Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > 2005

Nøgleord: 2005

Alle billeder på Myldretid.dk, der er optaget i 2005.

332 billeder

Connex 6364 på Rådhuspladsen, København Connex 6364, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som linje 26 på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2005

Arriva 1149 på Rådhuspladsen, København Arriva 1149, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 69 på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2005

Arriva 1031 på Holte st. Arriva 1031, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 184 på Holte st.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005

Arriva 1085 ved Christiansborg, København Arriva 1085, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 29 ved Christiansborg.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2005

Connex 6351 på Folke Bernadottes Allé, København Connex 6351, DAF SB4000/Jonckheere årg. 2005, som helt ny på linje 26 på Folke Bernadottes Allé - lige ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Arriva 1153 i Hammerichsgade, København Arriva 1153, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 15 i Hammerichsgade ved Vesterport st. Bussen er oprindeligt leveret til De Blaa Omnibusser i Holte.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

City-Trafik 2212 på Lyngby st. City-Trafik 2212, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 161 på Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005

Arriva 1033 på Emdrup Torv, København Arriva 1033, Volvo B10BLE-60/Säffle årg. 1998, som linje 176 på Emdrup Torv.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Arriva 7091 på Rådhuspladsen, København Arriva 7091, DAB 15-1200C mk. II årg. 1994, som linje 69 på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005

Connex 5177 ved Husum Torv, København Connex 5177, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, ved Husum Torv i forbindelse med driften på linje 350S, som 2002-05 blev klaret med denne bustype.

Foto: Thomas de Laine, 26. september 2005

Arriva 1709 ved Forum st., København Da Arriva i oktober 2005 overtog linje 2A blev der indsat tre Volvo-busser fra 1999 på linjen. Disse tre busser var en del af kontrakten, fordi linjen alligevel skulle skæres ned med tre busser, når metrostrækningen fra Lergravsparken til Kastrup åbnede i efteråret 2007. Arriva 1709 som linje 2A på Rosenørns Allé ud for Forum st.

Foto: Thomas de Laine, 24. oktober 2005

Arriva 1711 ved Lergravsparken st., København Det var kun kort tid, busserne 1709-1711 fik på linje 2A. Her ses bus 1711, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, ved Lergravsparken st. et par dage efter Arrivas overtagelse af linjen.

Foto: Thomas de Laine, 24. oktober 2005

TAK 2728 i Tallinn, Estland TAK 2728, Scania BR112/DAB årg. 1983, er passende indsat på linje 14 i Tallinn. Bussen havde nr. 1545, da den kørte hos HT.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005

Connex 5110 i Vester Voldgade, København Connex 5110, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 33 på Vester Voldgade i København. I baggrunden et par af Gråhundbus' ledbusser på linje 999 mellem København og Malmø.

Foto: Thomas de Laine, 15. juni 2005

Arriva 1145 på Søndre Allé, Køge Arriva 1145, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 502 på Søndre Allé i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

Arriva 1726 på Ishøj st. Bus Danmark udskiftede i 1999 hele vognparken i Køge Bugt-området, der på daværende tidspunkt ikke havde fået nye busser siden 1989. Der indkøbtes 34 stk. Volvo B10BLE-60/Aabenraa, som blev sat i drift med Arrivas bomærke efter briternes overtagelse af Bus Danmark. Da kontrakten udløb seks år senere, blev kørslen tabt til Connex, og busserne måtte søge andre veje. Bus 1726 ses her i august 2005 som linje 127 på Ishøj st. Den kørte et halvt år senere som bybus i Tartu i Estland.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Arriva 7110 i Kastrup Lufthavn Arriva 7110, DAB 15-1200C mk. II årg. 1994, som linje 12 i Lufthavnen.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Arriva 1103 på Flintholm st. Arriva 1103, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 10 ved Flintholm st. Connex overtog et par uger senere linjen, hvorefter 1103 henstod arbejdsløs hele sommeren 2005.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005

De Hvide Busser 8741 på Lyngby st. De Hvide Busser 8741, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, er netop afgået fra Lyngby st. som linje 388. De Hvide fik 11 busser af typen i 1994, der fordeltes mellem linje 388 og Hillerød bybusser.

Foto: Thomas de Laine, 15. april 2005

Arriva 1146 på Køge st. Arriva 1146, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 501 på Køge st. Denne bus var sammen 1144, 1145 og 1147 stationeret i Køge fra maj 1999 til oktober 2005. Alle fire busser blev oprindeligt leveret til københavnske linje 6 i november 1998.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Arriva 1710 på Solrød Strand st. Arriva 1710, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 121 på Solrød Strand st.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Connex 5107 på Lyngby st. Connex 5107, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 183 på Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005

Arriva 1104 på Rådhuspladsen, København Arriva 1104, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 10 i Amagerterminalen ved Rådhupladsen. Terminalen hedder sådan, fordi den indrettedes til KS og Amagerbanens mange buslinjer til Amager, men når dette skrives, er det kun linje 33, der kører til Amager herfra.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2005

Arriva 1726 i Ølby Linje 243 mellem Køge/Ølby og Køge Handelsskole ved Ølby kom til i 1993, hvor linjerne i Køge-området blev omlagt. Hidtil havde en linje 245 kørt forbi Handelsskolen, men den blev nu erstattet af en telebus. Senere kom linje 243 også til at betjene andre end handelsskoleelever, nemlig rejsende til og fra det nye industrikvarter Skandinavisk Transport Center nord for Handelsskolen. Arriva 1726, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, fuldt læsset med handelsskoleelever på Stensbjergvej i Ølby.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2005

Fjord-bus 7425 i Slangerup garage Fjord-bus købte flere brugte Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1980'erne, da man i 1992 skulle overtage kørsel fra HT i Frederikssund-området. En af dem var denne bus, der blev bygget til Bodil Mogensen, Tversted, i 1987. Fjord-bus købte bussen hos DAB, der ombyggede den fra at have enkeltdøre til at have dobbeltdøre. Det er årsagen til at denne og flere af de andre brugtkøbte busser havde Aabenraa-karrosseri med "DAB-døre". Fjord-bus 7425 i garagen i Slangerup.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005

Arriva 7115 i Njalsgade, København Omkring 2005 kørte Arriva med DAB serie 15 mk. II-busser på linje 12. Bus 7115 var netop sådan én og er her fanget i Njalsgade på Islands Brygge. Bussen er bygget til Unibus i 1994.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Connex 5118 på Taastrup st. Connex 5118, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1998, som linje 118 på Taastrup st. Bussen byggedes i sin tid til Combus, da selskabet skulle overtage bl.a. bybuslinjerne 117 og 118 i Taastrup i 1998. Herfra fulgte den med ind i Connex i 2001 og videre med denne forretning ind i Arriva i 2007.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Arriva 1143 på Marksvinget, Køge I eftersommeren 2005 var Arriva 1143, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, udlånt til Køge, fordi nogle af Køge garages busser skulle renoveres. I Køge var man i forvejen bekendt med DAB-gasbusserne, da man siden 1999 havde haft fire styk stationeret til brug på linjerne 501 og 502. Bus 1143 som linje 501 på Marksvinget i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005

City-Trafik 2116 på Albertslund st. City-Trafik 2116, DAB 15-1200C mk. III årg. 1996, som linje 149 på Albertslund st.

Foto: Thomas de Laine, 2. august 2005

Connex 6298 på Kastruplundgade, Kastrup Connex 6298, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 2000, som linje 2A på Kastruplundgade nær linjens endestation i Kastrup. Efter udrangering fra København kom denne bus til Connex i Holland, der dog senere returnerede den "uden tak for lån"! Man havde nemlig en del problemer med disse busser.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005

De Hvide Busser 8754 på Hillerød st. De Hvide Busser 8754, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 2000, som linje 377 på Hillerød st.

Foto: Thomas de Laine, 24. juni 2005

Arriva 7116 på Axeltorv, København Arriva 7116, DAB 15-1200C mk. II årg. 1994, som linje 12 på Axeltorv i København. Denne bus anskaffedes sammen med 31 andre af samme slags til linje 2 og 6, da Unibus skulle overtage disse i 1994. Unibus blev i 1997 opkøbt af Arriva.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Arriva 1722 på Køge st. Arriva 1722, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, ankommer til Køge st. som linje 210.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Arriva 1432 på Sundbyvester Plads, København Arriva 1432, Volvo B10BLE-63/Aabenraa årg. 2001, som linje 5A på Sundbyvester Plads. Det meste af sin tid i København kørte bussen netop på linje 5A, men den blev faktisk oprindeligt købt til linje 14 og 16, hvor den dog kun kom til at køre i et års tid. Arriva mistede kørslen på linje 5A fra oktober 2007, og siden da har bussen været ude af drift. Det er sandsynligt, at den skal til Sverige at køre i fremtiden.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2005

Arriva 1139 på Rådhuspladsen, København Arriva 1139, DAB 15-1200C-gabus årg. 1998, som linje 26 på Rådhuspladsen. Bussen blev anskaffet til linje 6 i 1998, og resterne af denne linje blev omdøbt til 26 i 2003.

Foto: Thomas de Laine, 23. maj 2005

Arriva 1862 ved Vesterport st., København Arriva hentede i 2003 bl.a. denne DAB 15-1200C mk. II-bus til Hovedstadsområdet. Bussen er oprindeligt bygget til City-Trafik i Fredericia, hvor den havde nr. 129, men blev sammen med bybuskørslen i byen overtaget Bus Danmark i 1996. Her fik bussen nr. 3045, og den fulgte med over i Arriva i 1999. Da City-Trafik i 2002 vandt kørslen tilbage fra Arriva, blev bussen overtallig, og efter et par års drift i Hovedstadsområdet blev bussen udrangeret i november 2005. Den var i øvrigt nummer to ud af (foreløbigt) tre københavnske Arriva-busser med internnummer 1862. Her ses bussen som linje 14 ved Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Arriva 1731 på Parkvej, Køge Myldretidstelebuslinje 526 i Køge kører altid kun med store busser og efter fast køreplan, så der er ikke meget telebus over den. På nogle ture morgen og eftermiddag køres der på vejen mellem Køge og Algestrup via Køge Gymnasium. Arriva 1731, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, svinger fra Skellet ud på Parkvej efter at have passeret gymnasiet.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

De Hvide Busser 8742 i Kokkedal De Hvide Busser 8742, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 388 på Ådalsvej i Kokkedal.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2005

Connex 5206 på Gladsaxe Trafikplads Connex 5206, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, som linje 42 på Gladsaxe Trafikplads.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Connex 6292 i Tingbjerg, København I årene 2002-2005 kørte der Berkhof-gasbusser på linje 2A mellem Tingbjerg og Kastrup. Bus 6292, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, på Gavlhusvej i Tingbjerg lige efter afgang fra endestationen.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Arriva 1725 på Taastrup st. Arriva 1725, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1999, som linje 126 på Taastrup st.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

City-Trafik 2030 på Glostrup st. City-Trafik 2030, der er en DAB 15-1200C mk. II, blev nyanskaffet til linje 9 i København i 1995. Her kørte den indtil 2002, hvor linje 9 blev nedlagt. Derefter var den i brug på andre linjer i København til 2003, hvor der ikke længere var opgaver til den, hvorfor den blev afmeldt. I 2004 fik City-Trafik bl.a. kørsel på linje 530P/531P i Glostrup, og bussen kom igen i drift. Foto på Glostrup st.

Foto: Thomas de Laine, 2. august 2005

City-Trafik 134 får vasket motoren City-Trafiks bus 134, Scania OmniLink årg. 2002, får vasket motoren. Fredericia garage.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005

City-Trafik 2044 i Fredericia garage En overgang rådede City-Trafiks Fredericia-afdeling over bl.a. bus 2044 til ekstrakørsel. City-Trafik anskaffede i 1992 denne bus og tre søskende til linje 34 i København, men de har også været anvendt fast på linje 1 og i såvel Roskilde- som Kolding-området. I 2006 blev bus 2044 eksporteret til Polen.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005

City-Trafik 220 i Fredericia garage I 1994 vandt City-Trafik bybuskørslen i Kolding fra DSB og overtog en række busser. En af dem var DSB 254, der hos City-Trafik fik nummer 220. City-Trafik tabte kørslen igen i 1998, og i flere år flakkede de tidligere Kolding-bybusser rundt mellem City-Trafiks forskellige afdelinger. Bus 220 kørte bl.a. en overgang i Hovedstadsområdet. I juli 2005 kunne den træffes i Fredericia garage, hvor den her ses. Bussen var en Volvo B10M-60/Aabenraa årg. 1991.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005

HT 571 på Artillerivej, København Artillerivej udgør den østlige grænse til Islands Brygge. Vejen udgår fra Amager Boulevard i nord og fortsætter mod sydvest til et punkt noget nord for slusen og Sjællandsbroen. Bryggen er anlagt på opfyldte arealer, og det skete 1902-05 som en udvidelse af havnekapaciteten. Anlægget af Islands Brygge var i øvrigt årsag til, at det blev nødvendigt at indrette en sluse i Sydhavnen. Bag havnefronten opførtes beboelsesejendomme, og beboelse var der mest af på den nordlige del af bryggen, mens industri prægede den sydlige. Islands Brygge fik sporvogne, da linje 8 i 1907 forlængedes fra Rådhuspladsen til Bryggen, lige ved Langebro. Den blev dog afkortet igen i 1908. Islands Brygge blev efterfølgende betjent af sporvogne på Amager Boulevard, men i 1924 afkortedes og omlagdes linje 4 til en endestation i Thorshavnsgade. Den forlængedes senere til Isafjordsgade og i 1949 til Halfdansgade. I 1954 afkortedes linjen fra Islands Brygge til Otto Mønsteds Plads, og blev erstattet af den nye buslinje 40. Buslinjen afløste året efter også resten af linje 4 og forlængedes samtidig på Islands Brygge til Kigkurren og i myldretiderne Axel Heides Gade. Fra 1960 fortsatte myldretidsturene til Thorvald Borgs Gade. Efter HTs overtagelse, blev linjen forlænget videre ad Artillerivej til enden af denne. I første omgang vendte busserne ved at køre rundt på HTs nye Artillerivej-busanlæg, der indrettedes samme sted, men der kom hurtigt en vendesløjfe uden for anlægget, som linje 40 stadig bruger i dag. Busanlægget lukkede i 1996, og linje 34 blev i 2003 også ført til endestationen på Artillerivej med en anden rute ad Islands Brygge. Linje 34 forsvinder i marts 2008, hvor linje 250S i stedet føres til Bryggen. HT 571, Volvo B59-59/Aaebenraa årg. 1972, skiltet som linje 40 i sløjfen på Artillerivej under en fotoudflugt i 2005. I baggrunden det gamle Artillerivej-busanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Arriva 1927 på Knippelsbro, København Den nuværende Knippelsbro har forbundet Sjælland med Christianshavn siden 1937. Broen, der netop er blevet fredet, er tegnet af arkitekt Kaj Gottlob, der også har tegnet Langebro, som i samme ombæring også er gjort fredet. Kaj Gottlobs Knippelsbro er den syvende i rækken: Christian IV anlagde en træbro til sin nye bydel i 1618-20, og broen fik med tiden navnet Knippensbro efter brofoged Hans Knip. Navnet har siden ændret sig til Knippelsbro. Flere træbroer senere kom der fra 1869 en jernbro, der igen i 1908 erstattedes med en stålbro. Sporvognene kom til Christianshavn og Knippelsbro, da Kjøbenhavns Sporvei-Selskab i 1872 oprettede en linje fra Kgs. Nytorv over Christianshavn til Sundby, den senere linje 2. Dengang mundede Knippelsbro ud i Slotsholmsgade. Senere kom også sporvognslinjerne 5 til Christianshavn og 9 til Amagerbro. Linje 9 erstattede senere linje 5 på Christianshavn, og denne del af linjen erstattedes i 1921 af linje 19, der i 1927 blev skiftet ud med linje 8. Derefter var det 2'eren, 8'eren og 9'eren, der i mange år betjente Knippelsbro. Linjerne omstilledes til busdrift i 1969, 1965 og 1966. Linje 2 blev i 2002 til linje 2A, mens linje 8 i 2004 blev erstattet af linje 66. Endelig er linje 19 siden 2002 resterne af den gamle linje 9. Arriva 1927, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 på Knippelsbro. Broens jernportaler, hvoraf én ses bag bussen, eksisterer i øvrigt til brug for ophæng af sporvognenes kørestrøm.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005

Connex 6264 i Torvegade, Christianshavn Christianshavn blev grundlagt af Christian IV omkring 1618, og meget af området, der dengang var vand, skulle fyldes op. Bydelen skulle både indgå i befæstningsanlæggene og være en moderne handelsby. Først fra ca. 1640 lignede Christianshavn dog en by. Torvegade er den vigtigste gade på Christianshavn og går mellem Amager ved Stadsgraven til Knippelsbro. Gaden var da også i mange år en hovedfærdselsåre for rejsende mellem Amager og byen. Ved Torvegade ligger Christianshavns Torv, som siden 2002 også huser en metrostation. Da den nuværende Knippelsbro blev bygget, udvidedes Torvegade til samme bredde som broen, dvs. 35 m. For at muliggøre denne nærmest fordobling af gadens bredde blev alle de gamle huse på gadens nordside ofret. Torvegade har været betjent af sporvogne fra 1872 til 1969. De sporvognslinjer, der i kortere eller længere perioder kørte i gaden var linje 2, 5, 8, 9 og 19. I dag betjener buslinjerne 2A, 19, 47, 66 og 350S gaden. Connex 6264, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1999, som linje 350S i Torvegade. I baggrunden ses noget af Knippelsbro med det ene kobberbeklædte brotårn, fremstillet hos B&W.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005

Connex 6268 i Rosenørns Allé, Frederiksberg Rosenørns Allé blev anlagt omkring 1924 som en forbindelse mellem Rolighedsvej og Gyldenløvesgade. Stykket vest for H.C. Ørsteds Vej eksisterede i forvejen og hed Vinkelvej. Det nye gadestykkes forløb svarede stort set til de tidligere jernbaneforbindelser fra Københavns anden banegård - der lå omtrent ved nuværende Vesterport - mod Frederiksberg og Nørrebro. Disse spor blev der ikke længere brug for, da Københavns tredje og nuværende banegård åbnede i 1911, og da Boulevardbanen mellem Østerport og den tredje banegård åbnede i 1918. Ved Rosenørns Allé ligger Forum, der opførtes i 1926. Det nuværende Forum er dog fra 1947, idet stedet blev udsat for en sabotageaktion i 1944. På den anden siden af alleen ligger Radiohuset, tegnet af arkitekten Vilhelm Lauritzen. Huset opførtes 1938-45, og man begyndte at sende radio fra huset i 1940. Tidligere har denne grund bl.a. været brugt som pestkirkegård! Sporvognene kom til Rosenørns Allé i 1924, hvor linje 2 forlagdes fra Åboulevarden til den nye Rosenørns Allé. Udover linje 2 kørte også sporvognslinje 11 ad Rosenørns Allé i årene 1953-58. Linje 2 blev i 1969 omstillet til busdrift, og fra 1996 erstattedes hver anden tur af buslinje 11, der var blevet oprettet i 1989. I 2002 ændredes linje 2 til A-buslinje, mens linje 11 nedlagdes. Endvidere blev linje 67 og 68 fra 2003 ført via Rosenørns Allé, og samme år åbnede Forum metrostation i gaden. Connex 6268, DAF SB220 GG-LF/Berkhof årg. 1999, nu Arriva nr. 1888, som linje 2A i Rosenørns Allé med Radiohuset i baggrunden. August 2005.

Foto: Thomas de Laine, 19. august 2005

Arriva 1929 ved Nordhavn st. Gaden Strandboulevarden på Østerbro ligger der, hvor stranden oprindeligt gik. Men fra omkring 1890 rykkede kystlinjen mod øst: Man anlagde Københavns Frihavn nord for Kastellet, og den jord, der gravedes op for at skabe havnebassinerne, blev brugt til at opfylde området mellem havnen og den gamle kystlinje. Frihavnen åbnede i 1894, og Strandboulevarden blev anlagt i 1896. På en dæmning langs Frihavnen anlagdes Kystbanen, åbnet 1897, der i første omgang havde københavnsk endestation på Østerbro station, der i dag kendes som Østerport. Strandboulevarden fik sporvogne i 1901, hvor Blegdamsvejslinjen - den senere linje 3 og nuværende linje 3A - forlængedes til gaden. Samme år åbnedes Århusgade Remise. En egentlig Strandboulevardlinje kommer dog først i 1904, hvor linje 9 oprettes fra Lille Vibenshus ad Strandboulevarden og Østbanegade til Østerbrogade og herfra ad eksisterende spor via Kgs. Nytorv og Christianshavn til Holmbladsgade på Amagerbro. Senere forlænges linjen i begge ender, dels ad Jagtvej m.fl. til Valby, dels i myldretiderne ad Amagerbrogade til Sundby Remise. I 1966 omstilles linje 9 til busdrift, og den forlænges senere til Lufthavnen i Kastrup. Samtidig med omstillingen til busdrift, deles linjen på Østerbro, så strækningen Østerbro-Valby bliver til en ny linje 18. Endelig indrettes der en fælles endestation for linjerne 3, 9 og 18 på Melchiors Plads, en sidegade til Nordre Frihavnsgade kort fra Strandboulevarden. Linje 3 bliver først buslinje i 1968, mens Århusgade Remise blev nedlagt allerede i 1964. Den ikke særligt hensigtsmæssige endestation på Melchiors Plads flyttedes i 1984 til Nordhavn st., hvor der blev indrettet en busterminal i Østbanegade - på en del af det område, hvor der 100 år tidligere var vand. Linje 3 og 18 eksisterer stadig i bedste velgående, førstnævnte dog som linje 3A. Linje 9 opdeltes i 1997 i linje 9 og 19, således at ture, der ikke gik til Lufthavnen betegnedes 19. Derved mente man at kunne undgå at forvirre passagerer, der skulle til Lufthavnen. Ved metroens åbning i 2002 afkortedes linje 9/19 fra Sundbyøster og Lufthavnen til Amagerbro, og kun linjenummeret 19 overlevede. De enkeltcifrede numre er nemlig reserveret til A-buslinjer. Til foråret 2008 forsvinder linje 19 i øvrigt fra Amager. Arriva 1929, Volvo B10BLE-60/Aabenraa årg. 1994, som linje 19 i Østbanegade ved Nordhavn st.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

City-Trafik 2418 på Kay Fiskers Plads, Ørestad, København Ørestad er jo unægtelig én af københavns nyere bydele, hvor der først er kommet veje og bebyggelse inden for de sidste 10 år. Busterminalen ved Ørestad st. og tilkørselsvejen hedder Kay Fiskers Plads efter arkitekten Kay Otto Fisker (1893-1965), og står via Arne Jacobsens Allé og Ørestads Boulevard i forbindelse med Vejlands Allé og via Slusevej med Kongelundsvej. Ørestad station åbnede i juli 2000, hvor Øresundstogene begyndte at standse ved stationen. Samtidig kom der også bustrafik i form af linje 46 fra Vesterport st. til Bella Center, der forlængedes via Ørestad st. til Nøragersmindevej. Først da metroen åbnede, dukkede der flere buslinjer op i Ørestad, nemlig linjerne 31, 32, 33, 34 og 75E, mens linje 46 forsvandt. I dag trafikeres stationen af linjerne 32, 33, 34, 73 og 75E samt 500S. Linjerne 34, 73 og 500S er de eneste, der holder i busterminalen på Kay Fiskers Plads. Foråret 2008 er det slut med linje 34 og 73, der bliver nedlagt. Her ses City-Trafik 2418, Scania N113CLL/Lahti årg. 1996, som linje 73 på vej ind i busterminalen på Kay Fiskers Plads.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

City-Trafik 2050 ved Roskilde st. I 2005 blev City-Trafiks bus 2050, DAB 12-1200B fra 1992, benyttet til Roskilde Festival-kørslen. Her holder bussen pause ved Roskilde station.

Foto: Thomas de Laine, 30. juni 2005

Tatra T6B5SU-vogntog i Riga, Letland Et Tatra T6B5SU-vogntog kører igennem en slags markedsplads i Riga, Letland. Rigas sporveje er bredsporede med den russiske sporvidde 1524 mm. Sporvejene i byen er grundlagt i 1882, og kan således fejre 125 års jubilæum i 2007.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

Tatra-sporvogn nr. 3-2057 i Riga, Letland Tatra T3SU-sporvogn nr. 3-2057 tager et sving i Riga, Letland.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

Ikarus-bus nr. 11258 i Riga, Letland Denne lille midibustype er en Ikarus E91. I den lettiske hovedstad Riga findes et antal af typen, og her ses vogn 11258 i midtbyen som linje 3A.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

Skoda-trolleybus 1-107 i Riga, Letland Med til trolleybusdrift hører stangafspring! Føreren af Rigas Skoda 14Tr-trolleybus 1-107 trækker i en sikkerhedsvest for at få sin bus på strøm igen. Centrum af Riga, Letland.

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2005

Skoda-trolleybus nr. 1493 i Vilnius, Litauen Skoda 14Tr-trolleybus nr. 1493 i centrum af Vilnius i Litauen. Et eksempel på en trolleybusmodel, der kører i en række byer i østlandene.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2005

Trolleybus 1681 i Vilnius, Litauen Den forholdsvis nye Solaris Trollino 15-trolleybus nr. 1681 i centrum af Vilnius, Litauen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2005

Skoda-trolley 1563 i Vilnius, Litauen I Vilnius, Litauen, anvendes en del Skoda 14Tr-trolleybusser. Her er vogn 1563 i trafik på trolleybuslinje 6 nær centrum.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2005

Jelcz-trolleybus i Vilnius, Litauen Jelcz 120MT-trolleybus nr. 1650 nær Vilnius' centrum, Litauen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2005

Volvo 7700-ledbus i Vilnius, Litauen En næsten ny Volvo 7700-ledbus ved banegården i Vilnius, Litauen.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2005

Bybus nr. 719 i Vilnius, Litauen Bybusserne i Litauens hovedstad Vilnius modtog et antal Volvo 7700 i 2005. Her ses en af busserne, vogn 719, ved banegården i byen. Bussen er en Volvo B7L med stålkarrosseri.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2005

Setra-bus i Vilnius, Litauen Setra S215SL-bus i Vilnius, Litauen. Der kørte engang fire sådanne busser i Danmark fordelt med én i Taastrup, én i Roskilde og to i Ringsted.

Foto: Thomas de Laine, 4. juli 2005

KS 322 på Frederiksberg Allé Linje 41, der senere blev til linje 27 og senere igen helt nedlagt, kørte bl.a. ad Frederiksberg Allé. KS 322, Leyland-DAB serie 2, ses her på netop Frederiksberg Allé skiltet linje 41 mod Kongens Nytorv.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

KS 571 og KS 322 ved Peter Bangs Vej st. KS 571, Volvo B59/Aabenraa, og KS 322, Leyland-DAB serie 2, skiltet som linje 1 under S-banebroen over Peter Bangs Vej, lige ved Peter Bangs Vej st. I dag er linje 1 blevet til linje 15, og en af linjens dobbeltdækkere kan skimtes i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

HT 571 på Amager Boulevard Københavns linje 13 er i dag reduceret til en perifer forbindelse mellem Bellahøj, Vanløse, Rødovre og Glostrup. Men faktisk har linjen en lang historie som både sporvogns- og buslinje med en strækning gennem det centrale København. På Amager-siden gik turen engang ad Amager Boulevard, men senere blev buslinje 13 forlagt til Njalsgade og Sundholmsvej, og i maj 2003 kørte den sidste linje 13-bus på Amager. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, som linje 13 på Amager Boulevard.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

HT 571 i Borgmester Christiansens Gade Linje 37 er blandt de mange buslinjer, der er forsvundet fra København. Linjen kørte de sidste mange år mellem Valby og Holmens Bro via Sjællandsbroen, Sundbyvester Plads, Sundbyøster og Knippelsbro. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, som linje 37 i Borgmester Christiansens Gade nær Mozarts Plads.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

HT 322 og HT 571 ved Kigkurren, Islands Brygge HT nr. 322, Leyland-DAB LIDRT 12/4 (serie 2), og 571, Volvo B59-59/Aabenraa, i den gamle linje 40-endestation ved Kigkurren på Islands Brygge.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

HT 571 på Englandsvej i Tårnby En af HTs "opfindelser" var hurtigbusserne, der var hurtige varianter af andre linjer. Linje 33H blev oprettet straks efter HTs overtagelse 13. oktober 1974 og kørte mellem Rådhuspladsen og Dragør Stationsplads uden stop mellem Langebro og Tårnby. HT 571, Volvo B59-59/Aabenraa, skiltet som linje 33H på Englandsvej i Tårnby.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

KS 322 og KS 571 på Husum Torv Et gammelt makkerpar i den københavnske trafik var linje 5 og 7, der fulgtes ad på Nørrebrogade. Ved Nørreport deltes vejene, og linje 5 fortsatte mod Amager ad Nørregade, mens linje 7 kørte ad Gothersgade til Kongens Nytorv. Sporvejshistorisk Selskabs museumsbusser genskaber billedet på Husum Torv: Til venstre Leyland-DAB serie 2 nr. 322 som linje 7, og til højre Volvo B59/Aabenraa nr. 571 som linje 5. I dag er makkerparet på Nørrebrogade såvel som i Husum-sløjfen linje 5A og 350S.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Scania-bybus fra MRP Linna Liinid i Tallinn HT 1679, en Scania N112CLB/DAB fra 1985, kom til det private busselskab MRP Linna Liinid i Tallinn. Samme bys offentlige bybusselskab TAK har et stort antal af HTs andre Scania'er! Foto i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

Tidligere Linjebus-vogn hos Atko Group, Tallinn, Estland Et antal af de Volvo B10M/DAB, som Linjebus i 1992 fik leveret til kørsel for HT, fandt senere vej til busselskabet Atko Group i Estland. Nogle af disse har fået suppleret den HT-gule farve med røde striber. Her ses en af busserne i Tallinn med en søstervogn i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005

Et par ledbusser fra Atko Group i Tallinn, Estland I Atko Groups blandede vognpark indgik i 2005 disse to Volvo B10MA-ledbusser med finske Wiima-karrosserier. Her holder busserne hvil på rutebilterminalen ved Baltijaam i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 52 i Tallinn, Estland En af de ældste sporvogne i drift i Tallinn er nr. 52, der er en Tatra KT4-ledvogn fra 1980. Vognen ses her på et stykke sporvej mellem bymidten og Baltijaam, der er isoleret fra den øvrige trafik og omgivet af træer og grønt og minder en del om Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms skovstrækning. Sporvidden i Tallinn er 1067 mm, såkaldt kapspor.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 96 i Tallinns bymidte, Estland Efter udrangeringen af Tatra T4-sporvognene, består sporvognsparken i Tallinn udelukkende af Tatra KT4-sporvogne, hvoraf en del dog har fået indbygget en lavgulvsmidterdel og nu hedder KT6N. Her ses sporvejs- og trolleybusselskabet TTTKs spovogn nr. 96, der er den ældste ombyggede vogn. Vognen er fra 1985 og forsynet med lavgulvsmidterdel i 2004. Centrum i Tallinn, Estland, med en tidligere HT 1700-bybus i baggrunden.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 81 i Tallinn, Estland TTTKs Tatra KT4-sporvogn nr. 81 fra 1981 opmalet i et alternativt design. Tallinns midtby, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 129 i Tallinn, Estland Tallinn har de senere år suppleret sporvognsparken med brugte vogne fra andre lande. Nr. 129 er således en Tatra KT4-ledvogn årgang 1988, der i 1998 er erhvervet fra Gera i Tyskland, hvor den havde nr. 341. I juli 2005 fremstod vognen i totalreklamedesign. Et sted i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 131 i Tallinn, Estland Antallet af Tatra KT6N-ledvogne, altså dem med lavgulvsmidterdel, i Tallinn er oppe på 13, når dette skrives. Den samlede sporvognpark tæller ca. 90 ledvogne, heraf 26 brugtimporterede. TTTK nr. 131 er et KT4-vogntog fra 1988, der er købt fra Gera i Tyskland i 1997. I Gera havde vognen nr. 343. Vognen fik lavgulvsmidterdel i 2005. Tallinns bymidte, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005

TTTK-sporvogn nr. 135 i Tallinn, Estland TTTK nr. 135 er en brugtanskaffet Tatra KT4-ledvogn med en fortid i Cottbus i Tyskland som vogn 55. Vognen er bygget i 1990, og den kom til Tallinn i 2004. Her er den i trafik nær Baltijaam i Tallinn, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005

TTTK-trolleybus nr. 257 ved Õismäe Tee, Tallinn, Estland TTTKs Skoda 14Tr-trolleybus nr. 257 på Õismäe Tee-depotet i Tallinn, Estland. Denne bus er bygget i 1986.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

TTTK-trolleybus nr. 419 i Tallinns bymidte, Estland TTTK fik 1989-91 leveret 25 Skoda 15Tr-ledtrolleybusser, nr. 400-424. Her bus 419, der er fra 1990, i drift i Tallinns bymidte 14 år senere.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005

Trolleybus 324 fra TTTK i Tallinns bymidte, Estland Solaris Trollino 12-bus nr. 324 fra TTTK som linje 3 i Tallinns bymidte, Estland. Bussen er leveret til Tallinn i 2003 og repræsenterer den nyeste del af Tallinns trolleybuspark.

Foto: Thomas de Laine, 16. juli 2005

Tidligere DSB-Volvo fra Tapa Bus i Tapa, Estland DSBs vogn 727 kom efter nogle års ophold hos en privat vognmænd i Snogebæk på Bornholm videre til busselskabet Tapa Bus i Tapa i Estland. Bussen, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1980, ses her i Tapa på ruten Tallinn-Loksa-Tapa.

Foto: Thomas de Laine, 11. juli 2005

Tidligere Aalborg-bybus i Siauliai, Litauen Siauliai i Litauen har nogle DAB 15-1200C mk. II-busser med fortid i Fredericia og Aalborg. En af de aalborgensiske har nu vognnummer 1316 og ses her nær bybusselskabets garageanlæg i Siauliai.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2005

Ex. HT 1549 i Tallinn, Estland TAKs vogn 1168 er en Scania BR112/DAB fra 1983 med en fortid som HT nr. 1549. Bussen kom til Tallinn i 1996 og fremstår nu i TAKs grønne og hvide farver.

Foto: Thomas de Laine, 17. juli 2005

Ex. HT 1675 i Tallinn, Estland Tallinns bybusselskab TAK har en større samling tidligere HT-busser, hvoraf langt hovedparten er Scania/DAB'er. En af busserne er TAKs vogn 2720, der har en fortid som HT 1675. Bussen er en Scania N112CLB/DAB fra 1985, og den kom til Tallinn i 1996. Her er bussen netop kommet op fra en bybusterminal i Tallinn, der er beliggende i kælderen til et center og p-hus. Ex. 1675 er, meget passende, indsat på linje 14, hvor typen også anvendtes i København.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

Serie 11-bus i Kaunas i Litauen, sommeren 2005 En dansk eksportartikel, både ny og brugt, er DAB serie 11-servicebussen. Kauno Autobusai har en brugt, der i juli 2005 var i brug som vogn 2719 i Kaunas, Litauen.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005

Tarbus 904 i Tartu, Estland Det estiske busselskab Tarbus, der nu hedder GoBus, benytter et antal tidligere danske busser som rutebiler på ruter ind og ud af Tartu. Ved årsskiftet 2005/06 overtog selskabet endvidere bybusdriften i byen fra Connex. Tarbus' vogn 904, en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1984, forlader rutebilstationen i Tartu. Bussen er ex. Lollandsbanen 50 og senere LF-bus 026 og var oprindeligt bybus i Nykøbing Falster.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Rakvere ATP 414 i Rakvere, Estland Man kan også møde tidligere danske busser i Rakvere i Estland. I samlingen af importerede busser indgår bl.a. denne Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1983. Som bemalingen antyder, har bussen en fortid hos Lollandsbanen, hvor den kørte med nr. 102. Den blev i 1995 en del af LF-bus, der udskiltes som et selvstændigt aktieselskab og vandt en stor del af STS' 1. udbud. Hos LF-bus fik bussen nr. 022, og da LF-bus to år senere gik konkurs, overgik bussen til NyBus, hvor den kørte med samme nummer. I 1998 blev den solgt til busselskabet Rakvere ATP i Rakvere.

Foto: Thomas de Laine, 11. juli 2005

Fiat 370-bus med en fortid hos det danske forsvar i Vilnius, Litauen Forsvaret modtog i 1984-87 i alt fem Fiat 370/Ringsted-busser. Det er med største sandsynlighed én af disse, der efter eksport her ses i Vilnius i Litauen i sommeren 2005.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005

TAK 2755 i Tallinn, Estland Ex. HT 1725, der er en Volvo B10M-60/Aabenraa-bybus fra 1985, har de seneste omkring 10 år kørt hos TAK i den estiske hovedstad Tallinn. Dens identitet er nu TAK nr. 2755, og her ses bussen i Tallinn i TAKs grønne og hvide bemaling.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005

Ex. Odderbanen 69 hos Vejstruprød Busimport Odderbanen (HHJ) fik i 1987 leveret tre Scania CN112AL/Katrineholm-ledbusser, der i 1989 efterfulgtes af en CN113ALB-ditto. Disse fire busser skulle få lov til at passere Øresund flere gange i deres levetid. I 1994 blev busserne taget ud af drift hos Odderbanen, og året efter solgtes de til Ödåkra Buss i Helsingborg - et busselskab det danske Bus Danmark, den gamle HT-busdivision, senere erhvervede. Dermed var vejen også banet for, at busserne kom med ind i Arriva. I 2005 dukkede de så op hos Vejstruprød Busimport i Christiansfeld, efter at de var blevet udrangeret fra Sverige. Her ses Odderbanen nr. 69 alias Ödåkra Buss nr. 110 alias Arriva (Sverige) nr. 6110 ved Vejstruprøds busopstillingsplads. Busserne forblev i øvrigt de eneste af deres slags i Danmark, selvom HT nåede at prøvekøre en tilsvarende bus.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005

Nordeka 64 på rutebilstationen i Riga, Letland Ex. HT 1741 levede i juli 2005 endnu som rutebil hos busselskabet Nordeka i Riga som vogn 64. Bussen har, som det ses, fået fjernet midterdørene og har desuden fået ny bestoling. 1741 er en Volvo B10M-60/Aabenraa med Voith-gear og leveredes til HT i 1986. Efter udrangering fra Bus Danmark i 1997 kom bussen sammen med flere søskende til Nordeka. Nordeka var i øvrigt i nogle år delvist ejet af det estiske busselskab Eesti Buss, som en driftig dansker opbyggede og efterfølgende gik konkurs med. Eesti Buss forsvandt ved den lejlighed, mens Nordeka altså fortsat eksisterer.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

Ex. Linjebus 6555 i Vilnius, Litauen I Litauens hovedstad Vilnius benytter private busselskaber i et vist omfang importerede busser. Et af disse busselskaber har en pæn håndfuld busser af dansk oprindelse, bl.a. den tidligere Linjebus nr. 6555, der stadig er i fuldt Linjebus-design. Bussen er en Leyland-DAB 7-1200B fra 1986, der oprindeligt er leveret til Thorkils Rutebiler i Køge som vogn 12.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005

Connex 89 i Tartu, Estland Connex kørte indtil årsskiftet 2005/06 bybusserne i den estiske by Tartu. I selskabets vognpark indgik et par busser med en fortid i Danmark. Der er tale om et par Scania CN113CLL MaxCi/Katrineholm-busser, der kørte hos Linjebus i Hovedstadsområdet i 1995-98. Da Linjebus tabte 150 HT-busser ved licitation i 1998 overførtes et stort antal busser til Helsingfors, og et par Scania'er kom altså herfra videre til Estland. Connex i Tartu vogn 89, der her ses lige ved Tartus rutebilstation, er ex. Linjebus Danmark nr. 6185 eller 6186. Syv år under fremmede himmelstrøg har ikke givet anledning til at fjerne den danske entreprenørmarkering i tagkanten!

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Partner Bus 8428 på Frederikssund st. Partner Bus' DAB 15-1200C mk. II'ere fra 1994 udgør grundstammen i Skibby-firmaets vognpark. Busserne blev renoveret i forbindelse med kontraktfornyelsen i 2004, hvor de bl.a. fik punktmatrixskilte. Partner Bus ejes nu af norske Netbus, der bl.a. har påbegyndt turistbuskørsel i Danmark og for nylig desuden har købt sig til rutebilkørsel på det sydlige Island. Bus 8428 som linje 323 på Frederikssund st.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2005

KS 575 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm KS 575 er et eksemplar af den meget populære sporvognstype, der blev tegnet af arkitekt Ib Lunding. Vognen er bygget til Københavns Sporveje i 1938 og kom ind i Sporvejsmuseet Skjoldenæsholms samling i 2003, hvor HT-Museet blev overtaget. I sommeren 2006 var KS 575 og bivogn 1578 i gadetrafik i Amsterdam i anledning af en hollandsk museumsforenings 75 årsjubilæum. KS 575 som linje 10 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i oktober 2005.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

KS 327 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Københavns Sporvejes hovedtypemotorvogn nr. 327 fra 1912 var i trafik helt til 1965, hvor Sporvejshistorisk Selskab overtog den. 40 år efter overtagelsen leger den linje 4 foran remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

Swebus 3544 i Ingerslevsgade, København Swebus' vogn 3544 er en Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus fra 1994, som 24. maj 2005 var en tur i København. Foto på turistbusparkeringspladsen i Ingerselvsgade.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005

Fjord-bus 7437 på Frederikssund st. Hovedstadsområdets sidste DAB 15-1200C mk. I-busser er i trafik hos Fjord-bus. De forsvinder ved køreplansskiftet 22. oktober 2006, hvor Fjord-bus planlægger at indsætte nye DAF SB4000/Jonckheere-busser i stedet. Én vogn skal dog ifølge rygterne bevares. Fjord-bus' vogn 7437, der her ses på Frederikssund st. som linje 309E, er en af de sene mk. I'ere, og har derfor bl.a. udsvingsdøre i fordøren, så den effektive døråbning bliver bredere. Dermed var ét af kritikpunkterne mod mk. I-udgaven nødtørftigt imødekommet.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005

De Hvide Busser 8724 i Kokkedal Industripark En af Hovedstadsområdets sidste højgulvsbusser i almindelig drift var De Hvide Bussers vogn 8724, en DAB 12-1200B fra 1992. Helt frem til efteråret 2005 var den fast vogn på linje 377, Hillerød st.-Kokkedal st.(-Mikkelborg Park). Nu er det desværre slut, men højgulvsbusser kan endnu opleves i daglig HUR-trafik i Køge-området. Bus 8724 som linje 377 i Kokkedal Industripark i august 2005.

Foto: Thomas de Laine, 18. august 2005

De Hvide Busser 8741 ved Rungsted Kyst st. Til kørslen på Hillerød bybusser og Strandvejsbussen anskaffede De Hvide Busser 11 stk. Volvo B10BLE-60/Aabenraa med Aabenraas egen karrosserimodel. I dag er der kun én tilbage, nemlig vogn 8732. Bus 8741, der her er på vej ind til Rungsted Kyst st. (øst) på linje 388, forlod trafikken, da man modtog nye busser i efteråret 2005. Bussen kører i 2006 som lånevogn hos Arriva i Ballerup.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005

Roskilde Biblioteks bogbus i Trekroner, Roskilde Roskilde Biblioteks bogbus er en Volvo B10M/Kiitokori fra 2001. Den er her på vej mod holdepladsen på Isafjordvej i Trekroner, hvor lokale borgere har adgang til den nogle dage om ugen. Nordens Parkvej i Trekroner.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2005

Arriva 1158 ved Sjælør st. 25. juli 2006 udbrændte Arrivas bus 1158 på Helgeshøj Allé i Høje Taastrup i forbindelse med driften på linje 154E. Her ses bussen i trafik som S-togserstatningsbus 8. oktober 2005. Bussen var en Scania L94UB/Berkhof leveret omkring årsskiftet 1998/99. Foto på Sjælør st.

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2005

Ex. DSB 831 som skovbørnehavebus fra Københavns Kommune Københavns Kommunes skovbørnehavebus "Kålormen" hos Sommer i Taastrup. Bussen har en fortid som DSB 831/1831. Efter at Københavns Kommune har skilt sig af med den, er den kommet til Craftsmen Filmbus.

Foto: Kim Løvenskjold, 14. juni 2005

ER9M-togsæt i Kaunas, Litauen En del tidligere sovjet-jernbanemateriel anvendes nu af jernbaneselskaber i de baltiske lande. Heriblandt er ER9M 379. ER9M er bygget i årene 1976-83 af RVZ, og 379 er et af de ældste sæt. Det ses her på stationen i Kaunas i Litauen i nogle farver, der er lidt mere friske end i USSR-tiden!

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005

Godstog trukket af et 2M62U-dobbeltlokomotiv i Siauliai, Litauen Et godstog er på vej igennem Siauliai i Litauen trukket af et 2M62U-dobbeltlokomotiv. Denne type er bygget af Lugansk i en årrække fra 1986 og frem.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2005

ER2- eller ER9M-togsæt i Riga, Letland Et tog, der sandsynligvis er et RVZ-bygget ER2- eller ER9M-tog, er på vej over broen over floden Daugava i Riga, Letland.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

Godstog med ChME3-lokomotiv i Ogre, Letland Godstog med en ChME3-maskine i Ogre i Letland. Denne type rangerlokomotiv er bygget af CKD i 1964-87 i cirka 6.000 eksemplarer. Dette er nr. 3353.

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2005

Godstog med 2M62U-dobbeltlokomotiv i Ogre, Letland 2M62U-dobbeltlokomotiv nr. 0093 kører ind på stationen i Ogre med et godstog.

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2005

Smalsporslokomotiv foran remisen ved Gulbene station, Letland Mellem Gulbene og Alūksne kører der passagertog på en smalsporsbane, der er resterne af en længere bane, som oprindeligt åbnedes i 1902-03. På de 33 km, der er tilbage, er der 10 stationer. Banen har en vis lokal betydning i transportmæssig sammenhæng, men er efterhånden også en turistattraktion. Sporvidden er 750 mm. Lokomotivet, TU2 273, er bygget i 1959, og er her på vej ud af remisen på Gulbene station.

Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2005

TU2 273 på Gulbene station, Letland TU2-smalsporslokomotivet er det mest kendte Sovjet-smalsporslokomotiv. Typen er bygget på Kaluga-fabrikken cirka 150 km fra Moskva. Prototypen på TU2 blev konstrueret i 1955, og året efter begyndte serieproduktionen. Der byggedes i alt 281 eksemplarer frem til 1959. I alt 12 af disse maskiner fordeltes oprindeligt til Letland. Nr. 273 blev flyttet fra Riga til Gulbene i 1997. TU2 273 foran remisen i Gulbene.

Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2005

TU2-lokomotiv nr. 273 set bagfra i Gulbene, Letland Udover nr. 273 råder Gulbene også over TU2 nr. 244. På fire andre baner findes TU2'erne så vidt vides i plantog, når dette skrives. I alt 95 lokomotiver af typen skulle stadig være i trafik eller bevarede.

Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2005

Smalsporede personvogne i Gulbene, Letland Smalsporspassagervogne på et opstillingsspor på Gulbene station. Der køres regelmæssige passagertog på smalsporsbanen.

Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2005

M62-lokomotiv på Gulbene station, Letland Der er også almindeligt bredspor (1520 mm) til Gulbene. Her ses M62 1291 på stationen. Type M62 er et Lugansk-bygget godstogslokomotiv fra årene 1965-76.

Foto: Thomas de Laine, 9. juli 2005

Brugtimporteret amerikansk lokomotiv i Jögeva, Estland Eesti Raudtee (estisk DSB) har i 2002 brugtanskaffet en række brugte diesellokomotiver fra USA af typerne C30-7s og C36-7s, der før har kørt hos hhv. Conrail og Union Pacific (og tidl. Missouri Pacific). Disse er bygget hos General Electric Transportation Systems i 1980'erne. Her er det et C36-7s-lokomotiv med et godstog i Jögeva.

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

ER2-tog nr. 2103 i Tallinn, Estland ER2-tog nr. 2103 på Baltijaam i Tallinn. Togsæt som dette er meget almindelige som "regionaltog" i Baltikum.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

ER2-togsæt nr. 2101 i Tallinn, Estland ER2-togsæt nr. 2101 på Baltijaam i Tallinn. Denne serie er bygget af RVZ i årene 1962-84. Der byggedes 850 sæt i op til 10-12 vognes længde. Da sættet her er lidt ældre end f.eks. 2103, har det rund næste i stedet for den mere kantede.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

To ER2-togsæt i Tallinn, Estland ER2-togsættene nr. 2103 (tv.) og 2201 (th.) mødes på Baltijaam i Tallinn - et omstigningspunkt mellem tog, sporvogne, trolleybusser, rutebiler og bybusser.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

Arriva 1178 på Hillerød st. Arriva i Ryvang fik i oktober 2005 overført de 10 gasbusser fra Hillerøds bybusser. Bus 1178 er nummer to, der er ude for et uheld i Ryvangs regi. Når de tidligere Hillerød-gasbusser ikke brænder eller torpederer frisørsaloner kan de mødes i trafik på linje 69. Her ses den ulyksalige bus 1178 som linje 706 i Hillerød 21. oktober 2005 - sidste dag med gasbusser i Hillerød (de blev afleveret en dag før tid).

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2005

Connex 5104 på Lyngby st. 22. maj 2006 kørte Veolias bus 5104, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1998, ind i Portalen, der ligger lige over for udkørslen fra busterminalen ved Hundige station. Fronten blev ved den lejlighed kraftigt beskadiget. Bussen blev flyttet til kørslen i Køge Bugt-området i oktober 2005. 11 måneder før ulykken kunne man møde bussen på Lyngby station, hvor den sikkert har været i trafik på linje 68, 169/179 eller 182/183.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005

Metrotogsæt 28 på Islands Brygge Metrotogsæt 28 er på vej op fra Islands Brygge metrostation mod højbanen til Vestamager.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

KS 322 og Connex 6278 på Godthåbsvej Under et udflugtsarrangement i august 2005 arrangeredes på Godthåbsvej en opstilling med KS-bussen Leyland-DAB serie II nr. 322 th. som linje 2 mod Sundbyvester Plads ved siden af Connex-bussen DAF SB220 GG-LF/Berkhof nr. 6278 tv. som linje 2A mod Kastrup. Både den gamle linje mellem Brønshøj Torv og Sundbyvester Plads og den nye mellem Tingbjerg og Kastrup har betjent Godthåbsvej. Den første linje 2 fik sit linjenummer 1. november 1902 og nåede at leve i 99 år, 11 måneder og 19 dage, idet den nedlagdes ved metroens åbning 20. oktober 2002. Til trods for, at 6278 kun er 6 år gammel (mens 322 er over 35 år gammel) kommer den ikke ud at køre mere. Den er nemlig udrangeret efter brand...

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Connex 6290 som linje 2A i Kastrup Connex modtog i 1999-2000 34 DAF SB220 GG-LF/Berkhof-gasbusser til linje 350S, nr. 6266-6299. Busserne blev 20. oktober 2002 overflyttet til den nye linje 2A, som de kom til at præge de næste tre år. Efter licitation overgik linjen imidlertid til Arriva fra oktober 2005, og busserne trafikerer følgelig ikke længere linje 2A. En del af busserne fordeltes til Connex' nyvundne kørsel i Køge Bugt-området, mens andre i første omgang blev arbejdsløse. Blandt de sidste var bus 6290, der dog har nået at optræde i Køge. Nu er de tiloversblevne busser imidlertid på vej til Holland. Her ses bus 6290 i drift på linje 2A i Kastrup i august 2005.

Foto: Thomas de Laine, 23. august 2005

Gråhundbus 16 på Ballerup st. Gråhundbus i Ballerup kører linje 999 mellem København og Malmø. På linjen kan man bl.a. møde denne Volvo B10MA/Carrus-ledbus fra 1999. Bussen er udsmykket som reklame for et konkurrerende transportmiddel: bilen over Øresundsbroen! Foto af Gråhundbus vogn 16 på Ballerup st.

Foto: Thomas de Laine, 26. september 2005

Arriva 7099 som S-togsbus på Carl Jacobsensvej i Valby Arriva har en fast aftale med DSB S-tog om kørsel med erstatningsbusser, når S-togsdriften må indstilles på en strækning, f.eks. pga. sporarbejde. Det var netop situationen en weekend i oktober 2005, hvor Arriva bl.a. indsatte et par DAB 15-1200C mk. II'ere i S-busdesign som S-togsbusser. Årsagen til de blå hjørner på disse busser var, at de var blevet gjort klar til indsættelse som midlertidige busser på linje 350S, som Arriva overtog fra Connex senere på måneden. Her ses bus 7099 som godt fyldt S-togsbus på Carl Jacobsensvej i Valby på vej mod Sjælør st. Bussen er leveret til Unibus som vogn 99 i 1994 og indsat på linje 2 og 6. I 1996 fik bussen sit nuværende nummer, og den kom til Arriva ved sammenlægningen med Bus Danmark i 1999. Fra maj 1999 til december 2003 kørte bussen i øvrigt i Køge på nogle bestemte ekstrabusture til bl.a. byens gymnasium og handelsskole og som telebus i Algestrup-området!

Foto: Thomas de Laine, 8. oktober 2005

Arriva 1472 og 1470 på Ishøj st. Arriva kører med Volvo B10BLE-63/Aabenraa-busser på linje 400S. Busserne er 13,7 m-busser og leveret i forbindelse med 11. udbud, hvor Arriva genvandt linjen. Bus 1472 tv. og 1470 th. på Ishøj st. I myldretiden, hvor linjen kører hvert 10. minut, har halvdelen af turene endestation her.

Foto: Thomas de Laine, 19. oktober 2005

Arriva 1999 som linje 2A ved Københavns Hovedbanegård Arriva overtog ved køreplansskiftet 23. oktober 2005 linje 2A og 350S fra Connex. Til denne kørsel bestiltes mere end 60 nye Scania OmniLink-busser, men disse leveredes dog ikke alle til kontraktbegyndelse. I stedet indsatte Arriva diverse andet materiel, bl.a. bus 1999. Denne bus og en søstervogn til Fredericia er leveret i 1997 og har hos Bus Danmark/Arriva primært været anvendt ved nordsjællandske garager. Blandt andet var bus 1999 i en periode fast reservevogn på linje 150S. Bus 1999 fik kun kort tid på linje 2A, idet den snart vendte tilbage til Hillerød. I 2006 er bussen flyttet til Silkeborg, hvor dens søstervogn for øvrigt også er havnet. Her ses bus 1999 på første dag som A-bus i busterminalen ved Hovedbanegården.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005

TTTK nr. 103 med lavgulvsmidterdel i Koplí, Tallinn, Estland Sporvejs- og trolleybusselskabet TTTK i Tallinn har ombygget et antal Tatra KT4-sporvogne med en lavgulvsmidterdel. Det giver et lidt sjovt udseende vogntog. TTTK nr. 103 ved Kopli-endestationen i sommeren 2005.

Foto: Frank Pedersen, 16. juli 2005

Førerpladsen på TAK 1165 (ex. HT 1570) i Tallinn, Estland TAK nr. 1165 er en Scania BR112/DAB med en fortid som HT nr. 1570. Bussen har kørt i Tallinn siden 1990'erne, og der er gennem årene sket et par ændringer. Her ses førerpladsen i bussen.

Foto: Frank Pedersen, 15. juli 2005

Opstilling af Skoda-trolleybusser ved Õismäe Tee, Tallinn, Estland Ved Õismäe Tee i Tallinn findes en opstillingsplads for såvel trolley- som dieselbusser. Her er det trolleybusdelen, og der ses både Skoda Tr14, der er den toakslede udgave (til venstre og bagest), og Tr15, der er ledbusudgaven (til højre).

Foto: Frank Pedersen, 15. juli 2005

KS 571 ved Formosavej-sløjfen i København I juni 2005 foretog Sporvejshistorisk Selskab en tur med KS 571, Volvo B59/Aabenraa, i forbindelse med planlægningen af en fotoudflugt for busentusiaster et par måneder senere. Ved den lejlighed lagde man vejen forbi Formosavej-sløjfen i Sundbyøster, der var endestation for linje 5 frem til 2002.

Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005

KS 571 ved Artillerivej-endestationen, København Ved enden af Artillerivej har linje 40 i mange år haft endestation, og frem til 1996 havde HT også garage på stedet. Linje 5H har dog aldrig betjent stedet, men beskiltningen er korrekt nok: Linje 5H havde endestation ved Kompagnistræde. Artillerivej i sommeren 2005.

Foto: Frank Pedersen, 16. juni 2005

Connex 6294 som linje 2A ved Hovedbanegården i København Nogle forandringer sker hurtigt. Connex 6294 er leveret i december 1999 til linje 350S, men blev i oktober 2002 overflyttet til den nyoprettede linje 2A. Efter licitationen i 2005, hvor linje 2A overgik til Arriva, er bussen foreløbigt kommet til Køge som almindelige landevejs-/forstadsbus. Bernstorffsgade ud for Hovedbanegårdens busterminal, foråret 2005.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005

City-Trafik 2820 ved Hovedbanegården i København Linje 250S har siden 2001 været betjent med City-Trafiks Volvo B7L-dobbeltdækkere. City-Trafik har netop genvundet kontrakten og kører videre frem til 2012. Udover linje 250S anvendes dobbeltdækkerne også på linje 65E. City-Trafik nr. 2820 ved Hovedbanegården.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005

City-Trafik 2081 (ex. HT 1856) fotograferet ved Sporvejsmuseet kort inden den endelige overdragelse til SHS HT fik i 1988-89 leveret en serie Volvo B10M/DAB-bybusser, nr. 1849-1884. Det blev den sidste serie bybusser, det gamle HT fik leveret, og når der ses bort fra servicebusser o.lign. kom der først igen nye busser i 1992. I årene 1985-89 fik alle nye HT-busser det særlige Kryger-interiør med orangerøde farver på væggene og særlig formgivning af chaufførskillevæg og loft mv. Dette design var arkitekttegnet og udviklet i samarbejde mellem HT, DSB, Aabenraa Karrosserifabrik og DAB i Silkeborg. Heldigvis er en sådan karakteristisk bus bevaret, nemlig HT nr. 1856. Den kom i 2000 via Sommer til City-Trafik som nr. 2081, og i foråret 2005 overgik den til Sporvejshistorisk Selskab (SHS) til bevarelse. Bussen ses her nær Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kort inden overdragelsen til SHS.

Foto: Frank Pedersen, 26. februar 2005

Arriva 1997 som linje 66 ved Hovedbanegården, København Arriva vandt i 1997 kørsel med 9 busser på linjer i Nordsjælland. Til denne kørsel anskaffedes 10 stk. Volvo B10BLE/Aabenraa, nr. 1989-1998, der blev de første busser med Aabenraa-bygget System 2000-karrosseri i Hovedstadsområdet. I dag er busserne godt spredt; nogle er sågar eksporteret. Bus 1997 som linje 66 ved Hovedbanegården i april 2005.

Foto: Frank Pedersen, 24. april 2005

Arriva 1175 ved branden Juleaftensdag 2005 var det gasbus 1175' tur til at blive taget af flammerne. Bussen blev så medtaget, at det er besluttet at udrangere den. Bussen er leveret til Arriva i Hillerød som bybus i 1999, men blev ved køreplansskiftet 23. oktober 2005 overflyttet til Arriva i Ryvang, der indsatte den på linje 69. Branden fandt sted på Åboulevard i København, hvilket flere af Myldretids læsere opdagede. Én af dem var heldigvis også til stede med et kamera.

Foto: Mick Bruce, 24. december 2005

Arriva 1175 bagfra efter branden Arriva 1175 med en sveden bagende efter branden... Åboulevard, København.

Foto: Mick Bruce, 24. december 2005

City-Trafik 2735 ved Toftegårds Plads Mellem jul og nytår 2005 blev Danmark ramt af et kraftigt snevejr. City-Trafiks bus 2735, en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, ses her sammen med en makker ved Toftegårds Plads i Valby 29. december. Som man nok kan regne ud, var det ikke muligt at afvikle bustrafikken uden forsinkelser.

Foto: Dennis Holm Petersen, 29. december 2005

Leyland-DAB serie II fra Geneve i Svejts Den svejtsiske by Geneve fik 24 stk. Leyland-DAB serie II-busser i 1970-71. Busserne var formentlig de eneste serie II'ere med dørarrangement 2-2-2. En privat bussamler havde gemt et eksemplar, nemlig vogn 461, der her er fotograferet i Svejts i marts 2005. I 1974 fik samme trafikselskab i øvrigt 31 stk. Saurer-Leyland-DAB serie III-busser, også med dørarrangement 2-2-2 og i samme hvide og røde bemaling. Bussen på billedet gik desværre til ved en brand i maj 2007.

Foto: André Knorr, dato ukendt

Odense Bybusser 22 som linje 22 bagfra ved Odense Banegård Center Odense Bybusser vogn 22 på linje 22. Faktisk står der "22" hele tre gange bag på denne bus! Bussen er en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1999, og den adskiller sig fra de fleste tilsvarende busser i resten af landet ved at have indsvingsdøre i midten, men udsvingsdør bag i. Her ses bussen ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Ex. Linjebus/Connex 6003 i Siauliai, Litauen I 1992 fik Linjebus leveret 28 Volvo B10M/DAB-busser til den kørsel, man havde vundet i HTs 3. udbud. 13 år senere er næsten alle busserne eksporteret, især til de baltiske lande. I byen Siauliai i Litauen - der forresten er venskabsby med Fredericia - kører fire af busserne, f.eks. ex. Linjebus/Connex nr. 6003, der 6. juli 2005 kunne opleves køre gennem bymidten som linje 21. Bussen blev i sin tid nyleveret til Linjebus i Roskilde som vogn 8003.

Foto: Thomas de Laine, 6. juli 2005

Kauno Autobusai 2514 i Kaunas, Litauen Kauno Autobusai vogn 2514 er en Ikarus 260-bybus. Den ses her på en busterminal i Kaunas i Litauen indsat på linje 20.

Foto: Thomas de Laine, 5. juli 2005

TAK 2719, ex. HT 1586, i Tallinn, Estland Ex. HT 1586, Scania N112/DAB årg. 1984, kører nu rundt i Tallinn i Estland som vogn 2719 og kan bl.a. mødes på linje 19. Det hvide og blå mærke på hjørnet af front og dørside angiver, at bussen er en del af det fælles takstsystem for busser, trolleybusser og sporvogne i Tallinn - en slags pendant til den nu hedengange "I denne bus gælder HTs takstsystem"-mærkat.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

TAK 1074 i Tallinn, Estland Bybusselskabet TAK i Tallinn har et antal 174-personers Volvo B12MA/Säffle-ledbusser. De trafikerer bl.a. byens linje 17A, og her ses et eksemplar, vogn 1074, i Tallinns bymidte, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005

Ex. HT 1388 nær Skjoldenæsholm HTs Scania/DAB-bybusser var i mange år fast inventar på bl.a. linje 16 og Ørnevej garage. Heldigvis er der bevaret en sådan Ørnevej-Scania, nemlig vogn 1388 fra 1982, der tilhører Sporvejshistorisk Selskab. Bussen er for tiden under istandsættelse. Den ses her nær Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm i oktober 2005 under en lille fototur.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

Arriva 1859 ved Vesterport st. Arrivas har foreløbig haft to busser med nummer 1859. Den seneste har kørt i HUR-området i perioden 2003-2005 og var en Volvo B10L/Aabenraa fra 1996. Den er oprindelig leveret til DSB busser i Herning som vogn 2488, men fulgte med ind i Arriva i 2001. Den er senere omlakeret i gul. I maj 2005 var den fast vogn på linje 14, men den blev udrangeret senere på året. Vesterport station.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Arriva 7109 i Ålekistevej-sløjfen i Vanløse Arriva 7109, en DAB 15-1200C mk. II fra 1994, er en repræsentant for en uddøende race. Arriva overtog i sin tid 31 eksemplarer af typen fra Unibus i Hovedstadsområdet, og Unibus havde anskaffet busserne i 1994, da man overtog driften på linje 2 og 6 i København. Nu er busserne imidlertid blevet gamle, og siden 23. oktober 2005 har busserne trafikeret linje 350S som midlertidige busser, indtil de nye Scania OmniLink-busser er leveret. Herefter tages busserne ud af drift, idet de er solgt til en brugtbusforhandler. Bus 7109 som linje 12 i Ålekistevej-sløjfen en solrig dag i eftersommeren 2005.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Ex. Hjørring Privatbaner 11 bagfra Hjørring Privatbaner nr. 11 var en Leyland-DAB LS 575-690/3, også kendt som serie 4. Bussen kørte 1979-1995 som bybus i Hjørring og bar i øvrigt de første mange år internnummeret 12. Da Hjørring Privatbaner, fra 1995 Nordtrafik, tabte bybusserne i Hjørring i 1995 blev bussen udrangeret og overgik til Bushistorisk Selskab. I 2003 overtog en selvstændig gruppe busentusiaster bussen, da Bushistorisk Selskab valgte at reducere samlingen. Desværre havde bussen en del defekter, og i foråret 2005 blev den opgivet. I juli måtte bussen således lade livet på Roskilde Jernværk. Dog blev først og fremmest ruderne udtaget til brug for Sporvejshistorisk Selskabs museumsbusser, og bussen nåede også at gøre tjeneste som informationsbus for Stofrådgivningen på årets Roskilde Festival. Bussen ses her bagfra et par måneder inden skrotningen.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005

Ex. KS/HT 322 som linje 10 på Folehaven Sporvejshistorisk Selskab har den tidligere KS/HT nr. 322, der er en Leyland-DAB serie II fra oktober 1968. Den genser her Folehaven som linje 10 på en udflugt i august 2005.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Ex. HT 1711 som bybus i Cesis, Letland Så er det blevet tid til at rette lidt op på julekalenderens Volvo/Leyland-balance! Her er en vaskeægte Leyland-DAB 8-1200B årg. 1986, ex. HT 1711, som bybus på linje 9 i Cesis i Letland. Hvorfor linjen hedder 9, vides ikke, for der er i hvert fald ikke otte andre bybuslinjer i byen! Bussen tilhører busselskabet Cata.

Foto: Thomas de Laine, 8. juli 2005

Ex. DSB 823 ved et værksted i Christiansfeld Mange gamle DSB-busser har foreløbig endt deres dage som skovbørnehavebusser o.lign. DSB 823 blev 12. juni 1981 indregistreret på reg.nr. HP 96 261 til DSB, der anvendte den i Sønderborg. Den blev senere overført til Vejle, og her kørte den stadig, da den i 1994 blev omnummereret til 1823. I november 1995 blev den solgt til Bertelsen i Vejle og herfra er den så kommet videre ud i verden. Bussen er en Volvo B10M-60/Aabenraa-rutebil med 53 siddepladser og 12 ståpladser. På dette tidspunkt blev DSBs rutebiler, af hensyn til de nye amtslige trafikselskabers billetsystemer, leveret med dobbelte fordøre og enkelt midterdør, så det fik 823 også. På billedet holder den ved et værksted i Christiansfeld. Bussens ejer kendes ikke.

Foto: Thomas de Laine, 20. juli 2005

Gotha G4-vogntog T31 ved Baltijaam i Tallinn, Estland Sporvejs- og trolleybusselskabet TTTK i Tallinn har dette Gotha G4-vogntog i trafik som vogn T31. T'et angiver, at vognen ikke er en normal driftsvogn, og der findes da heller ikke en egentlig sporvognslinje 7 i Tallinn. Vognen fungerer som cafévogn og må vel betragtes som en form for tilbud til turister i byen, hvor den kører rundt på linjenettet. Vognen er fra 1967 og har en fortid som almindelig driftsvogn i Tallinn, dog dengang med nr. 247 og i en anden bemaling. Den blev taget ud af almindelig trafik i 1988. T31 ses her ved Baltijaam i Tallinn i Estland.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

Ex. Arriva 1879 på linje 6 i Viljandi, Estland Sammen med en række andre søskende kører ex. HT/Busdivisionen/Bus Danmark/Arriva nr. 1879, Volvo B10M-60/DAB fra 1989, rundt i den estiske by Viljandi - her i trafik på linje 6. Og den ligner jo sig selv...

Foto: Thomas de Laine, 10. juli 2005

Ex. HT 571 i Formosavejsløjfen i Sundbyøster I august 2005 arrangerede Sporvejshistorisk Selskab og Foreningen Busfronten en udflugt med de tidligere KS/HT-busser nr. 322, Leyland-DAB serie II, og 571, Volvo B59/Aabenraa. Et af fotostoppene var ved den gamle linje 5-endestation i Sundbyøster på hjørnet Backersvej/Formosavej. Terminalen betjenes ikke længere af busser, men den ligger der endnu i stort set uændret form. Indtil april 1972 vendte linje 5, Danmarks sidste sporvognslinje i drift, her, hvorefter sporvognene blev erstattet af busser. Buslinje 5 fik straks fra omstillingen KS-serie III-busser, altså Volvo B59/Aabenraa-typen. Den første serie var ret karakteristisk med sine firkantede forlygter, døre med vinduer i fuld højde og det lille spring i vinduernes underkant efter midterdørene. Det første og det sidste kan ses på dette billede af bus 571, som er bygget i 1972.

Foto: Thomas de Laine, 20. august 2005

Connexxion 8399 i Amsterdam, Holland Letvægtsbussen Berkhof Ambassador 200 kører allerede i større antal i Holland. Firmaet Connexxion, der er den hollandske parallel til DSB busser/Combus, har f.eks. vogn 8399 af typen, der her ses i Amsterdam.

Foto: Kim Løvenskjold, 25. oktober 2005

Trolleybus nr. 274 fra TTTK på Baltijaam i Tallinn, Estland Selskabet, der kører sporvognene og trolleybusserne i Tallinn, Estlands hovedstad, hedder TTTK. Her er Skoda 14Tr-trolleybus nr. 274 på linje 4 netop ankommet til Baltijaam - en omstigningsterminal mellem rutebiler, trolleybusser, sporvogne og tog, der ligger i udkanten af bydmidten.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

Berkhof-prøvebussen set fra vinduessiden på Toftegårds Plads i Valby I månederne december 2005-februar 2006 prøvekører HUR og Arriva en VDL Berkhof Ambassador 200, der bl.a. adskiller sig fra de gængse busser ved at være cirka 20 procent lettere med lavere brændstofforbrug til følge. 2. december blev bussen præsenteret på Slothspladsen foran HURs hovedsæde i Valby. Myldretids udsendte var naturligvis til stede! Prøvebussen er 11,95 meter lang og har en 6 liters Cummins-dieselmotor. Karrosseriet er af rustfrit stål, men bygget på en måde, så det sammen med den lille motorstørrelse bliver en let bus. Eksemplaret, der er på prøve har ZF-gear, men typen kan også leveres med Voith-gear.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Berkhof-prøvebussen set fra dørsiden på Toftegårds Plads i Valby Prøvebussen er indrettet med dørarrangement 1-2-0, 34 siddepladser og 46 ståpladser, lille midterperron og enkeltsæder i dørsiden mellem for- og midterdør. Denne indretning med få døre egner sig selvfølgelig ikke godt til kørsel i det indre København, men på mange linjer uden for byen giver det god mening. Skal typen køre i HUR-området fremover vil det også være med 1-2-0-døre, ca. 40 siddepladser inkl. klapsæder og med sideperron i stedet for midterperron. I første omgang prøvekøres bussen på linjer i Helsingør-Hornbæk-Gilleleje-området, og der kommer man vist næppe til at savne de "manglende" døre. Bussen er på billedet skiltet "346 Espergærde st.".

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Berkhof-prøvebussen set bagfra på Toftegårds Plads i Valby Den sølvgrå lakering er meget passende, taget i betragtning af, at prøvebussen i første omgang skal køre hos Arriva i Kokkedal på linje 340, 345, 346, 347, 803 og 806. Her kørte Hornbækbanen og Helsingør-Bussen jo netop i gamle dage med sølvgrå busser. Der stod dog ikke "VDL" og "Strength through co-operation" på dem!

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Berkhof-prøvebussen set indefra Efter midterdøren har prøvebussen to små trin op til det skrånende gulv i den bageste del af bussen. Bussen er indrettet med et lidt spraglet sædebetræk, gule holdestænger og den krævede ramme til taksttabellen og køreplansholdere mv. ved midterdørene.

Foto: Thomas de Laine, 2. december 2005

Ex. Aalborg Omnibus Selskab 245 på Nytorv i Aalborg Velkommen til årets julekalender! Det første billede viser sjovt nok en linje 1. Bussen er ex. Aalborg Omnibus Selskab 245, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1983, der er landets sidste Volvo B10R-bus. Bussen er i dag bevaret og er fotograferet på Nytorv i Aalborg i forbindelse med at den overtoges fra Aalborg Lufthavn tidligere på året. I dag befinder bussen sig på Sjælland.

Foto: Thomas de Laine, 4. august 2005

Odense Bybusser 13 som linje 82 på Ørbækvej, Odense Odense Bytrafik blev ved med at købe Volvo B10L-busser helt til 1998, hvor de sidste leveredes. Som del af den sidste levering indgik vogn 13, der er indregistreret første gang i januar 1998. Bussen er bygget i Aabenraa. OBs B10L'er adskiller sig fra de fleste andre, der er leveret til Danmark, ved at have indsvingsdøre og dørarrangement 2-2-2. Bus 13 som linje 82 på Ørbækvej ved L.A. Rings Vej i Odense.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 120 og 131 på Odense Banegård Center Odense Bytrafik fik et par meget store serier Volvo B58 og Volvo B10M med Aabenraas M73-karrosseri i forskellige versioner. Her er det vogn 120 fra juli 1982 og vogn 131 fra januar 1983 side om side på Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 122 i garagen i Odense Vogn 122 er leveret til Odense Bytrafik i sommeren 1982 og er stadig i trafik i november 2005. Bussen er her på vej ud af garagen. Det ret nye bygningskompleks i baggrunden rummer værksteder mm.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 125 på Munkebjergvej, Odense Når OBs busser kører som ekstravogne, bliver det markeret med et rødt ekstra-skilt i forruden. Destinationsskiltet kan til gengæld vise stort set hvad som helst, som f.eks. "Ikke i rute". Bus 125, en Volvo B10M/Aabenraa fra september 1982, er på vej mod Odense midtby som ekstrabus på linje 61.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 126 ved Sankt Knuds Kirke OBs vogn 126 er en Volvo B10M/Aabenraa fra oktober 1982. Den ses her ved Sankt Knuds Kirke og er tilsyneladende på vej til kørsel som ekstrabus et eller andet sted i byen.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 128 i garagen, Odense I december 1982 fik Odense Bytrafik leveret bus 128, der er en Volvo B10M/Aabenraa. Bussen kører stadig som ekstravogn og i myldretiderne mm. Her er den dog fanget hjemme på garagen.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 131 ved Odense Banegård Center Odense Bytrafik fik leveret busser med Aabenraas M73-karrosseri så sent som i januar 1983. På dette tidspunkt var busser fra Aabenraa ellers normalt med M82-karrosseri. M82-udgaven fik Odense aldrig, for det skulle blive 1987, inden man igen modtog nye busser, og der var M82 blevet afløst af M85. Bus 131, Volvo B10M/Aabenraa fra januar 1983, på Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 132 ved Odense Banegård Center Odenses linje 51 er en af de linjer, hvor man kan møde OBs ældre busser - dog hovedsageligt lidt nyere busser end vogn 132, der er fra 1983. Bussen er en Volvo B10M/Aabenraa.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 134 ved Odense Banegård Center På linje 24 lykkedes det at fange en af de ældre vogne i drift. Bus 134, en Volvo B10M/Aabenraa fra januar 1983, ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 135 i garagen i Odense Odense Bybussers vogn 135 er fra januar 1983 og fra den sidste leverance af Volvo B10M/Aabenraa-busser med M73-karrosseri. Her ses den på OBs busanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

En række Odense-bybusser med M73-karrosseri i garagen i Odense Busserne med M73-karrosseri står ved siden af hinanden nede i den fjerneste ende af busanlægget. Det betyder dog ikke, at de ikke anvendes. De fleste af busserne på billedet kom ud at køre kort efter, at billedet blev taget. Nærmest er det vogn 120 og bagest vogn 135. Busserne holder pænt og ordenligt i stigende nummerorden!

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 132-135 bagfra i garagen i Odense Der er styr på tingene hos OB. Her ses fra venstre bus 135, 134, 133 og 132 bagfra på Odense Bybussers garage. Udover at være parkeret i nummerorden har busserne tilmed de samme reklamer på. Alle vognene er Volvo B10M/Aabenraa fra januar 1983.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 137 på Ørbækvej i Odense En tom bus 137, Volvo B10M/Aabenraa årg. 1983, suser ud af Odense ad Ørbækvej på vej til tjeneste som ekstravogn, sandsynligvis på linje 61 fra Munkebjergskolen. Den lave vintersol giver lange skygger, og det har irriteret mange busfotografer i tidens løb!

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 137 på Stærmosegårdsvej i Odense Odense Bybusser kører en del ekstrakørsel på linje 61, hvor der er mange elever fra bl.a. Munkebjergskolen. Bus 137 er indsat som ekstravogn og opsamler her passagerer på Stærmosegårdsvej på vej ind mod byen.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 142 ved Odense Banegård Center Der er mere end fire år fra bus 138, der er fra januar 1983, til bus 139 fra oktober 1987. I alt fem busser leveredes i 1987, og det var fortsat Volvo B10M/Aabenraa-busser, men nu med det nye M85-karrosseri. Bustypen forekommer bl.a. en del på linje 51, hvor der kører en del ældre vogne. Odense Bybusser nr. 142 fra november 1987 ses her indsat på linje 51 ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 143 ved Rosengårdscentret, Odense OBs bus 143 er fra december 1987 og kunne således i vinteren 2005-06 fejre 18 års fødselsdag. Det er ellers ikke mange bybusser, der kan det, nu om dage! Bussen er en Volvo B10M/Aabenraa, og på billedet er den i trafik på linje 71 ved Rosengårdscentret i Odense.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 154 ved Rosengårdscentret, Odense Odense er en by, der genbruger busnumre. Da man i 1988 fik en ny leverance af busser var der ledige numre fra 52 og et stykke opad, da de gamle Volvo B755-busser fra 1964, der før havde disse numre, var blevet udrangeret tidligere. Den nye serie busser kom derfor til at hedde 52-56. Efter årtusindskiftet er disse numre dog blevet tildelt nye busser, så alle vognene med numrene 54-68 blev omnummereret til 154-168, idet nr. 52-53 udrangeredes i 2001. Bus 154, opr. 54, fra februar 1988 ved Rosengårdscentret i Odense.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 168 ved Odense Banegård Center I november 1990 modtog Odense Bytrafik sin sidste højgulvsbus, en Volvo B10M med Aabenraas M88-karrosseri (den faceliftede udgave af M85). Den havde oprindeligt nummer 68, men er for få år siden omnummereret til 168 for at give plads i nummerrækken til kommende nye busser. Her ses Odenses sidste højgulvsbus på vej ind i terminalen ved Odense Banegård Center som linje 91.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 156 ved Odense Banegård Center OB vogn 156 udgjorde finalen i 1988-leveringen af nye busser. De første mange år hed den blot nr. 56. 18. november 2005 kørte den på linje 81, og her er den fanget ved Odense Banegård Center.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 85 ved Odense Banegård Center Odense Bytrafik var blandt de første i Danmark, der fik leveret Volvo B10L-busser, idet man i maj 1995 fik 8 stk. med svenske Säffle-karrosserier. Volvo B10L har som model vakt begrænset begejstring mange steder, bl.a. pga. mange fejl i elsystemet. Bus 85 er fra denne første serie, og den ses her ved Odense Banegård Center indsat på servicebuslinje S3. B10L'erne anvendes i dag på servicebuslinjerne frem for de tidligere anskaffede DAB serie 11-servicebusser, der er udgået af vognparken.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 164 på bybussernes garageanlæg I september 1990 leveredes til OB vogn 64, der senere kom til at hedde 164. Her holder bussen på bybussernes garageanlæg kort før den skulle køre i trafik. I baggrunden ses nogle tidligere OB-busser, der er ombygget til skovbørnehavebusser og stadig har garage på OBs busanlæg.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Odense Bybusser 120 og 164 på bybussernes garageanlæg En tidlig og en sen Volvo B10M/Aabenraa er stillet op på Odense Bybussers garageanlæg på foranledning af Jef Pallavicini. Til venstre bus 120 fra juli 1982 og med M73-karrosseri, til højre bus 164 fra september 1990 og med M88-karrosseri. Skiltningen er selvfølgelig arrangeret, da der ikke længere findes enkeltcifredelinjenumre i Odense.

Foto: Thomas de Laine, 18. november 2005

Wulff Bus 3283 i Tirsbæk ved Vejle Wulff Bus 3283 er totalreklame for Vejle Amts Folkeblad. Bussen er leveret i forbindelse med Wulff Bus' overtagelse af bybusserne i Vejle, hvor den da også kører stadigvæk. Den har været totalreklame fra ny af, men bar 2002-05 nummeret 1027. Bussen er en Volvo B12BLE/Aabenraa og er foreviget i Tirsbæk ved Vejle.

Foto: Jakob Lønbæk Nygaard Christensen, 12. maj 2005

HT 1388 et sted i nærheden af Sporvejsmuseet Heldigvis besluttede HT sig i midten af 90'erne for at bevare et eksemplar af en karakteristisk bustype, nemlig Scania BR112 med DABs såkaldte serie 6½-karrosseri. Man valgte bus 1388 fra marts 1982, der forlod driften i 1996 efter at have kørt som lånevogn hos City-Trafik i den aller sidste tid. Bussen blev sat til side, men desværre blev den udsat for hærværk under et ophold på Ørnevej garage, ved hvilken lejlighed næsten alle ruder blev knust. I 2003 overgik bussen med resten af HT-Museets samling til Sporvejshistorisk Selskab, der har kastet sig over at sætte 1388 i stand. I oktober 2005 fik fotografen en tur i den, og billedet er taget ved et fotostop et sted i nærheden af Sporvejsmuseet. Bussen afventer bl.a. at få malet den nederste del af karrosseriet i den gamle cremegule farve, men den har nu fået de fleste ruder i igen. Bussen var i mange år tilknyttet Ørnevej garage, hvor mange af Scania-busserne hørte hjemme, da denne garage ligger i et boligområde, og Scania'erne havde et meget lavt støjniveau. Bustypen var således også yderst udbredt på Ørnevej garages linjer, altså f.eks. linje 10, 16, 21/23 og 42/43.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

HT 1388 får strøm fra KS 571 på Sporvejsmuseet Efter at have stået stille lidt, måtte 1388 lige have strøm for at kunne starte. Det blev en anden museumsbus, nemlig Volvo B59'eren KS 571, der leverede. Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

Den bevarede HT 1388 bliver plejet på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Sporvejsmuseets arbejdshold var midt i oktober 2005 blandt andet igang med at fjerne rust fra 1388' undervogn. Her ses dele af holdet i gang under og på venstre side af bussen, mens den holder i remise I på museet.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

HT 1388 i remise 1 på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Mens der arbejdes på HT 1388 opholder den sig i remise I på Sporvejsmuseet mellem danske og udenlandske sporvogne af helt andre årgange. Det orange skilt for linje F2 mod Ryparken stammer fra den intensive S-togserstatningskørsel, Arriva udførte mellem Ryparken og Vanløse i 2001-02, mens Ringbanen blev renoveret. 1388 har dog aldrig været anvendt til dette formål.

Foto: Thomas de Laine, 15. oktober 2005

TAK 1165 - ex. HT 1570 - på en busopstillingsplads i Tallinn HT 1570 er foreløbig endt i Tallinn, hvor den stadig var i trafik i sommeren 2005. Hos TAK fremstår i den i HT-gul bemaling, men den er dog blevet malet, siden den kom til Tallinn. TAK 1165 holder her på en busopstillingsplads i Tallinn.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

TAK 1166 - ex. HT 1551 - i Tallinn, Estland Gamle HT 1551 kører nu rundt i Tallinn i Estland. Meget passende på linje 21! Dens nuværende identitet er som TAK vogn 1166, og billedet er taget på rutebilstationen Baltijaam i Tallinn. Tallinn aftog et større antal af HTs Scania/DAB-busser i 1996, og de er næsten alle stadig i trafik. Nogle er gule, andre er opmalet i TAKs eget grønne og hvide farveskema.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

Arriva 1525 ved Hovedbanegården, København Første dag med Arriva på linje 2A. Cirka tolv af de nye Scania OmniLink-busser var klar til overtagelsesdagen. Bus 1525 ses her ved Hovedbanegården. Visuelt adskiller denne serie busser sig fra de tidligere leverede OmniLink-busser ved at ruderne i dørene er ført helt ned til dørenes underkanter, og ved at busserne har de orange lysdiodeskilte. Resten af de nye busser til linje 2A og 350S kommer drypvis frem til januar 2006.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005

Arriva 1519 på Rådhuspladsen, København Bus 1519, en af Arrivas nye Scania CL94UB 6x2/Baltcoach-busser, på linje 2A på overtagelsesdagen. Foto på Rådhuspladsen.

Foto: Thomas de Laine, 23. oktober 2005

Connex 6269 ved Christiansborg, København Connex' Berkhof-gasbusser er nu forsvundet fra linje 2A. Bus 6269, DAF SB220 GG-LF/Berkhof, sætter passagerer af ved Christiansborg på den sidste dag med Connex-drift på linjen. Bussen er nu flyttet til Køge.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005

Arriva 1175 på Hillerød st. Da Hillerød bybusser var i licitation i 1999 vandt Arriva kørslen med gasbusser. Til formålet anskaffedes 10 stk. DAB 15-1200C-gasbusser, nr. 1172-1181, heraf én i reserve. Med virkning fra oktober 2005 har kørslen igen været i udbud, og Arriva genvandt linjerne, men denne gang med dieselbusser. Natten mellem fredag 21. oktober og lørdag 22. oktober 2005 kørtes Hillerød-gasbusserne til København, hvor de skal anvendes fremover. Bus 1175 som linje 701 på Hillerød st. fredag 21. oktober 2005.

Foto: Thomas de Laine, 21. oktober 2005

Arriva 1175 på Rådhuspladsen, København Efter 6 år som bybus i Hillerød er 1175 nu blevet flyttet til København. Det er Ryvang garage, der har fået Hillerød-gasbusserne, og de er indsat på linje 69. Bus 1175, DAB 15-1200C-gasbus fra 1999, på første dag som københavner.

Foto: Thomas de Laine, 22. oktober 2005

Dyssell-bus som skolebus på Kokkedal st. Dyssells Busser kører bl.a. en del skolebuskørsel i Nordsjælland. En af de busser, der anvendes, er denne Volvo B10M-55/Aabenraa-bus fra 1987. Som det nok kan gættes, har bussen en fortid hos DSB/DSB busser/Combus som vogn 077/2077. Bussen kom til Dyssell i 2001 og har i øvrigt dørarrangement 1-1-0.

Foto: Thomas de Laine, 11. oktober 2005

KS 571 som kulturnatbus på Gammeltorv, København I lighed med 2004 kørte Sporvejshistorisk Selskab med gratis veteranbusser ved kulturnatten i København fredag 15. oktober 2005. Der var tale om en ottetalsrute med udgangspunkt på Rådhuspladsen, hvor der holdtes i Vester Voldgade. Herfra kørtes ad Rysensteensgade - Christians Brygge - Slotsholmsgade - Holmens Kanal - Kongens Nytorv - Bredgade - Grønningen - Øster Voldgade - Nørreport st. - Nørregade - Gammeltorv - Vandkunsten - Vester Voldgade - Tietgensgade - Hovedbanegården - Bernstorffsgade - Hammerichsgade - Jernbanegade - Rådhuspladsen (busterminalen) - Vester Voldgade. I alt 6 busser var i drift på ruten og dannede tilsammen cirka 10-minuttersdrift. Busserne var KS 41 (Triangel, 1933), ÅS 165 (Volvo B655/NK, 1961), KS 772 (Leyland-DAB, 1963), KS 322 (Leyland-DAB LIDRT 12/2 (serie 2), 1968), KS 571 (Volvo B59-59/Aabenraa, 1972) og HT 3078 (Leyland-DAB LIDRT 6857/3 (serie 2), 1973). Myldretids udsendte fik billeder af alle busserne, undtagen Trianglen. Her ses KS 571 på Gammeltorv.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005

KS 772 som kulturnatbus på Rådhuspladsen, København Nogle af de beskiltninger, veteranbusserne anvendte, gav anledning til forvirring blandt publikum. Busserne kom jo trods alt relativt tæt på Havnegade, Christianshavn, og hvad skiltene ellers viste. Kombinationen af denne bustype, Rådhuspladsen og linje 41 til Havnegade er til gengæld autentisk. Typen er en Leyland-DAB fra 1963, der er leveret til KS som nr. 772.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005

KS 322 som kulturnatbus på Gammeltorv, København En klassisk københavnerbus med mange fans er KS' serie 2'ere, mere præcist betegnet Leyland-DAB LIDRT 12/2. Af de 250 eksemplarer, som KS fik leveret, har Sporvejshistorisk Selskab i dag de to - nummer 322 og 428. Det er dog kun 322, der er køreklar og indregistreret, idet den blev renoveret i 2003. De 210 sidst leverede af typen fik den karakteristiske linjenummerkasse som en opbygning i taget, sådan at nummeret var lettere at læse. KS 322 på Gammeltorv i København.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005

HT 3078 som kulturnatbus på Gammeltorv, København Der var ret mange mennesker med kulturnatbusserne fra Kongens Nytorv mod Østerport. Her gjorde 3078' bagperron og mange døre stor nytte! Bussen er leveret i 1973 til Herlev-Ruterne, og den kørte 1974-1986 hos HT, der valgte at bevare den. Modellen er en Leyland-DAB serie 2, og da det er et sent eksemplar af racen, er typebetegnelsen i dette tilfælde LIDRT 6857/2 - altså ligesom serie 3. Foto på Gammeltorv.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005

Århus Sporveje 165 som kulturnatbus på Rådhuspladsen, København En af de busser, som Sporvejshistorisk Selskab i en del år har haft køreklar, er denne Volvo B655 med karrosseri fra Nordisk Karosserifabrik. Bussen er leveret til sporvejene i 1961. Siden 1995 har Sporvejshistorisk Selskab haft den indregistreret, og den har bl.a. kørt i Århus og på museets busrute. Her ses den på Rådhuspladsen i København skiltet en Århus-destination og med århusiansk byvåben på fronten, hvilket dog ikke forhindrede en enkelt forbipasserende københavner i at erklære, at hun skam godt kunne huske dén type!

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005

ÅS 272 på Rådhuspladsen i København Danmarks nyeste veteranbus er denne DAB 12-1200B fra 1990. Bussen blev tidligere i 2005 overtaget af Sporvejshistorisk Selskab, hvilket skete i forbindelse med udrangeringen fra Århus Sporveje. Hos ÅS havde bussen nr. 272. Bussen var 14. oktober 2005 i København i forbindelse med kulturnatten, hvor den fungerede som lokale for Sporvejsmuseets personale.

Foto: Thomas de Laine, 14. oktober 2005

Arrivas havnebus Her ses halvdelen af den københavnske havnebusflåde. Siden oprettelsen af havnebuslinje 901/902 i august 2000 har Arrivas to både "Holmen" og "Bryggen" futtet frem og tilbage i Københavns Havn hver dag. I den første tid i halvtimesdrift, men senere i 20-minuttersdrift. Der er langt om længe fremgang i passagertallene, så foreløbigt sejler bådene videre ud over den oprindelige 5-årsperiode. Forskellige ideer om forlængelse i både nord og syd, der ville kræve indsættelse af en tredje båd, bliver dog foreløbigt ikke til noget. Her ses "Bryggen" på vej ind under Knippelsbro.

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005

Ex. Linjebus 6657 i Rapla, Estland Baltic Bus Group i Rapla i Estland er bl.a. forhandler af en del brugte danske busser i de baltiske lande. I 2002 er bl.a. denne Volvo B10M-60/Aabenraa kommet til Rapla, hvor man desværre har brugt den til at hente diverse dele i, så den kommer ikke ud at køre mere. Bussen er bygget i 1987 til Roskilde Omnibusselskab som vogn 5, og har også kørt hos DSV-Bus (vogn 35) og Linjebus (nr. 8657/6657), indtil den i 1998 kom til Heidebloem i Lanaken, Belgien, som vogn 3-105. I juli 2005 henstod den i miserabel tilstand hos Baltic Bus Group i Rapla, Estland.

Foto: Thomas de Laine, 12. juli 2005

Scania/VBK-rutebil i Tårnby Denne Scania BR116- eller K116-rutebil med VBK 500-karrosseri er indregistreret første gang 8. september 1982 til B. Pedersen, Nysted (internnr. 3). Bussen har chass.nr. 1803055 og karr.nr. 4040, og var indregistreret VN 42 603 (hvide plader), da billedet blev taget. Stedet er Tårnby station på Amager. Skulle der mon være en kvik læser, der ved, hvem der i dag er ejer af bussen?

Foto: Thomas de Laine, 7. oktober 2005

Århus Sporveje 331 ved City vest Jef Pallavicini har igen været en tur i Århus, og har med hjælp fra Peter Berggrén Brandsen - som han gerne vil benytte lejligheden til at takke - fået taget en stribe billeder af ÅS-busser og amtsrutebiler i Århus. Her er det Århus Sporveje nr. 331, en DAB 12-1200B fra 1996, ved City vest i Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 411 ved Egå Strandvej Århus Sporvejes ledbus 411 blev for nogle år siden ramt af et tog. Bussen blev dog genopbygget (derfor RT-nummerpladen) under anvendelse af sæder fra en ældre bus, der blev kasseret. Bussen er en DAB 12-1800B-ledbus fra 1991 og i øvrigt den sidst leverede ledbus med det gamle dørarrangement for ÅS-ledbusser, dvs. 2-2/1-1.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 292 i Marienlund, Århus Efter nytåret 2005/06 vil Århus Sporveje nr. 292-296 være de eneste 12 m-busser tilbage i den gamle bemaling. Nr. 292-296 er leveret i 1992, og de ældre vogne skal på udskiftningsbænken. Bus 292 i Marienlund, Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 291 og 321 i Hasle, Århus Århus Sporveje 291 er blandt de busser, der snart bliver udrangeret. Bussen er en DAB 12-1200B fra 1991. I midten af 1990'erne gik ÅS over til at anskaffe Volvo/Aabenraa-singlebusser og Volvo/Säffle-ledbusser. Et eksempel på en Volvo-singlebus fra 1996 er nr. 321, der ses til højre i billedet. Busserne er fotograferet i Hasle ved Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 102 ved Skejby Sygehus I Århus kan man ikke lide lavgulvsbusser! Derfor benyttes Scania OmniLink-laventrébusserne fra 2001 på de linjer og afgange, der har færrest passagerer. Som her linje 26 ved Skejby Sygehus. Bussen har nr. 102.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 417 i Vejlby Vest, Århus Århus Sporveje var landets eneste større aftager af serie 12-ledbusser. Denne DAB 12-1800B er fra 1993. De senere eksemplarer fik dørarrangement 2-2/2-0, altså noget mere traditionelt, men fortsat lidt anderledes (vi er jo i Århus!) med dørene i det bageste led placeret lige efter leddet.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Århus Sporveje 278 på Århus Havn ÅS' vogn 278 er en DAB 12-1200B fra 1990, og den har kun kort tid tilbage i trafik i Århus. Billedet her er taget helt ude ved Maersk-containerterminalen i Århus Havn, hvor linje 91 har endestation.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Arriva 2456 på Århus rtb. 30. oktober 2005 har X-Bus 10 års jubilæum, og dagen fejres med gratis kørsel. X-Bus var en videreførelse af det jyske E-Bus-samarbejde, der opbyggedes gradvist fra 1991. Arrivas bus 2456, der her ses som rute 952X på Århus rtb., er leveret som ny til X-Bus-premieren i 1995. Premieren blev faktisk udsat fra slutningen af september til slutningen af oktober 1995, fordi de nye busser ikke var klar før da. Typen, den faceliftede Scania-DAB SC-1200L, er i øvrigt leveret første gang netop til X-Bus-premieren. 2456 begyndte sin karriere hos Combus, men har siden 2001 tilhørt Arriva.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Bendt Krogh-bus på Århus rtb. På X-Bus-ruterne forekommer der også busser i trafikselskaberne og vognmændenes egne bemalinger. Her er det nærmest en blanding, idet VAFT-entreprenøren Bendt Krogh har indsat en Volvo B12B-59/Carrus-rutebil i VAFT-design på rute 914X. "Blandingen" består i, at VAFT-designets grundfarve er forskellig fra entreprenør til entreprenør, idet farven ligger tæt op ad entreprenørens egen farve. De sorte og hvide striber er fælles for alle VAFT-busser, mens den orange farve kun benyttes af nogle - heriblandt Bendt Krogh. Mon denne praksis overlever strukturreformen? Bussen er i øvrigt ret ny, idet den er indregistreret lillejuleaften 2004.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Connex 2445 på Århus rtb. Denne Volvo B10M-60/Aabenraa, Connex nr. 2445, er af den sidste årgang af Aabenraas eget karrosseri. Bussen er nemlig leveret til Combus i 1995. Det var samme år, Aabenraa gik over til at bygge Säffle System 2000-karrosserier. Bussen fremtræder nu i Århus Amt-design og er indsat på rute 107, der er lidt speciel derved, at den betjenes med ret forskellige bustyper, f.eks. også ledbusser og Scania'er.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. september 2005

Connex 5190 på Brøndbyøster st. Normalt skal der ikke køre gasbusser på linje 22 mellem Tingbjerg og Brøndbyøster, men det gjorde der ikke desto mindre alligevel 25. september 2005. Connex' bus 5190, DAB 15-1200C-gasbus årg. 1998, forlader Brøndbyøster station som linje 22 mod Tingbjerg.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005

Connex 6332 på Frederikssundsvej Linje 2A har i perioden 2002-05 kørt med DAF/Berkhof-gasbusser suppleret med Volvo B10BLE/Aabenraa som reserve. Det er dog sket nogle gange, at linje 6As busser har optrådt på linje 2A. I september 2005 har bus 6332 fra Gladsaxe og linje 6A således været i trafik på linje 2A, idet Ejby åbenbart har lånt vognen. Årsagen til lånet kan meget vel være, at en del af Ejbys DAF/Berkhof-gasbusser var ved at blive gjort klar til deres nye opgaver fra køreplansskiftet i oktober. Bussen, der er en Volvo B12BLE/Aabenraa fra 2003, ses her på Frederikssundsvej i Brønshøj som linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 25. september 2005

Ex. City-Trafik 2600 i Roskilde City-Trafiks vogn 2600 fra 1989 var en Leyland-DAB 7-1200L med DAF-motor. Den begyndte sin karriere i Jylland som rutebil med dørarrangement 1-1-0, men i 1993-94 blev den hos DAB ombygget til komfortbus med bl.a. meget fine sæder, tonede termoruder, tæppebeklædte hattehylder mv. og dørarrangement 2-2-1. Unibus havde nemlig købt den til brug som S-bus på linje 200S, og dengang skulle S-busser være noget særligt! Efter to år hos Unibus som vogn 68 blev den solgt til Volvo-forhandler Sommer i 1996, og herfra kom den til City-Trafik som nr. 2600. City-Trafik havde først bussen kørende fra sin garage i Hvidovre, Avedøre, og senere i Glostrup frem til maj 2003, hvor den blev udrangeret. I 2005 er den solgt til en brugtbusforhandler. Her leger 2600 linje 9 på Nordens Parkvej i Trekroner ved Roskilde.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2005

Ex. City-Trafik 2600 i Roskilde, set fra dørsiden At bussen er en ombygget rutebil kan faktisk ses på vognsiden: Pyntelisten flugter med toppen af hjuludskæringerne, hvilket indikerer det højere rutebilgulv (type L) - på fødte bybusser (type B) sidder pyntelisten lavere og er afbrudt af hjuludskæringerne. Forreste siderude og sideruderne lige før og lige efter midterdørene er endvidere utraditionelt små, hvilket skyldes at de er blevet gjort mindre, da man gik fra enkelt for- og midterdør til dobbelte for- og midterdøre. Endelig genbrugte man midterdøren som bagdør, hvorfor ruden i bagdøren har underkant i samme højde som siderudernes underkant i modsætning til de nye midterdøre.

Foto: Thomas de Laine, 21. september 2005

Busforsyningens Otto Busforsyningen kunne i september 2005 indvie sin nye Volvo B10M-58B/Van Hool. Bussen er købt i Sverige, hvor den tidligere har kørt hos Swebus. Efter endt ombygning og omlakering er den nu klar til nye opgaver som orkesterbus. Busforsyningens busser har navne efter figurer i Ole Lund Kirkegaards bøger, og nyanskaffelsen er døbt Otto efter næsehornet i "Otto er et næsehorn".

Foto: Thomas de Laine, 10. september 2005

Hensatte gasbusser hos Dieselhuset, Silkeborg Hos Dieselhuset i Silkeborg, den tidligere DAB-fabrik, har der i en periode holdt 7 DAB-gasbusser. Busserne kørte 1998-2004 hos Bus Danmark/Arriva som bybusser i Roskilde, men blev i 2004 leveret tilbage til Scania, hvorfra de var leasede. Scania har efterfølgende forsøgt at sælge dem, hvilket langt om længe er lykkedes, så "lagrene" i Silkeborg og Frederikssund (hvor resten af busserne holder) kan ryddes. Her ses et par af busserne i Silkeborg primo maj 2005.

Foto: Rasmus Poulsen, 2. maj 2005

Hensatte gasbusser hos Dieselhuset, Silkeborg, set fra siden De hensatte gasbusser ser måske nok ikke syv år gamle ud, men det skyldes, at de er blevet sat i stand forud for salget. Flere gasbusser hos Dieselhuset, Silkeborg.

Foto: Rasmus Poulsen, 2. maj 2005

DitoBus 271 ved Roskilde Lufthavn I weekenden 20.-21. august 2005 var der airshow i Roskilde Lufthavn, og der kørte en bus i pendulfart mellem Roskilde st. (sygehuset) og lufthavnen. Lørdag var det DitoBus' vogn 271, en Volvo B10M-60/Vest fra 1996, der anvendtes til transporten. Foto ved Roskilde Lufthavn.

Foto: Christian Lynge, 20. august 2005

Odense Bybusser 126 på garagen i Odense Odense Bybusser har endnu et antal Volvo B10M/Aabenraa-busser med M73-karrosseri. Vogn 126 er fra oktober 1982 og var således knap 23 år gammel, da billedet blev taget. Der er dog - desværre - næppe længe, til den skal på udskiftningsbænken.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. juli 2005

Odense Bybusser 157 i Hans Mules Gade, Odense Odense Bybussers vogn 157 er født som vogn 57, men blev omnummereret for et par år siden. Det er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1989, og den ses her i Hans Mules Gade i Odense.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. juli 2005

Odense Bybusser 61 på Skibhusvej, Odense Odense Bybusser har også de noget omdiskuterede Volvo B12BLE-busser. Vogn 61/TN 93 569 er en af de nyeste fra omkring årsskiftet 2004/05, og den har Säffle-karrosseri, fordi Aabenraa-fabrikken er lukket. Skibhusvej i Odense.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. juli 2005

Odense Bybusser 163 på Næsbyvej, Odense Odense Bybussers vogn 163 er en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1990. Bussen er fra før man "vendte strømmen" og begyndte at stige ind foran i Odense. Derfor er der destinationsskilt i vognsiden ved bagdøren. Odense Bybusser 163, der de første mange år hed vogn 63, på Næsbyvej i Odense.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 28. juli 2005

Århus Sporveje 279 og 343 i garagen på Bryggervej, Århus Århus Sporveje nr. 279 (tv.) og 343 (th.) er begge af typen DAB 12-1200B men fra 1991 hhv. 1997. Sidstnævnte bus adskiller sig ikke kun ved at være helt i gul, men også ved at have samme DAF-motortype som DABs serie 15-lavgulvsbusser. Bus 343 er i øvrigt blandt de aller senest byggede serie 12-busser.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. juli 2005

Århus Sporveje 267 i garagen på Bryggervej, Århus Århus Sporvejes bus 267 er en DAB 12-1200B fra 1990. Udrangeringerne er nu nået til disse busser, og som det ses på billedet fra garagen på Bryggervej, har 267 både mistet navnetræk, internnummer og nummerplader.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. juli 2005

Århus Sporveje 310 i Frydenlund, Århus I 1995 fik Århus Sporveje (ÅS) en serie DAB 12-1200B-bybusser, der adskiller sig fra den store serie tidligere leverede ved at have den nye bemaling, hvor bussen er helt gul. Billedet er taget i Frydenlund ved Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. juli 2005

Århus Sporveje 414 i Marienlund, Århus I Århus gør de mange ting anderledes. Århus Sporvejes ledbus nr. 414, en DAB 12-1800B fra 1992, er således spækket med Århus-specifikke detaljer: Bemærk f.eks. destinationsskiltet over midterdøren i det forreste led og de lodrette grønne striber omkring denne dør, der markerer, at hér stiger man ind. Udstigningsdørene (det er bussens øvrige døre) er tilsvarende flankeret af røde striber, der indikerer forbud mod indstigning. Dobbeltdøren i det bageste led er også placeret helt fremme ved leddet i modsætning til DAB-ledbusser til andre modtagere. Bussen har også reklamer i tagkanten og en særlig stoletype mv. Foto i Marienlund, Århus.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. juli 2005

De Grønne Busser 25 på Århus rtb. Denne Scania-DAB SC-1200L tilhører De Grønne Busser som nr. 25/OS 89 125 og er fra 1996. Her ses bussen på Århus rtb. i forbindelse med kørsel på rute 114 mellem Århus og Hammel. Busser i kontrakt for Århus Amt skal være himmelblå fra top til tå, så De Grønne er altså ret så blå... Bemærk i øvrigt den farvemæssige lighed med X-bussen i baggrunden. X-busser i hele Jylland er himmelblå med store hvide X'er på. X-bussen er for øvrigt en MAN.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 29. juli 2005

Connex 5098, 5095 og 5018 i Aalborg Connex 5098 (tv.), 5095 (i midten) og 5018 (th.), alle af typen Volvo B10BLE-60/Aabenraa, er bygget i 1997 til Combus' første kontrakt i Hovedstadsområdet og fulgte med over i Connex i 2001. I 2003-04 blev busserne overflødige hos Connex i hovedstaden, og nogle overførtes til kørsel andre steder i landet. Heriblandt var 5098, 5095 og 5018, som blev "metrobusser" i Aalborg. Metrobusserne er Aalborgs version af stambusser, og fremtræder i en særlig rød bemaling med NT-striber på hjørnerne. Alle tre busser har fået et 'R' efter internnummeret, hvilket indikerer, at de er reservebusser. Busserne holder her på Connex' busanlæg i Aalborg, der i øvrigt er nærmeste nabo til byens rutebilterminal.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. juli 2005

Tylstrup Busser 127 i Aalborg Tylstrup Busser, der bl.a. kører rute 42/72 for Nordjyllands Trafikselskab (NT), har denne 13,7 m lange Volvo B10M-65 med norsk Vest-karrosseri. Bussen er en lavbagperronbus med dørarrangement 2-1-1 og fungerer som rutebil på de nordjyske landeveje. Denne konstellation af buslængde, dørarrangement mv. findes i flere eksemplarer i amtet. Bussen er Tylstrups vogn 127/RN 88 804 fra 2000, og billedet er taget på Aalborg busterminal.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 30. juli 2005

Schmidts Turisttrafiks lavbagperronbus fra 1986 i København Schmidts Turisttrafik kører en shuttlebusforbindelse mellem Rådhuspladsen i København (ved Lurblæserne) til krydstogtskibet "Costa Atlantica" et sted i Nordhavnen. 21. august 2005 anvendtes denne lavbagperronbus, der er født som rutebil med dørarrangement 1-1-0. Bussen er oprindeligt leveret til De Forenede Bilruter (L. Jacobsen) i Løgstør som vogn 9/KS 93 896 i 1986, og den fulgte med over til Søndergaards Rutebiler, der købte De Forenede ud i 1991. Hos Søndergaard kørte bussen med nr. 109 indtil 1992, hvor den blev solgt til Sommer. Her blev den ombygget med lav bagperron og dobbelte udsvingsdøre bagi på foranledning af Frederiksværk Kommune for midler fra Trafikministeriets handicappulje. Ifølge Frederiksværk Kommune er bussen prototypen for lavbagperronbusser fra Volvo! Samtidig med ombygningen fik fronten et 'facelift', og fra august samme år anvendtes bussen med sit nuværende registreringsnummer, NB 92 150, på skolebusrute 466 i Frederiksværk hos Schmidts Turisttrafik. Der er tale om B10M nr. 12610 med karr.nr. 1600. I 2001 blev bussen på rute 466 erstattet af en fabriksny bus, men Schmidts ejer altså stadig bussen.

Foto: Thomas de Laine, 21. august 2005

Moderne lavbagperronbus fra Schmidts Turisttrafik i København Umiddelbart skulle man måske tro, at en Volvo B10M-60/Aabenraa-lavbagperronbus med punktmatrixskilte fra 2001 hos et turistbusselskab måtte være et brugtkøb. Men det er det ikke! RX 96 818 er indregistreret 31. august 2001 til Schmidts Turisttrafik i Frederiksværk, og det er Volvo B10M nr. 53883 med Aabenraa-bygget Säffle System 2000-karrosseri nr. S010165. Bussen indsattes på skolebusrute 466 i Frederiksværk kommune 3. september 2001, efter at Schmidts havde genvundet kørslen. Skolebusruten er åben for alle passagerer, og Frederiksværk Kommune prioriterer, at ældre og gangbesværede har adgang til bussen. Derfor har skolebusruten siden 1992 kørt med lavbagperronbusser. RX 96 818 ses her 28. august 2005 i København som shuttlebus til et krydstogtskib. Udover denne bus og en Volvo B10M fra 1986 med reg.nr. NB 92 150 har der også været anvendt deciderede turistbusser til shuttlebuskørslen i København. Når der ses bort fra Frederiksværk-afdelingen, er Schmidts Turisttrafik et turistbusfirma med base i Glostrup og omkring 15 busser. Firmaet er stiftet i 1952 med navnet Frederiksværk Turisttrafik, men flyttede 1957 til København. Firmaet er endvidere medejer af Edelskov Turisttrafik.

Foto: Thomas de Laine, 28. august 2005

Østtrafik 7684 ved RASK Sygehus, Ølby Denne DAB 15-1200C-bus fra 1994 har en fortid hos City-Trafik, hvor den kørte som bybus i Kolding. Det fornægter sig ikke, hvis man bevæger sig ind i bussen, hvor City-Trafiks grønne farver på vægge og sæderygge mv. stadig findes. Østtrafik, der i dag ejer bussen, anskaffede den i 2000 til brug som telebus i Køge-området. Den kører med internnummer 7684 og ses her ved RASK Sygehus i Ølby, der betjenes af linje 525.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2005

Østtrafik 7657 på Køge st. HUR-områdets eneste Scania OmniCity kører rutebil mellem Køge og Hårlev. Den tilhører Østtrafik, hvor den kører med nr. 7657. Køge st.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Østtrafik 7653 på Ølby st. Van Hool A308 findes kun i fire eksemplarer i Danmark, og de tilhører alle Østtrafik i Hårlev. De anvendes som telebusser og til dagcenterkørsel i Køge-området. Her er det bus 7653 fra 1996, der netop har forladt busterminalen på Ølby st. Den er indsat på telebuslinje 825.

Foto: Thomas de Laine, 22. august 2005

Østtrafik 7650 på Parkvej i Køge Som servicebus i Køge har Østtrafik siden 2002 anvendt denne DAB 11-0860S-servicebus fra 1994. Bussen er oprindelig leveret til "Fakse bybus" - forbindelsesbussen mellem Fakse by og Fakse station, og den havde derfor oprindeligt STS-rutebilbemaling. 1994-2002 havde den endvidere internnummer 151. Her ses den i trafik på servicebuslinje 856 på Parkvej i Køge.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

Østtrafik 7632 på Køge st. Østtrafiks vogn 7632 er en Leyland-DAB 7-1024L, der har været anvendt til HT/HUR-kørsel siden 1998. Den har omkring 18 år på bagen, men har stadig dagligt arbejde i HUR-området som telebus på linje 525 mm.

Foto: Thomas de Laine, 17. august 2005

City-Trafik 2028 som lånevogn hos Københavns Lufthavne 1. juli 2005 overtog Københavns Lufthavne selv kørslen på shuttlebussen i Lufthavnen. Ruten, der kører mellem Indenrigsterminalen (Terminal 1) og Udenrigsterminalen (Terminal 2 og 3) med nogle enkelte stoppesteder undervejs, er gratis at benytte, og kører hvert 10. minut - dog oftere morgen og eftermiddag. I sin tid oprettedes linjen i 1995, hvor DSB busser for Lufthavnen udførte kørslen med DAB-servicebusser, der kørte i mørkeblå CPH-bemaling (2 i rute og 1 i reserve). Fra 1. juli 2000 blev det overladt til HUR at stå for kørslen, og ved den lejlighed fik shuttlebussen linjenummer 38. I første omgang fortsatte Combus som entreprenør, men efter licitation tog Larsen Turistbusser over med virkning fra 1. januar 2001. I forbindelse med dette selskabs kollaps, overgik kørslen 24. september samme år til City-Trafik, der efterfølgende også vandt det egentlige genudbud af ruten. Larsen Turistbusser skulle have indsat Mercedes Cito-midibusser, men disse nåede ikke at blive leveret. Den ene af de to anvendte busser var dog en Mercedes Cito-lånevogn i lysegul, mens den anden gerne var en handicapbus fra selskabets HUR-handicapkørsel. (De bestilte Cito'er endte i øvrigt senere i Aalborg som servicebusser, mens lånevognen kom til Grenå.) City-Trafik indsatte egne busser, og nu begyndte 12 m-busserne at husere på linjen - dog havde man en enkelt DAB-servicebus en overgang. I hele HUR-perioden har linjen fortsat været gratis at benytte. Ved Lufthavnens egen overtagelse af kørslen, er linjenummer 38 bortfaldet, og City-Trafik er ikke længere entreprenør på linjen. I stedet udfører Lufthavnen for første gang selv kørslen. Til dette formål lejedes fra City-Trafik busserne 2028, DAB-bygget Scania OmniLink, og 2307-2308, DAB serie 15. De sidstnævnte har dog ikke været anvendt - det har Lufthavnens egne Mercedes-Benz O.405-højgulvsbusser til gengæld. At Københavns Lufthavne har ønsket at overtage kørslen selv hænger formentlig sammen med et ønske om at kunne integrere kørslen med øvrige kørsler i Lufthavnen, som man i forvejen selv udfører. 16. august 2005 var det den lejede City-Trafik 2028, der blev brugt på shuttlebuslinjen. Bemærk det overdækkede linjenummer.

Foto: Thomas de Laine, 16. august 2005

City-Trafik 2060 på Sundbyvester Plads Hvert år kører der særlige ekstrabusser til Ullerup Marked. Busserne kører i en stor ottetalsrute med endestation ved Sundbyvester Plads. I 2005 stod City-Trafik for kørslen, der fandt sted i dagene 12.-14. august. Der anvendtes dels DAB serie 12-højgulvsbusser, dels serie 15-lavgulvsbusser, både mark II og III. Bus 2060, en DAB 12-1200B fra 1992, der oprindelig er bygget til linje 9, på Sundbyvester Plads optager passagerer inden afgang mod Ullerup Marked.

Foto: Thomas de Laine, 14. august 2005

City-Trafik 2053 på Sundbyvester Plads City-Trafiks bus 2053 er en DAB 12-1200B-højgulvsbus fra 1992, der er anskaffet i forbindelse med overtagelsen af linje 9 i HTs 3. udbud. Bussen er nu 13 år gammel, men stadig i live. I august 2005 blev den brugt som ekstrabus til Ullerup Marked, og det var i den forbindelse, at den holdt pause ved Sundbyvester Plads.

Foto: Thomas de Laine, 13. august 2005

Partner Bus 8437 tv. og ex. Partner Bus 8403 th. i Skibby Partner Bus 8437 er den ene af de Volvo B12BLE-61/Carrus-busser, der i efteråret 2004 leveredes til selskabet. Disse busser er 13,7 m lange og kører på nogle ganske bestemte afgange på visse af Partner Bus' linjer. Alle tre vogne skal være i løb - er de ikke det, må der dubbleres. På billedet ses til venstre Partner Bus nr. 8437 i selskab med en DAB 12-1200L-rutebil fra 1994. Rutebilen tilhører Sims Turistbiler i Frederikssund, der anvender den til skolebuskørsel. Tidligere har den tilhørt Partner Bus, hvis bomærke stadig ses på bussen. Hos Partner Bus blev den også brugt som skolebus og kørte med internnr. 8403.

Foto: Christian Lynge, 21. juli 2005

Partner Bus 8431 i Skibby Partner Bus har en enlig Volvo B10BLE med Aabenraas eget karrosseri. Med 10-12 år på bagen er disse busser efterhånden kommet på udskiftningsbænken mange steder, men Partner Bus kan stadig bruge sin som skolebus. Da det var skolesommerferie, da billedet blev taget, var den dog i brug som reservevogn på linje 226, Skibby-Roskilde. Bus 8431 holder her på garageanlægget i Skibby. I garagen skimtes ex. Partner Bus 8412, en DAB 12-1200B fra 1992, der tilhører firmaet Alex Jensen.

Foto: Christian Lynge, 23. juni 2005

Udsnit af vognparken hos Partner Bus i Skibby Et udsnit af vognparken er hjemme på garagen i Skibby, hvor Partner Bus bor. DAB 15-1200C mk. II-lavgulvsbusserne præger vognparken, som det ses. Partner Bus fik 17 stk. af typen i 1994 (nr. 15-30, senere 8415-8430), hvoraf kun én (nr. 8417) er udrangeret. Bussen yderst til højre er dog en serie 12, formentlig nr. 8412 fra 1992, der nu tilhører firmaet Alex Jensen, og nummer to fra venstre er nr. 8431, en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1994.

Foto: Christian Lynge, 15. juni 2005

Arriva 1861 som STS-rutebil i Næstved Det sker med jævne mellemrum, at nogle af Arrivas københavnske busser søger nye græsgange. Bus 1861, der er en Volvo B10BLE/Aabenraa fra 2000, er netop overført fra ryvangske linje 14 til Arriva i Næstved og har ved den lejlighed skiftet farve fra HT-gul til STS-rutebildesign. Bussen ses her i Næstved. Den er i øvrigt oprindeligt leveret til Combus i Sønderborg som vogn 2721, og blev overtaget af Arriva sammen med Combus i 2001.

Foto: Ronni Bjørn Svensson, 9. august 2005

De Hvide Busser 8724 i Mikkelborg Park De Hvide Bussers serie 12'er kører trofast videre - ofte på linje 377 mellem Mikkelborg Park og Hillerød. Her ses den i Mikkelborg Park.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 16. april 2005

Ex. City-Trafik 2700 i Jelgava, Letland City-Trafiks bus 2700 brændte for nogle år siden. Bussen kom ikke i trafik igen i HUR-området, men den blev ikke skrottet, som man måske kunne have troet. Det er principelt meningen, at bussen skal sælges, og den opholdt sig i juli 2005 i Jelgava i Letland, hvor den her ses (med ex. HT 1827, en Volvo/Aabenraa-ledbus fra 1989, i baggrunden). Den er indregistreret første gang i november 1996 og trafikerede i HUR-området linje 141 og 149 sammen med søstervognene 2701 og 2702, der stadig er i trafik.

Foto: Thomas de Laine, 7. juli 2005

TAK 1026 i Tallinn, Estland Der kører mange brugte skandinaviske busser i Tallinn. Her er det en Volvo B10MA-55/Säffle-ledbus med en fortid i Sverige. Bussen er TAK nr. 1026, der kører gennem centrum som linje 40.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005

TAK 1013 - ex. HT 1529 - i Tallinn, Estland Gode gamle HT 1529 er blevet A-bus på sine gamle dage! Den 14. juli 2005 kørte den nemlig på linje 17A i Tallinn i Estland. Bussens nye identitet er som TAK vogn 1013. Billedet er taget i centrum af Tallinn.

Foto: Thomas de Laine, 14. juli 2005

TAK 3509 - ex. HT 1532 - i Tallinn, Estland Også HT 1532 er i trafik i den estiske hovedstad. Ledbusserne optræder en del på linje 63, der forbinder Tallinn med Priisle-forstaden. TAK 3509, som 1532 nu hedder, optager passagerer ved endestation i Priisle inden afgang mod centrum.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

Volvo B12M-ledbus nr. 3526 fra TAK, Tallinn, Estland De danske Volvo B10M/Aabenraa-ledbussers naturlige efterfølger er Volvo B12M med karrosseri fra Säffle. Sådanne har TAK da også anskaffet, og de betragtes vist nærmest som byens stolthed! Med dørarrangement 2-2/2-1, (høj) bagperron og bare 36 siddepladser har busserne plads til 174 passagerer. B12M'erne er nyleveret i et par serier med de første i foråret 2003. Det seneste er dog en ordre på lavgulvsledbusser fra Scania. TAKs Volvo B12MA/Säffle-ledbus nr. 3526 i Priisle ved Tallinn.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

Volvo/Aabenraa-ledbus fra MRP Linna Liinid i Tallinn Tallinn må som by være nær ved at have verdensrekord i at samle på Aabenraa-ledbusser. Det private selskab MRP Linna Liinid i Tallinn har nogle Volvo B10MA-55/Aabenraa-ledbusser i rutebiludgave. Vogn 686 AUE i Priisle ved Tallin som linje 49.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

TAK 3549 - ex. HT 1533 - i Tallinn, Estland HT fik i 1984 leveret 6 stk. Volvo B10MA-55/Aabenraa-ledbusser i nærtrafikudgave, dvs. med dørarrangementet 2-2/1-0. Busserne anvendtes i første omgang mellem Ballerup og Frederikssund, hvor der først fra 1989 kørte S-tog. Senere fandt busserne andre steder hen - de har bl.a. betjent linje 173E i en periode. De fire først udrangerede busser blev solgt til bybusselskabet TAK i Tallinn, Estland, hvor de i juli 2005 fortsat var i trafik i deres nye ejers grønne og hvide farver. TAK 3549, ex. HT 1533, i Tallinn-forstaden Priisle.

Foto: Thomas de Laine, 15. juli 2005

DAF/Aabenraa-ledbus i Tallinn, Estland Vi er vant til at se Aabenraa-karrosserier på Volvo-busser og sekundært på Scania. Men faktisk har Aabenraa også bygget på forskellige andre mærker - bl.a. et par ledbusser på DAF MBG205-chassis til Ludvig Paulsens Bilsentraler i Norge. En af disse kører nu hos et privat selskab i Tallinn, Estland. Bussen er fra 1985 og udstyret med en tilpasset udgave af Aabenraa Karrosserifabriks såkaldte M82-karrosseri.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005

DAF/Aabenraa-ledbus bagfra i Tallinn, Estland DAF/Aabenraa-ledbussen i Tallinn set bagfra.

Foto: Thomas de Laine, 13. juli 2005

Fronten af IC4 i Roskilde Fronten af IC4, formentlig MG 3. Seneste udvikling er, ifølge rygterne, at der har været brand i et af prøvetogenes motorer! Roskilde station.

Foto: Thomas de Laine, 19. juli 2005

IC4 i Roskilde DSB har 83 IC4-tog i ordre hos italienske Ansaldobreda. Togene skal indsættes i InterCity-trafikken, hvor IC3'erne i dag kører. IC3 flyttes i stedet til regionaltrafikken, hvor de lokomotivtrukne tog erstattes. Det sidste indebærer bl.a., at ME-lokomotiverne er sat til salg. Indsættelsen af IC4 er en forudsætning for realiseringen af DSBs plan "Gode Tog til Alle" med flere og nyere tog på mange jernbanestrækninger. Imidlertid er der vanskeligheder med IC4-togene, så iværksættelsen af den mere ambitiøse køreplan har derfor måttet udsættes. Her ses synderen: IC4-toget på Roskilde station i forbindelse med prøvekørsler. Littreringen er fra venstre MG-FG-FH-MG, og FH er en vogn med lavgulvsdel. Toget her er sandsynligvis MG-sæt nr. 3. Da billedet blev taget, forventede man at kunne indsætte IC4 i januar 2006. Vi får se...

Foto: Thomas de Laine, 18. juli 2005

DSB S-togs FS 7293 som linje C på Ballerup st. En enkelt S-togsvogn af anden generation har "skiftet køn". Den er leveret som motorvogn MM 7699, men vognen blev alvorligt beskadiget ved et uheld på Langgade station i maj 1978. Først i marts 1980 kom den i drift igen - ombygget til styrevogn, FS 7293, og sammenkoblet med MM 7793-FU 8033-MU 8533. Dens fortid afsløres af, at den stadig har forsænkningen i taget, hvor pantografen sad. Togstammen var stadig i drift 23. juni 2005, hvor den kørte på linje C - her fanget på Ballerup station.

Foto: Thomas de Laine, 23. juni 2005

City-Trafik 2052 og 2050 som ekstrabusser ved Roskilde Festival Hver sommer kører der særlige ekstrabusser i forbindelse med Roskilde Festival mellem Roskilde station og festivalpladsen. Der er gerne beskæftiget 10-15 busser med opgaven, og de kører på to forskellige ruter mellem Rosilde station og hhv. øst- og vestindgangen (busserne bærer skilte med teksterne "EAST" eller "WEST"). I 2005 køres fra 26. juni om morgenen til 4. juli om eftermiddagen. Busserne kører festivalgæsterne til stationen eller festivalpladsen hver halve time, eller når de er fulde (altså busserne). Oprindeligt udførtes kørslen af Roskilde Omnibusselskab, men efter dette selskabs lukning i 1990 overtog City-Trafik, der har stået for kørslen hvert år siden. Der anvendes gerne ældre og mere forskellige bustyper, end der normalt ses på City-Trafiks linjer. I 2005 præger serie 12-bybusserne fra København dog billedet. Her er 2052 (tv.) og 2050 (th.), begge DAB 12-1200B, netop ankommet til Roskilde station fra hhv. vest- og østindgangen. Begge busserne er leveret i 1992 i forbindelse med City-Trafiks overtagelse af københavnske linje 9 i HTs 3. udbud. 2052 har stadig HT-logoer påsat, og disse skal være overdækkede, når bussen ikke kører for HUR - derfor de sorte afdækninger.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005

City-Trafik 2045 som ekstrabus ved Roskilde Festival City-Trafik i København fik i 1992 leveret fire Volvo B10M/Aabenraa-busser med numrene 44-47. De indsattes i første omgang på linje 34 (der så noget anderledes ud dengang), men allerede efter lidt over et år blev der igen indsat fabriksnye busser på linje 34 - denne gang DAB-lavgulvsbusser. Vogn 44-47 blev da flyttet til City-Trafiks afdeling i Roskilde. Det varede dog også kort, for City-Trafik tabte kørslen i Roskilde i HTs 4. udbud, så i april 1994 vendte busserne tilbage til København. To af vognene flyttedes senere til bybusserne i Kolding, som City-Trafik havde vundet fra maj 1994, men de vendte tilbage til hovedstaden i 1996, hvor alle fire busser blev faste reservevogne for den nyvundne linje 1 (nuværende linje 15) under Avedøre (Hvidovre) garage. Busserne blev samtidig omnummereret til 2044-2047. Her kørte busserne indtil maj 2003, hvor kontrakten udløb, og to af busserne er igen kommet til Jylland, nemlig til City-Trafiks afdeling i Fredericia. De to andre busser har haft en omskiftelig tilværelse, men i juni-juli 2005 blev bus 2045 anvendt til kørsel i forbindelse med Roskilde Festivalen. Den ses her på Køgevej i Roskilde på vej mod festivalpladsens vestindgang. En pudsig anekdote omkring disse fire busser er, at de oprindeligt havde nummerpladerne monteret forkert, således at vogne 44 og 47 hhv. 45 og 46 havde fået ombyttet pladerne. Dette blev senere rettet.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005

City-Trafik 2061 som ekstrabus ved Roskilde Festival City-Trafiks bus 2061 var selskabets første nyanskaffede bus. Da City-Trafik begyndte driften i 1990 anskaffedes nemlig syv nye busser, alle DAB 12-1200B, der fik numrene 61-67 (idet man i første omgang blot brugte nummerpladernes endetal som internnumre). Flere af busserne er fortsat i drift i 2005 som ekstra- og reservebusser, til trods for, at de har over 15 år på bagen. Bus 2061 er ved at afsætte festivaldeltagere ved Roskilde station (på Køgevej ud for sygehuset) i forbindelse med årets kørsel til og fra Roskilde Festivalen.

Foto: Thomas de Laine, 27. juni 2005

Arriva KP 94 818 i Roskilde Arriva i Roskilde har denne Leyland-DAB 7-1200L-rutebil fra 1986. Bussen er et eksempel på en type, der har trafikeret de danske landeveje uden for Hovedstadsområdet i hobetal i 1980'erne og 1990'erne. Den er leveret til Vestbanen (nr. 3, senere 209) i foråret 1986, og der kørte den helt til dannelsen af Vestbus i 1996. Vestbus var Vestbanens busafdeling, der blev selvstændigt aktieselskab, på linje med f.eks. Østbanens udskillelse af sin busafdeling som Østtrafik. Senere blev Vestbus solgt til Arriva, og vogn 209 fulgte med. Bussen anvendes ikke til HUR-kørsel af Arriva, og den henstilles som regel i industrikvarteret omkring Betonvej lidt nord for Arrivas garage i Roskilde. Her ses den på Søndre Mellemvej.

Foto: Thomas de Laine, 22. juni 2005

Connex-busser på linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg Linje 2A og 22 mødes i Tingbjerg, hvor linjerne har fælles endestation. A-busserne har en tendens til at hobe sig op ved endestationerne, så linje 22 er ikke alene! Både linje 2A og 22 køres af Connex i 8. udbud, og kontrakten udløber i oktober 2005. Til den tid overgår linje 2A til Arriva, mens Connex beholder linje 22, der dog får DAF/Jonckheere-busser. 17 af linje 2A's DAF/Berkhof-gasbuser skal til Køge, og det samme skal omkring 20 Volvo B10BLE/Aabenraa fra 1998, der i dag trafikerer linje 22, 68, 117, 118 og 119. Således er det ikke utænkeligt, at størsteparten af busserne på billedet skal køre med udgangspunkt i Køge til oktober! Fra venstre er det Connex nr. 6287, 5100 (linje 22), 6289 og 6293 samt en personalebil.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Connex 6289 og 6293 i Tingbjerg Dette syn er snart en saga blot! Til oktober overtager Arriva linje 2A, og Berkhof-gasbusserne bliver for den ene halvdels vedkommende beskæftiget i Køge, mens den anden halvdel fordeles mellem Vasbygade og Gladsaxe som almindelige busser. Connex nr. 6289 og 6293 holder pause i Tingbjerg, mens en tilsvarende bus holder bagved, og en fjerde spejler sig i forruden på 6289. DAF/Berkhof-gasbusserne anskaffedes oprindeligt til linje 350S, men overflyttedes i oktober 2002 til den nyoprettede linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 20. juni 2005

Connex 6323 på Rådhuspladsen Connex 6323, der er en Volvo B12BLE-59/Aabenraa fra 2003, har fra ny af været dekoreret med børnetegninger. Selvom bussen er tilklistret med A-bushjørner, A-buslinjefrise og reklamer bagpå, kan den med lidt god vilje siges at være en genoplivning af 1980'ernes "kunstbusser". 6323 træffes til dagligt på linje 6A.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005

Connex 5067 på Nørreport st. Linje 40 på Nørreport station!? Jo, den er god nok. I perioden 1. marts-16. september 2005 er linje 40 omlagt i retning mod Artillerivej ad Frederiksborggade - Nørre Voldgade - Hammerichsgade med stop ved stoppestederne undervejs. I modsat retning køres som normalt ad Farimagsgade. Omlægningen skyldes arbejde med en ny fjernvarmeledning, der har betydet lukning af hele den ene halvdel af Nørre Farimagsgade. Den sydgående trafik må derfor søge andre veje.

Foto: Thomas de Laine, 25. maj 2005

Arriva 1771 på Ålholm Plads Arriva 1771 er leveret i 1997 til Bus Danmark i Vejle som nr. 3053, og fulgte med resten af Bus Danmark over i Arriva i 1999. Bussen forblev i Vejle, indtil Arriva tabte bybuskørslen i byen til Wulff Bus i 2002. Derefter blev den overført til HUR-området og omnummereret til 1771. Bemalingen blev der ikke ændret ved: den beholdt skyggebemalingen omkring vinduerne, der også kendtes fra Linjebus og De Blaa Omnibussers Säffle-busser i årene 1993-98. Siden hen har Arriva købt Wulff Bus, og i juni 2005 er bussen overført til Wulff Bus i Haderslev. Ved den lejlighed bliver den dog omlakeret. Bus 1771 på Ålholm Plads, hvor nogle af turene på linje 15 vender.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005

DAB serie 7- og 12-busser hos Fjord-bus i Slangerup Blandede DAB-busser hos Fjord-bus i Slangerup: Til venstre Leyland-DAB 7-1200B fra 1987, ex. Århus Sporveje nr. 223, der tilhører Københavns Bushandel. Til højre DAB 12-1024L fra 1990 fra Holger Danske Bustrafik, nr. 108, der er købt brugt via DAB i 1994, men oprindelig er bygget til Holger Andersen, Voerladegård. I baggrunden DAB 12-1200B fra 1992 fra Fjord-bus, nr. 7427, der har tilhørt selskabet fra den var ny.

Foto: Thomas de Laine, 24. maj 2005

Dublin Bus nr. AV305 i Dublin Dublin Bus nr. AV305 er en Volvo B7TL med karrosseri fra fabrikken Alexander. Bussen er fra juni 2003 (chass.nr. 2723 og karr.nr. 2104/23). Den ses her ved University College Dublin i Dublin, Irland.

Foto: Tommy Carstensen, 10. juni 2005

Dublin Bus nr. AV305 i Dublin set forfra Dublin Bus nr. AV305 set forfra ved University College Dublin i Dublin, Irland.

Foto: Tommy Carstensen, 10. juni 2005

SE 20 og 08 på Glostrup st. Fredag 10. juni 2005 var første dag med litra SE, altså den korte udgave af de nye S-tog, i almindelig drift. Togene er i første omgang indsat på linje Bx, hvor de kører to og to sammen, altså svarende til en SA'er eller et firevognstog af de tidligere generationer. I indkøringsperioden vil de muligvis også kunne opleves på linje C og H+. Togene skal, på længere sigt, bl.a. trafikere Ringbanen. Selvom fredag var den "første dag", så kørtes der med SE-sæt på en enkelt omgang på linje Bx allerede om torsdagen. SE 20 (forrest) og 08 på Glostrup st. som linje Bx.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005

To ukendte SE ved Danshøj st. SA'erne kaldes også for "hamstere" - nok fordi fronten med lidt god vilje ligner en hamster. Kælenavnet for SE'erne er defor oplagt: De kaldes for "hamsterunger". To ukendte hamsterunger på linje Bx har netop forladt Danshøj st.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005

SE 18 og 16 på Klampenborg st. Litra SE kan - udover ved længden og påskrifterne mv. - også kendes fra SA ved, at der i togets forreste vogn i "sydenden" kun er et enkelt vindue mellem dørene og fronten. SE 18 (forrest) og 16 som linje Bx på Klampenborg st.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005

DSB MR-sæt 08 på Roskilde st. Nu er DSBs MR/MRD i den nye designbemaling også kommet til Sjælland. MRD 4208-MR 4008 i Roskilde skal til Næstved over Køge med et eftermiddagsmyldretidstog.

Foto: Thomas de Laine, 10. juni 2005

Connex 6377 og 5107 på Flintholm st. Dette er verdens sidste danskbyggede bus! Connex har fået 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa, nr. 6374-6377, der er blevet indsat på linje 10. De fire busser var oprindelig en del af Wulff Bus' ordre på 26 bybusser til Roskilde, men de sidste fire af disse busser blev afbestilt og derfor aldrig leveret. Busserne er reelt bygget i 2004, men er først blevet indregistreret i maj 2005. Fabrikken, Aabenraa Karrosseri, indstillede produktionen 1. oktober 2004. 6377 ses til venstre. Til højre er det Volvo B10BLE/Aabenraa-bus nr. 5107 fra 1998, også fra Connex.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Connex 6375 på Rådhuspladsen Den ene af Connex' nye linje 10-busser, nr. 6375, er netop ankommet til Rådhuspladsen og skal nu i garage efter end tjeneste i morgenmyldretiden. De fire nye Volvo B12BLE/Aabenraa-busser skal kun køre på linje 10 indtil efteråret 2005, hvor de sammen med DAF/Jonckheere-busserne erstattes af ca. 30 DAB-gasbusser fra linje 350S.

Foto: Thomas de Laine, 3. juni 2005

Connex 6350 på Strandboulevarden Connex' nye DAF SB4000/Jonckheere-busser anvendes også i mindre omfang på linje 18. Alle Jonckheere-busserne flyttes 23. oktober til linje 13, 16E, 22, 47, 67 og 68 og erstattes på linje 10, 18, 26, 30 m.fl. af DAB-gasbusserne fra linje 350S. Jonckheere-bus nr. 6350 på Strandboulevarden.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Connex 5124 på Ørestad st. Linje 33 kørte Connex sådan set i forvejen, men da der samlet set mangler ca. 30 DAB-gasbusser til kontrakterne i 16. udbud, kører der midlertidigt et mindre antal Volvo B10BLE/Aabenraa-busser fra 1997-98 på linjerne. Bus 5124, der her ses på Ørestad st., var fra oktober 2002 til et tidspunkt i første del af 2005 i øvrigt A-bus som reserve for linje 2A.

Foto: Thomas de Laine, 9. juni 2005

Connex nr. 6359 ved Østerport st. Connex vandt bl.a. linje 26 fra Arriva i HURs 16. udbud, og 29. maj 2005 var der kontraktbegyndelse. Egentlig skal der køre DAB-gasbusser på alle ture i kontrakten, men da en del af gasbusserne først frigøres fra linje 350S til oktober, har Connex anskaffet 28 nye busser til kørslen: 24 stk. DAF SB4000/Jonckheere og 4 stk. Volvo B12BLE/Aabenraa. Jonckheere-busserne er magen til den i foråret 2005 leverede bus 4029 til De Blaa Omnibusser. Jonckheere-busserne forekommer foreløbigt på linjerne 18, 26, 30, 32, 33 og 36, der alle køres af Connex i Vasbygade. På linje 26 er de stort set enerådende. Her ses nr. 6359 på vej over krydset ved Østerport st.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Connex nr. 6352 på Ålholm Plads Jonckheere er sammen med bl.a. Berkhof en del af VDL-gruppen. Arbejdsdelingen er således, at Berkhof producerer turistbusser, mens Jonckheere leverer bybusser. Dette er forklaringen på, at der kan spores et vist slægtsskab med Connex' DAF/Berkhof-gasbusser nr. 6266-6299, der kendes fra linje 2A. Bussen her er Connex 6352 på Ålholm Plads i Valby. I baggrunden en Arriva-dobbeltdækker på linje 15.

Foto: Thomas de Laine, 31. maj 2005

Thameslink 319-tog nr. 219 i Hassocks Thameslink kører en toglinje mellem Bedford og Brighton via London. Thameslink-tog bestående af to togsæt af 319-typen under indkørsel til Hassocks station på linjen fra Brighton. Forreste togsæt, nr. 219, er stadig i Connex-bemaling - et levn fra, at Connex South Central har kørt på strækningen Brighton-Victoria. I baggrunden skoven Butcher's Wood(!).

Foto: Thomas de Laine, 30. maj 2005

Thameslinks Class 319 nr. 451 i Gatwick Lufthavn Thameslink-tog nr. 451 af typen 319 ses her i Gatwick Lufthavn på vej mod Bedford. De første Class 319-tog blev sat i drift i 1988.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2005

Southerns Class 377 Electrostar nr. 164 i Gatwick Lufthavn Dette må vel siges at være en af de mere uskønt udformede togfronter! Pointen er dog logisk nok og ret IC3-agtig, nemlig at skabe overgang mellem flere togsæt, når de er koblet sammen. Harmonikaovergangen sidder i fronten på Class 377 Electrostar-togsættet. Typen er bygget af Adtranz/Bombardier og bestilt af Connex, der tidligere kørte på South Central og South Eastern men blev opsagt på grund af stor utilfredshed med selskabet. Togene er i stedet leveret til Govia, hvis datterselskab Southern nu kører strækningerne. En 377'er med nummer 164 ses her på stationen i Gatwick-lufthavnen ved London.

Foto: Thomas de Laine, 26. maj 2005

Arriva 3067 på Ålholm Plads Arriva i Roskilde er begyndt at anvende deres Volvo B12BLE/Aabenraa'ere en del på linje 123, Roskilde st.-Ålholm Plads, selvom de rent kontraktsligt hører hjemme på Roskildes bybusser. Sandsynligvis af samme grund "fører" bybusserne nu linjekøreplanen for linje 123. Bus 3067 på Ålholm Plads.

Foto: Thomas de Laine, 7. maj 2005

Pressefoto af Scania OmniCity-dobbeltdækker-prototypen Pressefoto af prototypen til Scania OmniCity som dobbeltdækker, der er Scanias nye model til det britiske dobbeltdækkermarked. Bussen er højrød og opfylder (i den her viste udgave) de krav, som Transport for London stiller til bybusserne i engelske hovedstad.

Foto: Scania, 11. januar 2005

Arriva 1411 som S-togsbus ved Sjælør st. Arrivas bus 1411, en 13,7 meter lang Volvo B10BLE/Aabenraa fra 2001, blev ultimo marts 2005 overført fra Ryvang garage og linje 5A til Ballerup garage. Efterfølgende har den fået blå hjørner og er blevet fast vogn på linje 300S og 400S. Det morsomme ved bus 1411 er, at det faktisk var den aller første HUR-bus, der fik røde A-bushjørner. Det skete et godt stykke tid før premieren på A-busserne i 2002, fordi der skulle tages nogle pressebilleder. I påsken 2005 blev bus 1411 anvendt som S-togsbus mellem Sjælør og Åmarken stationer, mens Banedanmark arbejdede med etableringen af den nye Ny Ellebjerg station, og bussen ses her på busterminalen ved Sjælør station. Arriva har en fast aftale med DSB S-tog om kørsler af denne type, og i påsken stillede Arrivas garager i Ballerup, Roskilde og Køge med materiellet. Til højre for 1411 ses således 3065, 3061 og 3059 fra Arriva i Roskilde. Disse busser, der er af typen Volvo B12BLE/Aabenraa, trafikerer normalt Roskildes bybuslinjer. Det kan så bemærkes, at man i Roskilde ikke kan stave til "S-togsbus"! Udover påsken har der efterfølgende været tilsvarende S-togserstatningskørsel mellem Sjælør og Åmarken i dagene 22.-24. april, og der er yderligere planlagt samme kørsler 30. april-1. maj, 7.-8. maj, 14.-16. maj, 20.-22. maj og 27.-29. maj.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2005

Arriva 1716 som S-togsbus ved Sjælør st. Arriva i Køge leverer fra tid til anden busser til S-togserstatningskørsler. I påsken 2005 kunne bus 1716, Volvo B10BLE/Aabenraa årg. 1999, således træffes ved Sjælør st. på vej mod Åmarken st. Som det ses, kan man heller ikke i Køge stave til "S-togsbus"... Arrivas Køge-garage har i øvrigt alle sine linjer i licitation til afgørelse i begyndelsen af maj, så det er et godt spørgsmål, hvor længe endnu, bus 1716 vil være en Køge-bus.

Foto: Thomas de Laine, 28. marts 2005

Fjord-bus' lånevogn 5267 i Farum Denne DAB-lavgulvsbus ligner en krydsning mellem en serie 12 og en serie 15. Forklaringen på det unikke udseende er, at bussen oprindeligt var gasbus men er blevet ombygget til dieselbus. Scania ejer en del gasbusser, som er leveret tilbage af hovedsageligt Arriva, der havde leaset dem men ikke længere har noget at bruge dem til. Lige netop dette eksemplar har dog ikke kørt hos Arriva men hos Combus og Connex som lånevogn, hvorfra dens internnr. 5267 stammer. Gasbusser er ikke sådan at sælge, så derfor har man gjort forsøg med ombygning til dieseldrift. Bus 5267 har efter endt ombygning været udlånt til først Connex i Gladsaxe og dernæst Fjord-bus i Slangerup, der for tiden har den. Connex har i øvrigt selv ombygget en gasbus, nr. 6249 fra linje 350S, til dieseldrift, men den ser noget anderledes ud. Fjord-bus' lånevogn nr. 5267 som linje 309E i Farum.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2005

Fjord-bus 7448 på Slangerup rtb. Fjord-bus har en del Scania/Lahti-busser, der bl.a. kan træffes på linje 308 og 309E mellem Frederikssund og Farum. Her er det bus 7448 fra 2000 på Slangerup rutebilstation som linje 308 mod Frederikssund st. Linje 308 var med til at erstatte jernbanestrækningen Farum-Slangerup, da den i 1954 blev nedlagt.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2005

Arriva 1032 på Slangerup rtb. Linje 381, Rungsted Kyst-Allerød-Slangerup, køres af Arriva Danmark. Linjen blev oprettet i 1954, og gav stationerne på den nedlagte jernbanestrækning til Slangerup en alternativ forbindelse til Nordbanen i Allerød. Bus 1032, Volvo B10BLE-60/Säffle årg. 1998, på Slangerup rtb.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2005

Holger Danske Bustrafik nr. 120 på Slangerup rtb. Skolebusrute 484 kører mellem Slagslunde, Buresø, Slangerup, Stenlille og Stenløse. I dag køres ruten af Holger Danske Bustrafik i Slangerup, men tidligere (mindst til 1998) har det været Ganløse Turist i Stenløse. Skolebusruten har et 400-linjenummer ligesom andre skolebusruter, der er åbne for almindelige passagerer. Bussen er en Leyland-DAB 7-0948L, der leveredes i 1987 til Harly Kristensen, Gadbjerg. I 1989 kom den til Bent Thykjær i Give som nr. 22 og i 1994 ved VATs 1. udbud til Holger Danske Bustrafik som nr. 6. Senere er den overført til Slangerup og har fået nyt internnr. 120. Bussen holder her på Slangerup rtb.

Foto: Thomas de Laine, 6. april 2005

Busforsyningens Volvo B10M-46 fra Færøerne Denne tidligere Mouritsen-bus fra Færøerne er importeret til Danmark i 2005 af Busforsyningen - et firma, der udfører kørsel for forskellige bands. Den skal nu ombygges til dette formål. Busforsyningen har også to af de tidligere SAS-busser (nr. 12 og 14), der hermed får selskab af en tilsvarende i kort udgave. Mouritsen kører bybusser i Thorshavn på Færøerne, og der kører allerede en anden tidligere Thorshavn-bybus i Danmark, idet Østtrafik i Hårlev har en Scania OmniCity, der oprindeligt kørte hos en anden bybusvognmand, Arne Berg. Det er bus 7657, der normalt er at finde på HURs linje 255 mellem Køge og Hårlev.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005

Busforsyningens Volvo B10M-46 fra Færøerne set fra siden Denne Volvo B10M-46/Aabenraa fra 1987 er ganske unik. Den er bygget til Mouritsen Bussar i Thorshavn på Færøerne som en slags kort udgave af SAS-busserne, der kørte mellem Hovedbanegården og Kastrup Lufthavn, dvs. med dørarrangement 1-0-2 og bagperron. Indvendigt er i Kryger-design, ligesom HT-busser fra sidste halvdel af 1980'erne. Nu tilhører bussen Busforsyningen i Danmark.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005

Scania, Leyland og Volvo med DABs serie 7-karrosseri Det er sjældent, man får lejlighed til at lave en opstilling som denne: En Scania, en Leyland og en Volvo - alle med DABs serie 7-karrosseri. Fra venstre er det ex. Connex/Combus nr. 5259 (Scania), i midten ex. Århus Sporveje nr. 223 (Leyland) og til højre ex. City-Trafik nr. 2084, opr. HT 1867 (Volvo).

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005

Ex. Århus Sporveje 223 Den tidligere Århus Sporveje nr. 223 er en god gammel Leyland-DAB 7-1200B-bybus fra den jyske hovedstad. Den vender sandsynligvis snuden mod det store udland i april 2005.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005

Ex. City-Trafik 2088 Denne Volvo B10M-60/Aabenraa blev bygget til De Hvide Busser i Nordsjælland. I 1994 blev den malet HT-gul, efter at selskabet havde genvundet sine ruter i HTs 4. udbud. På sine gamle dage kom den til City-Trafik, hvor den fik nr. 2088. I 2003 blev den taget ud af drift, men den eksisterer endnu.

Foto: Thomas de Laine, 20. marts 2005

Arriva 1757 på Roskilde st. I marts 2005 kom de endelig, Arrivas nye Optare Solo'er til servicebuslinjerne. På flere af Arrivas linjer har der i knap halvandet år kørt blå, hvide, orange og grønne busser med håndskrevne linjeskilte. Roskilde Avis havde et helt opslag om utilfredshed med emnet på et tidspunkt. Men nu er det slut: Arriva har fået i alt 7 stk., nr. 1754-1760, der fordeles med én til Ryvang (linje 831 og 832 på Frederiksberg) og seks til Roskilde (linje 847 i Glostrup, linje 848 i Rødovre, linje 850 og 851 i Høje Taastrup-Hedehusene, linje 852, 853 og 855 i Roskilde og linje 854 i Greve-Hundige). De resterende tre servicebusser er den traditionelle DAB serie 11-type. Her de første dage med Optare-busser er nogle af de midlertidige busser i VT- og STS-bemaling dog også set i trafik. Bus 1757 som linje 855 på Roskilde station.

Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2005

Arriva 1756 på Roskilde st. Mens Optare Solo er en populær bustype i England, hvor den produceres, er det først i 2005, at typen er nået til Danmark. Udover Arrivas 7 stk. har Helsingør Turisttrafik modtaget 2 til brug på servicebuslinjerne 840 og 841 i Helsingør-Espergærde. Om de er kønne, kan vel diskuteres... Da DABs servicebus (serie 11) er gået ud af produktion, har man måttet se sig om efter andre typer. I første omgang tegnede Mercedes Cito til at blive vinderen, men den produceres faktisk heller ikke længere. I Aalborg nåede man dog at anskaffe sådanne.

Foto: Thomas de Laine, 19. marts 2005

Arriva 1814 som linje 354 på Holte st. Siden midten af 1980'erne har stort set alle nye HT- og HUR-busser haft en ekstra udstigningsdør bag bagakslen. Som det ses, er bus 1814, der er fra 1994, ikke udstyret med en sådan tredje dør. Den er da heller ikke oprindeligt bygget til HUR-området, men overført i 2003 og tilpasset HURs krav. Men busser uden bagdøre er faktisk på vej tilbage. På visse af de linjer, der udbydes til kontraktbegyndelse i efteråret 2005 (HURs 17. udbud), kan busser have dørarrangement 2-2-0, ligesom bus 1814.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2005

Arriva 1994 som linje 66 ved Nørrebro st. Arrivas bus 1994 blev leveret til bl.a. linje 190 og 354 i Nordsjælland i forbindelse med HTs 6. udbud i 1997. I dag er det en Ryvang-bus, og den ses her indsat som linje 66 mod Refshaleøen ved Nørrebro st.

Foto: Thomas de Laine, 18. marts 2005

Connex 7031 hos Connex i Maribo Et par af Connex' Mercedes-Benz Integro, der oprindeligt anskaffedes til 1998-kontrakten for VT, er nu kommet til Connex i Maribo. En af dem er nr. 7031, der ses her.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 7. marts 2005

FS 7248 på Vesterport st. S-tog bestående af MM 7748-FU 8043-MU 8543-FS 7248 (nærmest) som linje B mod Høje Taastrup på Vesterport st.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2005

MM 7801 og SA 56 på Farum st. Nyt og gammelt side om side: MM 7801 (forrest)-FU 8061-MU 8561-FS 7301 på linje H og SA 56 på linje H+ på Farum station.

Foto: Thomas de Laine, 17. marts 2005

Arriva 1972 som linje 300S på Glostrup st. Linje 300S har kørt til Hundige lige siden oprettelsen i oktober 1990. Men fra 20. marts 2005 er det slut: Linjen afkortes til Ishøj station, og de ret få passagerer mellem Ishøj og Hundige må fremover transportere sig på anden vis. Herved bliver der frigivet ressourcer, så linjen kan deles i en nordlig og sydlig del med Lyngby st. som skiftested. Formålet med det hele er at gøre linje 300S mindre følsom over for de trafikale konsekvenser, der ventes, når arbejdet med at udbygge Motorring 3 går igang i påsken 2005. Arbejdet planlægges at fortsætte helt til 2008. En række andre linjer mister i øvrigt visse stoppesteder og får mulighed for at køre ad alternative ruter. Arriva-bus 1972, Mercedes-Benz O.405GN-ledbus fra 1996, på Glostrup st. som linje 300S til Hundige kørt før afkortningen.

Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2005

FS 7294 som linje Bx på Danshøj station En af nyhederne i S-togskøreplanen, der trådte i kraft i januar 2005, var, at S-togslinje Bx nu kører i begge retninger hele dagen mandag-fredag og i øvrigt er forlænget til Klampenborg. Samtidig åbnedes den nye Danshøj station, hvor man kan skifte til Ringbanen. Et gammelt S-tog bestående af FS 7294 (forrest)-MU 8534-FU 8034-MM 7794 på Danshøj station som linje Bx mod Klampenborg. Der er omkring 40 stk. andengenerations-S-tog tilbage (alle 4-vognssæt), og i den næste køreplan, der skal træde i kraft i januar 2006, forventes typen ikke længere anvendt. Så det er om at komme ud at fotografere nogen det sidste år, vi endnu har dem. De kan mødes på linje B, B+, Bx, F, F+, C, H og H+.

Foto: Thomas de Laine, 16. marts 2005

City-Trafik nr. 2057 og 2058 i Glostrup garage City-Trafik har stadig nogle højgulvsbusser kørende. Bus 2057 og 2058, DAB 12-1200B'ere fra 1992, blev oprindelig bygget til linie 9 i København. Nu kører de bl.a. ekstrakørsel på linie 500S. Busserne ses her i Glostrup garage.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 3. januar 2005

Overblik over Jernbanepladsen ved Lyngby st. I et samarbejde mellem bl.a. HUR, DSB og Lyngby-Taarbæk Kommune er Jernbanepladsen ved Lyngby station, der bl.a. rummer en stor busterminal, blevet moderniseret. Terminalen indviedes 22. februar med et arrangement på stationen, flag og veteranbusser. Her er et overblik over terminalen. Yderst til venstre ses en Scania OmniLink på linie 300S (uden blå hjørner), et antal Volvo B10BLE og B12BLE samt ikke mindst den røde og sorte Leyland-DAB serie II, museumsbussen HT 3078. Tidligere var terminalen indrettet med "lommer" ved hvert enkelt stoppested. Nu er der anlagt en ny bred busperron med lige kantsten hele vejen. Der er flag i dagens anledning.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2005

Snoren klippes efter moderniseringen af Jernbanepladsen i Lyngby Efter flere taler klippede Lyngby-Taarbæk Kommunes borgmester Rolf Aagaard-Svendsen (delvist skjult bag den ældre kvindes hvide hat i venstre side af billedet) symbolsk en rød snor over under assistance af HURs formand og Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (midt i billedet).

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2005

KS 41 ved Lyngby st. Efter Jernbanepladsen var blevet officielt indviet var der gratis kørsel med veteranbusser. Den ene var Københavns Sporvejes omnibus nr. 41, en Triangel fra 1933 med karrosseri bygget af sporvejene selv på hovedværkstedet. Bussen var indtil 2003 bevaret af HT-Museet og overgik siden med hele museets samling til Sporvejshistorisk Selskab, der nu har bussen. KS 41 ses her ved Lyngby station inden indvielsesarrangementet begyndte.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2005

HT 3078 på Lyngby st. Den anden veteranbus, der gratis kørte rundtur med de fremmødte ved indvielsen af den moderniserede terminal ved Lyngby station, var HT 3078. Bussen er en Leyland-DAB serie II fra 1973 og er oprindelig bygget til Herlev-Ruterne. Typen kørte i et betydeligt antal hos Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne og trafikerede i den egenskab bl.a. Jernbanepladsen i Lyngby og linie 161. Bussen var derfor oplagt til arrangementet. I 1974 overgik bussen til HT, der gav den nr. 3078, og efter udrangeringen i 1986 blev den udtaget til bevarelse. Den er senere blevet renoveret, og sammen med resten af HT-Museets samling overgik den til Sporvejshistorisk Selskab i 2003.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2005

HT 3078 bagfra på Lyngby st. Forenede Rutebiler/Herlev-Ruterne havde ret mange døre i sine Leyland-DAB serie I- og II-busser. Denne bus har dørpl. 1-2-2 og en stor bagperron, hvilket giver gode muligheder for at transportere rigtig mange mennesker. Med højgulvsbussens forsvinden er bagperronbusserne også forsvundet som højkapacitetsbusser. HT 3078 bagfra på Jernbanepladsen ved Lyngby st.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2005

HT 3078 holder pause på Lyngby st. Dette billede kunne have været taget for 25 år siden og set stort set lige sådan ud, hvis ikke lige det var for de gule lavgulvsbusser omkring HT 3078. HT 3078 på Lyngby st., inden indvielsesarrangementet.

Foto: Thomas de Laine, 22. februar 2005

Fjord-bus 7427 et sted omkring Slangerup Fjord-bus 7427 er en DAB 12-1200B fra 1992. Udover at være en af de få tilbageværende højgulvsbusser i HUR-området udmærker bussen sig ved at bære det særlige HUR Trafik-logo. Dette er endnu ikke indført på busserne, og med HURs nedlæggelse i horisonten er det vel næppe sandsynligt, at det nogensinde bliver det. Fotografen har trodset sneen og fotograferet 7427 ved Lundekærgård nær Slangerup Kommunes kommunegrænse.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 20. februar 2005

Fjord-bus 7427 et sted omkring Slangerup Fjord-bus 7427 var en del af en serie busser, der blev leveret nye til Fjord-bus' opstart den 1. april 1992. Allerede året efter blev de første dog erstattet af lavgulvsbusser, og i dag er der blot én tilbage: 7427. Er man heldig, kan man møde den i myldretidstrafik på nogle af de Fjord-bus-linier, der er stationeret i Slangerup. Bussen ses her ved Lundekærgård nær grænsen til Slangerup Kommune.

Foto: Jef F.P. Pallavicini, 20. februar 2005

Partner Bus 8436 i garagen i Skibby Partner Bus fik i slutningen af 2004 leveret de tre første Carrus-busser til rutetrafik i Hovedstadsområdet nogensinde. Busserne er 13,7 m-busser og i øvrigt bygget af stål. De anvendes på nogle helt bestemte ture på Partner Bus' linier. Bus 8436 er i øvrigt tællebus.

Foto: Bo Kristensen, 3. februar 2005

Partner Bus 8436 set indefra Indefra ligner Partner Bus 8436 de fleste andre HUR-busser. Bemærk dog den skrånende trappe op til den bageste del af bussen. De gule holdestænger og sædebetrækket mv. er det samme i alle nye HUR-busser, da det er en del af specifikationerne fra HUR.

Foto: Bo Kristensen, 3. februar 2005

To andengenerations-S-tog på Vanløse st. To andengenerations-S-tog på linie C (til venstre) og H+ (til højre) mødes på Vanløse station. Om kun et år, i januar 2006, vil de sidste S-tog af denne type være udrangeret. Flintholm og Vanløse stationer ligger meget tæt, og det gør det muligt, at fotografere S-tog i Vanløse fra metroperronen på Flintholm station!

Foto: Thomas de Laine, 27. januar 2005

Metrotog mellem Vanløse og Flintholm Fra gammel tid har der været en "høj" og en "lav" dal af Vanløse station. For neden holdt togene Hellerup-Vanløse-Frederiksberg, og i dag betjener metroen den lave del. Her er et metrotog mod Amager på vej op fra den lave del med S-togenes høje del i baggrunden til venstre. Toget er fotograferet fra Flintholm station.

Foto: Thomas de Laine, 27. januar 2005

Arriva 1821 på Flintholm station Arrivas bus 1821, en Volvo B10L/Aabenraa, ses her på Flintholm station. Bussen blev i 2003 hentet til HUR-området fra Jylland, hvor den ikke længere blev brugt til anden Arriva-kørsel. Det er en af de forholdsvis få HUR-busser, der har lysdiodeskilte, som i øvrigt er et nyt krav fra 17. udbud, der træder i kraft i oktober 2005. Linie 142 har haft endestation på Flintholm station 2004, og stationen ventes at blive et betydeligt skiftested i fremtiden.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005

Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik Helsingør Turisttrafik overtog i oktober 2004 servicebuslinierne 840 og 841 i Helsingør-Espergærde. Siden da har man anvendt midlertidige servicebusser af DAB-typen, men meget snart indsættes nye Optare Solo-busser. Her ses en af dem inden leveringen. Bustypen er ny i Danmark, og Arriva indsætter tilsvarende servicebusser i foråret.

Foto: Ole Sørensen, 6. januar 2005

Interiør af Optare Solo fra Helsingør Turisttrafik Sådan ser en Optare Solo ud indefra i HUR-udgave. Busserne får altså midterperroner og er egentlig laventrébusser. Om indretningen kan i øvrigt bemærkes, at busserne har dobbeltdøre, altså dørarrangement 0-2+2-0 - en del mere en DAB-servicebusserne i de fleste tilfælde havde.

Foto: Ole Sørensen, 6. januar 2005

Ringbanens indvielsestog på Flintholm station Ringbanens nye strækning Flintholm-Danshøj-Ny Ellebjerg blev indviet 8. januar 2005. Indvielsestoget var SA 83, der brød snoren ved Flintholm station få minutter i 11 om formiddagen. Toget var et særtog og kørte kun til Vigerslev Allé. Herefter forlod det driften. Her ses toget forlade Flintholm station på vej mod Danshøj - få sekunder inden snoren sprænges. Flagsmykningen på fronten af toget er almindelig ved S-togsindvielser.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005

Første ordinære S-tog på Ringbanen mod Ny Ellebjerg Den første ordinære afgang på den nye del af Ringbanen blev kørt af FC 6012-MC 6512-MC 6513-FC 6011. Toget forlod Fintholm kl. 11.21 og afgik fra Ny Ellebjerg som første ordinære tog mod Hellerup kl. 11.35. Det ses her inden afgangen fra Flintholm station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005

ASEA-tog på Danshøj station Da den normale drift på Ringbanen satte ind var det udelukkende med ASEA-togene (3. generations-S-togene). På den nye station Danshøj kan man skifte mellem Ringbanens linier F og F+ og Høje Taastrup-banens linie B, B+ og Bx, hvilket tydeligt ses her, hvor et F-tog mod Hellerup holder under(!) et B-tog mod Høje Taastrup på Danshøj station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005

SA 37 på Danshøj station Det var også første dag, hvor B-linierne betjente Danshøj station, hvor man kan skifte mellem Høje Taastrup-banen og Ringbanen. Her gør SA 37 som linie B mod Høje Taastrup holdt på Danshøj station.

Foto: Thomas de Laine, 8. januar 2005

Tog mellem Roskilde og Lufthavnen ved Gl. Køge Landevej Ved DSBs køreplansskift den 9. januar 2005 nedlagdes regionaltogslinien mellem Københavns Lufthavn Kastrup og Roskilde. Linien betjentes i de sidste par år mandag-fredag med EA-lokomotiver og Bn-vogne - som her, hvor EA 3010 skubber en stamme mod Lufthavnen. Toget er på mod Køge Bugt-banens bro over Øresundsbanen og har netop passeret under Gl. Køge Landevej. Ved Gl. Køge Landevej har S-togsringbanen foreløbigt endestation, men en ny station, Ny Ellebjerg, skal være omstigningsstation mellem Ringbanen og Køge Bugt-banen. Det var også meningen, regionaltogene mellem Lufthavnen og Roskilde skulle betjene den nye station, men da linien nu nedlægges, etableres der alligevel ikke perroner ved fjerntogssporene.

Foto: Thomas de Laine, 7. januar 2005

3. generations-S-tog forlader Flintholm station 3. generations-S-tog, ASEA-togene, kørte allerede i 2004 en del ture på S-togslinie F og F+, altså på den kommende ringbane. Her forlader et ASEA-tog Flintholm station mod Hellerup som linie F dagen inden Ringbanens invielse.

Foto: Thomas de Laine, 7. januar 2005

Nøgleord med lignende billeder:   Volvo   Aabenraa   DAB   København   DAF   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
27. juli 2008

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.