Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Renault

Der er 3 billeder med dette tag:

Pariserbussen i Skælskør

Pariserbussen i Skælskør

Renault TN-busserne var i mange år et fast indslag i det parisiske gadebillede. En serie forskellige versioner byggedes over omkring 40 år fra begyndelsen af 1930'erne. Der var tale om en frontmotorbus med et karosseri bygget af Société des transports en commun de la région parisienne (STCRP), altså byens offentlige trafikselskab. Et 1934-eksemplar af TN6-typen, ex. Paris vogn 2847, kom efter udrangering fra Paris til Ringsted Karosserifabrik, og den er siden bevaret. I 2013 overgik den til Bushistorisk Selskab, og fra 2016 er den hos Danmarks Busmuseum i Skælskør, hvor dette billede er taget. Ligheden med den jævnaldrende Triangel-bus fra Københavns Sporveje, som findes på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, er slående. Også sporvejene byggede selv karosseriet på Triangel'en.

Foto: Thomas de Laine, 17. juni 2017.

Natan 94 i Olkusz, Polen

Natan 94 i Olkusz, Polen

En Renault Master-minibus, endnu i STS-farver fra tiden hos Kruse i Nakskov, på rutebilstationen i Olkusz i Polen. Bussen blev efter udrangering fra Kruse i 2009 solgt til firmaet Natan i den polske by Plaza, som ligger noget syd for Olkusz. Her kørte den som vogn 94 indtil udrangeringen i 2015.

Foto: Thomas de Laine, 5. september 2010.

Elektrisk Umove-personalebil ved Roskilde st.

Elektrisk Umove-personalebil ved Roskilde st.

Også Umoves personaletransportbiler kører på el. Vogn 04 er således én blandt flere Renault Zoe R110-elbiler nyanskaffet i 2019. Her er den parkeret i busterminalen ved Roskilde st.

Foto: Thomas de Laine, 14. april 2019.