Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Billeder > Nøgleord > 1990

Nøgleord: 1990

13 billeder

HT 1879 og 1882 i Ryvang garage, København HT 1879 og 1882, begge Volvo B10M-60/DAB årg. 1989, i Ryvang garage. Linje 14 havde garage i Ryvang fra anlæggets åbning i oktober 1969, indtil linjen blev ændret til ukendelighed og overgik til Nettbuss i marts 2013.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 970 i Valby garage HT 963, Leyland-DAB LS 575-680/5 (serie 4) årg. 1978, i Valby garage.

Foto: Jens Madsen, dato ukendt

HT 1223 på Nytorv, København HT 1223, Volvo B10R-59/Aabenraa årg. 1979, som linje 5 på Nytorv i København i maj 1990. Denne bus var udsmykket som "kunstbus" med en hel masse HT-logoer.

Foto: Ib Erik Nielsen, dato ukendt

A.P. Hansen, Roskilde, vogn 14 ved Roskilde st. A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, var blandt de entreprenører, der drejede nøglen om i april 1990 i forbindelse med HTs 2. udbud. Roskilde Turisttrafik havde dog faktisk genvundet sin kørsel, men interne uenigheder om, hvorvidt man skulle fortsætte, endte med, at kontrakten blev overdraget til City-Trafik, der således stod for kørslen frem til 1994. Bus 14, Leyland-DAB 7-1200L fra december 1984, blev selskabets sidste bus i de gamle røde og hvide farver. I april 1990 blev bussen til City-Trafiks vogn 14, og i 1993 blev den solgt til DAB. Herfra er den senere kommet til Skjern Rute & Turist og senere igen til Ans Busservice. Bussen har dørarrangement 1-1-0 og ses her på vej ud af den gamle busterminal ved Roskilde station kort før overgangen til City-Trafik.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

A.P. Hansen vogn 1 på Østrup Trafikplads A.P. Hansens vogn 1 var en DAB-Silkeborg 7-1200B med DAF-motor fra december 1988. Bussen overgik i 1990 til City-Trafik som nr. 1 og blev i 1994 solgt til DAB og ombygget til S-bus til Unibus. Hos Unibus blev den til vogn 84, fra 1996 nr. 7084, og i 1999 overgik bussen til Arriva, hvor den beholdt nr. 7084. Bussen ses her på Østrup Trafikplads kort før City-Trafiks overtagelse.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

City-Trafik vogn 7 på Roskilde st. A.P. Hansens vogn 7 leveredes i december 1989 sammen med den tilsvarende vogn 3 som selskabets to sidste nye busser. Busserne anskaffedes til erstatning for Leyland-DAB serie 3-busser, og begge vogne overgik i april 1990 med firmaets kørsel til City-Trafik i Roskilde, hvor de beholdt deres numre. Eftersom bussen på billedet har fået de ovale gule HT-bomærker, er billedet formentlig taget efter City-Trafiks overtagelse. Bussen holder pause i den gamle busterminal ved Roskilde st. I 1994 blev bussen solgt til DAB, og den blev ombygget til S-bus med ekstra bagdør mv. til Unibus, hvor den fik internnr. 86. Søstervognen gik i øvrigt samme vej og blev til Unibus nr. 85.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Kurt W. Knudsen 6 på Roskilde st. Kurt W. Knudsens vogn 6 var en Leyland-DAB 7-1200B fra 1984. Vognmand knudsen kørte linje 211 mellem Roskilde, Tune og Greve. Ved HTs 2. udbud i 1990 tabte vognmanden kørslen til Linjebus, og på billedet ses bussen på Roskilde st. på Knudsens sidste driftsdag. Linjebus overtog også hele vognparken, og bus nr. 6 blev derved til Linjebus nr. 8551, senere 6551. I 1996 udrangeredes bussen og kom i trafik hos SMT Bus i Struer. Herfra kom den i 1999 til Wulff Bus i forbindelse med SMTs konkurs, og senere samme år eksporteredes den til Polen.

Foto: Dennis Holm Petersen, 31. marts 1990

De Blaa Rutebiler HZ 95 255 ved City 2, Taastrup Lars Iversen i Taastrup havde en del busser med dørarrangement 2-2-2 og bagperron. Af hensyn til de lokale rødder var der desuden særligt hærværkssikrede (dvs. hårde) sæder i den bageste del af en del af busserne. Denne Leyland-DAB 6-3-TL11/3 er fra 1982 og holder ved City 2 i Taastrup. I 1990 blev Iversens busser indløst af HT, der forpligtede City-Trafik til at overtage dem i forbindelse med dette selskabs indtog på linje 9 og 30/33 i København. City-Trafik anvendte dog ikke busserne, idet de blev givet direkte i bytte for et antal nye og brugte busser hos DAB. I 1991 blev de fleste af Iversen-busserne eksporteret til Oswiecim i Polen, deriblandt den her viste.

Foto: Dennis Holm Petersen, 26. februar 1990

Roskilde Omnibusselskab 12 på Roskilde st. I september 1982 leveredes denne Volvo B10M/Aabenraa til Roskilde Omnibusselskab, hvor den kørte som vogn 12. Roskilde Omnibusselskab kørte bybusserne i Roskilde, dvs. linje 220/221 og 601-605 samt den lidt specielle linje 600, men ved overgangen til licitationer i 1990, valgte selskabet ikke at deltage. Kørslen blev i stedet vundet af Linjebus, der også overtog det ret nye busanlæg på Navervej i Roskilde. Busserne blev til gengæld for de flestes vedkommende via HT solgt til DSV-Bus i København, og det kom også til at gælde for vogn 12, der beholdt sit vognnummer hos DSV, der indsatte den på linje 12 og 13. I 1992 købte Linjebus DSV, og så blev vogn 12 til vogn 8642, fra 1994 nr. 6642. I 1996 blev bussen taget ud af drift.

Foto: Dennis Holm Petersen, 7. marts 1990

Roskilde Omnibusselskab 21 på Roskilde st. Roskilde Omnibusselskab var det første selskab, der fik Volvo B10M/DAB i bybusudgave, idet man i samarbejde med OHJ bestilte nogle Volvo/DAB-busser til levering i 1988. Dermed var man forud for HT, der fik en serie efter samme princip leveret i 1988-89 (nr. 1849-1884). Bus 21, der her ses som linje 220 på Roskilde st., var den første Volvo B10M/DAB-bybus, og den leveredes i marts 1988. Frem til 1990 kørte den hos Roskilde Omnibusselskab som vogn 21, hvorefter den fulgte med over til DSV-Bus, hvor den beholdt sit nummer. I 1992 overgik den sammen med DSVs kørsel til Linjebus, der gav den internnummer 8658, fra 1994 nr. 6658. Efter udrangering af bussen i 1998 blev den solgt til Belgien, hvor den kørte til 2003. Derefter blev den købt hjem til Danmark af en brugtbusforhandler, for i 2004 at blive videresolgt til Transgor Myslowice i Polen, hvor den stadig kører i efteråret 2005.

Foto: Dennis Holm Petersen, 7. marts 1990

City-Trafik 12 på Roskilde st. Det lykkedes for firmaet A.P. Hansen, Roskilde Turisttrafik, at genvinde sin kørsel på linje 146, 147, 212, 213 og 214 i HTs 2. udbud i 1990. På grund af interne uenigheder valgte man dog ikke at fortsætte og overdrog i stedet kontrakten til City-Trafik - et aktieselskab med de gamle HT-entreprenører som aktionærer. Det tog lidt tid, inden det nye bomærke kom på busserne, men billedet er taget efter skiftedagen i 1990, for HT-bussen til højre - vogn 1333 - er indsat på linje 210, som HT i Køge overtog fra Thorkils Rutebiler 1. april 1990. City-Trafik-bussen er vogn 12, en Leyland-DAB 6-5-TL11/3 fra 1982, der blev overtaget fra A.P. Hansen i 1990. Efter City-Trafiks overtagelse blev bussen opmalet i A.P. Hansens nyeste design(!), og den kørte frem til 1992, hvor den gik til DAB. Herfra solgtes den til Eesti Buss i Tallinn, Estland, der imidlertid senere gik konkurs. Bussen kom derefter videre til PKS Brzeg i Polen, der endnu havde den kørende i oktober 2004.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Busdivisionen 1509 ved præsentationen af totalreklamerne I 1990 præsenterede HT de første totalreklamebusser. Det var busser opmalet som reklamer for bl.a. Coca-Cola og Kvickly. Reklamen dækkede tre af bussens fire sider, idet fronten skulle være HT-gul. Senere fulgte flere totalreklamebusser, også blandt entreprenørernes busser. Dog måtte højst en mindre del af vognparken opmales som totalreklamer. HT fjernede muligheden for totalreklamerne fra kontrakterne igen fra 5. udbud/1996, og i maj 1998 forsvandt de sidste totalreklamebusser. Bus 1509, der var totalreklame for Coca-Cola, ses her ved præsentationen på Rådhuspladsen i København. Den var totalreklame fra december 1990 til december 1993. Busdivisionens vogn 1509 var en Leyland-DAB 6-1-TL11/4 og én af fem serie 6-busser til HT, der forsøgsvist fik ZF-gear i stedet for Voith-gear, som resten af Leyland-busserne. I april 1994 blev den udrangeret.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Busdivisionen 1738 som linje 45 i København Fra oktober 1956 til oktober 1990 kørte en særlig buslinje mellem Enghave Plads og Vestre Kirkegård på søn- og helligdage. Fra 1962 kørtes også på lørdage. Linjen kørtes først af KS og fra 1974 af HT i Valby. 21. oktober 1990 blev linjen nedlagt, og en af de sidste dage før begravelsen var Dennis Holm Petersen ude at forevige Busdivisionens vogn 1738 som linje 45. Bus 1738 var en Volvo B10M-60/Aabenraa fra 1986, som HT/Busdivisionen benyttede som sightseeingbus i årene 1987-92. Derfor fremstod denne bus, sammen 1737, i særligt sightseeingbusdesign. Bus 1738 blev efter udrangeringen i 1997 solgt til Riga i Letland.

Foto: Dennis Holm Petersen, dato ukendt

Nøgleord med lignende billeder:   DAB   Leyland   Roskilde   København   

Ophavsret
Alle billeder er beskyttet af lov om ophavsret. Gengivelse af billederne er forbudt uden tilladelse fra fotografen. Du finder fotografens navn i tilknytning til hvert enkelt billede. Er du i tvivl om, hvordan du kommer i kontakt med fotografen, kan du skrive til admin@myldretid.dk eller via kontakt-siden. Det er fuldt tilladt at kopiere billederne til privat brug, når dette ikke sker i erhvervsøjemed. Mere om ophavsret...

 Opdateret sidst:
20. marts 2013

 

 Billeder
Nyeste billeder

Blad alle billeder igennem

Se tilfældige billeder

Søg i Billeder

Nøgleord

Linjenummer

Dato for optagelse

Billedserier

Billedagenten - nye billeder på danske bussider

Om billederne
Ophavsret

Busbilleder uden at spørge først?

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/billeder/vis.php
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.