Af Thomas de Laine

De fire alternativer
Fire forskellige løsninger på betjening af strækningen fra Lyngby via Herlev til Glostrup langs Ring 3, svarende til en stor del af den nuværende buslinie 300S, er undersøgt i rapporten:

• En metro i tunnel Lyngby-Buddinge og i Glostrup og evt. på højbane på resten af vejen
• En letbane med moderne sporvogne i tunnel Lyngby-Buddinge, ved Herlev Bygade og i Glostrup og i reserveret areal midt i gaden resten af vejen
• Sporbusser, der er en slags duobus, der får strømmen fra en skinne, der er placeret i gademidten. Når bussen kører som sporbus får den strøm fra skinnen; resten af vejen kører den på diesel eller gas
• Højklassede busser i egen vognbane i højre side

Berlingske Tidende har bragt dette skema, der sammenligner de fire alternativer og den nuværende linie 300S:

Banen vil altså kræve et årligt tilskud på mellem 12 og 33 mill. kr. Hertil kommer anlægsudgifter på mellem 1,7 mia. kr. for højklassede busser og 6,1 mia. kr. for en metro. De høje udgifter risikerer at blive benspændere for projektet.

Hvem skal nu betale?
Rapporten når frem til, at den beregnede passagerfremgang for de forskellige alternativer ikke er nok til, at forbindelsen vil blive rentabel. Der skal ca. 30-35 pct. flere passagerer til for metro og sporvogne og 20-25 pct. flere for busser og højklassede busser. En letbane vil tiltrække 13 mill. passagerer årligt, hvoraf 2 mill. vil være tidligere billister. De højklassede busser kan kun regne med 8,4 mill. passagerer, hvoraf 500.000 skifter fra at være billister.

I Københavns Amt har man imidlertid ikke lagt skjul på, at man er mere interesseret i en bane langs Ring 3 end i metroens tredje etape fra Lergravsparken til Lufthavnen.

Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S) mener ikke, at der er grund til at være forskrækket over, at forbindelsen kun vil kunne drives med store offentlige tilskud, og at staten bør være med til at finansiere forbindelsen. Hun gør opmærksom på, at stort set alle baner giver underskud. "Hvis de skulle løbe rundt, ville jeg gætte på, at alle baner i Jylland måtte lukke," siger hun.

Brian Mikkelsen (K), der er medlem af Folketingets Trafikudvalg, er enig i, at staten bør tage en del af udgifterne til forbindelsen. Forbindelsen vil nemlig være med til at løse nogle trafikale problemer for lige godt en fjerdel af befolkningen, siger han.

Dieselsporvogne som alternativ
Et alternativt forslag går på en slags dieselsporvogne i form af en forlængelse af Nærumbanen. Det er Nærumbanen og Siemens Danmark, der er fremkommet med det alternative projekt.

Nærumbanen kører i dag mellem Nærum og Jægersborg. Banen kan forlænges fra Jægersborg via Lyngby st. (langs S-banen) og ad Ring 3 til Glostrup. Banen skal betjenes med RegioSprintere fra Duewag af samme type som de tog, der siden 1998 har betjent alle passagerer på Nærumbanen. RegioSprintere er små nærbanetog med lavt gulv, der giver associationer til de moderne sporvogne, der kører i mange andre lande. RegioSprinterne kører bare på diesel. Bladet Bytrafik beretter i sit februar-nummer om en lignende regionalbane i Zwickau, Tyskland, der netop benytter RegioSprintere som en slags dieselsporvogne.

Ved dette forslag kan man spare anlægsudgifter i forbindelse med eldrift (dyrere materiel, strømforsyning og køreledninger) og desuden opnå fordele ved at sammenkøre banen med Nærumbanen. Besparelserne i forhold til eldrift vil ifølge forslaget blive mellem 500 og 700 mill. kr. Dette er dog vel at mærke i forhold til et tidligere forslag, hvor en letbane forventedes at koste ca. 1,8 mia. kr. Og det er jo noget af en forskel i forhold til de 5,3 mia. kr. en letbaneløsning koster ifølge HURs rapport!

Flere detaljer om Nærumbanen og Siemens' forslag samt om banen i Zwickau kan læses i Bytrafik nr. 1/februar 2001.

Kilder: Berlingske Tidende 10.04.01 og 11.04.01; Bytrafik nr. 1/februar 2001 s. 14ff og 28