Myldretid

Menu

BillederTags

Alle billeder tagget med Holger Danske Bustrafik

Der er 4 billeder med dette tag:

DAB serie 7- og 12-busser hos Fjord-bus i Slangerup

DAB serie 7- og 12-busser hos Fjord-bus i Slangerup

Blandede DAB-busser hos Fjord-bus i Slangerup: Til venstre Leyland-DAB 7-1200B fra 1987, ex. Århus Sporveje nr. 223, der tilhører Københavns Bushandel. Til højre DAB 12-1024L fra 1990 fra Holger Danske Bustrafik, nr. 108, der er købt brugt via DAB i 1994, men oprindelig er bygget til Holger Andersen, Voerladegård. I baggrunden DAB 12-1200B fra 1992 fra Fjord-bus, nr. 7427, der har tilhørt selskabet fra den var ny.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005.

Holger Danske Bustrafik nr. 120 på Slangerup rtb.

Holger Danske Bustrafik nr. 120 på Slangerup rtb.

Skolebusrute 484 kører mellem Slagslunde, Buresø, Slangerup, Stenlille og Stenløse. I dag køres ruten af Holger Danske Bustrafik i Slangerup, men tidligere (mindst til 1998) har det været Ganløse Turist i Stenløse. Skolebusruten har et 400-linjenummer ligesom andre skolebusruter, der er åbne for almindelige passagerer. Bussen er en Leyland-DAB 7-0948L, der leveredes i 1987 til Harly Kristensen, Gadbjerg. I 1989 kom den til Bent Thykjær i Give som nr. 22 og i 1994 ved VATs 1. udbud til Holger Danske Bustrafik som nr. 6. Senere er den overført til Slangerup og har fået nyt internnr. 120. Bussen holder her på Slangerup rtb.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2005.

En Volvo B10M/Aabenraa ombygget hos DAB

En Volvo B10M/Aabenraa ombygget hos DAB

Foreningen Busfronten havde 11. maj 2004 en udflugt til Aabenraa Karrosseri i anledning af, at karrosserifabrikken indstiller produktionen senere i år. Turen foregik naturligvis en i Aabenraa-bygget bus, nemlig denne Volvo B10M med M82-karrosseri fra 1985. Bussen er dog ikke længere en "ren" Aabenraa-bus. Den er bygget som rutebil med dørpl. 1-1-0 og har kørt i Jylland, men i 1992 ombyggedes den hos DAB til dørpl. 2-2-0 og brug som HT-bus hos Fjord-bus i Slangerup. Det ses således, at bussen har fået indsat DAB-døre, og de passer jo egentlig meget fint ind i M82-karrosseriet. Hos Fjord-bus havde bussen internnr. 20, og den udgik af vognparken efter et par år, hvorefter den har kørt hos Holger Danske Bustrafik. Her har den internnr. 114 og anvendes normalt på skolebuslinie 493. Holger Danske Bustrafik, der har samme ejer som Fjord-bus, hed oprindeligt Birkerød Bus Compagni, og på billedet er bussen omskiltet til en af Birkerød Bus Compagnis gamle linier, nemlig linie 337 til Bistrup Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 11. maj 2004.

Holger Danske Bustrafiks VBK-bus som S-togserstatningsbus

Holger Danske Bustrafiks VBK-bus som S-togserstatningsbus

Holger Danske Bustrafiks vogn 109, en Volvo B58/VBK årg. 1980, på Frederikssund st. Denne eftermiddag anvendtes den som dubbleringsbus på linie H3, der var den direkte rute Måløv st.-Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 10. august 2000.