Myldretid

Menu

Nyheder

Efter udbud: Ring 3-letbanen klar til vedtagelse

Af Thomas de Laine

Siemens Combino i Amsterdam
En toretningsudgave af Siemens Combino på Buitenveldertselaan i Amsterdam, hvor Amsterdams sporvognslinje 5 og metrolinje M51 har en fælles yderstrækning. Amsterdam var største køber af Combino-modellen, der er forløberen for Siemens Avenio, som nok bliver den fremtidige vogntype på Ring 3. Foto: Thomas de Laine, 9. oktober 2015.

I ugens løb forelå resultatet af det udbud af forskellige anlægsopgaver, som skal til for at tilvejebringe den planlagte letbane langs Ring 3. Der er tale om i alt otte kontrakter - dels anlægsarbejdet med selve strækningen på fem forskellige delstrækninger, dels bygningen af kontrol- og vedligeholdelsescentret ved Islevbro, transportsystemet (dvs. tog og baneinfrastruktur) samt endelig kontrakten om drift og vedligehold de første 15 år.

Dermed foreligger der en egentlig pris for anlægget, og aftalen mellem letbanens mange ejere er, at det først er nu, den endelige beslutning om at bygge letbanen træffes. Udover at vindertilbuddene kendes, har revisionsfirmaet EY foretaget en gennemgang af risici og reserver i projektet. Nogle af anlægskontrakterne viste sig at blive dyrere end hidtil budgetteret, svarende til 425 mio. kr., og anlægsfasen bliver længere, hvilket fordyrer projektet med 300 mio. kr., men til gengæld er finansieringen (renteomkostninger) blevet 700 mio. kr. billigere. Desuden vil man fortsat have en reserve på 30 pct. til at stå imod med. Ring 3-letbanens samlede økonomi ligger dermed inden for anlægslovens budget på 6,2 mia. kr. i 2017-priser.

Såfremt den endelige beslutning om at bygge Ring 3-letbanen nu bliver truffet, kan letbanen åbne i andet halvår 2024. Letbanen vil udgå fra Ishøj i syd og følge Ring 3 gennem bl.a. Glostrup, Herlev og Gladsaxe til Lyngby og Lundtofte - i alt 28 km. Banen, der forudsættes helt at erstatte buslinjerne 300S og 30E, forventes at få 13-14 millioner passagerer om året.

Endelig beslutning om letbanen

Bestyrelsen i Hovedstadens Letbane valgte 10. januar enstemmigt at anbefale sine ejere at gennemføre projektet. De "mange ejere" af letbanen er Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup kommuner, hvoraf letbanen ikke forløber inden for de tre sidstnævntes grænser, samt Region Hovedstaden og staten ved Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

På det seneste har der, bl.a. under og efter kommunalvalget, været en del debat om letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor der er mange borgere, der ikke er så begejstrede for projektet. Vælgerne i kommunen fik dog sammensat en kommunalbestyrelse, hvor 11 medlemmer er for og 10 medlemmer imod letbanen. Og de 10 medlemmer er de Konservative, der også har borgmesterposten, mens alle de øvrige partier altså går ind for letbanen.

Før jul ville de Konservative have en undersøgelse af, om kommunen juridisk set kunne trække sig ud af projektet. Da en sådan undersøgelse dog blev fundet for dyr, valgte borgmesterpartiet selv at droppe den. I stedet vil man nu gå en billigere vej og lave en folkeafstemning i kommunen. En sådan kan kun være vejledende, men vil - hvis der er flertal mod letbanen blandt vælgerne - måske skabe en anden holdning, end den nuværende 11-10-stilling til fordel for letbanen i kommunalbestyrelsen.

Lyngby-Taarbæk og de andre kommuner skal hver især beslutte sig for at godkende, at letbanen bygges, senest 23. februar, og 26. februar skal alle ejerne endeligt beslutte at igangsætte projektet.

Vogntog fra Siemens og drift ved Metro Service

Arbejdet med at anlægge de fem delstrækninger af letbanen, hvormed der menes ombygning af veje og broer med etablering af letbanetracé mv., skal M.J. Eriksson, Per Aarsleff og CG Jensen stå for. Sidstnævnte er også vinder af kontrakten på at bygge kontrol- og vedligeholdelsescentret, der placeres ved Islevbro nordvest for krydset Nordre Ringvej/Ballerup Boulevard.

For Myldretids læsere vil det mest spændende nok være, at transportsystemet skal leveres af et konsortium bestående af Siemens A.G., Siemens A/S og Aarsleff Rail. I denne kontrakt indgår både det rullende materiel og baneinfrastrukturen, altså så at sige det, der ligger ovenpå letbanetracéet. Pressematerialet viser billeder af Siemens' standardletbanetog Avenio, der endnu ikke er så talrig en type, men bl.a. kører i M√ľnchen og Haag. Avenio er en videreudvikling af Siemens Combino, som er bygget i cirka 500 eksemplarer til byer som Amsterdam (største kunde), Basel og Melbourne.

Der skal bruges ca. 27 vogntog på 30-35 meter. Det bliver toretningsvogne, idet vogntogene skal skifte køreretning på Glostrup station, og der desuden vil være stoppesteder med øperroner. Af listen over prækvalificerede til denne kontrakt fremgik også Skoda, CAF og Stadler, hvoraf sidstnævnte både er blevet leverandør af materiellet til Aarhus og Odenses letbaner.

Driften og vedligeholdelsen i de første 15 år skal selskabet Metro Service stå for. Metro Service har driften af den nuværende metro og de første år også af metrocityringen. Metro Service er et joint-venture mellem Milanos trafikselskab ATM og Ansaldo STS. Sidstnævnte var som bekendt tidligere italiensk ejet og koncernforbundet med AnsaldoBreda, men begge Ansaldo-selskaberne blev i 2015 solgt til japanske Hitachi, der dog har bevaret Ansaldo STS-navnet. Keolis og Arriva var også prækvalificerede bydere på drifts- og vedligeholdelseskontrakten.

Udbudsmaterialet blev udsendt i oktober 2016 efter en prækvalifikationsfase, der var afsluttet i begyndelsen af februar samme år.

Kilder: Pressmeddelelse og faktaark om økonomi fra Hovedstadens Letbane 11.01.18; TV2Lorry.dk 11.01.18