Alle billeder tagget med Vissenbjerg
Der er 5 billeder med dette tag:
Vissenbjerg Turistfart XK 88 425 i Vissenbjerg
Setras 300-serie afløste gradvist 200-modellerne fra begyndelsen af 1990'erne. Også überlandbussen udkom efter nogle år i ny udgave som f.eks. S315UL. De blev også solgt til danske kunder, men en pæn del af dem, der har kørt i Danmark, blev brugtanskaffet som importbusser. Et eksempel på dette er Vissenbjerg Turistfarts XK 88 425, som er bygget i 1997 til en vognmand i Hartheim i Tyskland, men 2005 kom til Fyn, hvor den kørte en håndfuld år. Denne fortid forklarer også det her til lands for Setra'er usædvanlige dørarrangement 2-2-0. Billedet er taget på Vissenbjerg Turistfarts garageanlæg.
Foto: Thomas de Laine, 29. maj 2010.
Arriva 2917 i Vissenbjerg
Arriva 2917, Irisbus Arway årg. 2006, som rute 131 mellem Odense og Brenderup i Vissenbjerg. Denne tur kræver nu et skift, og bussen er for gammel til at køre på den nye kontrakt.
Foto: Niels-Folke Vallin, 31. juli 2010.
Tide Bus 8186 i Vissenbjerg
Tide Bus 8186, Volvo B12M-60/Säffle årg. 2005, som rute 825 i Vissenbjerg. Bussen blev som ny leveret til Connex på Bornholm som vogn 7652 og fulgte med til Iversen i 2006. Efter dette selskabs konkurs i 2009 kom bussen til Vejstruprød Busimport, hvorfra Tide har anskaffet den.
Foto: Niels-Folke Vallin, 9. august 2010.
Arriva 4114 i Vissenbjerg
2010 blev året, hvor regionalbusserne på Fyn fik lavt gulv. Arriva 4114, Irisbus Crossway LE årg. 2010, som rute 130 i Vissenbjerg. Der er ikke længere gennemgående busser mellem Odense og Brenderup, men i Vissenbjerg kan der skiftes til rute 825, der ses bagved 4114 i form af Tide Bus 8189 - også en helt ny Irisbus Crossway.
Foto: Niels-Folke Vallin, 9. august 2010.
Tide Bus 8189 i Vissenbjerg
Tide Bus 8189, Irisbus Crossway-rutebil årg. 2010, som rute 825 i Vissenbjerg. Selvom bussen er nyleveret til kørslen, har den et afvigende design.
Foto: Niels-Folke Vallin, 9. august 2010.