Alle billeder tagget med 2009
Alle billeder på Myldretid, der er optaget i 2009.
Der er 510 billeder med dette tag:
Busforsyningens "Smeden" i Kvægtorvsgade, København
Denne Volvo B12 med Van Hool Altano-karosseri blev i 1993 nyleveret til Schmidts Turisttrafik i Glostrup. På sine gamle dage ombyggedes den til transportopgaver for bands mv. og anvendt fra 2008 til 2014 af firmaet Busforsyningen. Her ses den, navngivet "Smeden", i brug hos Busforsyningen i Kvægtorvsgade på Vesterbro i København.
Foto: Thomas de Laine, 11. december 2009.
Nettbuss 8480 ved Hovedbanegården, København
Omkring 2004 var Vest-fabrikken klar med nye karosserimodeller: Vest Center til bybusser og Vest Contrast til rutebiler. Det var et design, man måske lige skulle vænne sig til at se på... Til kørsel på landets største buslinje, linje 5A, anskaffede norske Nettbuss 43 Volvo B12BLE med Center-karosseri, som blev sat i drift i efteråret 2007. Busser af samme type blev af et andet norsk busselskab, Tide Bus, også indsat i Odense i et pænt antal. Nettbuss 8480 afgår fra Københavns Hovedbanegård som linje 5A mod Nørrebro og Husum. "Gå ikke over for rødt! Især unge bliver ramt," lyder kampagnefolieringen på bussen. Netop i den fodgængerovergang, bussen krydser på billedet, er der mange, der skynder sig over for rødt, men pigen til venstre for bussen har tydeligvis forstået budskabet!
Foto: Thomas de Laine, 16. december 2009.
City-Trafik 2837 på COP15-linjen i Vester Farimagsgade, København
Klimatopmødet COP15 afvikledes i december 2009 i Bella Center i København. Det var også en stor transportopgave, som bl.a. blev løst ved at indsætte den særlige COP15-buslinje mellem Bella Center, Islands Brygge og en række punkter i City. Kørslen havde City-Trafik vundet som den første opgave i kontrakten om linjerne 29, 42, 43 og 166, som selskabet overtog driften på umiddelbart efter afslutningen på klimatopmødet. Det blev de helt nyleverede busser, som indsattes på COP15-linjen, og de markeredes med disse særlige hvide hjørner, som stod sig godt til den sne og temperaturer helt ned til minus 20 grader, som prægede byen i netop de uger. City-Trafik 2837, fabriksny Scania OmniLink til linje 42/43, på COP15-ekstralinjen i Vester Farimagsgade.
Foto: Thomas de Laine, 18. december 2009.
Baselland Transport 152 i Basel, Schweiz
Baselland Transport (BLT) i Basel i Schweiz modtog 2008-12 i alt 19 Stadler Tango-vogne, og et tilsvarende antal skal leveres 2014-16. Der er tale om vogne med cirka 70 procent lavt gulv, men en ren højgulvsversion kan også leveres. Stadler Tango anskaffes til Aarhus-letbanen i et antal 12. Her BLT nr. 152 bagfra som linje 11 i Basel.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 9. august 2009.
Midtjyske Jernbaner med tovognstog ved G. Clausens Vej trinbræt
Midtjyske Jernbaner med et tovogns-Y-tog (Ym 34 er bagest) på vej ind til G. Clausens Vej trinbræt ved Århus.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 31. marts 2009.
Midtjyske Jernbaner med trevognstog ved G. Clausens Vej trinbræt
Midtjyske Jernbaner med et trevogns-Y-tog lige nordøst for trinbrættet G. Clausens Vej i Viby industrikvarter ved Århus.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 30. marts 2009.
Midtjyske Jernbaner Ym 36 m.fl. forlader Rosenhøj station
Midtjyske Jernbaners trevogns-Y-tog bestående af Ym 36 (nærmest)-Yp 55-Ym 35 forlader Rosenhøj station i retning mod Århus.
Foto: Peter Berggrén Brandsen, 31. marts 2009.
De Blaa Omnibusser 4055 på Lyngby st.
De Blaa Omnibusser 4055, DAF SBR4000/Jonckheere årg. 2006, som linje 591E på Lyngby st. - en af de første dage med 13,7 m-busser på linjen.
Foto: Thomas Hildebrand, 15. december 2009.
AVL 415 fra dørsiden ved Place Emile Hamilus, Luxembourg
Autobus de la ville de Luxembourg, AVL, kørte endnu i efteråret 2009 med DAB serie 11-servicebusserne, hvoraf de sidste er leveret i 2001 - og de sidst byggede busser af typen overhovedet. Her ses AVL vogn 415 på linje 19 undervejs ind i byens ene store busterminal, nemlig den på Place Emile Hamilus. Den anden ligger ved hovedbanegården.
Foto: Jørgen Valentiner, 3. oktober 2009.
AVL 415 på Place Emile Hamilus, Luxembourg
AVL 415, DAB-servicebus årg. 2001, som linje 19 på Place Emile Hamilus i Luxembourg.
Foto: Jørgen Valentiner, 3. oktober 2009.
AVL 415 fra dørsiden ved Place Emile Hamilus, Luxembourg
AVL 415, DAB 11-0860S årg. 2001, som linje 19 har netop forladt busterminalen på Place Emile Hamilus i Luxembourg.
Foto: Jørgen Valentiner, 3. oktober 2009.
City-Trafiks lånte Citaro-ledbus ud for Thorvald Borgs Gade garage, København
Under klimatopmødet i december 2009 lånte City-Trafik en Mercedes-Benz O.530G-ledbus til kørslen på COP15-linjen. Her ses bussen, der var indregistreret på tyske nummerplader, på Artillerivej ud for City-Trafiks busanlæg på Thorvald Borgs Gade.
Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.
Vinduessiden af Citaro-demoledbus på Artillerivej, København
Mercedes Citaro-ledbussen, som City-Trafik lånte til COP15-kørslen, på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage.
Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.
City-Trafiks to demobusser under COP15 på Artillerivej, København
Begge de to demobusser, som City-Trafik lånte til kørslen under klimatopmødet: Til venstre Mercedes-Benz O.530G-ledbussen og til højre Volvo 7700-hybridbussen på Artillerivej ud for Thorvald Borgs Gade garage, som i øvrigt stod for kørslen på COP15-linjen.
Foto: Thomas Hildebrand, 18. december 2009.
City-Trafiks hybridlånebus på Lossepladsvej, København
Under klimatopmødet kørte City-Trafik på COP15-linjen bl.a. med denne Volvo 7700-hybridbus, som var lånt til formålet. Her ses bussen på COP15-linjen på Lossepladsvej ved Artillerivej.
Foto: Thomas de Laine, 17. december 2009.
Ex. Biel 68 i Brasov, Rumænien
Brasov i Rumænien har både en sporvognslinje og trolleybusser. Sidstnævnte er dog dominerende. I 2008 eller 2009 har man importeret en række Volvo B10M-trolleyledbusser fra den svejtsiske by Biel. De fleste af vognene har stadig Biel-bemaling og -vognnumre - som her ex. Biel vogn 68 i Brasov.
Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009.
Ex. Biel 63 i Brasov, Rumænien
Trolleybus nr. 63 fra Biel i Svejts har også fundet vej til Brasov i Rumænien. Bussen er bygget på Volvo B10M-chassis.
Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009.
Ex. Biel 63 bagfra i Brasov, Rumænien
Tidligere Biel-trolleybus vogn 63 bagfra i Brasov, Rumænien. Farveskemaet er uændret fra den svejtsiske by.
Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009.
Tidligere Biel-trolleybus i Brasov, Rumænien
En af Brasovs Volvo-trolleybusser med fortid i Biel i Svejts.
Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009.
Sporvogn på legeplads i Brasov, Rumænien
Denne sporvogn står som en del af legepladsen ved en McDonald's i Brasov, Rumænien.
Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009.
FBW-trolleybus i Brasov, Rumænien
FBW-trolleybus med vognnr. 55 i Brasov, Rumænien.
Foto: Kim Løvenskjold, 30. september 2009.
Ford-bus i San Isidro, Lima, Peru
Ford-bus i Lima-bydelen San Isidro, Peru.
Foto: Per M. Jensen, 17. november 2009.
International-bus i San Isidro, Lima, Peru
En International-bus i bydelen San Isidro i Lima, Peru.
Foto: Per M. Jensen, 17. november 2009.
Arriva 5660 ved Næstved st.
Arriva 5660, Volvo B7RLE-60/Säffle årg. 2009, som rute 88 ved Næstved st. Bussen blev snart efter voldsomt skadet ved et trafikuheld, og rute 88 blev fra midten af december 2009 en del af det nye sjællandske R-busnet under nummeret 480R.
Foto: Thomas Hildebrand, 7. december 2009.
Arriva 1171 ved Ringsted st.
Arriva 1171, Scania L94UB/Berkhof årg. 1999, som Ringsteds bybuslinje 405 ved Ringsted st. Bussen kørte en overgang i Ringsted, fordi Arriva hurtigt måtte træde til, da Busserne A/S indstillede driften. De blå hjørner forsvandt igen sammen med bussen, men fra december 2009 er der kommet røde hjørner på Ringsteds bybusser, som nu er blevet opgraderet til A-busser i form af linje 401A.
Foto: Niels-Folke Vallin, 12. april 2009.