Myldretid

Menu

Denne side har et kendt layoutproblem, som venter på at blive løst. Myldretid beklager fejlen.

NyhederNyhedsarkiv2013

Aftale om Ring 3-letbanen underskrevet

Af Thomas de Laine

Torsdag 20. juni blev aftalen om den nye letbane på Ring 3 underskrevet af alle 13 ejere (Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Høje-Taastrup, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj kommuner, Region Hovedstaden og staten).

John Bodholdt Nielsen var på pletten og forevigede underskrivelsen, der fandt sted i Transportministeriets gård. Underskriverne var naturligvis en hel borgmesterrække, regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen og transportminister Henrik Dam Kristensen:

Alle underskrivere af letbaneaftalen

Gruppebillede med alle underskrivere. Foto: John Bodholdt Nielsen.

Aftalen er en principaftale om anlægget og driften af letbanen. Den endelige beslutning om at anlægge letbanen træffes først, når resultatet af udbuddene af anlægsopgaverne foreligger.

Parterne stifter interessentskabet Ring 3 Letbane I/S, som skal gennemføre projektet. I praksis vil dette selskab indgå en aftale med Metroselskabet om at stå for administration, projekterings- og udbudsopgaver samt styring af kontrakterne om anlæg, drift og vedligeholdelse. Lovforslaget om letbanen vil blive fremsat af transportministeren snarest muligt, og 7-8 år efter vedtagelsen bør letbanen kunne begynde driften. Samtidig vil staten udtræde af interessentskabet.

I aftalen indgår i øvrigt, at kommunerne og regionen afsætter 25 mio. kr. til at forbedre busfremkommeligheden på strækningen mellem Glostrup, Brøndby Strand og Avedøre Holme (linje 500S), der påtænkes at blive letbanens anden etape.

Se også denne video fra begivenheden:

Kilder: "Principaftale om anlæg og drift af en letbane på Ring 3", 20.06.13