Af Thomas de Laine

Hovedstadens Letbane vogn 124 krydser Søndre Ringvej syd for Glostrup station - et af syv steder undervejs på letbanens rute, hvor letbanen "skifter side" på vejen. Foto: Thomas de Laine.

Meteorologerne havde udstedt hårde trusler, men søndag formiddag 26. oktober satte politikere, pressefolk, interesserede borgere, trafikentusiaster og en mængde letbaneprofesionelle hinanden i stævne for at indvie Hovedstadens Letbane. Og det meste lovede regnvejr udeblev! Anlægsarbejderne langs Ring 3 gik i gang for seks-syv år siden efter en lang og kompliceret beslutningsproces, og vanen tro for den slags projekter har naboer, bilister på ringvejen og buspassagererne på linje 300S måttet tåle en del undervejs. Men nu skulle frugterne høstes, og det var der mange, der gerne ville være med til.

Hovedbegivenheden fandt sted ved Ishøj station, hvor byens socialdemokratiske borgmester Merete Amdisen havde æren af at klippe den symbolske snor. Festlighederne gik i gang ved 10-tiden, og et letbanetog for inviterede gæster afgik fra Ishøj station lidt efter kl. 10.30. Det var vogn 118. En hel stribe af Amdisens borgmesterkolleger var også på arbejde, for alle kommunerne langs letbanen er ejere af den. Derfor skulle der klippes snore ved en hel stribe af letbanens "stationer": Ved Vallensbæk station var det Vallensbæks konservative borgmester Henrik Rasmussen, der førte saksen, og han var den eneste ikke-socialdemokratiske borgmester i denne omgang. Ved Kirkebjerg klippede Brøndbys borgmester Maja Højgaard, på Glostrup station borgmester Kasper Damsgaard, ved "Glostrup Nord - Hersted" Albertslunds borgmester Steen Christiansen og ved endestationen Rødovre Nord Britt Jensen fra Rødovre kommune. Også Region Hovedstaden er med, og hospitalerne er jo en meget stor del af regionernes opgaver og økonomi, så det var meget passende ved Glostrup Hospital, regionsrådsformand Lars Gaardhøj, også socialdemokrat, stod for indvielsen. Trods dette opbud af politikere, der snart gerne vil genvælges, var der nogle stoppesteder tilbage, som måtte "nøjes med" tilstedeværelsen af personale fra Hovedstadens Letbane, der uddelte merchandise mv.

Vogn 121 afgår fra Ishøj station som første ordinære letbanetog, og Hovedstadens Letbane er nu åben. De næste timer var der lange køer til at komme ud at køre med det nye vidunder. Foto: Thomas de Laine.

Klokken 11.03 var der planmæssig afgang for det første ordinære letbanetog fra Ishøj - altså den første afgang, der medtog passagerer. Vogn 121 kørte denne tur, og vognen var fyldt til bristepunktet. Herefter gik 10-minuttersdriften i gang, hvor første afgang i modsatte retning var sat til at køre fra Rødovre Nord kl. 11.30. Resten af dagen var i hvert fald vognene 103, 110, 111, 113, 116, 118, 119, 120, 121 og 124 i drift på linjen, hvilket vidner om, at nogle vogne blev udskiftet i løbet af dagen. Det var gratis at køre med på indvielsesdagen, og de første timer var køerne rigtig lange. Det er her, det undrer Myldretids udsendte, at nogen mennesker står i kø i fyrre minutter i kold vind og støvregn for efterfølgende at spendere hele køreturen med næsen begravet i deres mobiltelefoner, men det er jo stadig et forholdsvis frit land, vi lever i... Det må have krævet noget viljestyrke at vente adskillige afgange på en tur, og Hovedstadens Letbane oplyste dagen derpå, at omkring 15.000 valgte at køre med i løbet af den 13 timer lange premieresøndag.

Indtryk fra første driftsdag

En "første dag" ender sjældent med at være den, hvor driften gik fuldstændig problemfrit. Der er mange mennesker, de opfører sig anderledes end normale passagerer, og såvel personale som materiel og andre systemer er nye, så der kan både være børnesygdomme og betjeningsfejl. Søndagen forløb da heller ikke uden et par afbrydelser i driften, hvor letbanetogene holdt stille i omkring 20 minutter på grund af tekniske problemer. Her var sporskifterne ved Glostrup station vist nok en af årsagerne.

Lidt mere generelt lykkedes det ikke at holde køreplanen på dagen. Der skal være afgang hvert 10. minut, men i praksis kørte letbanetogene noget uregelmæssigt med både væsentligt over og væsentligt under ti minutter mellem afgangene. Blandt årsagerne var formentlig det meget store antal passagerer. Køreplanen er næppe langt an på en situation, hvor alle vogne kører med fuldt læs hele tiden. I forbindelse med disse udfordringer var det også ret tydeligt, at nedtællingen til næste afgang på på stoppestederne ofte ikke var retvisende. Disse nedtællingsskærme bør til gengæld roses for at være store og tydelige nok til at kunne læses på lang afstand.

Ankomst i det midterste af tre perronspor ved Glostrup station. Vogn 113 har turen, der efter vending fortsætter til Rødovre Nord. Foto: Thomas de Laine.

Det kunne også observeres, at der flere gange var optræk til, at kørslen ind og ud af Glostrup station blev en flaskehals. Det er nok mere kritisk, eftersom den rigtige køreplan, som indføres næste sommer, indebærer dobbelt så mange afgange som nu. Glostrup station er som den eneste udformet med tre perronspor, men fra 2026 skal et letbanetog køre ned ad rampen, vende og køre op igen 24 gange i timen. Og føreren skal have tid til at "skifte ende", før han kan køre af sted igen.

Ved den midlertidige endestation ved Rødovre Nord, ud for depotet, skal ankommende letbanetog tømmes og derefter køre tværs over Nordre Ringvej ind på depotets område. Her skal føreren skifte ende, hvorefter vejen skal krydses nok engang, før letbanetoget er tilbage ved stoppestedet og kan tage passagerer ombord før afgang. Det var der i princippet 9 minutter til at klare, men det sås en del gange på førstedagen, at vognene dårligt nok var ankommet fra syd, inden hele operationen allerede skulle have været gennemført og vognen afgå igen. Vendingen her fungerede på den måde ikke så godt, og det er også infrastrukturen på stedet, der gør, at letbanen kun kan køre hvert 10. minut. Det er lidt svært at vurdere efter en første og atypisk dag, om forsinkelserne i afgangene fra Rødovre Nord skyldtes, at vendingerne tog for lang tid, eller blot at letbanetogene ankom så meget forsinkede fra syd, men i hvert fald kneb det med at følge med. Det kunne dog også observeres, at de forsinkede letbanetog typisk blev vendt på væsentligt mindre end 9 minutter - nok nærmere det halve.

Buslinje 300S afkortet i begge ender

Linje 300S kørte hele åbningsdagen igennem parallelt med letbanen mellem Rødovre Nord og Ishøj, og den var også gratis at køre med. Det var nok meget heldigt, når køerne til at komme med letbanen gav ventetider på måske en time! Bus 300S var også helt fra morgenstunden blevet omlagt ind via busterminalen ved Rødovre Nord "station". Denne terminal er fra mandag morgen den nye sydlige endestation for linje 300S, og her skal rejsende mellem Glostrup og Herlev altså de næste 8-10 måneder skifte mellem letbane og bus.

Desværre er køreplanerne for letbanen og bus 300S ikke koordinerede i myldretiderne, hvor letbanen kører hvert 10. minut, mens bussen kører otte gange i timen. Uden for myldretiden har man til gengæld justeret køreplanen for linje 300S, så den også har 10-minuttersdrift hele tiden i stedet for f.eks. den hidtidige 12-minuttersdrift i weekenddagtimerne. Dermed har man opnået, at der - uden for myldretiden - er en fast 4 minutters korrespondance i begge retninger på Rødovre Nord, hvilket dog ikke levner meget plads til småforsinkelser. Men især i myldretiden vil mange passagerer nok opleve deres videre forbindelse afgå for næsen af dem.

Nordgående linje 300S i busterminalen ved Rødovre Nord letbanestation. Letbanens åbningsdag var også terminalens første brug af busser. Fra 14. december 2025 vil linje 7A, 55E, 130 og 300S have endestation her. Foto: Thomas de Laine.

Linje 300S er også blevet afkortet i nordenden fra mandag 27. oktober. Indtil nu er busserne fortsat fra Lundtofte ad Helsingørmotorvejen via Nærum station til Gl. Holte, men fremover vender alle busser ved Lundtofteparken nær letbanens kommende endestation. Rejsende videre mod nord må dér skifte til linje 150S. De fleste af linje 300S' aldrende Volvo-busser kører videre indtil næste sommer, men afkortningerne betyder, at ti busser udrangeres nu.

Hverdagen på den nye linje L

Den endelige linjebetegnelse for letbanelinjen blev "L", og på Rejseplanen, linjediagrammer og andre steder har den fået samme grønne linje- eller produktfarve, som letbanetogene er malet i. Under prøvekørslerne og driftssimuleringen har man kunnet se vognene køre skiltet som både linje "1" og "L3", og det lader til, beslutningen om blot "L" er truffet relativt sent.

Linje L kører indtil sommeren 2026 hvert 10. minut i hele driftstiden, som er fra tidlig morgen til cirka midnat. Denne køreplan kræver 7 vogne i trafik med en vendetid på 9 minutter ved Rødovre Nord og 5 minutter på Ishøj station. Der er afsat 2 minutter til vendingerne på Glostrup st. Fra sommeren 2026, hvor strækningen fra Rødovre Nord til Lundtofte åbner, udvides kørslen til 5-minuttersdrift i dagtimerne og 10-minuttersdrift resten af dagen. Der planlægges ikke natdrift på letbanen. Forventningen er, at letbanen vil have 14 mio. passagerer om året fra 2030.

Fra Siemens er der 2023-25 leveret 29 letbanetog af typen Siemens Avenio. De er nummereret 101-129, og alle er stationeret på kontrol- og vedligeholdelsescentret, også omtalt som depotet, ved Rødovre Nord.

Fra Ishøj til Glostrup

Selvom letbaneprojektet burde være læseren bekendt, er det måske værd at opridse, hvad det egentlig er, der nu er åbnet. Vi begynder i syd.

Letbanen udgår fra Ishøj station, hvor endestationen ligger på nordsiden af busterminalen, som har måttet "beskæres" i forbindelse med anlægget. Her er der omstigning til S-tog på linje A og E og til S-buslinjerne 400S mod bl.a. Høje Taastrup og 600S mod Hundige, Greve, Tune og Roskilde. Fra Ishøj station køres i midten af Ishøj Stationsvej ud til Ishøj Strandvej, og derfra langs Ishøj Strandvej og Søndre Ringvej til broen over jernbanen ved Glostrup station.

På strækningen mellem Ishøj og Glostrup kommer man først til stoppestedet ("stationen") på Ishøj Strand ved underføringen af cykel-/gangstien til Strandparken og kunstmuseet ARKEN. Stoppestedet hedder "Ishøj Strand - ARKEN", selvom der er mere en 1½ kilometer ad nævnte sti til museet. Herefter følger stoppet "Strandhaven" ved krydset med Vejlegårdsvej, og det næste stop ligger, hvor man passerer under S-banen ved Vallensbæk station. Vallensbæk station betjenes i dag kun af S-togslinje A, men fra køreplansskiftet 14. december 2025 vil også linje E - det "hurtige" S-tog på Køge Bugt-banen - standse i Vallensbæk for at give bedre forbindelse til letbanen. Det koster E-togets stop på Sjælør station og dermed skiftemuligheden til busserne til og fra Amager (linje 8A). Det er jo en prioriteringssag, men der skal nok være rejsende mellem Amager og S-togsstationerne syd for Hundige, der ikke vil være helt tilfredse med dét.

Vogn 111 ved Vallensbæk station lidt efter kl. 17, hvor de fleste fremmødte havde vendt næserne hjemad mod varme stuer og aftensmad. Foto: Thomas de Laine.

Efter Vallensbæk station holdes ved "Delta Park", som ligger lige før Køge Bugt-motorvejen. Derfra køres omkring 2 km uden stop forbi kolonihaverne på begge sider af Ring 3, før næste stoppested, der findes nord for til- og frakørslerne for Holbækmotorvejen. Dette stoppested hedder "Brøndbyvester station", som fra december-køreplansskiftet i øvrigt bliver en mindre busendestation. Næste stop er "Kirkebjerg", og her befinder vi os stadig i Brøndby Kommune, selvom mange nok tror, området er en del af Glostrup. Stoppstedet ligger, hvor Ring 3 krydser Park Allé. Siden 24. maj 1998 er buslinje 300S i dette kryds drejet til højre ad Park Allé og fortsat via Kirkebjerg Torv og ad Østbrovej til Glostrup station. Indtil da gik S-bussens rute direkte ad Søndre Ringvej, Kildevej/Engtoftevej og Sydvestvej til og fra stationen - en linjeføring, der ligger noget tættere på den, letbanen er bygget med. Park Allé betjenes stadig på stykket via Kirkebjerg Torv, men nu kun af linje 22.

På nordsiden af viadukten over jernbanen, lige vest for Glostrup station, ligger et sporkryds, hvor rampen langs jernbanen ned til letbanedelen af Glostrup station er sluttet til de nord- og sydgående letbanespor. Det er også muligt at køre ad disse direkte uden om Glostrup station, men det bruges ikke af passagerførende letbanetog. Stoppestedet ved Glostrup station er som omtalt indrettet med tre spor og perroner, og letbanetogene skifter køreretning her. Fra østenden af perronerne er der adgang til vestenden af Glostrup stations busterminal, som dog står over for en radikal ombygning. Desuden er der nedgang til perrontunnelen til S-baneperronen. I diverse planer om at reetablere regionaltogsstop på Glostrup station er det meningen, at perrontunnelen skal forlænges til den afspærrede fjerntogsperron, som stadig eksisterer, selvom den har været ude af brug i 20 år. En videreførelse helt til sydsiden af banen var nok også en god idé. Regionaltog begynder måske at standse i Glostrup som del af "Ring Syd" - en regionaltogslinje mellem Lufthavnen og Roskilde via Tårnby, Ørestad, København Syd, Glostrup, Høje Taastrup, Hedehusene og Trekroner. Toget kører allerede, dog kun i timedrift, og det vil fra 14. december 2025 begynde at standse ved de nybyggede perroner på København Syd station. Forbindelsen er en genoplivning af en regionaltogslinje, der eksisterede september 1998-januar 2005, og som netop holdt på Glostrup station.

Fra Glostrup til Rødovre Nord

Efter afgang fra Glostrup køres igen op ad rampen til viadukten over jernbanen og ned ad samme viadukt til krydset mellem Ring 3 og Hovedvejen. Det var i dette kryds, en cyklist for nylig desværre mistede livet i mødet med et letbanetog. Fra krydset, hvor der ikke er stoppested, fortsættes langs Nordre Ringvej med stop ved Glostrup Hospital og igen ved "Glostrup Nord - Hersted", som ligger på østsiden af et industrikvarter, hvor der imidlertid arbejdes med byudvikling. Der findes således også nogle meget nye etageboliger tæt ved stoppestedet.

Letbanen følger Ringvejen videre mod nord gennem et ubebygget område, indtil man på nordsiden af Frederikssundsmotorvejen kommer til Ejby. Ejby betjenes af stoppestedet "Glostrup Ejby" ud for Ejbydalsvej og Ejbys industrikvarter. Også her vil der være en mindre busendestation fra december-køreplansskiftet.

Glostrup Ejby er sidste letbanestoppested, før letbanen når "Rødovre Nord", som ligger på nordøstsiden af den bro, der fører Slotsherrensvej-Ballerup Boulevard over Nordre Ringvej. Med denne placering er stoppestedet fysisk lige akkurat inden for Rødovre Kommune, som har lagt navn til det. Letbanens depot befinder sig på modsatte side af Nordre Ringvej, og letbanetogene skal krydse alle vejens vognbaner i niveau for at komme ind og ud af depotet - hvilket seks ankomster og seks afgange hver time altså skal indtil sommeren 2026.

Vogn 120 ankommer til Rødovre Nord station. Fra broen, der fører Slotsherrensvej-Ballerup Boulevard over Ring 3 kan man studere letbanetrafikken lidt oppefra og samtidig følge godt med på buslinje 300S! Foto: Thomas de Laine.

På den sydlige del af det trekantede område mellem Slotsherrensvej, letbanen og Lille Ringvej er der anlagt en busterminal, som fra december 2025 bliver endestation for linje 7A, 55E og 130. Desuden har linje 300S fra 27. oktober og frem til åbningen af resten af letbanen endestation i terminalen. Busterminalen er bygget færdigt for ganske nylig og rummer en folkerumsbygning for buschaufførerne, nogle parkeringspladser for personbiler og cykelparkering. På det trekantede område stod også indtil for kort tid siden nogle forladte, udbrændte bygninger, som dog langt om længe er blevet jævnet med jorden forud for letbaneåbningen. På indvielsesdagen var området stadig indhegnet, og diverse rester fra nedrivningsarbejdet manglede at blive fjernet.

Letbane eller sporvogn?

Begrebet "letbane" beskyldes ofte for at være nysprog for "sporvogn", men man kan også argumentere for, at forskellen på letbane og sporvej er nogenlunde på niveau med forskellen mellem højklasset bus og almindelig bybus - altså ikke fuldt ud det samme, selvom f.eks. materiellet måske er ens. Hovedstadens Letbane kalder selv sine vogntog for letbanetog og sine stoppesteder for stationer, og hovedparten af publikum lader heller ikke til at genkende letbanen som en sporvogn.

Hvis man er under 65-70 år, har man ikke egne erindringer om Københavns første sporvejsepoke, for den sidste førstegenerationssporvogn i hovedstaden kørte natten til søndag 23. april 1972. Det er med andre ord 53½ år siden. Men man skal heller ikke undervurdere, at "letbane" lyder moderne, mens "sporvej" klinger mere gammeldags. Det er nok noget, sporvejsentusiaster må lære at leve med. Hovedstadens Letbane møder for øvrigt ingen steder Københavns gamle sporvejsnet. Det punkt, hvor den færdige letbane kommer tættest på, bliver ved Buddinge Torv, som befinder sig cirka 1,2 km længere ude ad Søborg Hovedgade end Søborg Torv, der var endestation for sporvognslinje 16 indtil 1962.

Tillykke til Storkøbenhavn med Hovedstadens Letbane og begyndelsen på Københavns anden sporvejsepoke!