Billeder ➜
En Volvo B10M/Aabenraa ombygget hos DAB
Optaget 11. maj 2004 af Thomas de Laine (© Copyright) og offentliggjort på Myldretid 12. maj 2004.
Foreningen Busfronten havde 11. maj 2004 en udflugt til Aabenraa Karrosseri i anledning af, at karrosserifabrikken indstiller produktionen senere i år. Turen foregik naturligvis en i Aabenraa-bygget bus, nemlig denne Volvo B10M med M82-karrosseri fra 1985. Bussen er dog ikke længere en "ren" Aabenraa-bus. Den er bygget som rutebil med dørpl. 1-1-0 og har kørt i Jylland, men i 1992 ombyggedes den hos DAB til dørpl. 2-2-0 og brug som HT-bus hos Fjord-bus i Slangerup. Det ses således, at bussen har fået indsat DAB-døre, og de passer jo egentlig meget fint ind i M82-karrosseriet. Hos Fjord-bus havde bussen internnr. 20, og den udgik af vognparken efter et par år, hvorefter den har kørt hos Holger Danske Bustrafik. Her har den internnr. 114 og anvendes normalt på skolebuslinie 493. Holger Danske Bustrafik, der har samme ejer som Fjord-bus, hed oprindeligt Birkerød Bus Compagni, og på billedet er bussen omskiltet til en af Birkerød Bus Compagnis gamle linier, nemlig linie 337 til Bistrup Trafikplads.
Bussens data, historie og billeder
Flere billeder: Optaget 11. maj