Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med 2016

Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2016.

Der er 54 billeder med dette tag:

Keolis 6021 og 3838 ved Slussen, Stockholm

Keolis 6021 og 3838 ved Slussen, Stockholm

Ved Slussen syd for den gamle bydel i Stockholm findes en stor busterminal med intensiv betjening af bl.a. mange ledbusser, og hvor der også er omstigning til tunnelbanen. I foråret 2016 mødes et par Keolis-ledbusser ved Slussen: Nærmest Scania OmniLink nr. 6021 fra 2009, som skal køre en linje 414 mod Orminge, og bagved en Volvo B9SALE/Säffle (8500LEA) fra 2005 med vognnummer 3838. B9S-modellen fra Volvo har vi aldrig fået til Danmark, men den er opbygget sådan, at motoren er stående i venstre side i forreste del af bussen.

Foto: Thomas de Laine, 23. april 2016.

Ex. Skibby Rejser BS 81.005 på værkstedet på Danmarks Busmuseum i Skælskør

Ex. Skibby Rejser BS 81.005 på værkstedet på Danmarks Busmuseum i Skælskør

Det tyske busmærke Setra har eksisteret siden 1951, og dets navn er en sammentrækning af "selbsttragend", altså selvbærende. På det tidspunkt, hvor fabrikken blev grundlagt, var det endnu noget nyt med selvbærende busser - de fleste andre byggede et karosseri oven på et "selvstændigt" buschassis. Et eksempel på den første generation af Setra-busser bygget ind i 1960'erne er denne Setra S11 fra 1965, som er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør i hvis værksted, den ses på billedet. Bussen blev som ny turistvogn leveret til Alex Jensen i Skibby alias "Skibby Rejser" og bar nummerpladen BS 81.005. 11-tallet i typebetegnelsen angiver, at bussen har 11 sæderækker - en setrask måde at skrive busstørrelser på.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Arriva 5668 ved Ringsted st.

Arriva 5668 ved Ringsted st.

Da Arriva vandt en større mængde kørsel på Vest- og Sydsjælland i Movias udbud A3 og A5, blev der anskaffet en serie Volvo B7RLE/Säffle (8500LE) til kørslen. Disse busser var "rutebiler" med dørarrangement 1-2-0 og lavt gulv i den forreste del af bussen. De introducerede såvel det lave gulv som Movias gule farve på mange af de ruter, de blev indsat på. Busserien, som havde numre i 5500- og 5600-serierne, satte deres præg på kørslen hele kontrakten igennem, men alle er nu udrangeret. Dette eksemplar, bus 5668 fra 2010, kørte alle sine 11 år hos Arriva i Ringsted på især linje 260R mellem Ringsted og Køge, men da fotografen var forbi en sommerdag i 2016, var den dog indsat på linje 411, Ringsted-Ørslev. Sammenhængen er dog på plads, for linje 260R er den tidligere linje 252, mens linje 411 er (resterne af) dens tidligere søsterlinje 251!

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2016.

Ex. Combus 5139 i Maribor, Slovenien

Ex. Combus 5139 i Maribor, Slovenien

Da Combus i 1998 overtog Storkøbenhavns linje 200S fra Unibus, anskaffede man en serie Volvo B10BLE med Säffle-byggede karosserier. Busserne adskilte sig lidt fra de mange andre Volvo B10BLE-busser, Combus indsatte i HT-området i 1997-98, ved at have air-condition og de lidt mere komfortable S-busstole. Busserne kørte på linje 200S hele kontrakten igennem, dog fra 2001 for Connex, men blev arbejdsløse, da City-Trafik i 2004 vandt linje 200S. Hele serien fandt dog allerede senere samme år vej til bybusserne i Maribor i Slovenien, hvor enkelte fortsat var i drift i foråret 2016. Dette er Marproms bybus 758 alias Combus 5139 på Mlinska ulica i Maribor.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2016.

Arriva 1183 som rød togbus ved Ølby st.

Arriva 1183 som rød togbus ved Ølby st.

I løbet af 2010'erne gik DSB over til at betegne togbusruterne med farver i stedet for med bogstaver og tal, når busser erstattede S-tog. Sommeren 2016 var det (igen) Køge Bugt-banens tur til at blive midlertidigt bussificeret, og i den forbindelse afgår her Arriva 1183, Scania OmniLink årg. 2012, fra Ølby st. som rød togbus med sine grønne E-bushjørner. Den røde togbus kørte i denne periode mellem Køge og Hundige med stop ved alle stationer og var da heller ikke særlig "ekspres". I et tilfælde som dette har rød-grøn-farveblinde nok nærmest en fordel...

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2016.

Tejn Turistfart vogn 6 på Danmarks Busmuseum, Skælskør

Tejn Turistfart vogn 6 på Danmarks Busmuseum, Skælskør

Leyland-DAB byggede sin navnkundige serie II-model helt frem til 1975, selvom den mere moderne serie III allerede kunne fås fra 1973. Men i slutningen af 1990'erne var der vel nærmest flere serie II'ere tilbage i brug, end der var overlevende serie III'ere. Blandt de sidste serie II i aktiv tjeneste var Tejn Turistfarts vogn 6, som var blevet bygget til Aakirkeby Turist- og Selskabskørsel i 1975. Den kørte hele sin karriere på Bornholm, nemlig også hos Ole Kofoed i Vestermarie og Allinge Turistfart. Da den trods alt blev udrangeret i 1999, overgik den til bevaring hos Bushistorisk Selskab, hvorfra den i 2016 fulgte med ind i Danmarks Busmuseums vognpark. Bussen har også som museumsbus været indregistreret og brugt til udflugter, ligesom den har deltaget i mindst ét veteranrally. Siden august 2014 har den således båret nummerpladen XT 93 598. Dette billede er taget på Danmarks Busmuseum i Skælskør.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør

Ex. DSB 213 på Danmarks Busmuseum, Skælskør

I slutningen af september 1968 overtog DSB rutebiltrafikken på Bornholm i forbindelse med nedlæggelsen af De Bornholmske Jernbaner (DBJ). DSB fik i den anledning leveret en mængde nye rutebiler, som traditionen tro var Volvo-busser. En af disse er bevaret på Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her ses. DSB nr. 213 er en kort Volvo B58 med Aabenraa-karosseri. Den havde oprindeligt dørarrangement 1-0-0, men da den senere blev overført til Sydsjælland, fik bussen indbygget midterdør. Efter udrangering i 1981 havde bussen et længere tilhørsforhold til Fyens Turist Service i Blommenslyst, og dens vognnummer hos dette firma, 23, ses stadig på bussen. I 2000 blev den overtaget af Jernbanemuseet, som imidlertid i 2015 skilte sig af med en del materiel, og da overgik bussen til Bushistorisk Selskab, hvis busser i dag findes på Danmarks Busmuseum. Museet råder også over en fint istandsat Leyland-DAB, som DBJ anskaffede før statsbanernes overtagelse.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Scania BF86 med Ørum-Petersen-karosseri på Danmarks Busmuseum i Skælskør

Scania BF86 med Ørum-Petersen-karosseri på Danmarks Busmuseum i Skælskør

En vigtig fabrik i dansk bushistorie var "Ørum-P." i Herning. Den var opkaldt efter Julius Ørum-Petersen, som i 1904 overtog et smedeværksted i Herning, som senere kom til at blive en væsentlig producent af buskarosserier. Faktisk har den i perioder været den største danske producent og var kendt for sin kvalitet, men senere blev den sejlet kraftigt agterud af fabrikkerne i Silkeborg og Aabenraa. Det hjalp nok heller ikke på fremtidssikringen, at man så sent som i 1976 kunne få leveret en bus som på billedet fra Ørum-P.: Et forholdsvis old-school karosseri påbygget et Scania BF86-54-frontmotorchassis! Til gengæld giver det god mening, at en sådan bus er bevaret. Bussen her er leveret i foråret 1976 til Simon Andersen, Hanstholm, men kørte senere hos Hans Clausen, Glejbjerg, Løjt Kirkeby Buslinier og Frederik Andersen i Nybøl. Den har været museumsbus siden 1999 og befinder sig i dag hos Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor den her er fotograferet. Den har siden 2017 igen været på nummerplader.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

DSB MR 4061-MRD 4261 ankommer til Næstved station

DSB MR 4061-MRD 4261 ankommer til Næstved station

I eftersommeren 2016 nærmede det sig afslutningen for DSB litra MR/MRD på "Lille Syd", altså banen Roskilde-Køge-Næstved. Togene stod over for at blive udskiftet med de Siemens Desiro'er, alias DSB litra MQ, som var blevet ledige fra Grenaa- og Odderbanen, som 27. august lukkede for ombygning til letbane. Motorregionaltogene af MR-typen kørte hos DSB fra 1978 til januar 2019 og var alle årene først og fremmest i brug vest for Storebælt, men typen kørte også på Lille Syd i årene 1986-91 og igen 1998-2016. Oprindeligt var baggrunden for brugen af nogle få togsæt af typen i øst, at det hedengange bådtog "Englænderen" mellem København og Esbjerg Havn med færgeforbindelse til England blev kørt med MR-tog. Men da dette ophørte, blev det for lidt med de få løb på Lille Syd til at opretholde håndteringen af litra MR i østområdet, og Roskilde-Køge-Næstved blev fra 1991 kørt udelukkende med styrevognstog (de mindste tog kunne bestå af bare lokomotiv plus styrevogn!). Efter åbningen af Storebæltsforbindelsen blev der fra 1998 igen sat MR-tog ind på Lille Syd, idet man nu kunne vedligeholde togene i Fredericia, selvom de til daglig overnattede i Næstved. Det var derfor også skiftende, hvilke togsæt der kørte på Sjælland. Afløseren for MR på Lille Syd, MQ'erne, bruges ikke mere på banen. De blev afløst af Lokaltogs Alstom Lint-togsæt mellem Roskilde og Køge fra december 2020, mens Køge-Næstved overgik til betjening med DSBs IC3-togsæt. Fra 11. april 2023 bliver der elektrisk drift mellem Køge og Næstved, som vil blive trafikeret af en regionaltogslinje Nivå-København-Køge Nord-Køge-Næstved. Samtidig skifter materielbenyttelsen nok engang. Toget, der her ankommer til Næstved og dermed afslutter sin tur fra Roskilde over Køge, består af MR 4061, bygget 1979, og MRD 4261 fra 1983. Busgarageanlægget i baggrunden på billedet er Nobinas garageanlæg i Næstved, som i tid blev indrettet af DSB, der frem til 1990'erne stod for bybuskørslen i byen.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Vikingbus 549

Vikingbus 549

Vikingbus nr. 549, en Volvo B12B (Volvo 9700) årg. 2008, på opgave for Energi Norge.

Foto: Kim Løvenskjold, 6. april 2016.

Anchersen 3296 på Langebro, København

Anchersen 3296 på Langebro, København

Anchersen 3296, Mercedes-Benz O530LE Citaro årg. 2016, som linje 33 på Langebro.

Foto: Thomas de Laine, 27. december 2016.

Keolis 2452 ved Korsør st.

Keolis 2452 ved Korsør st.

Keolis 2452, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 901 ved Korsør st.

Foto: Thomas de Laine, 19. november 2016.

Alubus-midibus på Danmarks Busmuseum, Skælskør

Alubus-midibus på Danmarks Busmuseum, Skælskør

En Alubus LB 29-011-midibus fra 1981 hos Danmarks Busmuseum i Skælskør. Bussen blev nyleveret til en vognmand i Sorø.

Foto: Thomas de Laine, 7. august 2016.

Todbjerg Busser 120 på Grenaa Stationsplads

Todbjerg Busser 120 på Grenaa Stationsplads

Todbjerg Busser 120, Van Hool A330 årg. 2006, som bybus i Grenaa på Grenaa Stationsplads. Denne bus kørte oprindeligt i München, men blev i 2015 importeret til Danmark. Indtil 2020 var den landets eneste Van Hool A330, men i 2020 er der nyleveret tre styk i brintbusudførelse til Aalborgs bybusser.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2016.

De Grønne Busser 66 på Aarhus rutebilstation

De Grønne Busser 66 på Aarhus rutebilstation

De Grønne Busser er blandt de ældre rutebilselskaber i Aarhus-området. Her ses vogn 66, en Solaris InterUrbino 12.8 årg. 2013, som linje 918X på Aarhus rutebilstation.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2016.

Brande Buslinier 138 på Aarhus rutebilstation

Brande Buslinier 138 på Aarhus rutebilstation

Brande Buslinier (Herning Turist) vogn 138, Irisbus SFR160 Arway årg. 2013, på Aarhus rutebilstation.

Foto: Thomas de Laine, 29. juli 2016.

Keolis 8519 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Keolis 8519 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Keolis 8519, VDL Ambassador årg. 2010, i drift på den daværende linje 319 på J.F. Willumsens Vej i Frederikssund.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Umove 8715 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Umove 8715 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Umove 8715, VDL Ambassador årg. 2007, som linje 65E på J.F. Willumsens Vej i Frederikssund.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Nobina 6176 ved Frederikssund st.

Nobina 6176 ved Frederikssund st.

Nobina 6176, VDL Citea MLE 88-minibus årg. 2014, som linje 312 ved Frederikssund st. Bemærk, hvordan bussens internnummer er større end Movia-logoet!

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Umove 8731 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Umove 8731 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Umove 8731, VDL Ambassador årg. 2007, som linje 65E på J.F. Willumsens Vej i Frederikssund i sommeren 2016. I den første køreplan for linje 65E mellem Hillerød og Skibby kørte linjen kun gennem Frederikssunds nordlige del ad J.F. Willumsens Vej direkte til Kronprins Frederiks Bro, og der var halvtimesdrift på linjen med 4 busser. Senere blev driften skåret ned, ruten ført ind via Frederikssund st., og busantallet halveret. Forsøg på at udbyde med linjen med elbusser blev opgivet, og linjen overgik siden til Keolis.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Keolis 8517 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Keolis 8517 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Keolis 8517, VDL Ambassador årg. 2010, som linje 318 på J.F. Willumsens Vej i Frederikssund.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Nobina 6166 på Frederiksborgvej, Frederikssund

Nobina 6166 på Frederiksborgvej, Frederikssund

Nobina 6166, VDL Citea LLE 120 årg. 2014, som linje 310R på Frederiksborgvej i Frederikssund.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Keolis 8439 ved Frederikssund st.

Keolis 8439 ved Frederikssund st.

En ener i Movia-vognparken er Keolis 8439, en Scania K270UB/Vest på 13,7 m fra 2006. Her forlader den Frederikssund st. som linje 230R.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Nobina 6173 ved Frederikssund st.

Nobina 6173 ved Frederikssund st.

Nobina 6173, VDL Citea LLE 120 årg. 2014, som linje 310R ved Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.

Umove 8732 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Umove 8732 på J.F. Willumsens Vej, Frederikssund

Umove 8732, VDL Ambassador årg. 2009, som linje 65E på J.F. Willumsens Vej i Frederikssund.

Foto: Thomas de Laine, 28. juli 2016.