Alle billeder tagget med Tartu
Der er 2 billeder med dette tag:
Tarbus 904 i Tartu, Estland
Det estiske busselskab Tarbus, der nu hedder GoBus, benytter et antal tidligere danske busser som rutebiler på ruter ind og ud af Tartu. Ved årsskiftet 2005/06 overtog selskabet endvidere bybusdriften i byen fra Connex. Tarbus' vogn 904, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1984, forlader rutebilstationen i Tartu. Bussen er ex. Lollandsbanen 50 og senere LF-bus 026 og var oprindeligt bybus i Nykøbing Falster.
Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005.
Connex 89 i Tartu, Estland
Connex kørte indtil årsskiftet 2005/06 bybusserne i den estiske by Tartu. I selskabets vognpark indgik et par busser med en fortid i Danmark. Der er tale om et par Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm-busser, der kørte hos Linjebus i Hovedstadsområdet i 1995-98. Da Linjebus tabte 150 HT-busser ved licitation i 1998 overførtes et stort antal busser til Helsingfors, og et par Scania'er kom altså herfra videre til Estland. Connex i Tartu vogn 89, der her ses lige ved Tartus rutebilstation, er ex. Linjebus Danmark nr. 6185 eller 6186. Syv år under fremmede himmelstrøg har ikke givet anledning til at fjerne den danske entreprenørmarkering i tagkanten!
Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005.