Alle billeder tagget med 2021
Der er 72 billeder med dette tag:
Keolis 2484 på Damgårdsvej, Albertslund
Albertslund på den københavnske vestegn har siden indførelsen af linjenumre på busserne i Københavns Amt i 1951 været betjent af 140-linjerne. Og frem til 1980 var Sengeløse Rutebiler alias De gule Busser i Herstedøster fast inventar i området, hvorefter firmaet dog lod sig opkøbe af HT frem for at forny sin kontrakt med trafikselskabet. Trods utallige omlægninger kører der stadig flere 140-linjer i Albertslund, men det er noget relativt nyt, at linje 143 kommer til denne forstad. Linjen var egentlig etableret mellem Sengeløse og Ballerup i 1949, men blev i 1954 forlænget over Herstedøster til Glostrup og i 1963 fra Sengeløse til Taastrup. I 1967 blev ruten delt op, så kørslen mellem Ballerup og Taastrup blev til linje 144, og helt frem til marts 2010 var linje 143 dermed en linje mellem Glostrup og Ballerup, og det er nok sådan, de fleste husker den, for det var - med visse justeringer undervejs - sådan den kørte gennem 43 år. Foråret 2010 blev den dog omlagt til ikke at køre til Glostrup, men via Albertslund st. og videre til Vallensbæk i stedet for den samtidigt nedlagte linje 136. Dermed optræder linje 143 nu på Damgårdsvej nord for Albertslund st., hvor dette billede er taget. Skæbnen ville, at City-Trafik, der siden 2014 hedder Keolis, kom til at køre mange af De gule Bussers gamle linjer mellem 1996 og 2021. Her er det Keolis 2484, en VDL Ambassador årg. 2009, på Damgårdsvej med en sydgående linje 143 i foråret 2021.
Foto: Thomas de Laine, 20. april 2021.
DSB ET 4508 i Klampenborg
Mellem 2000 og 2012 blev der leveret i alt 111 Øresundstog fra Adtranz, som dog undervejs blev en del af Bombardier. Togene blev bygget til såvel DSB som svenske SJ (Statens Järnvägar), men de fleste anvendtes i en fælles pulje i trafikken over Øresundsbroen, som åbnede 2. juli 2000. De danske tog fik litra ET, mens de svenske hed X31K og X32. På dansk side førtes togene fra Sverige via Hovedbanegården op ad Kystbanen til Helsingør, mens de på svensk side førtes til eller via Malmö C og videre ad flere forskellige strækninger langt ind i Sverige - på flere måder en InterCity-lignende trafik. Udover den grænseoverskridende trafik er togene i begge lande anvendt på forskellige andre strækninger, ligesom DSB kørte med dem mellem Hovedbanegården og Ystad med forbindelse til Bornholmsfærgen. Efter et forløb med udbud af Øresundstrafikken, som det DSB-dominerede selskab DSB First vandt, men endte i en række økonomiske problemer, har svenskerne fået opgaven med Øresundstrafikken, som heller ikke længere køres af DSB. Desuden har det været en udfordring på Kystbanen, at forsinkelser fra det komplicerede system af Øresundstog forplantede sig til den nordsjællandske strækning, selvom det næppe er den fulde sandhed, at forsinkelserne på Kystbanen primært opstod på "svensk side". Kystbanependlerne får på dette område nu for alvor syn for sagn, for Kystbanen fra 10. december 2023 bindes helt sammen med sjællandske regionaltogsstrækninger i stedet for Øresundstrafikken. Også litra ET på danske skinner må man snart kigge langt efter, medmindre man befinder sig mellem Østerport, Hovedbanegården og Lufthavnen: DSBs lille tilbageværende beholdning af "egne" Øresundstog er nemlig blevet solgt til brug i Sverige. Her trækker et tog mod Nivå ind til standsning ved Klampenborg st. Toget er ET 4508-FT 4708-ET 4308, som er blandt de først leverede fra 2000 og kører i det reviderede design, som togene har fået i forbindelse med en renovering.
Foto: Thomas de Laine, 19. maj 2021.
Arriva 1354 som linje 161 på Tårnvej, Rødovre
Storkøbenhavns linje 161 er blandt Hovedstadsområdet ældre tilbageværende busruter, uanset at den har ændret sig talrige gange i årenes løb og i dag bare er skyggen af sig selv. Men i de forslag til omlægning af busnettet, når Ring 3-letbanen åbner, der i efteråret 2023 cirkulerer, indgår den historiske linjes endelige nedlæggelse. Ruten blev oprettet i juli 1935 af vognmand Eigil Sørensen i Gladsaxe og kørte mellem Gladsaxe og Husum Torv. I 1948 blev den forlænget til Lyngby st. og to år senere et kort stykke i den modsatte ende til Husum st. Ved tildelingen af linjenumre i Københavns Amt i maj 1951 fik ruten nummer 161, og 1. januar 1952 indgik den i Forenede Rutebiler, som Eigil Sørensen var med til at danne. Dette rutebilselskab fik et omfattende rutenet i Københavns forstæder og var i en årrække landets største private busselskab. Senere samme år omlagdes linjen via den nye Gladsaxe Trafikplads. Da buspassagererne begyndte at svigte til fordel for privatbiler og fjernsynskiggeri, ramte de økonomiske følger også Forenede Rutebiler, der overgik til primært kommunalt eje få år før etableringen af HT, Hovedstadsområdets Trafikselskab. Det nye trafikselskab overtog 1. oktober 1974 busdriften i Hovedstadsområdet fra alle offentligt ejede eller offentligt dominerede busselskaber og dermed også Forenede Rutebiler. Under HT forlængedes linjen i april 1978 fra Husum Torv mod syd gennem Rødovre ad Tårnvej, Slotsherrensvej og Islevdalvej mv. til Rødovre st., og fra september 1983 fortsatte den helt til Friheden st. Da HT oprettede linje 200S i juni 1991, overtog den nye linje dog meget af trafikken. Linje 161 fik dels reduceret driften, og dels forlagdes ruten til fra Gladsaxe at køre ad Ring 3 via Herlev st. til Rødovre i stedet for den oprindelige rute over Husum, ligesom linje 161 i sydenden påny afkortedes til Rødovre st. uden for myldretiderne. I myldretiden kørtes herefter til Center Syd på Avedøre Holme og ikke længere til Friheden st., som linje 200S overtog. Sådan fik linjen lov at køre frem til marts 2010, hvor myldretidskørslen syd for Rødovre st. ophørte. Metrocityringens komme i efteråret 2019 fik også følger helt ude på linje 161, som blev ændret i sammenhæng med en mængde andre linjer. Fra 13. oktober 2019 bortfaldt hele ruten nord for Herlev st. således, og dermed kører den nu blot mellem Herlev og Rødovre. Linje 161 indgik i HTs 4. udbud og blev fra 1. april 1994 vundet af De Blaa Omnibusser i Holte, som derved fik rutekørsel længere mod syd end nogensinde før eller siden. De Blaa mistede dog ruten til Linjebus i 1998, som igen tabte den til City-Trafik i 2003. April 2012 overtog Arriva linjen efter et udbud, og den kontrakt udløber i december 2023, hvor Umove indsætter nye elbusser på linjen. På den solrige forårsdag i 2021, hvor dette billede blev taget på Tårnvej i Rødovre, havde Arriva indsat bus 1354, Volvo B8RLE/Wroclaw (8900LE) fra 2017, som strengt taget ikke hører til på linjen, men typen har været en hyppig gæst på linje 161 siden 2019.
Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2021.
Bæks Bus 150 som togerstatningsbus ved Lemvig st.
20. juli 2021 var Lemvigbanens gren mellem Lemvig og Vemb erstattet af bus. Det var en enkelt vogn fra Bæks Bus i Ramme, der stod for trafikken, og det skulle gå stærkt, hvis bare togets køreplan skulle holdes nogenlunde. Det var bestemt ikke på hver runde, det lykkedes at opnå forbindelse til togene i Thyborøn og Vemb. Her opsamler Bæks Bus vogn 150, Scania OmniLine årg. 2005, passagerer mod Vemb ved Lemvig station. De fleste er ankommet med toget fra Thyborøn. Bussen blev som ny bygget til De Grønne Busser i Hinnerup og kørte 2012-18 hos Todbjerg Busser, før den i 2019 kom til Bæks Bus.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16 alias "Heden" ved Harboøre st.
Det sidste sted i landet, man i 2023 endnu kan møde Y-tog, er Lemvigbanen, altså Midtjyske Jernbaners strækning mellem Vemb, Lemvig og Thyborøn. Det er også nogle af de sent byggede Y-tog, der kører her, men det nærmer sig slutningen for de hyggelige, aldrende "lynetter". Midtjyske Jernbaner Ys 16-Ym 16, der også lyder navnet "Heden", kører ind på Harboøre station i retning fra Thyborøn mod Lemvig. Togsættet er bygget hos Duewag i Uerdingen i 1983 og blev i 2005 købt brugt fra Nordjyske Jernbaner. Oprindeligt er toget anskaffet af Hirtshalsbanen, hvor det kørte som Ym 35-Ys 69. Nær fotostedet havde "Heden" i øvrigt en kollission med en bil i en jernbaneoverskæring i januar 2022.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Vikingbus 428 som togbus ved Nykøbing Falster st.
Nogle måneder i foråret og sommeren 2021 kørte der ingen tog mellem Orehoved, Nykøbing Falster og Rødby. I stedet fyldte togbusserne godt op på Nykøbing Falster stations busterminal. Vikingbus stillede bl.a. med denne 14 meter lange Volvo B11R (9900) fra 2019, som ses i Nykøbing Falster før en tur mod Rødby Færge. Bussen blev nyleveret til Vedde Turistfart som vogn 28, men blev i 2020 til Vikingbus nr. 428.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
John's Turistfart vogn 6 som rute 800 i Nakskov
Storstrøms Trafikselskab (STS) og Fyns Amt, senere FynBus, drev i en årrække i fællesskab en slags fjernbusrute mellem Odense og Nykøbing Falster via Langeland og Spodsbjerg-Tårs-overfarten. Ruten, der bar linjenummer 800 og tilbød noget af en genvej sammenlignet med turen via Korsør, blev imidlertid indstillet i trafikselskabsregi i sommeren 2010. Men 12. december 2010 blev den genetableret som privat, kommerciel fjernbus af John Jalkiewicz fra John's Turistfart i Nykøbing Falster, og selvom antallet af daglige ture i begyndelsen lå betydeligt under STS/FynBus-udgavens niveau, så viste ruten sig levedygtig, og trafikken blev med tiden udvidet. Ruten kører da også stadig og er siden 1. juli 2023 en del af Vikingbus' nye Fleet-fjernbuskoncept. I retning fra Fyn mod Falster afgår John's Turistfarts vogn 6, Mercedes Intouro M årg. 2020, fra Nakskov st. Bussen er siden overtaget af Vikingbus.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
Lokaltog FS 1101-MF 1001 i Maribo
ADtranz, det tidligere Scania i Randers, leverede i 1997 en serie på 13 såkaldte IC2-tog til de østdanske privatbaner. Toget er en kort og forsimplet udgave af DSBs succesfulde IC3-tog. Privatbaneudgaven er så meget nyere, at man har bygget styrevognen med lavgulvssektion mellem bogierne. De 13 tog er alle stadig i drift hos Lokaltog og kører i 2020'erne fortrinsvis på Lollandsbanen og Tølløsebanen, men afløseren kan så småt anes i horisonten, idet Lokaltog i 2023 er i færd med at finde en leverandør af nye batteritog, der bl.a. skal erstatte de 13 IC2'ere. FS 1101-MF 1001 - det første sæt i serien - ankommer her til Maribo st. i retning mod Nakskov.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
Skørringe Turistbusser 4344 som togbus ved Øster Toreby trinbræt
Over tre måneder i foråret og sommeren 2021 kørte der ikke tog mellem Orehoved, Nykøbing Falster og Rødby Færge, og Lollandsbanen kunne ikke køre ind og ud af Nykøbing Falster station. På sidstnævnte bane blev der derfor indsat togbus mellem Nykøbing Falster og første "station" ude på strækningen, nemlig Øster Toreby på Lolland. Skørringe Turistbusser lagde busser til, som midt på sommeren var vogne, der netop var taget ud af trafik for Movia, efter at Kruse havde vundet selskabets kørsel. Skørringes bus 4344, Solaris Urbino 12LE årg. 2009, ved Øster Toreby trinbræt før afgang tilbage mod Nykøbing.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
Umove 7346 som linje 10 ved Flintholm st., København
Flintholm var i mange år en sikringsteknisk station og godsstation på Godsringbanen og Frederikssundsbanen, idet der før metroens tid var sporforbindelser fra både nord og syd mod Frederiksberg og omvendt samt for S-togene fra nord til Vanløse station og omvendt, hvorimod man aldrig færdigbyggede sporforbindelsen fra Vanløse til Godsringbanen mod syd. Denne første Flintholm station blev etableret i 1929-30 og var ikke nogen personstation, men den eksisterede frem til 1990'erne, hvor baneanlæggene ombyggedes radikalt. Den nuværende Flintholm station åbnedes 24. januar 2004 og har siden givet mulighed for at skifte mellem metroen, Frederikssundsbanens S-tog og Ringbanens S-tog. Det var fra begyndelsen forventningen, at Flintholm ville blive en betydelig skiftestation, og der findes da også ældre planer om en personstation på stedet med navnet "Vestkryds", formentlig efter berlinsk forbillede. Den nye Flintholm station havde fra åbningen en busterminal parallelt med Grøndals Parkvej, som blev endestation for linje 10 og 142, og derudover førtes linje 21 via stationen. Netop linje 21 havde kørt forbi stedet ad Grøndals Parkvej i årtier, men havde dog siden 1989 i stedet kørt via Vanløse station. Efter nogle år fandt man på, at flere buslinjer skulle føres via Flintholm, og det førte i 2013 til et ombygningsprojekt, hvor linjer uden endestation fik nye stoppesteder på begge sider af en busø ude ved Grøndals Parkvej, mens de eksisterende busstoppesteder blev bibeholdt som endestationsstoppesteder. Flere linjer omlagdes derefter via Flintholm, men det har ændret sig noget i årenes løb, præcis hvilke linjer, der har betjent stationen. Bl.a. har linjerne 12, 13 og 22 kørt via Flintholm, og det har også været på tegnebrættet, at linje 123 skulle have endestation der. I dag er der endestation for linje 37 og 142, mens linje 9A, 10, 21 og 26 bruger busøen ved Gtøndals Parkvej. Endelig bør det nævnes, at linje 30 en kort periode omkring 2013 kørte ad Dirch Passers Allé og Flintholm Allé med endestation på Frederiksberg-siden af Flintholm st. Umove 7346, Yutong E12LF årg. 2021, som linje 10 ved Flintholm st. en vintereftermiddag. Broen over terminalen, der ses bag bussen, bærer metroens spor mod Nørreport.
Foto: Thomas de Laine, 13. december 2021.
Keolis 8431 som linje 160 på Gladsaxe Møllevej, Gladsaxe
Storkøbenhavn har haft en linje 160 over to omgange: Den første kørte mellem Bellahøj, Gladsaxe, Bagsværd og henholdsvis Frederiksdal og Lyngby. Den blev drevet af Forenede Rutebiler indtil 1974 og derefter af HT. Frederiksdal-turene blev erstattet af en anden linje i 1959, og umiddelbart efter HTs overtagelse blev linjen ændret til at køre mellem Gladsaxe Trafikplads, Bagsværd, Lyngby, Klampenborg og Taarbæk Havn, og i 1975 blev den forlænget fra Gladsaxe til Ballerup. Ved de store omlægninger i maj 1989 ændredes ruten til at køre mellem Herlev og Lyngby stationer uden om Gladsaxe. Den blev nedlagt i juni 1991. En temmelig lille linje 160 opstod igen 10. august 2009 i form af en slags servicebuslinje med kun fire daglige ture på hverdage mellem Gladsaxe Trafikplads og Egegården lidt nordvest for Trafikpladsen. Ruten udvidedes til en sløjfe via bl.a. Høje Gladsaxe fra marts 2010, men den kom først for alvor til sin ret fra 13. oktober 2019, hvor den fik en ny rute fra Bagsværd st. via Egeparken og Gladsaxe Trafikplads til bl.a. Søborg Torv og Kildebakke st. samt en køreplan med en del flere afgange, også i weekenden, selvom den stadig ikke har mange ture og om morgenen mest fungerer som en slags myldretidslinje mellem Gladsaxe og Bagsværd. Linjen kørtes fra oprettelsen af Arriva, men overgik allerede i oktober 2009 til City-Trafik, det senere Keolis, som kørte den indtil december 2021, hvorefter Nobina har haft den. Keolis 8431, VDL Citea SLE 120 årg. 2013, som linje 160 på Gladsaxe Møllevej nær Trafikpladsen, som både den første og den anden linje 160 har været stort set fast inventar på.
Foto: Thomas de Laine, 22. juli 2021.
DSB EB 3206 med regionaltog i Slagelse
DSB fik i 2020, 2021 og 2022 leveret i alt 42 Siemens Vectron-lokomotiver, som i dansk sammenhæng hedder litra EB. De har overtaget trafikken med de 25 stammer dobbeltdækkervogne, som bruges i den sjællandske regionaltrafik, fra ME-diesellomotiverne og EA-ellokomotiverne. Derudover skal EB bruges sammen med de nye Talgo-vognsæt, som DSB har i ordre, og siden juni 2023 trækker de også de indlejede tyske IC1-vogne, der kører mellem København og Hamburg. Det første EB-fremførte tog i almindelig drift kørte i oktober 2020, og brugen af ME-diesellokomotiverne ophørte 14 måneder senere. EB'erne er væsentligt hurtigere oppe i fart efter et stationsophold end litra ME, og i den periode, hvor begge typer anvendtes, kunne forskellen tydeligt mærkes. Her holder EB 3206 med dobbeltdækkervogne på Slagelse st. De ældste dobbeltdækkervogne har kørt på Sjælland siden december 2002, så der kommer nok en dag, hvor EB'erne får noget andet at trække og skubbe rundt med.
Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2021.
Arriva 1501 på hjørnet af Klausdalsbrovej og Buddinge Hovedgade, Buddinge
Letbanebyggeriet på Ring 3 satte i begyndelsen af 2020'erne sit præg på området og ringvejens busbetjening. En lang periode kunne busserne f.eks. ikke køre ind til busterminalen ved Buddinge st. Linjerne med endestation dér - 4A, 6A og 200S - måtte i stedet køre i ensrettet sløjfe mod uret ad Buddingevej, Klausdalsbrovej og Buddinge Hovedgade med midlertidige stoppesteder indrettet på Klausdalsbrovej et stenkast fra stationen. Arriva 1501, MAN NL313 CNG-gasbus årg. 2014, er her netop afgået fra Buddinge st. tilbage mod City og er ved at svinge fra Klausdalsbrovej ind på Buddinge Hovedgade.
Foto: Thomas de Laine, 30. marts 2021.
Arriva 1037 som linje 11 på Kettegård Alle, Hvidovre
Linje 11 har eksisteret mere end en håndfuld gange i den københavnske bus- og sporvejshistorie. Den nuværende 11'er opstod 27. juni 2021, hvor man opfyldte ønskerne hos en gruppe af tidligere linje 1A-passagerer, som efter omlægningen af busnettet ved Metrocityringens åbning i efteråret 2019 havde mistet den direkte forbindelse mellem Hvidovre og City. Løsningen bestod i at opdele buslinje 10, så delen mellem Rådhuspladsen, Toftegårds Plads i Valby og Vigerslev blev forlænget via Hvidovre Hospital og ad Kettevej til den gamle linje 10-bussløjfe på hjørnet af Kettevej og Avedøre Byvej, mens delen fra Brønshøj Torv til Vigerslev førtes ned til Gl. Køge Landevej og Åmarken st. Linjen mellem Rådhuspladsen og Avedøre Byvej fik linjenummer 11, selvom denne del egentlig havde et vist slægtsskab med tidligere tiders linje 10, hvorimod den tværgående linje mellem Brønshøj Torv og Åmarken beholdt nummeret 10. Arriva kørte fortsat begge linjerne med de Volvo B7RLE-busser, der tilbage i 2009 var blevet leveret til netop linje 10, men december samme år overtog Umove kørslen med nye Yutong-elbusser. Arriva 1037, Volvo B7RLE-60/Säffle (8500LE) årg. 2009, på Kettegård Alle i Hvidovre på premieredagen.
Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.
Midtjyske Jernbaner MQ 4911 og Arriva 1026 på Skjern st.
På skinnerne var december-køreplansskiftet 2020 kendetegnet ved, at trafikken på en mængde strækninger gik over til nye operatører. Bl.a. overtog Arriva mere trafik fra DSB, herunder Svendborgbanen, mens Midtjyske Jernbaner begyndte at køre mellem Holstebro og Skjern i stedet for Arriva. I den forbindelse skete der også en materielrokade, hvor 16 af DSBs Siemens Desiro-tog, alias litra MQ, kom til Arriva og 4 til Midtjyske Jernbaner. Her er tidligere DSB MQ 4911-4111 årg. 2002 på Skjern station i trafik for Midtjyske Jernbaner, endnu i DSB-farver. Midtjyske har døbt togsættet "Fjorden". I baggrunden afventer Arrivas Alstom Lint 41 årg. 2004 med nummer 1026 afgang mod Aarhus. Midtjyske Jernbaners eget design i hvide og orange farver er senere kommet på Desiro-togene, mens Arrivas stadig kører rundt i DSBs grå og blå lakering. Vi kommer næppe til at se dem i grøn og fløde, eftersom Arriva i Danmark nu er solgt til Mutares, som kommer til at ændre navn og branding på den danske del af trafikvirksomheden.
Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2021.
Kruse 7241 ved Maribo st.
Efter et udbud blev så at sige alle busserne på Lolland og Falster udskiftet med nye i 2021. Til kørslen på Lolland anskaffede Kruse først og fremmest nye VDL Citea LLE-busser suppleret med nogle Mercedes-Benz Sprinter-minibusser. Og det bliver sådan, den kollektive trafik på Lolland ser ud frem til måske 2033! En kun godt to måneder gammel Kruse 7241 afgår fra Maribo st. som linje 716 mod Nakskov.
Foto: Thomas de Laine, 23. juli 2021.
Arriva 1035 ved Åmarken st.
Åmarken station åbnede i 1972 sammen med Køge Bugt-banens første etape fra Dybbølsbro til Vallensbæk. Stationen er beliggende lige øst for Gl. Køge Landevej umiddelbart syd for kommunegrænsen mellem Københavns og Hvidovre kommuner. Stationen har aldrig været banens travleste, og de fleste togrejsende stifter kun rigtigt bekendtskab med den i forbindelse med større driftsuregelmæssigheder eller sporarbejder, idet stationen er den eneste mellem Dybbølsbro og Vallensbæk, hvor sporforholdene egner sig til at vende tog. Derfor har Åmarken ofte været skiftepunktet mellem S-tog og togbusser! Ordinær busdrift har stationen haft mindre af, når der ses bort fra de almindelige busstoppesteder på Gl. Køge Landevej ud for stationen. I april 1989 blev Åmarken dog endestation for den nye linje 23 mellem Hellerup, Nordvest, Vanløse, Valby, Vigerslev og altså Åmarken station. Linjen var en variant af den ældre linje 21 med anderledes rute i sydenden. Selvom linje 23 bestod til efteråret 1997, forsvandt den dog fra Åmarken st. allerede i oktober 1990, hvor den omlagdes, så den fra Vigerslevvej drejede mod nord i stedet mod syd ad Gl. Køge Landevej og fik endestation sammen med makkeren, linje 21, på Toftegårds Plads i Valby. Efter næsten 31 år blev Åmarken st. igen endestation for en rigtig buslinje fra 27. juni 2021, hvor omlægninger i bustrafikken mellem København og Hvidovre medførte, at buslinje 10 ikke længere skulle køre ind til byen, men i stedet føres ned til Åmarken st. Linjen kører mellem Brønshøj Torv, Flintholm st., Ålholm Plads og Åmarken st. og har på hele stykket fra Damhussøen til Åmarken st. i øvrigt samme ruteføring, som linje 23 i sin tid havde. Den nye tværforbindelse, som opstod med omlægningen, har ikke tiltrukket tonsvis af passagerer, men hvis man f.eks. fra Vanløse gerne vil have forbindelse med Køge Bugt-banen og ikke føler for at skifte tog på Folkesundshedsprojekt Ny Ellebjerg, kan man da bruge linje 10 ned til Åmarken... Siden december 2022 kører også Hvidovres servicebuslinje 134 via Åmarken st.
Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.
Arriva 1200 som linje 7A i Sydhavnsgade, København
Da Movias ene forgænger Hovedstadens Udviklingsråd i årene 2002 og 2003 indførte A-buskonceptet, gik linjenumrene fra 1A til 6A. Movia tilføjede i 2013 linje 9A og to år senere linje 8A, mens nummeret 7A af en eller anden grund blev sprunget over, selvom '7' havde været ledigt, siden linje 7E i 1995 blev konverteret til S-buslinje 350S. Men da Københavns busnet skulle tilpasses Metrocityringen i efteråret 2019, blev der brug for linjenummer 7A. Man opdelte nemlig linje 6A, som vedblev at køre mellem Nørreport, Emdrup og Buddinge, mens strækningen mellem Hovedbanegården og Rødovrehallen blev til linje 7A, som desuden førtes via Polititorvet, Fisketorvet, Teglholmen, Sluseholmen og Mozarts Plads til Sjælør og Ny Ellebjerg stationer som en slags forløber for den senere forgrening af Metrocityringen på nogenlunde samme strækning. Dermed fik byen igen en linje 7, som desuden faktisk er blandt de tunge linjer. Det var fra oprettelsen og frem til februar 2022 Arriva, som kørte linje 7A, hvorefter Anchersens MAN-elbusser tog over. Arriva 1200, Scania OmniLink årg. 2012, ses her på linje 7A i Sydhavnsgade. Nogle måneder efter overførtes bussen til linje 200S.
Foto: Thomas de Laine, 15. maj 2021.
Keolis 704 på Boulevarden, Aalborg
Det ene år en trivialitet, det andet år historie: Volvo-rutebusser til Danmark er i en årrække typisk blevet samlet i Wroclaw i Polen, efter at både fabrikken i Säffle i Sverige og den i Aabenraa er lukket. I første kvartal 2024 vil også Volvos polske fabrik stoppe produktionen, og Volvo-rutebusser til Europa skal derefter forsynes med "fremmede" karosserier. Keolis 704 er en Volvo B8RLE af 8900LE-serien, der er samlet i Wroclaw. Den blev leveret til bybusserne i Aalborg i 2014 og ses her i drift som linje 12 på Boulevarden i den indre by. Men også dette hverdagssyn er - næsten - blevet historie, for det meste af Aalborgs bybuspark blev i august 2022 udskiftet med fabriksnye elbusser fra Van Hool og Golden Dragon i det nye "fesne" NT-design. Indtil Plusbussen med nye dobbeltledbusser fra Solaris senere kommer i gang, kører Keolis' afløser som bybusoperatør, Tide Bus, dog videre med nogle overtagne Keolis-busser bygget i Wroclaw. En af dem er Keolis nr. 704, som siden august 2022 lyder nummeret 6525.
Foto: Thomas de Laine, 21. juli 2021.
Nobina 6406 ved Malmparken st.
Malmparken station på Frederikssundbanen åbnede i weekenden 28.-29. maj 1989, samtidig med at S-togene erstattede de lokomotivtrukne tog på strækningen Ballerup-Frederikssund. Flest busser har stationen altid haft i form af busbetjeningen på vejen Malmparken, som stationen er opkaldt efter, nemlig linjer som 7E og de sidste mange år 350S. Men der blev også indrettet en lille busterminal på sydsiden af stationen, som i midten af 2010'erne blev erstattet af den nuværende terminal. Det har været meget skiftende, hvilke linjer, der har haft endestation i terminalen, men det har især været forskellige former for myldretids- og ekspresbuslinjer - især hvis de har heddet 153 eller 153E! Nogle måneder i 2014-15 havde linjerne 142 og 145 desuden endestation ved Malmparken st. Da Region Hovedstaden indledte sit E-buseventur i marts 2016, fik Malmparken st. betjening med hele to af de nye linjer. Linje 40E passerer stationen ude på Malmparken, mens linje 55E har endestation i terminalen. Her er det en linje 40E mod Høje Taastrup, der netop er kørt under S-banebroen, som stationens perroner er placeret på ydersiderne af. Bussen er Nobina 6406, en Mercedes-Benz O530LE MÜ Citaro leveret til opstarten af linjen.
Foto: Thomas de Laine, 26. juli 2021.
Arriva 1665 som linje 200S på Tårnvej ved Rødovre Centrum
HT oprettede linje 200S som trafikselskabets fjerde S-buslinje ved sommerkøreplansskiftet 2. juni 1991. Linjen udgik fra Friheden st. og kørte via Hvidovre Hospital, Rødovre st., Rødovre Centrum, Husum Torv, Gladsaxe Trafikplads og Buddinge til Lyngby st. Ruten har egentlig ikke været ændret meget i de forløbne 32 år, men det bør nævnes, at linjen i 1994-95 var forlænget til Klampenborg st. i myldretiderne, at den siden 2010 fortsætter til Avedøre Holme i myldretiderne, og at den i 2017 blev afkortet fra Lyngby st. til Buddinge st. Den kan ventes afkortet yderligere et stykke, nemlig til Gladsaxe Trafikplads, i forbindelse med Ring 3-letbanens åbning. Det var HTs egen busdivision, der kørte linjen fra oprettelsen, og det var med Leyland-DAB serie 8-busser stationeret på garageanlægget i Gladsaxe. 1994-98 stod Unibus for kørslen, som derefter overgik til Combus, hvis busser og linjer overtoges af Connex i 2001. City-Trafik vandt linjen med virkning fra 2004 og kørte frem til foråret 2012, hvor den måtte afleveres til Arriva, som stadig kører på linjen. Materiellet har skiftet en del, hovedsageligt ved kontraktskiftene i 1994, 1998 og 2004, men i de seneste år har Arriva rokeret busser mellem linje 200S og andre linjer et par gange. I nogle år optrådte flere af de Volvo B12BLE/Vest-busser, Arriva i 2017 overtog med linje 5A fra Keolis, således på 200S, men de er efterfølgende udvekslet med lidt nyere Scania OmniLink-busser. Her er det 1665 (opr. Nettbuss 8465), Volvo B12BLE-61/Vest årg. 2007, på Tårnvej i Rødovre.
Foto: Thomas de Laine, 27. februar 2021.
Anchersen 3230 på linje 22 krydser Slotsherrensvej, København
20. juli 1938 åbnede Københavns Sporveje buslinje 22, som dermed var blandt sporvejenes tidligst etablerede omnibusruter. Ruten udgik fra hjørnet af Frederikssundsvej og Husumvej i Husum, hvor der var forbindelse med sporvognslinje 5, og kørte herfra sydpå ad Husumvej, Ålekistevej og Ålholmvej til Ålholm Plads og videre ad Vigerslevvej, Folehaven og Ellebjergvej til den nuværende Sydhavns Plads i Sydhavnen, hvor der var forbindelse til sporvognslinje 3. Efter seks år rykkede endestationen til Mozarts Plads. Med sin ruteføring i de yderste nordvestlige, vestlige og sydvestlige dele af Københavns Kommune var der tale om en tværlinje, der dels gav nogle relativt nyudbyggede kvarterer betjening, og dels forbandt en række sporvognsgrene på tværs. Undervejs passerede linje 22 nemlig også endestationssløjferne for sporvognslinje 13 ved Jyllingevej, linje 1 ved Jydeholmen og linje 6 på Ålholm Plads. I 1952 videreførtes linjen i myldretiderne op ad bl.a. Vasbygade og Kalvebod Brygge til Polititorvet og sikrede dermed industrikvarterne i området deres første kollektive trafik. I 1969 bortfaldt hele den østlige del af ruten dog, og endestationen blev nu Toftegårds Plads i Valby. April 1973 blev linjen forlænget et kort stykke i den anden ende, nemlig via Husum Torv til Bystævneparken. Herfra fortsattes fra 1993 til Tingbjerg. Fra 1998 kørtes ikke længere ned via Bystævneparken, og i oktober 2008 faldt Tingbjerg-strækningen bort, idet linje 22 i stedet førtes ud ad Frederikssundsvej til Herlev st. Fra 1. april 2012 blev endestationen dog den gamle sporvognssløjfe på Husum Torv. Der køres ikke mere til Herlev, men i en sløjfe via Bystævneparken, som linjen dermed igen betjener. Kørslen mellem Ålholm Plads og Toftegårds Plads blev fra april 1989 overladt til andre linjer, og 22'eren fik en helt ny rute ad Roskildevej, Hvidovrevej og Kettegård Alle til Hvidovre Hospital. Da linje 16 i maj 2003 blev nedlagt, arvede linje 22 dennes yderstrækning mellem hospitalet, Brøndbyskoven og Brøndbyøster st. Januar 2017 fik linjen tillige lov at erstatte linje 130, som nedlagdes, og fortsatte derfor til Glostrup stations sydside. Med disse - og en række andre, mindre ændringer - er linje 22 endt med at se ud som i dag. Den blev frem 1990 kørt af først sporvejene og dernæst HT, men linjen indgik i HTs første udbud af buskørsel i København og blev dermed 1. april 1990 overtaget af Unibus. 1998-2011 var det Combus, Connex og Arriva, der stod for kørslen, men siden december 2011 er det Anchersen, der har haft kontrakten. December 2023 overtager Umove linjen. Her ses Anchersen 3230, en Solaris Urbino 12LE nyleveret til linje 22, i krydset mellem Husumvej, Slotsherrensvej og Ålekistevej i Vanløse - altså på den del af ruten, hvor den har kørt siden 1938. Dog så krydset ikke sådan ud dengang, idet Husumvejs sydende på et tidspunkt er forlagt, så den munder ud direkte over for Ålekistevej. Resterne af den gamle vejføring findes bag det grønne område i baggrunden til højre.
Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2021.
Keolis 2993 på linje 250S i Lundtoftegade, København
Linje 250S blev oprettet 25. september 1994 som den første S-buslinje gennem selve København. Det var også den første S-bus, der fik et linjenummer, som sluttede på -50 i stedet for -00. Linjen kørte oprindeligt fra Buddinge st. via Høje Gladsaxe og Bellahøj til Rådhuspladsen og herfra via Hovedbanegården, Langebro og Sundbyvester Plads til Kastrup og Lufthavnen. Det var fra begyndelsen en stor linje, som 1996-2000 havde ledbusser og 2001-2012 dobbeltdækkere. Fra 2012 gik man ned på 13,7 m-busser i én etage. Driften blev skåret ned over flere omgange i takt med åbning af jernbanen til Lufthavnen og senere metroen, og i marts 2008 omlægdes linjen radikalt, så den slet ikke længere betjente Amagerbrogade og Kastrup. I stedet overtog den linje 40's rute på Islands Brygge og fik endestation i Artillerivej-sløjfen. Senere forlængedes linjen ad Lossepladsvej til Bella Center. 13. oktober 2019 blev ruten markant ændret igen som del af "Nyt Bynet"-omlægningerne ved Metrocityringens åbning. Den har nu udgangspunkt på Gladsaxe Trafikplads (i myldretiderne dog ved Bagsværd st.) i stedet for Buddinge, og fra Bellahøj er den ført via Nørrebro st., hvor man kan stige om til metroen. På Amager-siden er den igen ført ad Amagerbrogade til Sundbyvester Plads og herfra via Tårnby st. og Store Magleby til Dragør Sydstrand og Dragør stationsplads. Med denne kørselsudvidelse blev der behov for at supplere linjens materiel med nogle 12 m-busser. Linje 250S blev fra oprettelsen i 1994 kørt af HT-Busdivisionen, som senere blev til Bus Danmark og i 1999 til Arriva. Men City-Trafik vandt linjen, da den første gang kom i udbud med virkning fra juli 2000. Siden har den ikke skiftet operatør, men Keolis-navnet indførtes i stedet for "City-Trafik" i 2014. Først på sommeren 2021 overførte Keolis nogle 13 m lange Iveco Crossway-bybusser fra Odense til brug på linje 250S i København. Herved fik man lange busser på de 250S-ture, der siden oktober 2019 havde haft "korte" busser. Bus 2993 er en af disse Iveco Crossway LE-busser, bygget 2015, som tidligere blev brugt på Odense bybusser som vogn 3501. Den ses her i Lundtoftegade på Nørrebro, lige ved Folmer Bendtsens Plads og Nørrebro station - altså på den nye rute med omstigning til Metrocityringen.
Foto: Thomas de Laine, 25. juni 2021.
Arriva 1135 som linje 1A på Vigerslevvej, København
København fik en linje 1, da man i november 1902 tildelte byens sporvognslinjer numre. Man nummererede efter vigtighed, sådan at den linje, der vurderedes vigtigst i byen, fik nummer 1. Sporvejene indførte desuden den regel, at lavere linjenummer gav en sporvogn forkørselsret i forhold til en vogn med højere linjenummer. Den oprindelige linje 1 udsprang i øvrigt af byens allerførste hestesporvognslinje oprettet i oktober 1863 mellem Frederiksberg Runddel og Vesterbrogade, som i løbet af få år førtes videre over Kgs. Nytorv og ud ad Østerbrogade og Strandvejen. Senere fik den nye endestationer og yderstrækninger, ligesom den blev omstillet til busdrift i 1967. Denne "rigtige" linje 1 måtte dog aflevere sit fine linjenummer til den nye A-buslinje 1A i maj 2003. A-buslinje 1 havde et stort strækningsfællesskab med den oprindelige linje 1, nemlig hele vejen fra Stormgade til Hellerup, mens dens rute via Toftegårds Plads til Hvidovre Hospital og Avedøre station havde en noget anden historie. I praksis var linje 1A en konvertering af den i 1996 etablerede S-buslinje 650S med samme linjeføring. Første operatør på linje 1A blev City-Trafik, som indsatte en serie nye Volvo B12BLE-busser, alle 13,7 m lange. April 2012 overtog Arriva linjen og indskiftede Scania OmniLink-busser i samme længde. Ellers kørte linje 1A stort set uden ændringer frem til omkalfatringen af Københavns busnet ved Metrocityringens åbning. 13. oktober 2019 omlagdes linje 1A, så hele inderstrækningen gennem byen bortfaldt. I stedet overtoges linje 3A's rute mellem krydset Enghavevej/Vigerslev Allé og Trianglen, således at yderstrækningerne blev en slags fødelinjer til metroens nye stationer på Enghave Plads og Trianglen. Desuden omlagdes linjen ad Gl. Køge Landevej, Folehaven og Vigerslevvej, så den bl.a. kom forbi Ny Ellebjerg station, der spås en stor fremtid som knudepunkt. I forlængelse af linjens nye (og mindre) rolle, blev den nednormeret til 12 m-busser med virkning fra genudbuddet af kørslen, som fra juni 2022 overgik til Umove og Yutong E12LF-elbusser. Her ses Arriva 1135, en Scania OmniLink årg. 2012, på Vigerslevvej ved Vigerslev Allé - på vej til at svinge fra sin "nye" rute tilbage på den "gamle" efter omvejen via Folehaven.
Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.
Anchersen 3305 på Jernbane Allé, Vanløse
Ganske almindelig hverdag på Københavns linje 31 mellem Vanløse, Frederiksberg, City, Christianshavn, Sundbyøster og Kastrup: Anchersen 3305 er en Mercedes-Benz O530LE Citaro nyanskaffet i 2016, og den ses her på Jernbane Allé i Vanløse lige vest for kommunegrænsen til Frederiksberg.
Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2021.