Af Thomas de Laine

Britiske Arriva, ligeledes britiske National Express, skotske Stagecoach, norske Concordia og danske Bus 2000 (samarbejde mellem 50 medlemmer af Danske Busvognmænd) har alle tidligere vist interesse for at købe Combus. Sidste år, da der kun var to interesserede købere tilbage, afviste Trafikministeriet endeligt Bus 2000's købstilbud, mens Arriva trak sit tilbage pga. frygten for indførelse af markedsbegrænsning, hvilket der var snak om på det tidspunkt. Faren for det sidste er nu drevet over. Som det ses, tyder meget på, at køberen bliver et udenlandsk selskab. Dermed vil Danmarks tre største busselskaber, der tilsammen kører omkring 70 pct. af den udliciterede buskørsel i Danmark, alle være udenlandsk ejede.

"Det er udenlanske købere, der har været i gang i de lande, der omgiver os. Det var urealistisk med al det skriveri, der var om det danske bussamarbejde (Bus 2000, red.). Jeg kan ikke svare på, om andre får samlet kapitalen, men der skal brede økonomiske skuldre til at finansiere en tredjedel af buskørslen i Danmark," siger Ole Trolle.

Et salg afventer dog den uvildige advokatundersøgelse, som den daværende trafikminister Sonja Mikkelsen (S) satte igang i juni 1999, skriver Jyllands-Posten. Undersøgelsen er blevet stærkt forsinket, og skulle have været færdig i februar. Imidlertid besluttede trafikminister Jacob Buksti (S) torsdag d. 7. september at udvide advokatundersøgelsen til også at omfatte den kapitalindsprøjtning på 300 mill. kr., som hans forgænger i forsommeren 1999 gav selskabet. Noget tyder nemlig på, at Combus gav forkerte eller utilstrækkelige oplysninger til ministeren.

Combus tæt på fallit
"Combus tæt på fallit" lød overskriften i Børsen 8. september. Bladet skriver, at Combus kun har kapital til fire måneder endnu iføge ledelsen. Adm.dir. Ole Kalør har siger til Børsen: "Jeg kender datoen for, hvornår vi går i betalingsstandsning, men ønsker ikke at oplyse om, hvornår det sker. Herfra selskabets ledelse vil vi trække i bremsen i god tid, før vi kører ud over kanten - hvis ikke andre har gjort det før". Kapitaltilførslen i 1999 blev for øvrigt netop givet, fordi en konkurs var nært forestående.

Combus' halvårsregnskab viser et underskud på 41 mill. kr. Det samlede underskud for alle årets 12 måneder forventes at blive 50 mill. kr. At der tabes så meget mere i de første måneder end i de sidste begrundes med, at udgifterne fordeler sig ujævnt over året. Stiger renten og prisen på diesel yderligere, vil Combus' underskud blive endnu større.

Ole Kalør oplyser, at Combus skal tilbagebetale et lån på ca. 31 mill. kr. i år. Det kan ske med baggrund i den løbende indtjening, men derefter ser det værre ud. Selskabets problem skal være løst før jul, mener han.

Kilder: Børsen 08.09.00; Jyllands-Posten 31.08.00; Børsen 31.08.00; Berlingske Tidende 31.08.00