Myldretid.dk (til forsiden)  
  Forside   Nyheder   Baggrund & historie   Billeder   Garagefakta   Busbasen   Vognlister
  Opdateringer   Om Myldretid.dk   Kontakt

  Du er her: Forside > Nyheder > Nyhedsarkiv > Denne nyhed

240 mill. redder Combus

Af Thomas de Laine

Det statslige busselskab Combus er nu igen blevet reddet fra en umiddelbart forestående konkurs. Onsdag aften lykkedes det trafikminister Jacob Buksti (S) at få flertal i Folketingets Finansudvalg for at skyde endnu 140 mill. kr. i selskabet.

Combus får i alt ca. 200 mill. kr. fra staten. 140 mill. kr. er ny egenkapital, ligesom seks banker nedskriver Combus' gæld med i alt 100 mill. kr. Endelig er 57,5 mill. kr. statsgarantier. Gælden til bankerne nærmede sig en milliard kroner, og egenkapitalen var stort set væk. Ifølge Berlingske Tidende er de 100 mill. kr. det hidtil største tab, banker har haft på en dansk statsvirksomhed.

Det er som antydet ikke første gang, staten redder Combus fra konkurs. I det sene forår 1999 besluttede Folketingets Finansudvalg at bruge 300 mill. kr. på Combus, hvoraf de 100 mill. var et lån, mens resten var ny egenkapital. Årsagen var også dengang en umiddelbart forestående konkurs.

Problemer med EU-Kommisionen
"Jeg undrer mig over, at EU-Kommisionen ikke allerede har været på banen i denne sag," siger EU-ekspert lic.jur. Peter Vesterdorf. Den første redning for halvandet år siden var muligvis mod EUs regler. Dengang forklarede den daværende trafikminister Sonja Mikkelsen (S), at pengene blev skudt ind efter det "markedsøkonomiske investorprincip" samt at det skete af hensyn til de ansatte og passagererne.

Peter Vesterdorf fortsætter: "Det er meget længe siden, at der blev klaget over de 300 mio. kr., som Combus fik. Det er muligt, at man kan forklare EU-Kommisionen, at det denne gang (altså december 2000, red.) ikke er statsstøtte, men et forsøg på at slippe af med selskabet. Er det tilfældet, sætter det de første 300 mio. kr. i et underligt lys. Man kan vel kun sige, at der er tale om en meget dårlig forretning, som passer dårligt sammen med det "markedsøkonomiske investorprincip"." Vesterdorf mener, at den nye redning af Combus kan sætte større fokus på, om de første 300 mill. kr. var ren statsstøtte, der ikke er tilladt efter EUs regler.

Combus til salg for 100 kroner
Sådan lød overskriften i Berlingske Tidende dagen efter Finansudvalgets møde. Vejen er nu banet for et salg af Combus til den britiske busgigant Arriva. Prisen bliver det symbolske beløb af én eller 100 kr. Arriva har betinget sig, at hvis der bliver problemer med EU-kommisionen, så er det staten, der har ansvaret.

Hvis Arriva køber Combus får selskabet en markedsandel i Danmark på 53 pct. Kørslen er dog mere koncentreret i nogle amter end andre. Arriva vil således have en andel på 70 pct. i Hovedstadsområdet og 98 pct. på Fyn. Arriva vil desuden blive Danmarks største busselskab både nu og historisk med i alt cirka 1600 busser, hvoraf de 880 kommer fra Combus. Dertil kommer Arrivas kørsel med handicapbusser.

De 3000 medarbejdere vil for hovedpartens vedkommende være sikret fortsat ansættelse på uændrede vilkår ifølge virksomhedsoverdragelsesloven. Arriva har i forvejen ca. 2300 ansatte.

City-Trafik: "Combus-konkurs er ingen national katastrofe"
I 1997 krakkede det offentlige LF-Bus a/s, der ved licitationer i 1995-96 havde vundet sig rigtig stort på syd- og vestsjælland. LF-Bus havde 160 busser, og kørslen omfattede 3 ud af 4 busser i Storstrøms Amt og 22 kontraktbusser i Vestsjællands Amt (VT). Dengang nægtede man hos VT at lave en aftale om forøget betaling for kørslen. I stedet afholdt man en lynlicitation (der ironisk nok havde Combus som vinder) over, hvilket selskab der skulle tage over, når LF-Bus ikke længere så sig i stand til at udføre kørslen. Med kun 36 timers varsel trådte den nye entreprenør ind, og og efter 8 måneder kunne nye kontrakter træde i kraft, indgået efter et langsigtet genudbud af kørslen.

LF-Bus og Statens Konfektionsfabrik er eksempler på at offentlige virksomheder har fået lov at gå konkurs. I tidernes morgen lovede den daværende trafikminister Bjørn Westh (S) skriftligt de private vognmænd, at Combus (dengang DSB-Busser) ville få lov at gå konkurs, hvis det ikke kunne klare sig.

Michael Brandt-Nielsen, der er adm. dir. for Danmarks fjerdestørste busselskab City-Trafik A/S, skrev et indlæg, der blev bragt i Børsen d. 7. december. Han henviser netop til de ovennævnte tilfælde og forklarer, hvorfor det ikke ville have været en national katastrofe, hvis Combus havde fået lov at gå konkurs.

"I henhold til både loven og kontrakterne overgår personalet til det nye busselskab, der får den nye kontrakt på de pågældende ruter. Dette nye busselskab skal tilmed også bruge de busser, som hidtil har været anvendt på ruterne, for hvor skulle man ellers skaffe busser fra (det drejer sig om ca. 900 stk., red.) i løbet af en dag eller to? Det samme gælder typisk også med hensyn til garageanlæg og øvrige nødvendige faciliteter," forklarer Michael Brandt-Nielsen. Han anbefalede derfor, at staten ikke gik ind og reddede Combus fra konkurs, hvilket den altså gjorde en uge senere.

Hvem betaler?
Det skal for min regning tilføjes, at der er tabere ved ovennævnte model. Det er enten passagererne eller skatteborgerne. Efter al sandsynlighed må de nye kontrakter (både de midlertidige og de nye efter et langsigtet genudbud) være dyrere end de nuværende. Denne regning skal betales, og det må enten ske via besparelser i trafikselskaberne eller alternativt blive til takststigninger eller øget tilskud til driften. Om dette er negativt kan diskuteres: Den netop afværgede konkurs må vel tages til udtryk for, at trafikselskaberne hidtil har fået kørslen for billigt - nemlig til under produktionsprisen. Endelig har skatteyderne alligevel betalt gildet, da pengene til de to "redninger" i maj 1999 og december 2000 i alt væsentligt kommer fra statskassen.

Seneste
Berlingske Tidende skriver den 16. december, at Combus i foråret 1999 fejlbedømte sin økonomiske situation så meget, at man ramte 200 mill. kr. ved siden af i sin forventning om resultaterne i 1999 og 2000. Disse forventninger indgik i det fortrolige aktstykke, som Sonja Mikkelsen havde med i Finansudvalget, ved den første redning af Combus i 1999. Beregningerne baseredes på en revisorgennemgang af et repræsentativt udvalg af selskabets kontrakter. Trafikministeren ønsker ikke at udtale sig.

Videre omtaler Berlingske Tidende, at der er yderligere risiko for fremtidige tab i Combus. HT har i de kontrakter, der udløber i 2002, option på en 2-årig kontraktforlængelse. Dette vil ifølge Combus' beregninger betyde et nyt tab for Combus på 65-85 mill. kr. Denne forpligtelse vil følge med over til køberen, altså efter al sandsynlighed Arriva.

Kilder: Berlingske Tidende 14.12. og 16.12.00; Børsen 07.12.00; "Arriva - Quality in motion 2000", Arriva Danmark 2000

Se også:

Om Combus-sagen:

EU siger god for Combus-salg (28. mar. 01)
Combus solgt til Arriva (16. jan. 01)
Combus-køber fundet (18. nov. 00)
Combus snart solgt (10. sep. 00)
Combus kan miste køretilladelser (29. jun. 00)
Combus' årsregnskab fremlagt (26. maj. 00)
Combus vil ikke sælge AOS (7. feb. 00)
Combus International solgt (4. jan. 00)
Combus billig ved VAT-udbud (13. sep. 99)
Combus har tabt 100 mill. mere (1. sep. 99)
Combus-salg udskudt fire år! (30. jul. 99)
Combus tilføres 300 mill. kr. for at afværge konkurs (22. jun. 99)
Første del af Combus-salg gået tilbage (22. jun. 99)
Første del af Combus solgt (24. apr. 99)

Om selskaberne:

Entreprenørfakta for Combus
Entreprenørfakta for Arriva Danmark
 
 
Printervenlig version

Nyhedsoversigten
Nyhedsarkivet

 Opdateret sidst:
16. december 2000

Printervenlig version

 Seneste nyheder
Movias 15. udbud afgjort (13. mar. 17)

Myldretid 18 år (25. jan. 17)

A-busserne får frit flow - og siger farvel til laventré (23. dec. 16)

"Boganmeldelse": S-togskøreplanen fra 30. januar 2017 (29. nov. 16)

Ny transportminister: Ole Birk Olesen (28. nov. 16)

Direktørskifte på Jernbanemuseet (1. nov. 16)

Bynet 2019 - Københavns buslinjer efter metrocityringen (20. okt. 16)

Mere om Movias 15. udbud (18. okt. 16)

Ny bog: Busserne fra Sorø (15. okt. 16)

Movias 15. udbud i gang (27. sep. 16)

Nye og evaluerede elbusser i Hovedstadsområdet (5. sep. 16)

Keolis vandt linje 65E (8. jun. 16)

Leasing af elbusser til Movia er sendt i udbud (23. maj 16)

Movia sender nordsjællandske elbusser i udbud (29. apr. 16)

Danmarks Busmuseum åbner 1. juli (31. mar. 16)

 
Tilbage til toppen

Forside | Nyheder | Baggrund & historie | Billeder | Garagefakta | Busbasen | Vognlister
Opdateringer | Om Myldretid.dk | Kontakt


Denne sides adresse (URL): http://myldretid.dk/nyheder/nr/125
Copyright © 1999-2017 by Thomas Mark de Laine (admin@myldretid.dk), all rights reserved.