Alle billeder tagget med Baltscan/Baltcoach
Der er 20 billeder med dette tag:
Arriva 5743 ved Næstved st.
Over 300 Scania OmniLine-rutebiler har kørt i Danmark, men temmelig ulige fordelt over landet, idet modellen stort set kun har været anvendt vest for Storebælt. Den blev heller ikke anskaffet af rutebusselskaberne i øst, dengang højgulvsbusser endnu var gangbare som rutebiler i forhold til trafikselskabernes krav. Da Arriva i 2005 modtog en serie Scania OmniLine-busser blev en enkelt, nr. 2889, dog indsat på kørslen for Storstrøms Trafikselskab (STS), nemlig bus 2889. Den huserede i Næstved-området, og fik i 2007 nyt vognnummer 5743, som den beholdt resten af sin levetid. Bussen blev udrangeret fra driften for Movia i foråret 2010, men flyttedes samme år til Aarhus-området og forblev i brug her, indtil den i 2017 sendtes på pension. Her ankommer bussen i STS-rutebilbemaling til Næstved station i marts 2010, kort før Arriva måtte aflevere kørslen i området, som havde været i udbud. Den er indsat på rute 73, Ringsted-Næstved, som i dag hedder linje 680. Selvom bussen kørte på STS-kontrakt, blev den fra ny ved en fejl leveret i orange og hvid designbemaling som specificeret af Vestsjællands Trafikselskab! Udover denne bus har kun fem OmniLine-busser i tidens løb kørt for Movia, og heraf har de tre kun kortvarigt været i brug af DitoBus på fast ekstrakørsel. Scania OmniLine blev udviklet i den periode, hvor DAB-fabrikken i Silkeborg var ejet af Scania, der var stærkt involveret i typens frembringelse, og modellen erstattede i Danmark da også Scania-rutebilen med DABs eget serie 15-lignende karosseri produceret siden midten af 1990'erne. OmniLine byggedes af Scania i årene 2000-09, men Silkeborg-fabrikken blev solgt fra i 2002 (og gik i februar 2003 konkurs). Scanias fabrikker i Tartu i Estland, Skt. Petersborg i Rusland og Slupsk i Polen byggede bussen de følgende år. Arriva 5743 blev sat i verden i Estland.
Foto: Thomas de Laine, 24. marts 2010.
Bæks Bus 150 som togerstatningsbus ved Lemvig st.
20. juli 2021 var Lemvigbanens gren mellem Lemvig og Vemb erstattet af bus. Det var en enkelt vogn fra Bæks Bus i Ramme, der stod for trafikken, og det skulle gå stærkt, hvis bare togets køreplan skulle holdes nogenlunde. Det var bestemt ikke på hver runde, det lykkedes at opnå forbindelse til togene i Thyborøn og Vemb. Her opsamler Bæks Bus vogn 150, Scania OmniLine årg. 2005, passagerer mod Vemb ved Lemvig station. De fleste er ankommet med toget fra Thyborøn. Bussen blev som ny bygget til De Grønne Busser i Hinnerup og kørte 2012-18 hos Todbjerg Busser, før den i 2019 kom til Bæks Bus.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Thykjær 62 ved Kolding st.
Thykjær vogn 62 (opr. Iversen nr. 5059), Scania OmniLine årg. 2004, forlader Kolding st. som rute 252 mod Vamdrup.
Foto: Thomas de Laine, 11. marts 2015.
Bent Thykjær 616 på Middelfart st.
Bent Thykjær 616, Scania OmniLine årg. 2006, som rute 216 på Middelfart st. Busruterne over Lillebæltsbroen betyder, at der kan opleves rutebiler i Middelfart, der ikke har FynBus-design.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2008.
Bent Thykjær 608 på Middelfart st.
Bent Thykjær 608, Scania OmniLine årg. 2006, som rute 410 på Middelfart st. Denne bus har tidligere haft internnr. 633, men busserne 608 og 633 byttede af en eller anden grund numre i 2007. Begge busser er af denne type.
Foto: Thomas de Laine, 2. maj 2008.
Bent Thykjær 615 ved Fredericia st.
Bent Thykjær 615, Scania OmniLine årg. 2006, ved Fredericia st.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 614 på Grindsted rtb.
Bent Thykjær vandt i 2006 en meget stor mængde kørsel for Vejle Amts Trafikselskab. De lysegule busser præger derfor et stort område, som dog nu er delt mellem trafikselskaberne Sydtrafik og Midttrafik. Til kørslen købtes bl.a. et større antal Scania OmniLine-rutebiler. En af dem var nr. 614, der her ses på Grindsted rutebilstation.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 614 og 613 på Grindsted rtb.
To af Bent Thykjærs mange Scania OmniLine-busser på rutebilstationen i Grindsted: Til venstre nr. 614 og til højre nr. 613, begge årgang 2006.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 631 på Gammel Havn, Vejle
Bent Thykjær 631, Scania OmniLine årg. 2006, på Gammel Havn i Vejle.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 620 ved Vejle Trafikcenter
En af Bent Thykjærs mange Scania OmniLine-rutebiler årg. 2006 ved Vejle Trafikcenter. Bussen er nr. 620.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 619 på Gammel Havn i Vejle
Bent Thykjær 619, Scania OmniLine årg. 2006, på Gammel Havn i Vejle.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 621 i Vejle garage
Bent Thykjær 621, Scania OmniLine årg. 2006, i Thykjærs garage i Vejle.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 633 i Vejle garage
Bent Thykjær 633, Scania OmniLine årg. 2006, på busanlægget i Vejle.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Bent Thykjær 618 ved Vejle Trafikcenter
Bent Thykjær 618, Scania OmniLine årg. 2006, ved Vejle Trafikcenter.
Foto: Thomas de Laine, 15. marts 2008.
Scania OmniLine-rutebil fra De Gule Busser i Viborg
De Gule Busser er ejer af denne Scania OmniLine-rutebil, der her ses i Viborg. OmniLine-rutebilen er stort set ukendt på Sjælland, hvor der dog nu er indsat én i STS-området, mens typen er ganske udbredt i Jylland. For tiden (februar 2006) er 43 eksemplarer under bygning til Bent Thykjær.
Foto: Jef F.P. Pallavicini, 13. februar 2006.
Scania L113CLB/Baltscan fra TAK i midten af Tallinn, Estland
En Baltscan er en ordinær Scania-bus med et billigt karrosseri bygget af Baltscan i Tartu, Estland. TAK har et større antal af disse busser i forskellige generationer på både Scania L113CLB og Scania L94UB. De nyeste, L94UB'erne, er trinfri i fordørene, men har trin ved både midter- og bagdøre. De øvrige har trin ved alle døre. Lavgulvsbusserne har med andre ord endnu ikke holdt sit indtog i Tallinn. Den her viste udgave er en Scania L113CLB/Baltscan med 26 siddepladser og en samlet kapacitet på op til 111 passagerer. Billedet er taget midt i Tallinn, hvor buslinje 3 kører parallelt med sporvejslinje 3. Sporvognen i baggrunden er en Tatra KT4.
Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.
TAKs Scania/Baltscan nr. 2210 i Tallinn, Estland
Scania L113CLB/Baltscan fra TAK, nr. 2210, i Tallinn. Baltscan, der siden leveringen af TAK 2210 har skiftet navn til Baltcoach, ligger i Tartu i Estland og er en samlefabrik for Scania-busser. Fabrikken har også bygget svejtsiske Hess-busser på Scania-chassis. Endelig blev fabrikationen af Scania OmniLine-rutebiler flyttet fra DAB i Silkeborg til Baltcoach i forbindelse med Scanias frasalg af DAB. De fleste Scania OmniLine-rutebiler i Danmark er således bygget hos Baltcoach i Estland - samme sted som den her viste.
Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.
TAKs Scania/Hess/Baltcoach nr. 2259 i Tallinn, Estland
Dette er en Scania L94UB med Hess-karrosseri bygget hos Baltcoach i Tartu, Estland. Denne udgave har lavt gulv og knælefunktion ved fordørene (men ingen af delene ved midterdørene), 38 siddepladser og en samlet kapacitet på 111 passagerer. Dette karroseridesign er forsynet med en front lignende Scanias Omni-serie-busser. Typen er indsat fra begyndelsen af 2003. TAK nr. 2259 i Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.
Baltscan-vogntog i Tallinn, Estland
TAK anvender også "vogntog" som dette: En Scania L94UB fra Baltscan med påhængsvogn. Tilsammen er bus og påhængsvogn 23,2 meter lange og har plads til over 200 passagerer - heraf 29 siddende i såvel for- som bagvogn og op til 111 i alt i forvognen. Vogntogene, der har dørarrangement 2-2-2+0-2-2, har kørt siden oktober 1999. Påhængsvognene har principielt den fordel, at de kan sættes af, når der ikke er brug for dem. I modsætning til f.eks. ledbusser, er man ikke bundet til at køre med stor kapacitet på trafiksvage tidspunkter og kan i stedet spare noget brændstof og vedligeholdelse mv. Om dette sker i praksis og kan betale sig, må TAK vide. Et enkelt dansk trafikselskab har dog set lyset: I sit 4. udbud bad Sydbus om tilbud med påhængsvogne, men der blev dog ikke indgået kontakter om kørsel med sådanne. I ældre tid har bl.a. DSB og Amagerbanen anvendt påhængsvogne herhjemme. Baltscan-vogntog i centrum af Tallinn som linje 60.
Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005.
APM-påhængsvogn nr. 314 fra TAK i Tallinn, Estland
En væsentlig forudsætning for, at det fungerer for TAK at køre med påhængsvogne, er formentlig, at der ikke billetteres i busserne. Man stiger ind og ud af alle døre, og skal have forudkøbt rejsehjemmel. Dermed er der ikke brug for bemanding af påhængsvognen. Vi mødte ingen kontrollører i Tallinn, så gratisterne er nok talrige. APM 5.2-13-påhængsvogn nr. 314 i Priisle ved Tallinn.
Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005.