Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Tomaszow Maz.

Der er 6 billeder med dette tag:

MZK Tomaszów Maz. 10 i Tomaszów Mazowiecki, Polen

MZK Tomaszów Maz. 10 i Tomaszów Mazowiecki, Polen

Bussen Trafikkselskap i Kristiansand i Norge købte i årene 1983-97 i alt 89 busser fra Leyland-DAB og senere DAB-Silkeborg. Det blev til både serie 7-, 12- og 15-busser, og for højgulvsbussernes vedkommende i såvel rutebil- som bybusudførelse. Og ligesom mange DAB-busser af samme årgange fra danske ejere endte en pæn del af de norske vogne i Polen. Bussen Trafikkselskap vogn 170 var denne DAB-Silkeborg 7-1200B fra 1990. Bemalingen og 7-segmenttallene i skiltekassen foran stammer fra Kristiansand, hvor man - som det ses - havde bybusser med "Aarhus-dørarrangement". Bussen kørte i Norge indtil 2005. Efterfølgende var den 2006-17 i trafik hos bybusselskabet MZK Tomaszów Mazowiecki i Tomaszów Mazowiecki i Polen, hvor den bar internnummer 10 og her er fotograferet i trafik.

Foto: Thomas de Laine, 20. september 2012.

MZK Tomaszow Maz. 7 i Tomaszow Maz., Polen

MZK Tomaszow Maz. 7 i Tomaszow Maz., Polen

MZK Tomaszow Maz. vogn 7 er oprindelig leveret til DSB i Horsens som vogn 382 og kom herfra senere til Connex for at ende sine danske dage på de københavnske veje som bus 6304. Efter udrangering kom den i 2004 til bybusselskabet i Tomaszow Maz., Polen.

Foto: Thomas de Laine, 6. september 2010.

MZK Tomaszow Maz. 35 i Tomaszow Maz., Polen

MZK Tomaszow Maz. 35 i Tomaszow Maz., Polen

Ex. Busdivisionen 1907, DAB 15-1200C mk. I årg. 1993, i ny skikkelse som vogn 35 hos MZK Tomaszow Maz. i Tomaszow Maz., Polen. Bussen kørte de første år i Polen hos PKM Tychy i Tychy som vogn 188, i hvis farver bussen endnu fremstod, da billedet blev taget.

Foto: Thomas de Laine, 6. september 2010.

MZK Tomaszow Maz. 43 ved stationen i Tomaszow Maz., Polen

MZK Tomaszow Maz. 43 ved stationen i Tomaszow Maz., Polen

MZK Tomaszow Maz. 43, en DAB 12-1200B fra Århus, ved jernbanestationen i Tomaszow Maz., Polen - passende indsat på en linje til Dabrowa.

Foto: Thomas de Laine, 6. september 2010.

DAB-busser hos MAZ Tomaszow Maz., Polen

DAB-busser hos MAZ Tomaszow Maz., Polen

Et par DAB-busser på MZK Tomaszow Maz.' garageanlæg i Tomaszow Maz., Polen: Til venstre vogn 37, en DAB 15-1200C mk. I, som oprindeligt er City-Trafik nr. 34/2034 fra København. Til højre er det vogn 10, som er en DAB 7-1200B årg. 1990 med en fortid hos Bussen Trafikkselskap i Kristiansand, Norge.

Foto: Thomas de Laine, 6. september 2010.

Ex. MZK Zywiec 352 i Tomaszow Maz., Polen

Ex. MZK Zywiec 352 i Tomaszow Maz., Polen

Bybusselskabet MZK Tomaszow Maz. i Tomaszow Maz. i Polen har anskaffet en DAB serie 15 fra en anden polsk by, Zywiec, til reservedele. Bussen var nr. 352 i Zywiec, men begyndte sin karriere i Nordsjælland som Swebus nr. 3011 og senere Combus nr. 5241. Her ses bussen på MZK Tomaszow Maz.' garageanlæg i Tomaszow Maz. i selskab med typiske polske Jelcz-busser.

Foto: Thomas de Laine, 6. september 2010.