion VII elektriske hybrid-bus nr. 6643 ved Columbia University. Denne bus er fra 2004 eller 2005. Kasserne på taget rummer de 46 batterier, der modtager overskydende kraft fra motoren under kørslen. Der trækkes på batterierne ved igangsætning og kørsel op af bakke o.lign.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2006.

Subway-tog på Broadway-Lafayette Station, New York

Subway-tog på Broadway-Lafayette Station, New York

Et subway-tog på linje F kører ind på Broadway-Lafayette Station - en af New Yorks vigtige skiftestationer.

Foto: Thomas de Laine, 16. april 2006.

Subway-tog på Court Street Station, Brooklyn

Subway-tog på Court Street Station, Brooklyn

Subway-tog som linje R på Court Street Station i Brooklyn.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

Subway-tog på linje 1 holder ved 125th Street Station, New York

Subway-tog på linje 1 holder ved 125th Street Station, New York

Et 10-vognstog på New Yorks subway-linje 1 holder ved 125th Street Station på linje 1. Netop denne station er hævet over jorden i modsætning til nabostationerne, der er underjordiske. Det skyldes, at banen kører gennem en dal på netop dette sted. Stationen er åbnet 27. oktober 1904 - samtidig med den første subway-linje i New York - og er fotograferet fra det høje tårn i River Side Church på det vestlige Manhattan.

Foto: Thomas de Laine, 18. april 2006.

Subway-tog på vej over Manhattan Bridge, New York

Subway-tog på vej over Manhattan Bridge, New York

Manhattan Bridge har et undergrundstog i maven! En subway-tog på linje B, D, N eller Q er på vej mod Brooklyn på underdækket, mens bilerne kører på det øverste dæk. I baggrunden det tæt bebyggede Manhattan.

Foto: Thomas de Laine, 17. april 2006.

R33 World's Fair-togsæt nr. 9338-9339 i New York

R33 World's Fair-togsæt nr. 9338-9339 i New York

Dette tovognstog, der består af vogne med numrene 19338 (tv.) og 19339 (th.) påsat, er et sæt af R33 World's Fair-serien. Toget er bygget af St. Louis Car i 1962-63. De sidste tog af denne type blev taget ud af drift i New York i marts 2003, men mange af dem blev konverteret til arbejdstog o.lign. Sådan gik det med nummer 9338-9339, der her ses på et subway-depot beliggende ud mod East River. Den rustrøde farve er valgt for at skjule rust!

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2006.