Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > Birkerød Bus Compagni

Nøgleord: Birkerød Bus Compagni

9 billeder

Birkerød Bus Compagni 22 som linje 330 på Bellahøj, København Birkerød Bus Compagni (BBC) vogn 22 af typen Leyland-DAB serie II leveredes sammen med en søstervogn til kørslen på linje 330 mellem Bellahøj, Værløse og Farum i januar 1975, hvor de afløste et par ældre Volvo'er. Bussen er med andre ord også et sent eksempel på serie II-modellen, der udgik af produktion senere på året. Her ses den i april 1976, hvor den har fået påsat vognnummer. Indførelsen af vognnumre på BBCs busser skete i foråret 1976 af hensyn til selskabets nye reklamebureau. Indtil da betegnedes denne og de andre busser blot ved endetallet i deres registreringsnumre.

Foto: Arne Unterschlak, 3. april 1976

Birkerød Bus Comapgni 29 på Bistrup Trafikplads I 1993 overførtes nogle DAB 12-1200B-busser fra Fjord-bus til Birkerød Bus Compagni (BBC). Busserne var nyleveret til den kørsel, Fjord-bus vandt i HTs 3. udbud i 1992, men allerede året efter modtog Fjord-bus DAB 15-1200C-lavgulvsbusser i stedet. En del af serie 12'erne overførtes derfor til BBC, Fjord-bus' moderselskab. BBC vogn 29 kom til Birkerød i november 1993 og kørte i trafik indtil 1. april 1994, hvor BBC som bekendt indstillede driften. Derefter blev bussen solgt til City-Trafik, hvor den blev bybus i Fredericia. På billedet ses bus 29 i sving på Bistrup Trafikplads som linje 334 mellem Holte og Farum. Vognnummeret 29 var i øvrigt genbrug: Dette nummer tilhørte 1976-92 en Leyland-DAB serie 3-bybus.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Birkerød Bus Compagni 35 Birkerød Bus Compagni vogn 35 var en Volvo B58/Aabenraa fra 1979. I begyndelsen af 1990'erne kørte bussen rundt med "påskeægget" - de ovale gule HT-mærker, som entreprenørernes busser skulle forsynes med, hvis de ikke var i helgul bemaling. Bussen overførtes 1. april 1992 til Fjord-bus, hvor den fik nr. 13, fra 1994 nr. 12 og fra 1996 nr. 7412. Bussens registreringsnummer på billedet er fra 1983.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Birkerød Bus Compagni 40 på Holte st. Vogn 40 var Birkerød Bus Compagnis første serie 7'er. Bussen er mere præcist af typen Leyland-DAB 7-1-TL11/8, idet bussen oprindeligt leveredes med Leyland Hydracyclic-automatgear. Dette blev dog i 1985 erstattet med ZF. Bussen kørte fra 1983 til 1994 hos BBC, hvorefter den gjorde en kort karriere hos Holger Danske Bustrafik i Billund. Efterfølgende blev den overført til Fjord-bus som vogn 15 og i 1996 omnummereret til 7415. Den er senere eksporteret.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Birkerød Bus Compagni 43 ved Stenløse st. Fra 1977 til 1998 kørte linje 332 mellem Farum st., Ganløse og Stenløse st., hvorefter linjenummeret bortfaldt. Linje 334 blev i stedet på nogle ture forlænget fra Farum til Stenløse i køreplanen fra 1998. Birkerød Bus Compagnis vogn 43, en Leyland-DAB 7-1-TL11/8 fra 1984, ses her som linje 332 på Stenløse st. med en DAB serie 12 fra Fjord-bus i baggrunden. Bus 43 var efter 1. april 1994, hvor BBC indstillede kontraktkørslen for HT, den eneste vogn tilbage i drift, idet den udførte skolebuskørsel i Farum. Senere overførtes bussen til Fjord-bus, hvor den fik nr. 18, fra 1996 nr. 7418, og den anvendes stadig i dag hos Fjord-bus i Frederiksværk.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Birkerød Bus Compagni 52 ved Farum st. Birkerød Bus Compagnis vogn 52 ligner ved første øjekast en helt almindelig Leyland-DAB 7-1200B årg. 1986. Bussen er dog speciel derved, at den i 1992 blev ombygget til flaskegasdreven bus. Bussen opnåede derved bl.a. øgenavnet "Sneglen". Efter at det mislykkedes at videreføre bussen som flaskegasbus efter 1. april 1994, overførtes bussen til Fjord-bus, hvor den igen blot er almindelig dieselbus. Hos Fjord-bus fik vognen internnr. 26, og den kører stadig i dag som vogn 7426 hos Fjord-bus i Slangerup. Dens tid er dog nok snart ved at rinde ud, selvom Fjord-bus havde held til at genvinde sin kørsel i endnu seks år fra efteråret 2006.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Birkerød Bus Compagni 57 ved Birkerød st. Busserne 56-58 var de sidste busser, Birkerød Bus Compagni fik leveret i sine egne farver. Busserne er af typen DAB-Silkeborg 7-1200B, og er leveret i eftersommeren 1989. Selvom der endnu anvendtes Leyland-komponenter i chassiset på dette tidspunkt, var busserne udstyrede med DAF-motorer. Busserne solgtes i 1993-94 til DAB, der ombyggede dem til S-busser til Unibus. Hos Unibus kørte busserne indtil 1996 med numrene 65-67 (i anden nummerrækkefølge), hvorefter de solgtes til Volvo-forhandler Sommer i Taastrup. Herfra kom de for en kort overgang til City-Trafik som nr. 2601-2603, men er herefter spredt for alle vinde. Bus 57 ses her indsat som linje 328 på Birkerød st. Linje 328 kørte mellem Birkerød, Høsterkøb, Hørsholm, Usserød og Kokkedal. Da linje 500S i september 1994 blev omlagt fra Rungsted Kyst st. til Kokkedal st., blev linje 328 nedlagt.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Birkerød Bus Compagni 60 ved Svaneparken, Birkerød Birkerød Bus Compagni fik i 1991 leveret 3 stk. DAB 12-1200B, nr. 59-61. Det blev selskabets første busser i den nye, krævede kontraktgule bemaling. Den ene af vognene, nr. 59, udgik af vognparken efter en kollission med en lastbil, mens bussen var i trafik på linje 335 i Vassingerød. Chaufføren mistede livet ved uheldet. Bussen blev derimod senere genopbygget og indsat hos City-Trafik i Kolding. De to øvrige vogne, nr. 60-61, solgtes pr. 1. april 1994 til Linjebus, hvor de fik nr. 8696-8697. BBC nr. 60 ved linje 327's endestation ved Svaneparken i Birkerød.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Birkerød Bus Compagni 63 ved Birkerød st. Birkerød Bus Compagni modtog i foråret 1993 sine to sidste busser, nr. 62-63. Det blev samtidig selskabets to første og eneste lavgulvsbusser. Busserne var af typen DAB 15-1200C mk. I, og de indsattes på linje 338, der bl.a. betjente plejehjemmet Solskrænten i Birkerød. Busserne kørte også på linje 327 om aftenen og søndagen, da linjerne havde kombinerede vognløb. Bus 63, BBCs sidste nyleverede bus, ved Birkerød st.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Nøgleord med lignende billeder:   DAB   1990'erne   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
19. februar 2017

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.