Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

DSB vinder Øresund

Af Thomas de Laine

Svensk Øresundstog i Helsingør
Svenskejet Øresundtog på Helsingør station i maj 2006. Foto: Thomas de Laine.

DSB har vundet hele kørslen over Øresund, altså både det danske og det svenske udbud. DSB overtager således også SJs del af trafikken bliver dermed skandinaviens største togoperatør og den næststørste togoperatør på fjern- og regionaltrafikken i Sverige, skriver DSB i en pressemeddelelse.

Trafikken er vundet i to koordinerede udbud i konkurrence med Ørelink (svenske SJ i samarbejde med MTR fra Hong Kong), Arriva og DB Regio (Deutsche Bahn). Det er danske Trafikstyrelsen og svenske Skånetrafiken, der er udbudsmyndighederne, og her har man valgt DSB ud fra både pris, kvalitet og leveringssikkerhed, som dog har været vægtet forskelligt i de to udbud.

Kontrakten er 7-årig og begynder til januar 2009. Den samlede kontraktsum udgør omkring 7 mia. kr. Kontrakten med Trafikstyrelsen omfatter kørsel mellem Helsingør, København, Københavns Lufthavn og landegrænsen til Sverige, mens kontrakten med Skånetrafiken omfatter kørsel fra landegrænsen til Malmø og videre i Skåne og Blekinge samt en option på fortsættelse til Göteborg og Kalmar.

Det er selskabet DSBFirst, der skal drive trafkken. Dette er et selskab, hvor britiske FirstGroup er mindretalsaktionær. SJ havde dannet et lignende selskab med MTR fra Hong Kong. En del af forklaringen på disse samarbejder med private selskaber er nok, at DSB og SJ har villet modvirke formodninger om, at deres tilbud var urealistisk lave. Det var det, der førte til, at DSBs tilbud på de midt- og vestjyske strækninger ikke blev valgt ved udbuddet i 2001, der som bekendt faldt ud til Arrivas fordel.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Transport- og Energiminiteriet, at ministeriet har ført tilsyn med DSBs tilbud under inddragelse af DSBs statsautoriserede revisor KPMG. Konklusionen var, at tilbuddet var i overensstemmelse med de regler, der gælder for DSBs deltagelse i udbud.

Hos DSB er der naturligvis stor glæde over resultatet. Kystbanen har stor betydning for DSB, idet den udgør ca. 10 pct. af selskabets omsætning, og strækningen er blevet betegnet som "hjerteblod". DSBFirst vil få hovedsæde i Malmø.

Serviceforbedringer og besparelser
Trafikstyrelsen og Skånetrafiken forventer, at den nye kontrakt betyder flere tog til tiden, bedre trafikinformation og serviceforbedringer på stationerne i form af udvidede åbningstider i kiosker og billetsalg mm. Kontrakten indebærer en bonus- og bodsordning, der skal give incitament til at opfylde disse mål.

Den danske stat sparer samtidig ca. 100 mio. kr. årligt, hvilket er omkring 20-25 pct. af den nuværende betaling. Over hele kontraktperioden vurderes besparelsen til at være på ca. 1 mia. kr. I Skåne er besparelsen på ca. 20 pct. af betalingen for 2007-2008.

Flere udbud og privatisering af DSB
I en kommentar til resultatet siger Transportminsiter Flemming Hansen (K):

"Regeringens strategi med en gradvis konkurrenceudsættelse af jernbanetrafikken, er den rigtige. Udbuddet medfører lavere omkostninger og bedre service for passagererne. Konkurrenceudsættelse vil derfor fortsat skulle indgå som et middel til at styrke den kollektive trafik.

Regeringen har besluttet at undersøge, hvordan man bedst muligt kan fortsætte udbudsprocessen. Samtidig undersøges, om det betyder, at DSB skal omdannes til et aktieselskab og eventuelt delvist eller helt privatiseres."

Kilder: Pressemeddelelse fra DSB 27.06.07; pressemeddelelse fra Transport- og Energiministeriet 27.06.07; pressemeddelelse fra Trafikstyrelsen 27.06.07; pressemeddelelse fra Skånetrafiken 27.06.07

Se også:

Trafikstyrelsens pressemeddelelse
Skånetrafikens pressemeddelelse
DSBs pressemeddelelse

Øresundskontrakterne underskrevet (24. feb. 08)

Tidligere nyheder om udbuddet:

Øresundsudbuddet får samlet vinder (25. jun. 07)
Fem giver tilbud ved Øresundsudbuddet (19. feb. 07)
Udbudsmaterialet til Øresundstogene er udsendt (27. sep. 06)
Otte prækvalificerede ved udbud af Øresundstog (15. jun. 06)
Udbud af Øresundstogene igang (31. jan. 06)


 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
27. juni 2007

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Måske elektriske ledbusser på linje 2A (12. jun. 17)

Danmarks Busmuseum har overtaget Busbevarelsesgruppens samling (22. maj 17)

Nye ejere bag Umove (31. mar. 17)

Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/463
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.